af Carl Bergstrøm-Nielsen
Denne artikel er trykt i Musikbladet for gymnasie- og HF-lærere, marts 2007, udg. af Gymnasieskolernes Musiklærerforening.
Vi ved det: improvisation er en ur-oprindelig måde at lave musik på, og dens betydning i diverse musikformer er velkendt. Improvisation i den nyeste "klassiske" musik og fri improvisation uden for faste genrer er imidlertid ikke så velkendte, selv om det er profilerede og globalt udbredte musikformer af vor egen tid.
Og det passer ikke, at den musik kun er interessant for de, der folder sig ud med at spille den. Lytteren får en oplevelse af skabelses- og kommunikationsprocesser, som kan være meget direkte, menneskelig og organisk - både ved koncert og fra CD. Og til nummer to "ofte stillede spørgsmål": I den fri improvisation kan i princippet alle være med, men det kræver meget nærvær, og selv om man ikke kan spille forkert, vil en vellykket improvisation ofte give spillende og lyttere en fornemmelse af at det "hænger fantastisk godt sammen", "stod helt klart" eller lignende. Derfor er det ikke bare en måde at lukke damp ud på, men noget der kan inspirere ved sine herlige lydmønstre.
Hensigten med dette er at give en orientering og meget gerne en appetitvækker til praktisk brug. De improviserede musikformer med deres teamwork har bud til os. De friere former, som ikke benytter akkordskemaer og stilidiomer er en simpel konsekvens af, at musikken er lyd uden takstreger - den menneskelige fantasi kan afsøge alle slags materialer og strukturer og formationer, ligesom i billedkunst der ikke "forestiller" noget.
For eleverne er det nok, ligesom ny musik ellers, umiddelbart en "særlingemusik". Den mangler ofte den etablerethedens pondus som salgsargument, som ny musik sommetider pynter sig med fra den klassiske musiks institutioner. På den anden side tager den flere menneskelige ressourcer i brug, især det inspirerede samarbejde, og udnytter det til at lave kunst.
Baggrunde og eksempler
Etnisk og folkloristisk findes diverse mer eller mindre frie former for improvisation - naturligvis med spillerum for spekulationer angående alt det historiske, som ikke eller kun i tilfældige glimt er dokumenteret. I vestlig klassisk musik er diverse tilføjelse af stemmer i middelalderens og renaissancens kompositioner beskrevet, og barok forsiringspraksis, wienerklassiske kadencer og romantiske solovirtuosers improvisationer er velkendte. Og så holdt klassiske musikere op med at improvisere, hvis de ikke lige var organister.
Her begynder den nyere tids drama, og et godt provokerende udsagn er komponisten Anthony Braxtons om, at al den snak om "indetermination" og "aleatorik" i den avantgardeklassiske musik blot var et krumspring for at distancere sig fra jazzen og "ikke-hvid sensibilitet". Og måske - det er en tolkning - holde energisk fast i den ny musiks skriftlighed, hvor jazzen er mere omgangsmæssig. Men i det følgende vil jeg betragte nogle åbne kompositioner fra den ny musik der kan siges at lægge op til improvisation i en bred betydning af ordet.
"Variations III" (1963) af John Cage lægger et antal hændelser fast ved en tilfældighedsprocedure - nogle cirkler på et plasticark klippes ud og strøs ud over et ark papir. Hændelserne skal have variation i forskellige dimensioner, og antallet af disse dimensioner er fastlagt ved proceduren. Her er Cage usædvanligt åben for at den udøvende bestemmer meget selv, også spontant. Alligevel er holdningen den karakteristiske for indetermineret musik: der er et forarbejde som stiller høje præcisionskrav og som meget gerne må føre ud over, hvad man kan forestille sig i forvejen. Ikke udtrykke sin personlighed, men gå på opmærksom opdagelse.
"October 6th" (1996) af Jørgen Plaetner eksemplificerer den europæiske metode, der var svaret på amerikanernes mere vidtgående ubestemthed. "Alea" betyder terning på latin, og i dette aleatoriske stykke afgør terningerne hvad der skal ske i tre mini-satser - om den første fx. skal karakteriseres med "very syncopated" eller med "fast passages interrupted by long pauses". En spilleplan med felter viser hvordan - se uddraget. Her skal man ikke specielt tænke på at undgå emotionelle udtryk, bare man holder reglerne.
