I N D H O L D

OVERSIGT OVER EMNERNES INDDELING

Emnerne er inddelt efter følgende system:

FORORD

Denne bibliografi, hvis udarbejdelse har stået på fra 1997, udspringer af lysten til at dokumentere fylden og rigdommen i et emneområde, jeg selv har været engageret i fra begyndelsen af 70-erne, som komponist, musiker, musikterapeut, musikformidler og lærer. Mange af de her opregnede musikværker kender jeg fra såvel praksis som teoretisk studium. En hel del ophavsmænd og forfattere har jeg haft personlig berøring med, herhjemme som en del af miljøet og på rejser. (2)

Som komponist og musiker har jeg siden 1971 i Gruppen for Alternativ Musik været optaget af improvisation som en måde at vide kompositionens monolog ud til dialoger på og som en musikform i sig selv. Mit miljø omkring disse ting havde fra starten en overvejende klassisk baggrund og er i stigende grad sidenhen blevet blandet. Ved Aalborg Universitet, Musikterapi, har fagene intuitiv musik og grafisk notation eksisteret siden 1983 og 86, udviklet og varetaget af undertegnede. Intuitiv musik handler om kollektiv improvisation som spillepraksis. Desuden om at frembringe værker for variabelt ensemble, rammer omkring improvisation. Faget grafisk notation handler om at lave lyttepartiturer, som kortlægger en given musik og kan bruges til at følge med i og til nærmere analyse.

Tak til alle der har hjulpet, specielt til Guy de Bièvre og hans stab i Logos Music Archives og Wilhelm Schlüter i Internationales Musikinstitut for assistance af særlig art.

INDLEDNING

Denne fremstilling handler

- om de musikværker, der undertiden kendes som musikernes og bibliotekarenes enfant terrible: musik med nye notationsformer, som i en del tilfælde heller ikke er skrevet for en klart specificeret besætning.

- om lyttepartiturer, der også anvender nye notationsformer - samt

- om improvisation i dens friere former som en særlig nyere opførelsespraksis, dens historie og teori. Dette SÅVEL som en del af værker, der giver rum for improvisation SOM det at spille uden forlæg.

Altsammen musikalske fænomener som er opstået på baggrund af den ny musiks udvidede materialebegreb.

Fremstillingen har til formål at være et bidrag til forskningen såvel inden for musikhistorie som musikterapi ved at tegne et skarpt billede af den materiale- og vidensmasse, der haves på skrift. Dette skulle have bud til både studerende, musikterapeutiske og musikpædagogiske kolleger samt bibliotekarer. Den skal synliggøre disse musikfænomeners betydning og være et hjælpemiddel ved litteratursøgning. Gennem kommentering med abstracts søges litteraturen gjort mere nærværende for læseren også i de tilfælde, hvor den blot formidles gennem denne tekst. En del entries indeholder henvisninger til danske og udenlandske fagbiblioteker.

Grundlaget er et bibliografisk skoleridt. En omfattende betragtning af litteraturen set fra denne "hesteryg" åbenbarer en "skyline", et fascinerende billede af, hvordan en musikpraksis, der udgør et aspekt af ny kompositionsmusik m.fl. genrer, har udviklet og videreudviklet sig i 1900-tallet. En musikpraksis, som også har haft væsentlig betydning for nyere musikpædagogik og musikterapi - hele pædagogiske retninger og metoder og institutioner, bla. eksisterende musikterapi-uddannelser, er direkte udsprunget heraf.

Som ved alt bibliografisk arbejde i lidt større stil belyses både hvor der er tæthed af dokumentation og tanker og hvor det netop er fraværende...hvilket kan give en realistisk orientering i hvad man har at bygge på og måske give inspiration til at frembringe noget af det, man endnu ikke har set andre gøre.

Der er fulgt et selektivt og kritisk hovedprincip: skrifter som forekom mindre substantielle er skilt ud - ellers kunne fx. samtlige artikler i nogle af de gennemgåede tidsskrifter have været indexeret.

Listen baserer sig på førstehåndskendskab til skrifterne og værkerne, men jvf. bemærkningerne i de enkelte appendixer har jeg søgt så langt ud som muligt i litteratursøgningen. Skrifter og værker jeg ikke har læst eller haft i hånden er kun undtagelsesvist medtaget. Dele af F1.2 og F1.3 (omhandlende forfattere hvis relevans jeg anser for sikker) udgør de største af sådanne undtagelser.

Visse begrænsninger følger af sprog og geografi - litteratur på dansk, svensk, norsk, engelsk, tysk og fransk og til nød italiensk er der søgt på. (3)

Reflekterede betragtninger af den nævnte "skyline" fører til indsigt i forholdet mellem udgivet og uudgivet på musikværkernes og lyttepartiturernes område, til metodiske betragtninger om notationslitteraturen og betragtning af de pædagogiske målgrupper. Endvidere til en behandling af en stor litteraturmængde om emnet improvisation både som noget der indgår i kompositioner og som fri improvisation i sin egen ret. Her blotlægges historiske linjer samt vifter og mønstre af holdninger og teorier inden for adskillige discipliner - fra 70-ernes reflektioner med umiddelbart afsæt i den omgivende virkelighed til 90-ernes vægtige arbejder i bogform. Relevante musikhistoriske fremstillinger samt tilgængelige bibliografiske værktøjer mv. kortlægges og beskrives, faget musikterapi tangeres, og det undersøges, hvordan elektroniske medier supplerer de papirbaserede. (4)

Fremstillingen kan desværre ikke fyldes med med illustrative eksempler. Af ophavsretslige grunde kan jeg ikke citere løs, som det ellers kunne være naturligt. Men se istedet henvisningerne til anden litteratur! Iøvrigt: den skal måske ikke "læses" men snarere "springes rundt i". Tekstdelen skal ganske vist være forbindende og opsamlende men kan og skal slet ikke danne en syntese af alting. Det er væsentligt at læse rundt i appendix-delen med dens kommentarer efter lyst og behov.

Værkdelen handler om udgivelser på papir, som har været enerådende op til de allersidste år i 1900-tallet, selvom digital udgivelse må forventes at spille en stærkt stigende rolle i fremtiden.

Mit subjektive engagement skinner sikkert igennem en del steder, og mine egne arbejder både som komponist og teoretiker er medtaget. Forhåbentlig skaber engagementet også en indre sammenhæng. Jeg har søgt at modvirke vilkårlighed ved en reflekteret systematisk opdeling af stoffet, og i appendix-delene indgår redegørelser for de begrænsninger, der gør sig gældende for de enkelte lister.

OVERBLIK

De mange del-bibliografier af helt forskelligt tilsnit udgør nok et kompliceret konglomerat, som imidlertid søger at dække emnekredsen i dens bredde.

I A-D undersøges VARIABLE VÆRKER, dvs. kompositioner med plads til improvisation og/eller med nye notationsformer SAMT LYTTEPARTITURER. Det betragtes særligt, hvordan de selvstændigt udgivne værker suppleres af andre kategorier, som mer eller mindre fuldstændigt gør yderligere materiale synligt, og i forbindelse med en række kendte navne argumenteres der for disse kategoriers betydning. Angående materiale udgivet i Danmark (under kategorierne A, B og C) sigtes på størst mulig fuldstændighed. Mht. udenlandsk materiale har jeg søgt at give perspektiv ved at kombinere 3 forskellige, stærkt kompakte listeformer: 13 repræsentative værker er taget frem i A1, hvor der er gjort noget særligt ud af litteraturhenvisninger mv.i kommentarerne. Til gengæld søger A2.1 at opregne en rimeligt stor mængde komponistnavne. A2.2 om antologier/serier/samlinger supplerer.

E-H omhandler SKRIFTER, dvs. bøger og artikler. Disse kan omhandle såvel værker med improvisation som fri improvisationsprakis.

