Musikalske aftryk. Dansk tonekunst gennem 150 år. Edition-S 2021. Forlaget Grønningen. ISBN 978-87-7339-055-9.
FÆLLES MUSIKALSK MINDFULNESS
Musikalske Aftryk er titlen på en bog, der gennem forskellige skribenters bidrag samler op på den nyeste udvikling i ny kompositionsmusik. Og det gør den virkelig - artiklerne supplerer hinanden.
Men denne notits skal særligt gøre opmærksom på at Ingeborg Okkels har et afsnit om grafisk notation heri s. 145-165 - "Når noder ikke er helt nok". Titlen har nok lige et glimt i øjet ;-)
Hun forklarer med mange gode ord grundlæggende ting som hvordan musikerne improviserer "værket frem" og komponisten bliver "gamemaster". Notationer af Regin Petersen, Laura Toxværd, Henrik Ehland Rasmussen, Mette Nielsen og undertegnede citeres fyldigt i illustrationer og kommenteres.
Ørerne får "blod på tanden til at gå på opdagelse i lydenes verden" hedder det. Og om mit "Colours and Contexts", at det "er så vellykket som grafisk kunstværk, at man bare har lyst til at sidde og bladre i det med øjne og ører".
Et væsentligt perpektiv hos Okkels er, at den særlige intensitet mellem musikerne også stråler ud til den der lytter. Der opstår en "fælles musikalsk mindfulness".
Denne artikel er en hjertestyrkning for os, der allerede arbejder med grafisk og verbal notation som komponister - og en glimrende pædagogisk indføring til andre.
Uddrag fra min Colours and Contexts
Back to INTUITIVE index ...