.jpg)
Fra begge lejre kan finde billedelige, grafiske partiturer, som man kan se som en forsonende mellemting mellem de forskellige holdninger. Billedet lægger "noget" fast alene ved sit særpræg og får muligvis et par ord med på vejen. Her ses to satser fra Plaetners Winter Music (1994):
.jpg)
Stockhausen talte om "intuitiv musik" som skulle udforske det ukendte, ikke benytte et eksisterende personligt vokabular, som jazzen gør. Her, som i alle citerede eksempler, er der ingen eller få begrænsninger for hvilke instrumenter og hvor mange der kan deltage, og musikken er noteret med ord - en fremgangsmåde der kan lidt af hvert. I "Bird of Passage" (1970) hedder det fx: "Spil eller syng så parallelt som muligt med de andre / Lav undtagelser og lange pauser / Bring det hele til stilstand / Flyv væk". Som det måske ses, betegner hver sætning her en formdel.
John Zorn stod fra firserne og frem for en række "game pieces" der fik en kultagtig udbredelse hos musikere og på CD. I forlængelse af en tradition fra Christian Wolff mfl. er der tale om indviklede spil med regler - japaneren Shiba Tetsu har siden lavet nogle mere amatørvenlige af slagsen. Interaktionen er i centrum, hvilket iøvrigt illustrerer, hvordan ny improvisationspræget musik efter at have forladt tonaliteten har genoplivet det gamle princip om flerstemmighed. Eller mer end det, for flerstemmigheden kendes jo ellers, mærkeligt nok, næsten kun som en forestilling om flere musikeres aktivitet formuleret af én komponist.
"Skovturs-komposition" kunne måske hæftes på de improvisationsoplæg jeg længe har undervist i på musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet. Der er et overskueligt antal stadier, og gruppen skal bevæge sig igennem dem uden direktion - ved at lytte efter hinanden. Som en skovtur, hvor en vis spredthed er mulig, men man må dog ikke blive væk fra hinanden. En insisteren på at "lave historier", altså bruge et program for musikken og den tegneserieagtige brug af billeder og overskrifter udgør et stærkt "folkeligt" element der er kommet fra de studerende. Jeg har til gengæld insisteret på at lyden skal specificeres - fx som det ses her:
.jpg)
Den gamle New Orleans-jazz havde kollektiv improvisation, bop-tiden skrinlagde den til fordel for solo. Herfra stammer måske den holdning til individualiteten i jazz vi stadigvæk har - det er iorden at stille sig op og præsentere sin personlighed meget direkte med brug af et tidligere udviklet vokabular. Ornette Coleman genopdagede kollektivimprovisationen under stor opmærksomhed med LP en "Free" (1960), som gav anledning til betegnelsen free jazz. Den kunne efterhånden droppe både tonalitet og faste strukturer og dog lyde jazzet, ved swing-agtige rytmer og "growl"-præget klangbehandling mm.
Martin Lutz har i sit speciale fremlagt en analysemetode over for frit improviseret musik der deler op i "Kommunikaiton I, II og III". I er "kommunikation mellem to eller flere individer, udtrykt ved konkret musikalsk dialog", II er "Kommunikation mellem individ og hele ensemblet, udtrykt ved en fælles reaktion på en individuel idé", og III er "Underforstået kommunikation som ikke udtrykkes i konkret dialog eller konkrete reaktioner, men eksempelvis i form af gensidig enighed om musikalske aspekter som for eksempel udtryk, dynami, rollefordeling". I et free jazz-eksempel, "Eary" med Eddie Prèvost Band fra 1977, vises det bla. hvordan "III" fylder meget her - underforståede rollefordelinger og enigheder.
Hvor er rocken henne? Måske dyrker den lidt mere det arrangerede, men "free rock" findes måske lige akkurat også. Og indflydelsen er sommetider til at høre i den frit improviserede musik, som nu skal omtales.
Med en interessant formulering der måske er lige så generaliserende som den ovenfor citerede af Braxton har jazzforskeren Bert Noglik (mundtligt, 1990) sagt om den, at "det klangforskende stammer fra ny musik mens det interaktive stammer fra jazzen". Hvis påstanden ikke er fuldstændig vandtæt, så er det ihvertfald to gode ingredienser ...