Centralt står G, som har den ambition at give et dækkende billede af det tankegods og det dokumentationsmateriale, der findes omkring den nyere improvisationsmusik. En afdeling opregner tidsskrifter. Andre søger at dele ind efter emnekredse der omhandler det oversigtsmæssige, det mere specifikke, enkelte væsentlige autorer, filosofi mv., psykologi samt endelig en restkategori med "forskelligt".

Kategori G suppleres af nogle vigtige tilgrænsende kategorier: om notation som et særligt fagområde (kategori E), musikpædagogik som et område med flydende overgange til værkmusikken (F), musikhistorisk litteratur som behandles selektivt ud fra hvad der direkte vedrører emnerne (H1) og litteratur fra faget musikterapi (H3) hvor psykologiske synsvinkler kommer til.

I-K, ØVRIGT, omhandler kort det der ikke er på papir, bortset fra at K er en kort liste over særligt anbefalet spillemateriale og skrifter. (5)

I giver en eksempelsamling på indspilninger af musikken. J kan sætte brugeren igang på Internettet. K redegør for en tradition for udstillinger af notationer, der er lagt oplysende an.

Når der i teksten henvises til et bestemt skrift, sker det med efternavn efterfulgt af (årstal i parentes; evt. signatur). For fonogrammers vedkommende dog med salgstitel istedet for efternavn og for den lille kategori J's vedkommende blot med den relevante underkategori. Hver signatur har sit eget appendix bagi artiklen med en liste.

For de der har brug for en kort liste over anbefalede skrifter, findes en sådan i appendix M.

I. TEKSTDEL

VARIABLE VÆRKER OG LYTTEPARTITURER. UDGIVET ELLER OFFENTLIGJORT? KATEGORIERNE A-D

Som kriterium for medtagelse her ang. værker indeholdende improvisation gælder, at de skal give de udøvende frihed til selvstændig udformning. Nye notationsformer skal spille en væsentlig rolle og ikke blot føje detaljer til en iøvrigt hovedsageligt traditionel komposition, eller variabiliteten skal være vidtgående. (6)

Vil man starte med at orientere sig på værk-området, kan man gennemse Brindle (1975/1986;H1), der foruden mange eksempler også giver musikhistorisk orientering. Gieseler (1975;H1) er god som en omfattende "billedbog", der citerer mange slags notationer. Karkoschka (1966;E1) gennemgår intensivt et pænt udvalg af notationer. Desuden tilrådes det i muligt omfang at gennemgå tilgængelige biblioteker for værkudgivelser og øvrig litteratur (brug checklisten A2.1). - Og for at få et indtryk af, hvad fri improvisation er, kan man se efter indspilninger under I2 og i J1.1 efter omtaler, lydklip og koncerter - og/eller om muligt gøre sig sine egne erfaringer.

Man kan udmærket improvisere uden noder eller aftaler af nogen art. Men den skriftlige overlevering af oplæg og rammer, der ikke som i traditionel komposition er en i detaljer fastlagt tekst, gemmer på værdifulde indsigter i det musikalske sprog. Den kan inspirere til afprøvning af de tidligere oplæg, til skabelse af nye oplæg og til skærpelse af den musikalske opmærksomhed også under improvisation i musikterapeutisk sammenhæng og under improvisation helt uden aftaler.

Nedenstående figur viser sammenhængen mellem klassifikationerne A, B, C og D - som beskriver en skala fra udgivent til uudgivent af værker og lyttepartiturer. De enkelte afdelingers relative størrelse udtrykker en formodning om mængden. 

A: Udgivne værker og lyttepartiturer.

B: In extenso (= i sin helhed) offentliggjorte

C: Citatvis offentliggjorte, uudgivne værker og lyttepartiturer

D: Uudgivne værker og lyttepartiturer.

UDGIVELSER. KATEGORI A.

Udgivne værker er naturligvis på flere måder det bedste. Her er størst sikkerhed for, at materialet er færdiggjort og forsynet med de relevante kommentarer m.v. Værkerne kan søges under komponist og titel og forhandles i særlige fagbutikker.

Appendix A1 er en kort liste (alfabetisk ordnet) over nogle vigtige, udenlandske værker/samlinger, udvalgt ud fra et skøn over musikhistorisk og håndværksmæssig væsentlighed og repræsentativitet. Listen skal i eksempel-form vise nogle af de væsentligste typer værker og vægter samtidig nogle historisk grundlæggende arbejder og kvaliteten i udarbejdelsen.

I stedet for en omfattende liste over udenlandske værker har jeg begrænset mig til det strategiske. A2 er en checkliste over navne, der fx. kan bruges, hvis man vil se hvad et bibliotek formår på dette område. Der er ikke mange fødselsår efter 1940. Se imidlertid næste kapitel om kategorierne B og C og den mindre forlagsmæssige synlighed af denne form for komposition siden 70-erne.

A2.2 er en liste over antologier og serier - at have mange værker samlet ét sted kan have stor praktisk betydning. Johnson (1981) er stor og alsidig med mange typer værker og former for notation - et værk, man kunne ønske sig et europæisk modstykke til. Europæerne har til gengæld bidraget med nok så vægtige forlagsserier - se foruden koncertmusikken i kategori A også den pædagogiske afdeling F3 samt F1.1 med øvelsessamlinger. Cage (1969) er i mindre grad til praktisk brug, men giver en stor og broget kavalkade. Bosseur (1997) er en komponist som har specialiseret sig i verbal notation. Samlingen indeholder mange slags kompositioner skrevet gennem tiderne.

A3 og A4 er tilstræbt fuldstændige lister. A3, danske udgivelser, samler sig især om ét forlag, Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik. En markant undtagelse er Bent Lorentzen, der til forskel fra Niels Viggo Bentzon er "brudt igennem" til udgivelse af en række værker med nye notationsformer hos Wilhelm Hansen (se dog også kategorien D2). At Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik står stærkt mht. nye notationsformer er ikke uden sammenhæng med den såkaldte "manuskriptserie"-udgivelsesform, hvor materialet kopieres efterhånden som bestillinger indløber og der ikke skal tages nogen særlig økonomisk risiko ved udgivelsen. Udgivelsesformen har eksisteret siden 1970; endnu tidligere var svenskerne startet herpå, og deres ordning hermed eksisterer ligeledes videre - se Svensk Musikinformationscenter (J1.1). - Kategorien A4 er eksklusiv selvom den slår dansk og udenlandsk sammen, og i dette forhold ligger måske ideer til nyudgivelser. Den indeholder lyttepartiturer (7) over elektronmusik, som både kan være eksakt-analyserende og suggestivt-anskueliggørende samt anskueliggørende til pædagogisk brug. Både de af Stockhausen og Wehinger nævnte citeres ofte.

OFFENTLIGGJORTE. KATEGORIERNE B og C.

Men som den trekantede figur ovenfor antyder, findes der mere. De store forlag var interesseret i at udgive anderledes noteret musik i 60-erne og 70-erne, da eksperimenter med notationen var en fremherskende tendens. Herefter, da tendensen vendte til det mere restaurative, gik udgivelserne kraftigt ned. Der blev således indført en "spærregrænse" som har gjort det arbejde mindre synligt, som alligevel er foregået.

Hertil kommer, at værker kan være udsolgte fra forlaget, kan være vanskelige eller umulige at skaffe gennem gængse kanaler selv hvis de er til salg, kan være sat til en vanskeligt overkommelig høj pris eller endelig, udbredelsen i citeret form kan overstige udbredelsen som selvstændig udgivelse (8).

På grund af den nævnte "spærregrænse" m.fl. problemer er det således ekstra interessant, at der findes værker, som er offentliggjort in extenso uden at være udgivet som noder - kategori B. Normalt er det mindre omfangsrige værker som er citeret i bøger og artikler - i mange tilfælde er anderledes noterede værker overkommelige i omfang. Med lidt bladren og kulegravning er her og i den følgende kategori et væsentligt supplement til udgivelserne i komponisternes eget navn. Ofte fremtræder værkerne nok med mindre kommentering end tilfældet havde været i en selvstændig udgivelse. Den der studerer værket og evt. skal spille det, må da i endnu højere grad end ellers selv fortolke, hvor nødvendigt.

Som man ser, har offentligheden kunnet få indblik i nogle arbejder af AAU-studerende på denne måde. Det er også her, at man kan øjne glimt af denne form for virksomhed hos danske komponister som Bent Lorentzen, Niels Viggo Bentzon og Hanne Ørvad de seneste tiår - for de to sidstes vedkommende takket være nogle mindre danske aviser! Selv nyere værker af den amerikanske klassiker Earle Brown (Brown 1994,1995;B3) må også søges i teksthæfterne til pladeudgivelser - da de ikke indeholder referencer til forlag kan man formode, der ikke findes noget. Keller er et eksempel på en komponist af udarbejdede og forskelligartede improvisationsværker, som frister en lignende beskeden tilværelse.

Går vi nu til de blot citatvis offentliggjorte værker mv. - kategori C -, vider mængden sig tilsyneladende ud. Gieselers musikhistoriske bog (Gieseler 1975;H1) har således den fortjeneste at trække på mangt og meget uudgivent. Braxton er bemærkelsesværdig som en kendt komponist med mange CD-udgivelser, hvis musik endnu ikke overhovedet synes at foreligge i selvstændig udgiven skriftlig form. Her er vi i den specielle situation, at der alligevel er udgivet et omfattende materiale i bogform om kompositionerne der citerer fra dem! Se Braxton (1996;C2) og tillige Heffley (1996;H4) og Lock (1990;H4).

EKSISTERENDE MEN IKKE OFFENTLIGGJORTE. KATEGORI D.

Det ligger på linje med det hidtil antydede at jeg nu vil hævde, at der også blandt uudgivne og aldrig offentligt citerede værker findes væsentlige og endda indflydelsesrige produktioner - kategori D. To af de kendteste danske komponister er eksempler herpå:

Niels Viggo Bentzons indsats i dansk musik beror i høj grad på en særegen blanding af traditionelle og Fluxus-agtige elementer. I 60-erne vakte hans arbejde hermed interesse langt ud over snævre musikkredse, og han blev i de danske medier i årtier herefter til et symbol på avantgarde i musikken slet og ret. Alligevel er de mange værker, som konkret dokumenterer hans arbejde hermed, ikke tilgængelige i udgiven skriftlig form. Sandsynligvis har dette haft alvorlige konsekvenser for hvilke værker af ham der er blevet spillet igen efter uropførelsen og optaget i musikeres repertoire. (9) Her, som sikkert i en del andre tilfælde, ligger forlaget dog inde med materiale som kan gennemses af interesserede - Appendix D2 beskriver et udvalg af sådanne Bentzon-værker med nye notationsformer. (10)

Per Nørgård udviklede en særlig improvisationspraksis i 70-erne på basis af nedskrevne, korte modelkompositioner, som de spillende varierede over. Denne praksis blev videreført af Hans Gefors på Musikskolen i Holstebro. Senest viser et højskoleprogram, at Nørgård stadig plejer denne praksis (Toftdahl 1999;H4). En udgivelse heromkring der specialiserer sig i den rytmiske dimension i trommespil, Hansen (1999;F1.1), nåede at komme med i det gamle århundrede - det tog ca. 25 år at komme dertil!

Uendelighedsrækkemusikken blev i denne praksis udformet som en sats med en række stemmer, der alle var varianter over samme uendelighedsrække-princip, men som havde forskelligt toneomfang og tempo - jvf. værker som 2. symfoni m.fl. hvor dette fremlægges i anskuelig form. Flere komponister kunne bidrage med stemmer. Satsen blev gentaget i cykler, og de spillende kunne og skulle variere musikken gradvist, normalt uden at føje flere toner til nodebilledet end de der stod, derimod ved frit udformede fraseringer og betoninger - og ved hjælp af det vigtige "schweizerost-princip". Dvs, ved at lave pauser, i fraseringens og sammenspillets tjeneste, men også til udvikling af nye strukturer i lydbilledets helhed. Desuden kunne man skifte mellem de forskellige stemmer og deres tonesprog. Det er denne improvisationsform, Nørgård (1977;G2.1) beskriver - hos Hansen behandles udelukkende rytmespillet på slagtøj, mens den melodiske del deraf ikke er medtaget. (11)

Ligesom uudgivne værker som vi så i Niels Viggo Bentzons tilfælde kan optræde i en slags "latent" udgivelsesform, idet et forlag vil kunne stille dem til rådighed på forespørgsel, kan uudgivne værker sågar være udbredt i trykt form. Postkort-kompositionerne af Fuzzy, Henrik Colding-Jørgensen, Jørgen Lekfeldt og Jørgen Plaetner som blev udgivet som privattryk af Dansk Komponistforening i 1992 i anledning af en koncert ved Biennalen, er trykt i 1000 exx. hver.

I de følgende eksempler er spilleforlæggene uudgivne - mens musikken er udsendt på plade:

Amerikaneren John Zorn, der i mange lande er kendt både som komponist og improvisator, skrev fra 1979 og frem såkaldte "game pieces", der nu har fået det, man med et 90-er-udtryk kan kalde en "kultagtig status". Der er tale om sindrige spil med regler. Zorns inspirationer hertil er foruden holdsport såkaldte war games (såvidt jeg forstår en form for computerbaserede spil) - ideen om musikken som et spil med regler, som fx. kendes fra Chr. Wolff, videreføres altså her på nyere præmisser. (12)

Englænderen Steve Beresford viderefører principper herfra i sin komposition "Fish of the Week" (1993), der i lighed med længder hos Zorn finder sted over et stykke tid - her ca. en time. Såvel musik af Zorn og Beresford af denne art er udgivet på LP og CD (13), men de skriftlige forlæg kendes kun i mindre kredse. If. en forlagsmeddelelse fra 1998 er en trykt udgivelse af game piece Cobra dog på vej. Men altså først efter at adskillige andre traditionelt nedskrevne stykker blev udgivne, trods populariteten af game pieces. (14)

Englænderen Bisset (1997;G2.1) nævner i materiale om London Electric Guitar Orchestra også Zorn som en af inspirationskilderne.

I visse tilfælde er det forhold, at værker ikke udgives, en del af sagen selv - komponisten kan mene, at de er bundet til konteksten og en personlig fremlæggelse. (15)

Men markedsmæssige hensyn udgør vel den alvorligste hindring. Det er nærliggende at tro, at denne antager en særlig nærmest absolut karakter for komponister, der ikke er tilknyttet miljøer med kontakt til klassisk musik og finkulturens traditioner, hvor forlag dog sommetider kan være indstillet på risikable udgivelser. (16)

Et indblik i "Graphiken, verbale Konzepte, Ablaufpläne" produceret af medlemmer af Globe Unity Orchestra i 70-erne giver Jost (1984;G1.1). Kumpf (1984;G5)) samt Noll (1977;G5) citerer også notationer bla. af kendte free jazz-musikere. (17)

Som konklusion på denne gennemgang kan siges, at der klart er foregået mere på området end de selvstændige udgivelser alene afspejler, som de prominente eksempler Bentzon, Nørgård, Zorn og Braxton viser. Historisk er der hos en række komponister sket en kvalitativ, saglig videreudvikling af det, som frigørelsestendenserne fra 60-erne og videre under medie- og forlagsbevågenhed bragte frem.

SKRIFTER. KATEGORIERNE E-H.

NOTATION. KATEGORI E

Om nye notationsformer findes der en kendt og udbredt standardlitteratur, som ganske vist for en stor del beskæftiger sig med udvidelser og tilføjelser til traditionelle partiturer mere end med de radikale alternativer. Et sådant katalog-agtigt anlæg benytter sig af en betragtning af enkeltvise tegn løsrevet fra deres værkmæssige og historiske kontekst og ser bort fra notationerne i deres helhed. Trods sådanne ufuldstændigheder giver Karkoschka (1966;E1) dog også en bred og grundig gennemgang af mange væsentlige eksempler, i tilgift til det ellers katalog-agtige anlæg. Stone (1980;E1), Risatti (1975;E1) og Cope (1976;E1) begrænser sig derimod helt til det katalog-agtige (18).