Især i England skete der i 70-erne en udvikling frem mod en fri improvisationsmusik, som ikke var jazzpræget - Derek Bailey og Evan Parker er fx. kendte. Nu kunne alle slags musikere mødes og spille uden aftaler, og det har bredt sig globalt. Amerikaneren LaDonna Smith ("The Moment as Teacher", The Improvisor XI, 1996) beskriver denne praksis som en hvilen ud fra de kommercielt stivnede udtryk, en "taking over the ownership of one's soul". Tæt opad hvad en gymnasieelev engang sagde: "vi trænger til noget dårlig musik, vi selv laver". Og endnu et elev-citat: "Det skaber nogle spændinger - og det giver samtidig mulighed for at løse de spændinger".
Frit improviseret musik forstår sig ofte som "ikke-idiomatisk", et udtryk lanceret af Derek Bailey i en bog og kendt og akcepteret af en del musikere. Der er en principiel forskel om man er klædt på med et af de store idiomer, som repræsenterer en genkendelig tradition og historie man får identitet igennem - eller om man mere repræsenterer sig og sine. Gruppen Alterations som Lutz også analyserer et eksempel fra, leger endda med stilarterne - en logisk konsekvens af den beskrevne holdning. Analysen viser at "Kommunikation II" er meget fremtrædende - mange kollektive, spontane skift.
Miljøerne
Det gibbede lidt i mig ved at læse en leder i Nutida Musik (2, 2005) som konstaterede, at "improvisationsmusikken er kommet ud af kælderlokalerne og har nu efterhånden en selvfølgelig plads i et udvidet kunstmusikbegreb. Takket være selvlysende kraftkilder som fx. Dror Feiler, Mats Gustafsson, Maja Ratjke og Barry Guy...". Det er lidt det samme gib, jeg oplevede da jeg var i London i 1978 og så at improviset musik nævntes som en særlig genre i "Time Out", byens store begivenhedskalender. Og BBC havde en fast rubrik på en halv time om måneden med den.
Også Stockholm, Berlin, San Fransisco m.m.fl. har regelmæssige koncerter med fri improvisation. Tokyo har sågar flere om dagen! "Improvised music", "improviserad musik", "improvisierte Musik" kendes som en genre i sig selv. Jeg plejer selv at sige (bla. til kolleger fra udlandet) at København kom på landkortet i 1995 (med Hasse Poulsens nordiske improvisationsfestival), uden at vi dog har så regelmæssige koncerter. Av-Art, Skræp, Spor, Meet da Lama og Kanten har bla. arrangeret koncerterne. I Århus har der været Metaphonia Festivalen.
Forholdene er undertiden de beskednest tænkelige, da man arbejder totalt ikke-kommercielt og ofte uden tilskud. Alligevel er improvisation nu blevet taget alvorligt og gjort obligatorisk på de gamle konservatorier i Gent (Belgien) fra 1988, Luzern fra ca. 1990 og Odense fra 2005 - netop også for klassiske musikere. Og det er ingen underdrivelse, at de lokale miljøer i de tre nævnte tilfælde har spillet en bærende rolle for at det kom dertil.
Den tyske forening "Ringgespräch über Gruppenimprovisation" udgiver en kalender over improvisationskurser og -træf især i det tysksprogede område. Den for 2007 indeholder 87 arrangementer - inkl. de månedlige åbne scener i Wiesbaden og Berlin.
Internettet og den tekniske udvikling har sat skub i CD produktionen, som allerede fra 70-erne blomstrede i England og andetsteds med de små uafhængige pladeselskaber, indies. Selv denne lille genre kan nu bade sig i et meget flot og detaljeret globalt udsyn.
Åbne kompositioner kan næppe siges at udgøre en genre i sociologisk forstand, men dukker op sommetider dels i de "frie", dels i de "klassiske" miljøer.
Hvad findes der af brugbart materiale mm?
Meget, men det gælder også om at finde det frem og tilrettelægge det til didaktisk brug. Jeg har her forsøgt at konkretisere med et udkast til et tænkt undervisningsforløb nedenfor. Jeg vil meget gerne kontaktes af interesserede for at medvirke til denne proces - skriv til mig gennem formularen på min hjemmeside - se Intuitive Music Homepage under "Yderligere" i litteraturlisten ! (Hvis alt glipper, så til Teglgårdsvej 649, 3050 Humlebæk)
Undervisningsforløb - et udkast
Der er regnet med 2 gange à 90 minutter og max. 12 elever.