Heroverfor må man stille det synspunkt som udtrykkes af Sylvia Smith (J1.1, se aftrykt tekst i appendix), kurator for en af efterhånden mange udstillinger af nye notationsformer, at kunst skal berige den menneskelige bevidsthed og at overdreven standardisering begrænser dens muligheder herfor. Og som både Smith (J1.1) og Hambræus (1970;E1) gør opmærksom på, så er "traditionel notation" jo også en sammensat størrelse, udviklet gennem forskellige perioder til helt forskellige formål. Standardisering har altid haft grænser. Bosseur (1993;E1) peger på den konkrete mangfoldighed af lyd-muligheder i ny musik og spørger, om én måde at formidle den på virkelig kan være fyldestgørende:

"The vocabulary of sound is now limitless, to our greater benefit today; can it then accomodate a system of writing to be shared by all, a standardized "sheet music"? Can the variability of implications springing from the sound phenomenen - a variability we can actively live, as soon as we decide to cast aside the restrictive dogma and the prohibitions of schooled music - be matched by anything other than a plurality of models of transmission?" (s. 25)

- og konkretiserer teoretisk nogle af de forskelle, der kan nødvendiggøre forskellige notationer fra værk til værk:

"...the musician's debate does not simply revolve around the distance to be taken from the norms of traditional notation: it is a question of rethinking, for each score, the level of information and the mode of communication to be brought into play, as a function of the specific properties of each project." (p. 26)

Den katalogagtige fremstillingsmåde er ahistorisk og fremmedgør studiet af notation fra det musikhistoriske studium. Den pragmatiske baggrund synes klart at være et behov for bekvemme opslagsbøger. Det gør imidlertid ikke ensidigheden mere legitim over for betragtningen af musikken som kunstform. Studiet af musikhistorie, som man andetsteds i institutionerne praktiserer, giver netop et perspektiv på, hvordan skabende aktivitet har blomstret i helt forskellige skikkelser i forskellige samfundsmæssige og kulturelle rammer. En indsigt heri kan give fortrøstning til, at der vil blive fundet nye løsninger, selv om der ændres på tilsyneladende hævdvundne principper.(19)

En anden og mindre pragmatisk snæver form for systematik i litteraturen om nye notationsformer end den eklektisk katalog-agtige findes da også, nemlig den perspektiverende historiske gennemgang, der betragter hvordan forskellige komponister har båret sig ad. Denne betragtning overser ikke, at der findes flere slags formål med at lave notationerne, og man studerer en række eksempler i deres helhed. Fremstillinger af denne art er Bosseur (1993;E1), Brunner mfl. (1974;E1), Davies (1986A;E1), Gieseler (1978;E1), Karkoschka (1975 I-II;E1) og Roschitz (1967;E1) foruden afsnittet "Beispiele..." i Karkoschka (1966;E1) som nævntes ovenfor. Hambræus (1970;E1) kan medtages i dette selskab og er iøvrigt en mere generel bog om notation også i tidligere tider.

Grænseområdet til billedkunst har inspireret til flere større illustrerede bogværker, Motte (1990;E1) og Maur (1985;E1). Bosseur (1993;E1) behandler nogle multimedie- og intermedia-aspekter.

At læse om nye notationsformer består uundgåeligt for en stor del i at studere notationerne og deres dele. Udover det umiddelbart æstetisk interessante ved de billedlige elementer kan mange af skrifterne i kategori E tjene som idémateriale, som kan inspirere musikere, komponister og skabere af lyttepartiturer til egne nye arbejder. Her har jeg fundet Gieseler (1975;H1), som bla. også har illustrationer i farver, nærmest uovertruffen, selvom notation ikke er tekstens primære anliggende. Her må også henvises til uundværlige illustrerede musikhistoriske bøger såsom Brindle (1975/1986;H1), Maegaard (1964/1971;H1) og Sutherland (1994;H1). Logothetis (1972;E1) er sat i E1 som den eneste fremstilling af en komponists notationssystem og tanker deromkring i bogform, mens forskellige artikler af samme forfatter optræder under E2.

Midt i vrimlen af holdninger og synspunkter giver Kowal (1971;E1) et bemærkelsesværdigt eksempel på opklarende empirisk arbejde af elementæreste art, idet han spørger, hvad forskellige notationsformer er gode til - og besvarer spørgsmålet i en konkret analyse. En approach så sjælden i litteraturen, at man her stadig må tale om et pionerarbejde, som bør inspirere til adskillige yderligere studier. At elementær karakteristik og evaluering af forskellige konkrete notationssystemer ellers er i den grad fraværende i litteraturen, må ses i sammenhæng med den ejendommelige tendens til at atomisere emnet, som omtaltes ovenfor.

I kategori E2 er bla. sat stof om enkeltkomponister, skrifter med teoretiske overvejelser, mine egne arbejder om udviklingen i Danmark og om den væsentlige notationsform at anvende ord, som jeg ikke har fundet behandlet grundigt andetsteds. Runswick (1996;E2) er en komponists redegørelse for sit notationssystem, der benyttes i flere værker - en idé til efterfølgelse? Hagvet (1988;H4) antyder muligheden for en psykologisk betragtning af skriftens udvikling hos individet og dermed også noget om, hvordan skriften perciperes og fungerer som udtryks- og kommunikationsmiddel. Nævnes kan også, at Cardew (1971;G3) andetsteds kommer med det grundlæggende forsvar for at benytte notation, at den tillader andre at gøre mere avancerede erfaringer end de umiddelbart var i stand til. Således kan et større barn gengive musik af Beethoven, selv om der skulle et voksent menneske til at komponere den (s.xix). Brown, Logothetis og Haubenstock-Ramati er komponister, der har gjort arbejdet med notation til en hovedsag i deres produktion. Brown (1965) trækker et praktisk forhold frem, der belyser hvorfor amerikanerne var først og dristigst til at udvikle rammemæssige notationer: den korte prøvetid på grund af økonomiske begrænsninger tillod ikke instudering af meget detaljeret noteret og komplekse værker.

E3a-E3e er fortløbende indlæg i en dansk debat, ⁽²⁰⁾ som fik belyst nogle væsentlige problemer i spørgsmålet om notation af ny musik: på den ene side lukketheden i den traditionelle notation, på den anden side de muligheder for misforståelser, som de mere åbne notationer giver.

MUSIKPÆDAGOGISKE ØVELSESSAMLINGER, SKRIFTER OG VÆRKER. KATEGORI F.

At tilrettelægge øvelser for musikere oplever jeg selv som en aktivitet der er nært beslægtet med at komponere, blot er konteksten forskellig. John Stevens foretrak ordet "pieces" istedet (21), selv om hans kontekst klart var pædagogisk. - Målgrupperne i kategori F strækker sig fra børnehavealderen til voksenalderen, fra amatører der er novicer mht. at spille musik til professionelle musikere, fra instrumentalskoler til almene øvelser. Med canadieren Murray Schafer der især er kendt for sin interesse for lydmiljøer, den i Frankrig bosatte improvisationsmusiker og komponist Vinko Globokar, de tyske foregangspædagoger Lilli Friedemann og Gertrud Meyer-Denkmann, samt jazz- og improvisationsmusikeren Stevens og musiklæreren Paynter i England er nævnt nogle vigtige internationale navne på området. Hertil skal føjes musikeren og komponisten Michael Vetter og komponisten, musikeren og kursusholderen Pauline Oliveros, der begge arbejder særligt med det meditative. Globokars og Spahlingers øvelsessamlinger er omfattende, og deres baggrund i kompositorisk skoling giver sig udslag i meget indgående og varierede behandlinger af musikalsk materiale, spillesituationen og de udøvendes interageren med hinanden. Hansen (1988; A4) kombinerer elektroniske kompositioner af div. danske komponister med åben plads for børnenes egne frembringelser. Ford (1995;F2) er pioner inden for undervisning i improvisation for universitetsstuderende som en almen træning i kommunikation. Antologien Reimers (1970; F2) er det eneste anførte skrift, som kan tjene som introduktion til flere forskellige pædagoger og deres metoder. Paynter, Meyer-Denkmann, Friedemann, Schafer og de under F3 nævnte forlagsserier mmm. omtales i denne bog. En sammenfattende og sammenlignende indsats kunne være en relevant opgave for en pædagogisk interesseret forfatter, evt. specialestuderende! Se ellers, som altid, kommentarerne i de enkelte entries.

DIV. SKRIFTER OM IMPROVISATIONSMUSIK. KATEGORI G.

Skrifter specielt omhandlende improvisation som en metode der blot er et skridt på vejen til noget der helt fastlægges i noder er ikke medtaget.

IMPROVISATION/OVERSIGTSMÆSSIGE OG GENERELT HISTORISKE SKRIFTER - KATEGORI G1.1

Ved ordet improvisation kan der forstås mange ting. Standardværket Bailey (1992) belyser netop denne mangfoldighed og behandler bla. traditionel klassisk orgelimprovisation, indisk ragamusik, flamenco, flere slags vestlig populærmusik, ny musik med variable værker og den fri improvisation. Med baggrund selv i den fri improvisation giver Bailey et godt signalement af denne "ikke-idiomatiske" musik, et udtryk fra bogen som er blevet alment kendt blandt improvisationsmusikere. Et andet prægnant begrebspar er "instrumentalist/anti-instrumentalist".

Den danske Goldstein og Korgaard (1994) har også mangfoldigheden godt med i referat og sammenfatning fra forskellige kilder.

En række fremstillinger følger udviklingen bredt ud fra bestemte genrer. Selvom Couldry (1995) begrænser sig til engelsk musik, er hans historiske betragtninger og dokumentation grundige og interessante, og originale tanker om virtuositet og kollektive spillemåder fremføres. Frisius (1996) følger udviklingen i den klassiske musik og har den nyeste udvikling godt med. Levaillant (1981) beskriver især en række franske fænomener og ser dem i relation til såvel jazz som ny musik. Dean (1992) tager udgangspunkt i jazzen efter 1960. Jost (1987) giver en bred fremstilling af skikkelser i europæisk jazz, hvoraf mange også er kendte inden for improviseret musik. Ferands forskellige skrifter er af ældre dato (1938, 1956 og 1951f), men de giver god oplysning om improvisationens mange skikkelser i den klassiske musiks lange historie - et emne der også er medtaget nogle artikler om i G5 - og giver analytiske synsvinkler der også er brugbare over for den senere musik.

Den fri improvisation er blevet udbredt som resultat af en historisk udvikling, hvor erfaringer fra forskellige genrer er blevet udvekslet mellem musikere og hvor genre-skellene er blevet nedbrudt; istedet er opstået begrebet improviseret musik eller fri improvisation som en genre for sig selv. Noglik (1990A og 1990B) beskriver bla. hvordan europæisk jazz spillede en særlig strategisk rolle som forudsætning herfor. Hvordan karakteristika fra flere genrer her er flydt sammen, søges prægnant karakteriseret af den hos Noglik mundtligt fremførte tese (22), at det "klangforskende" i den frit improviserede musik kommer fra den komponerede ny musiks tradition, det "interaktive" fra jazzen. I Bergstrøm-Nielsen (1994) skitseres en rudimentær opdeling af improvisationens udvikling i dette århundrede i faser. Poulsen (1997/98) beskriver en række felter, hvor improvisationsmusikken er problemløsende og således aktuelt væsentlig. Fell (1999?) opstiller den prægnante og diskussionsegnede skelnen mellem "invasive" og "non-invasive composition" for improviserende musikere.

Hamm (1975) og Belgrad (1998) opridser de samfundsmæssige og kulturelle strømninger i USA, der var den umiddelbare baggrund for den eksperimenterende musiks ofte tidligere udvikling her, sammenlignet med Europa.

Bøgerne af Feisst (1997) og Müller (1994) tager musik-analytiske udgangspunkter. De er uomgængelige for fremtidige studier af emnet, der vil gå i dybden - begge er akademiske arbejder på højt niveau, der efter adskillige årtiers forvirring og diskussioner fikseret til detaljer og til det lokale bidrager afgørende til større overblik og til en større stringens i begreberne. Feisst blotlægger den begrebslige kontekst og de mange forskellige opfattelser af improvisation hos komponister og belyser fremgangsmåderne konkret, indgående og i et stort og bredt udvalg af eksempler. Müller sætter en række velvalgte eksempler skarpt op mod hinanden og viser herved vej til en nødvendig ny beskæftigelse med opførelsespraksis, som betragter de forskellige former, hvorunder komposition og interpretation i den nyere improvisationsprægede musik griber ind i hinanden. Det går ikke længere an at udklamre interpretationen som mindre væsentlig end kompositionsmetode og reception, fremfører han.

Wilson (1999) beskriver bla. også karakteristiske sider ved improvisationsmusikkens særlige opførelsespraksis, mere set ud fra den fri praksis. Her er det notation og elektroniske/instrumentale teknikker, der behandles. Fell (1999) klassificerer forskellige former for komposition ud fra improvisationsmusikerens synspunkt - "invasive" og "non-invasive".

IMPROVISATION/TIDSSKRIFTER - KATEGORI G1.2

Nye improvisationsformer er relativt sparsomt dækket ind tidsskriftsmæssigt, men man kan dog anføre en liste over tidsskrifter som G1.2, der fyldigt behandler improviseret musik. Der findes naturligvis flere som kan behandle relevante emner - se G1.3.

Thomas (1998) deler også tidsskrifterne op i specialiserede og bredde-orienterede, og de breddeorienterede overvejer for tiden. Herved synes udvekslingen af nyt om hvad der sker på dette særlige område at kunne vanskeliggøres - adgang til debat, teoretiske artikler, anmeldelser, koncertkalendere og pladeselskabernes løbende annoncering kan styrke miljøet især når det optræder i en vis mængde og løbende. Adskillige vigtige tidsskrifter (The Improvisor, Hurly Burly, Rubberneck, Gränslöst) er på det seneste ophørt, for de tre førstes vedkommende ihvertfald i papirform. Til gengæld giver internettet generelt nye muligheder.

IMPROVISATION/DOKUMENTATION, RAPPORT OG DISKUSSION OM BESTEMTE IMPROVISATORER, GRUPPER, VÆRKER, BEGIVENHEDER, TENDENSER, EMNER - KATEGORI G2.1

Her dykker vi så mere ned i detaljerne - heriblandt også stof, som fortsat rejser interessante, generelle spørgsmål.

Omkring opbruddet i komponeret ny musik fra slutningen af 60-erne og frem til engang i 70-erne er der adskillige meget velformulerede bidrag. Ofte var komponister initiativtagere til dannelse af grupper. Evangelisti (1966) beskriver den umiddelbare baggrund i tendenser i komponeret musik, hvor nye kompositionsformer lagde flere afgørelser ud til den udøvende end før. Globokar (1971) taler også ud fra komposition og ser ligeledes en afgørende udfordring i en større kreativ medvirken hos musikeren. Både kompositionsprofessoren Karkoschka (1971) og komponisten og musikeren Vinko Globokar bemærker, at adskillige improvisationsgrupper ikke primært spiller "for musikkens egen skyld", men også af sociale årsager - noget som kan sættes i forbindelse med de generelle tendenser til frigørelse i denne tid. En situation, der direkte var baggrund for den nyere, improvisationsbaserede musikterapis etablering. Førstnævnte deler de mulige motivationer op i "kunstnerisk, æstetisk; meditativ, religiøs; pædagogisk; terapeutisk; social læren hinanden at kende, kommunikation; udtrykke sig selv. Finde egen - også kollektiv - identitet; politisk, revolutionær". I denne sammenhæng kan også nævnes Andreani (1972;H4), en tidstypisk og engageret artikel der ser kritisk på det "esoteriske" i klassisk komposition og bla. ser improvisation som en vej herudaf. Stumme (1973) vidner også i sin sprogbrug om atmosfæren dengang. Burde (1975) giver få år senere udtryk for et ændret klima for den historiske tendens, tyskerne kalder "improvisationsbevægelsen" - og senere forsikrer Globokar (1993), ligesom nærværende forfatter, at de eksperimenterende tendenser fortsætter, selvom projektørlyset er aftaget.