Anvendt materiale:
- Martin Lutz' speciale (m. CD-bilag)
- CD Danish Intuitive Music IRCD 003
- Sound is multi-dimensional (Lise Høy Laursen, side 108 i pdf-version samt evt. lydoptagelsen - spillet over på CD hvis ikke der kan afspilles fra internet i klassen)
- Jørgen Plaetner: Winter Music - samt en optagelse eller to fra kendt musik med improvisation som læreren vælger. Se materiale-listen tilsidst.
1.gang
- Intro ved læreren (fx. ud fra denne artikel. Inkl. afspilning af et eksempel på improvisation i mere kendt musik, evt. med forbindelse til øvrigt pensum) (10-15 min.)
- Stemmeopvarmning med improvisation: alle står i kreds, rækker hænderne højt højt op og lader dem falde ned samtidig med læreren - med kraftig sukkelyd. Gøres igen - og 3. gang skal lyden fortsætte, i fuldregister. Holdes en tid, improviseres med ved energisk opmuntring fra læreren - vigtigt med åndedræt i maven. Når dette er slut introducerer læreren brug af randregister: forestil jer et kæmpestort rum inde i hovedet, gabefornemmelse, lad lyde flyve op og ned i dette rum. - Alt efter hvordan disse ting "tar ved" fortsættes - i nogen tilfælde udvikler der sig en masse improvisation af sig selv, i andre tilfælde må læreren komme med forskellige gode ideer, "prøv igen og forestil jer nu, at...", luk evt. øjenene en tid (hvis man tør), osv. Køres så længe som rimeligt. (5-15 min.)
- Prøvearbejde med "Skovturs-komposition" af Lise Høy Laursen komposition (se ovenfor). Brug stemmer og instrumenter, der ikke må være for dominerende, så de medvirkende står lige. Dette kan være svært, men forbered strategisk udvælgelse, få de "stærke" til at tage hensyn og lav evt. om på fordelingen hen ad vejen. De enkelte stadier konkretiseres og øves. Efterhånden sættes det sammen, først 2 stadier ad gangen. Samlet varighed 5 min. tilstræbes.Tag hellere om end at bruge direktion - opmærksomheden på hinanden er jo central. (20-30 min. inkl. optagelse af en version tilsidst)
- Prøvearbejde med to eller flere satser af Jørgen Plaetner: Winter Music (der er 12 ialt). Evt. skiftende grupper hvis mange elever. Man kan prøve helt umiddelbart at "spille billedet" uden aftaler, man kan diskutere og prøve igen, man kan aftale hvad slags lydbillede man opfatter det som. I alle tilfælde skal man, som komponisten skriver, "sørge for kontraster mellem de enkelte satser". (15-25 min. inkl. optagelse af en serie korte satser)
- Hvis der er tid tilovers: Lytning til egne optagelser og udgivne versioner: Lise Høy Laursen (5:50) - Winter Music (8:05) og diskussion.
2. gang
- Og nu til noget helt andet (jo, vi lytter til os selv mv. senere hvis vi ikke nåede det sidst...) Lytte Alterations (7:37). Eleverne skal lægge mærke til og notere frit ned om, hvad de syns der foregår af kommunikation under spillet. Kort fremlæggelse af eksempler. (20-25 min.)
- Gennemgang af Lutz' analyse heraf. Evt. illustration ved korte uddrag. Lytning igen til eksemplet. Kort efter-kommentering (25-30 min.) Hvis spørgsmål om paralleller til dagliglivet i de 3 kommunikationsformer ikke allerede er dukket op, berøres det.
- Evt: Lytte optagelser, både egne og udgivne (se ovenfor) og diskussion heraf. I alle tilfælde: spørge til "Kommunikation I, II og III" i disse, også hvis allerede hørt på sidste gang.
- Afsluttende diskussion, hvor læreren samler generelle konklusioner op (10-15 min)
- Hvis tid og lyst: Spille skovturs-kompositionen og/eller Winter Pieces igen
- I reserve, hvis behov: afspilning af et eksempel på improvisation i mere kendt musik, gerne relateret til øvrigt pensum og populært hos klassen, efterfulgt af kort diskussion hvor læreren påpeger forbindelser mellem dette og det mere "ekstreme" gennemgåede stof.
Yderligere ideer udover selve forløbet:
- klassen laver sin egen "skovturs-komposition"
- hvis der er et emne i ny musik, medtages omtale af improvisation og beslægtede ting i dette repertoire (brug Brindle mm.)