Fri gruppeimprovisation er både en social og musikalsk nyskabelse af de større. Socialt overskrider den bl.a. de normer, at kunst forventes at skabes af et enkelt individ, at musikere underordner sig komponistens mer eller mindre nøjagtige forskrifter (disse har i særlig streng form været gældende for kunstmusikken), og at kendte former for uddannelse og træning er forudsætninger for at kunne være skabende. Musikalsk udforsker den ofte (således Karkoschka (1971), Keller (1973), Hellhund (1995;G3) og Meyer (1994:E2)) klangfarve og processer i tid, som notationen med dens fixering på tonehøjder og tællelige rytmer har holdt ude. En udvikling, som kan ses forudgået af bla. futuristernes støj-instrumenter og af elektronisk musik. Musikken kan opleves mere holistisk som lyd. Brown (1966) beskriver på et tidligt tidspunkt sin vision om det musikalske rum som en på samme tid musikalsk og social udvidelse af perspektivet, en forladelse af en tidligere forenkling og endimensionalitet. Globokar ser ligeledes på komposition, der vil fastlægge alting, som utilstrækkelig trods kompositionens kreative sider, da det kreative samarbejde så kan udeblive - Globokar (1971, s. 62).

Musikforskeren Carl Dahlhaus ved universitet i Berlin var en prominent skeptiker i tiden (Dahlhaus 1973;G3 og 1979;G3). I debatten om improvisation søgte han dels at overbevise sine læsere om, at klangparameteret i musikken var mindre væsentligt end tonehøjderne, dels så han improvisationen med sin bundethed til øjeblikket og situationen som en provokation, vendt mod værk-begrebet og den kompositoriske reflektion over musikkens tradition.

I komponeret, europæisk avantgardemusik i 50-erne blev traditionelle harmoniske, melodiske og satsmæssige strukturer dekonstrueret til et "netværk" af seriel konstruktion. Det medførte undertiden en "punktuel" musik, med koncentration om de enkelte lyde, som kunne stå frem med individualitet, som allerede i Weberns værker fra fyrrerne, men her på friere præmisser.

Det er et bemærkelsesværdigt historisk sammenfald, at det samme sker i engelsk improviseret musik noget senere (23) - en tendens, som den tyske musiker Peter Brötzmann har kaldt den "engelske syge" (Wilson 1999;G2.1). Englændere kunne til gengæld opfatte Brötzmann sådan - Wilson (1999;G1.1) p. 37: "Als "teutonisch" empfanden britische Improvisatioren die massiven Klangsalven eines Peter Brötzmann...Die britische Improvisationsmusik hingegen, wie sie Musiker wie Derek Bailey, John Stevens, Evan Parker, Tony Oxley praktizierten, vielfach verhaltener, fragiler, transparenter, fragmentierter, weniger direkt emotional".

Det kan påkalde sig interesse, at nogle af pionererne herfor, Paul Rutherford, John Stevens og Trevor Watts, befandt sig i et historisk brændpunkt for den nævnte punktuelle, komponerede musik, nemlig i Köln som udstationeret for Royal Air Force i 1958/59. Imidlertid var det if. Smith (1998) amerikansk jazz, de hørte, kendskabet til det andet kom ifølge Rutherford (2000) først senere. If. Watts (2002;G2.1) var der ingen direkte forbindelse, og deres egen punktuelle spillemåde udviklede sig først senere, såsom i Spontaneous Music Ensemble fra 1966, hvor John Stevens' inspiration fra Webern spillede en rolle. Befrielsen af den enkelte lyd kom altså til udtryk uafhængigt af hinanden i europæisk improvisationsmusik i 60-erne og frem og i europæisk serialisme. I improvisationsmusikken fra 60-erne og frem får det punktuelle for alvor en ny funktion som muliggørende en meget nuanceret interaktivitet i forbindelse med den "group voice"-fremgangsmåde, Couldry (1995;G1.1) taler om. Højst kuriøst er det, at en direkte inspiration også hos Tony Oxley, Evan Parker, Günter Christmann og Derek Bailey mfl. fra Anton Webern er bekendt (Wilson (1999;G1.1 p.37ff samt 1999;G2.1) gennemgår dette detaljeret p.37ff), ikke fra de mere samtidige og musikalsk nærmere beslægtede fænomener. Af andre forekomster af det punktuelle kunne peges på amerikansk musik af Cage og Feldman tidligt i 50-erne, som heller ikke synes at have smittet direkte af, selv om Cage's musikfilosofi med sikkerhed har inspireret improvisatorer - Wilson (1991;G5)). Desuden må også nævnes bop-musikken fra fyrrerne tidligere, som jeg ejheller har fundet direkte hentydninger til, selv om man dog kan forestille sig at dette repertoire "ligger i blodet" hos adskillige musikere.

I hvilket omfang engelske musikere (i 1988) selv så engelsk musik som havende en særlig identitet, antydes iøvrigt af de forskellige enquete-svar i Atton (1988 og 1988-89;G5). Cf. også Munthe (1990;G2.1) om dette spørgsmål mere generelt.

Fri improvisation foregår ofte i ensembler på 3 eller flere musikere, selv om både solo og større ensembler forekommer - det sidste behandles i Pfleiderer (1999).

Andre grupperinger i listen er skrifter omkring jazzen (Jost 1974 og 1984, Wagner 1993). Laskin (1991), Childs (1982-83) og Gunden (1983) giver enkelte byggesten vedr. den amerikanske scene; Whitehead (1998) giver materiale om den hollandske.

Af vigtige enkeltfænomener i England optræder bla. Scratch Orchestra (se Cardew 1974, Nyman (1974;H4) og Parsons 1994 samt tillige Parsons 1994;A2.2). Anonym (1981), Bell (1982 og 1987), Toop (1978 og 1993), Leigh (1994) og Appendix L antyder et område som kunne fortjene mere historieskrivning, nemlig udviklingen af London Musician's Collective og andre grupperinger i London fra halvfjerdserne og videre frem; Bell (2000;G2.1) giver den til dato sete mest fyldige sammenfatning.

Biswurm (1999) gør et skridt i retning af overblik over de forskellige relevante festivaller. Der findes langt flere end de han nævner, og naturligvis er billedet i stadig forandring. Et beslægtet emne kunne være musikerorganisationer og deres virksomhed, et område som der ikke synes at findes skreven litteratur om, bortset fra det oven for nævnte om Londonske manifestationer. Men man kan her henvise til internettet.

Stockhausens intuitive musik, Earle Browns berømte "December 52" og John Zorns "game pieces" har deres egne kategorier, se nedenfor.

IMPROVISATION/STOCKHAUSEN: KATEGORI G2.2.

Om Stockhausens samlinger med tekstnoteret musik, Stockhausen (1968 og 1970;A1) findes der forskellige programnoter, noter, originaltekster, interviews og kommentarer fra musikere, der kender til dem med mere. Stockhausen (1993A) er næsten en gen-udgivelse af samlingernes originaltekster, Maconie (1991) bringer en god, fyldig førstehånds gennemgang og diskussion af et udvalg af tekster ved Stockhausen selv, og (1978 eller 1993B) er en væsentlig originaltekst, der på perspektiverende vis tager kritiske kommentarer op fra et auditorium. Selv blandt fagfolk kan kendskabet til samlingernes egentlige musikalske substans være begrænset, men Maconie (1976) og Bergstrøm-Nielsen (1997) giver analytiske gennemgange. Det samme gør Müller (1997) og Hopp (1998) over for hhv. værkerne Plus-Minus og Kurzwellen.