- autoritetsforhold, rollefordeling, teamwork i musikudøvelse kan diskuteres i glimt under andre emner, fx. solister i rytmisk musik, arbejdsforholdene i et symfoniorkester osv.
- Spillefilmen "Som i himlen" af Kay Pollak ses og diskuteres, hvis lejlighed (se materialelisten).
Her kan man finde materiale og ideer
Udøvelse:
Bergstrøm-Nielsen, Carl (2002): Intuitive Music-a Mini-Handbook. http://www20.brinkster.com/improarchive/cbn_inteng.htm Øvelser.
Bergstrøm-Nielsen, Carl (2007): "Sound is multi-dimensional. Parameter analysis as a tool for creative music making" http://hjem.get2net.dk/intuitive/par/. Antologi af 36 "Skovturs-kompositioner" plus teori.
Samfundet til udgivelse af Dansk Musik: www.samfundet.dk Klik på "The Editions" og derefter "Text & Graphix". En forlagsserie specielt for anderledes noteret musik - 17 danske komponister repræsenteret!
se også Bergstrøm-Nielsen: To musikalske eventyrere under "Musikhistorie"
se også Bergstrøm-Nielsen: FIXING/CIRCUMSCRIBING ... under "Analyse"
Lytning og analyse:
Lutz, Martin (1999): Indblik i den frie ensemble-improvisation. Den frit skabende improvisatoriske proces i en gruppe belyst udfra forskelligt anlagte vinkler. Fremlægger analysemetode; med eksempel-CD indeholdende musik af bla. Alterations, Eddie Prèvost band og Stockhausen. Specialeopgave, kan lånes fra Aalborg Universitetsbibliotek.
Lytning:
Intuitive Records: http://www.angelfire.com/ut/irecords/ Dansk pladeselskab der udgiver og distribuerer frit improvisationspræget musik.
Aalborg Universitetsbibliotek: www.aub.aau.dk Søg i fritekst på "intuitiv musik cd" uden anførselstegn. Giver en orientering om diverse CDer.
se også Intuitive Music Homepage under "Yderligere"
Analyse:
Bergstrøm-Nielsen, Carl (2006): FIXING/CIRCUMSCRIBING/SUGGESTING/EVOKING. An analysis of Stockhausen's text pieces. www.stockhausensociety.org, klik på "intuitive music" tilvenstre.
Musikhistorie:
Bailey, Derek (1992, adskillige udgaver): Improvisation. Its Nature and practice in Music. God letlæselig orienterende bog om improvisation, både fri og i mange forskellige musikformer.
Brindle, Reginald Smith (1986 (sec.ed), OUP): The New Music: The Avant-garde since 1945 (1975). Rimelig musikhistoriebog der medtager improvisationsprægede ting.
Bergstrøm-Nielsen, Carl (1986, Publimus): To musikalske eventyrere. Cage og Stockhausen. Lavet til gymnasiebrug og med forslag til øvelser.
Sutherland, Roger (1994, London (Sun Tavern Fields)): New Perspectives in Music. Musikhistoriebog, lidt mindre bred end Brindle men netop et meget anbefalelsesværdigt supplement.
Yderligere:
Bergstrøm-Nielsen, Carl (2002): Experimental Improvisation practise and notation 1945-1999. An annotated bibliography. http://www20.brinkster.com/improarchive/legno1uk.htm Mer end 650 entries, i en del tilfælde med lange kommentarer.
Intuitive Music Homepage: http://hjem.get2net.dk/intuitive/ Min hjemmeside, med bla. mange tekster. Anmeldelser bla. fra Dansk Musiktidsskrift af CDer med improviseret musik er også tilgængelige her.
International Improvised Music Archive: http://www20.brinkster.com/improarchive/ Stykker, tekster, historisk arkiv af anmeldelser.
Generelt perspektiv om kreativitet:
Nachmanovitch, Stephen (1990, NY): Free Play. Improvisation in Life and Art. Om kreativiteten og dens faser: "The sources - The Work - Obstacles and Openings - The fruits", levende beskrevet af en improviserende violinist. Lidt af en bestseller og oversat til flere sprog.
Pollak, Kay (instruktør) (2004): As it is in Heaven (Dansk: Som i himlen), spillefilm (DVD). En karrieredirigent "hopper af" gr. helbredsproblemer, og hans måde at lave korarbejde på kommer til at vende op og ned på et lille svensk samfund.
***Back to CBN's Favourite Litterature etc..
Back to Carl Bergstrøm-Nielsen