IMPROVISATION/ZORN: KATEGORI G2.3

"Game Pieces" fra 1984f illustrerer en nyere udvikling, for hvilken den pluralisme er central, som allerede Globokar rammende beskrev:

I sin fortsættelse af det at komponere med roller byggende på kontrast/lighed mellem musikerne (se Globokar 1970;G2.1) kan Zorn siges at være en yngre arvtager af Globokar der arbejder på et nyt grundlag, hvor genreblanding i 80-erne var blevet en mere selvfølgelig baggrund. Listen indeholder en række interviews og kortere skrifter. I Wilson (1999A;G3) sættes "Game pieces" ind i en større musikhistorisk sammenhæng med også Chr. Wolff.

IMPROVISATION/BROWN: DECEMBER 1952 - KATEGORI G2.4. ET SPECIALSTUDIE.

Dette værk med sit karakteristiske billede af vandrette og lodrette rektangler af forskellig tykkelse der ligesom svæver i et rum er nok det mest citerede grafiske musikværk overhovedet. Opførelsesanvisningen er imidlertid kun kendt i relativt snævre kredse, og der hersker stor forvirring omkring hvordan det skal forstås. Da en sammenhængende fremstilling der også tager værkets receptionshistorie med endnu ikke synes at være skrevet, forekom det oplagt at gøre det her.

Noden indeholder en introduktion og opførelsesanvisning, hvori det første, indrykkede citat s.59 i Brown (1966;G2.1) og det sammesteds beskrevne "space diagram" optræder i en indledning om værkets idégrundlag. Begge dele citeres af Müller (1994;G1.1) p. 205. Som konkret opførelsesanvisning hedder det yderligere: "The composition may be performed in any direction from any point in the defined space for any length of time and may be performed from any of the four rotational positions in any sequence. In a performance utilizing only three dimensions as active (vertical, horizontal, and time), the thickness of the event indicates the relative intensity and/or (where applicable instrumentally) clusters. Where all four dimensions are active, the relative thickness and length of events are functions of their conceptual position on a plane perpendicucular to the vertical and horizontal plane of the score. In the latter case all of the characteristics of sound and their relationships to each other are subject to continual transformation and modification. It is primarily intended that performances be made directly from this graphic "implication" (one for each performer) and that no further preliminary defining of the events, other than agreements to total performance time, take place. Further defining of the events is not prohibited however, provided that the imposed determinate system is implicit in the score and in these notes". (24)

Sammenholdes dette citat med det tidligere nævnte og naturligvis selve det grafiske billede, skulle man da have en dækkende spilleanvisning. Som jeg forstår anvisningen, så skal man i alle tilfælde aflæse billedet på en frit valgt men systematisk måde, idet man lader op/ned svare til tonehøjde og tykkelse til styrke, evt. clusters på tangentinstrumenter. En avanceret måde er at forestille sig billedet i bevægelse eller den spillende i bevægelse, så elementernes relative position i forhold til hinanden ændrer sig. Det er væsentligt, at elementerne opfattes som i princippet eksakt definerede enkeltdele, og opførelsen skal først og fremmest kunne ske ved spil fra billedet, idet kun principper, ikke detaljer fastlægges i forvejen.

Bosseur (1993;E1) giver en god og pædagogisk indføring i notationens idé (s. 15ff), idet han tager udgangspunkt i elementernes individualitet og følgelige kontekst-afhængigherd og fortsætter med at redegøre for Browns bestræbelser henimod at notationen ikke måtte være for entydig.

Nyere oplysninger om hvordan stykket blev komponeret viser at netop det systematiske og eksakte spillede en stor rolle. Browns inspiration fra matematikeren Schillinger var væsentlig her (Rötter (1986;G2.4) p. 5 cit. af Müller p.202). Han udtaler i et interview fra 1995: "Do you know how December was made? It was produced by using random sampling tables of numbers. I wanted to activate only three parameters - relative frequency, relative loudness, relative duration" (Ryan 1997;G2.4, her citeret fra originalt engelsk manus).

Brown var gennem Calders mobiler inspireret af ideen om det åbne rum, som kan ses som en omskrivning af lydenes mulige bevægen sig i alle dimensioner; stykket kan også ligne en mobile. Med Müllers formulering (p.205), så kan billedet ses som et fotografi af rummet i en bevægelig kubus, og interpreten skal da genskabe bevægelsen i lyden. En mere statisk version som mere svarer til "fotografiet" kan dog også vælges ("a performance using only tree dimensions as active" i opførelsesanvisningen). Rum-ideen og den åbenhed i udførelsen der kan ses som en konsekvens heraf, "conceptional mobility" som Brown kalder det i noden har han glimrende beskrevet i (1966;G2.1).

Müller beskriver forudsætninger, kontekst i Browns kompositoriske univers (som omfattede alle grader af præcision i nedskriften), gennemgår og forklarer opførelsesanvisningerne og kommenterer hvad han prægnant formulerer som den implicitte "Theorie des Improvisierens" hos Brown - det at improvisationen udvider kompositionen med nuancer, det ikke var muligt at notere, enten fordi en passende skrift ikke haves eller fordi en tilstrækkelig stor nuancering i nedskriften ikke er praktisk mulig. December 1952 er et ekstrem for Brown hvor åbenheden er maksimal. Skulle han være gået videre, måtte det have været at udlevere blanke sider, har han sagt (Bailey 1992;G1.1, p. 62).

Opførelsesanvisningen taler om den eksakte aflæsning af elementerne på en koordinatsystems-agtig måde som basis: tonehøjder for op/ned, tykkelse for styrkegrader og tid afsat vandret. Forestiller man sig figuren i bevægelse bliver det mere kompliceret, men det kan ikke fritage for omhu i tolkningen. Når Müller kalder analogien til rumlig bevægelse for "blot" en "hjælp for forståelsen" ('lediglich', p.206) er dertil at sige, at en sådan hjælp ingenlunde er "blot". Kontarsky (1965;E2, p.94) mener imidlertid også, med explicit reference til teksten i den udgivne opførelsesanvisning, at "die Zeichnung hier gar nicht als Vorlage für eine strukturell vergleichbare musikalische Version aufgefasst werden soll, sondern tatsächlich den oder die Spieler zu einer, wie immer gearteten, Improvisation anregen möchte". (25)

Selv om jeg mener, Müller og Kontarsky overbetoner det "improvisationspædagogiske" aspekt og negligerer det metodiske i opførelsesanvisningen, demonstrerer deres holdninger dog, sammenholdt med den modstridende tolkning hos nærværende forfatter samt Metzger (se nedenfor) og såvidt jeg kan se Richards' nævnelse af "helpful rules from the composer" (1992;G5 p. 58), at anvisningerne ikke er blevet opfattet som det samme selv af specialister, der kender til dem (26)

Ser vi nu på opførelsespraksis omkring Browns egne fremførelser, kommer der nye aspekter til. Værket vakte stor opmærksomhed i 1964 ved feriekurserne i Darmstadt, hvor Brown delte det grafiske billede ud til musikerne og selv dirigerede en opførelse heraf. Flere beretter om at musikken ikke syntes at passe til billedets enkelhed: "the performance contained trills, glissandi, crescendi and even all kinds of solo licks which could not have been derived with even the best of intentions from the scanty design on the page" (Aloys Kontarsky cit. af Evan Parker, i Bailey p.81 - original i Kontarsky (1965;E2 p.94). Karkoschka skriver (1966;E1) p. 93, at der forekom "wellenartige Verläufe und sehr ausgedehnte Crescendi" foruden temaet fra Richard Strauss' Till Eulenspiegel. Han har desuden fortalt, at nogen i en påfølgende diskussion havde spurgt Brown om, hvorfor det grafiske blad blev anvendt når der blev spillet en helt anden musik. Brown svarede, at sådan var det i en improvisation og at det grafiske blad dog påvirkede de spillendes underbevidsthed (Karkoschka 2000A;H4).

Her er vi tilsyneladende kommet et stykke væk fra det der tales om i opførelsesanvisningerne, og set i forhold til dem kan det måske også undre, når Brown i 1972 udtaler, at "the conductor is 'forming' the improvisation" (Brown 1992;H4 cit. efter Feisst p.97). Karkoschka (1980;E1) gør imidlertid opmærksom på, at man if. Brown også kan stille papiret skråt. Dette kunne godt forklare, hvorfor der forekom crescendi og glissandi.

Forklaringen er imidlertid her en anden. I Rötter (1986;G2.4) fortæller Brown udførligt om, at han har anset anvisningen for at være bindende for dirigenten, ikke for den enkelte musiker. Desuden blev der holdt 3 prøver, hvor materiale til kompositionen blev indøvet.

Den følgende udtalelse peger også på, at Brown som dirigent overtager det kunstneriske ansvar. Med December 1952 er det ikke den eneste tænkelige metode, men den kan have været pragmatisk nærliggende, ikke mindst de historiske tidspunkter taget i betragtning: "I think of these open-form compositions as being in the hands of the conductor once I've written all the material. The conductor is improvising with the orchestra as the instrument" (Duffalo 1989;H4) p.112 cit. efter Feisst p.100). Og en aktiv pædagogisk indsats over for musikerne har Brown oplevet som nødvendig: "Well, in a certain sense I have to teach improvisation each time I do that piece with different people" (Bailey, p.64). (27)

Med en dirigeret version bliver det så op til en principiel vurdering, hvorvidt "the imposed determinate system is implicit in the score and in these notes", idet direktionen indgår som en "further defining of the events", som det hedder i opførelsesanvisningen og om, hvor vidt den "continual transformation and modification" kan gå, som opførelsesanvisningerne nævner som en mulighed.

Metzger (1972;H4) beretter om arbejdet forud for en senere pladeindspilning. Han mener at Brown her optrådte i modstrid med sine egne regler ved at begrænse hvad der måtte spilles på og ved at opfordre de udøvende kraftigt til at reagere på hinanden og videreudvikle materialet, foruden ved at lade dirigenten Rainer Riehn dirigere dette stykke, imod hans egen hensigt. Men uanset denne konflikt mellem komponist og dirigent kan det heller ikke her udelukkes at direktionen fungerede i overensstemmelse med spillereglerne.

En nærmere betragtning synes altså at tale for en "rehabilitering" af Brown over for den kritik af formentlig inkonsekvens der har lydt ved Darmstadt-opførelsen og fra Metzger. (28)

Opførelsesanvisningen siger jo ikke, at stykket skal lyde på en bestemt måde eller at crescendi eller temaet fra Till Eulenspiegel ikke kan forekomme i processen. Der synes at være tale om to forskellige forestillinger: den mere traditionelle forestilling om en tekst, der hørbart svarer til det klingende. Og så forestillingen om stykket som en strukturel idé, der kan føre til uforudsete resultater. Dette er alment kendt ved fx. Variations-værkerne af Cage: de er netop strukturelle ideer, ikke tekster som afbilder lydforløb, mere formler som kan generere mangt og meget forskelligt. Det ville være helt misforstået at forvente, at fx. Variations I af Cage skulle "lyde som" punkter og linjer. Opførelsesanvisningen udelukker bestemt ikke at også December 1952 opfattes sådan. Det umiddelbare associativt-afbildende aspekt er ikke det eneste. I dette lys kan indvendingerne ligefrem tage sig noget konservative ud.

Når værket dirigeres, kan det være tilfældet, som Müller anfører (p.206), at "Als Improvisationsvorlage wird die Konstruktion und das Aussehen der Graphik zur Nebensache, und die hinter ihr stehende Konzeption der Aufführung gewinnt an Bedeutung. Sie wird weniger durch die Graphik als durch die Kommentare des Komponisten zur Aufführungspraxis vermittelt". Samtidig står det klart, at der også findes udførelser som mere direkte afbilder det grafiske forlæg. (29)

Måske har denne dobbelthed været medvirkende til, at stykket er blevet så berømt: billedet formidler hurtigt en fornemmelse af en svævende og rumlig musik, der ligger også en række væsentlige overvejelser bag om musikalsk tradition og fornyelse, og Brown har i flere sammenhænge (Bailey s. 64f nævner ihvertfald en tredje opførelse med Browns medvirken) brugt stykket som igangsætter for improvisation. Alle disse aspekter kan hver for sig være opmærksomhedsvækkende, men at få dem alle med i deres helhed har været svært for udøvende, i diskussioner og i musikhistorieskrivning.

Selv en specialist som Karkoschka (1980;E2) indplacerer det i en artikel som noget, der blot kan indgå i forberedelsen af musikken og ikke behøver at spilles direkte efter, på grundlag af Browns fremtræden i Darmstadt 1964 (2000B;H4), mens det jo dog hedder i opførelsesanvisningen at opførelser først og fremmest skal ske direkte efter billedet. Mere betænkeligt hedder det hos Griffiths (1995;H4), at der er "no instructions about how these shapes are to be realized as sound" (p.95), en formulering der er egnet til at efterlade tvivl om, hvorvidt han overhovedet har undersøgt, om der forelå en trykt udgivelse med anvisninger.

Et Brown-citat kan sammenfatte, hvordan December 1952 var en vision om en musik der kunne antage forskellige skikkelser, idet den blev bragt til live af en opførelsespraksis der først skulle skabes en praksis for: "In 1952 I was convinced that music, our music, was going to move in a certain way which would be more inclusive of flexibility, let us say, and it has moved in that direction" (Bailey (1992;G1.1) p.63).

Fra koncerten i Darmstadt 1964 og fra en af prøverne eksisterer en optagelse, som opbevares hos Internationales Musikinstitut Darmstadt (se fortegnelsen over biblioteker mv. i begyndelsen af appendix-delen). Ved gennemlytninger heraf hører jeg en musik som ligner komponeret ny musik fra den tid, og citataspektet er ikke specielt fremtrædende. Der er tydelig variation i dynamik, tempo og i hvor mange der spiller. Interessant er det iøvrigt, at dirigeret improvisation og dirigenten Butch Morris har fået en hel del opmærksomhed i 90-erne, og Browns praksis er altså en forløber herfor.

Hvis man vil sætte sig nærmere ind i December 1952 anbefales især Browns egen klassiske tekst (1966;G1.1), perspektiveret af Müller (1994;G1.1), p.200-209 foruden naturligvis nodeudgivelsen (Brown 1961;A1). The New York School (1992;J), til hvis teksthæfte Metzger (1972;H4) har skrevet artikler, indeholder en indspillet version af stykket på LP; Müller henviser til 3 andre LP-indspilninger. En af disse analyserer han nærmere, mens yderligere 2 analyserede versioner stammer fra optagelser der ikke er udgivet.

Wolff har frembragt mange forskellige nye notationsformer. Værkerne der her nævnes under A1 og A2.2 viser et varieret udvalg af dem. Han blev særligt kendt for "cue"-princippet, dvs. at udøvende skal vente på signal fra hinanden. På denne måde blev musikken baseret på gensidig afhængighed mellem de udøvende og tog således et vigtigt skridt bort fra at være en sats, forudformet af komponisten, mens den stadig bibeholdt elementer af det eksakte og præcise. Dette princip kan i rendyrket form ses i stykker som For 1, 2 or 3 Players (DeLio (1984;G3) - Duet II (Behrmann (1964/65;E2)) og In Between Pieces, til hvilke der findes analyser i litteraturen - for det sidstnævntes vedkommende endda to forskellige (Müller (1994;G1.1 - Landy (1991;H4)).

Følgende skrifter indeholder alle gode præsentationer af et antal værker af Wolff i musikhistorisk sammenhæng med kommentarer: Wilson (1999;G1.1), Feisst (1997;G1.1), Bosseur (1979;H1) og Sutherland (1994;H1 - p.144-46, samt div. andre værker rundt omkring i bogen).

Gronemeyer og Oehlschlägel (1998) samler et større antal artikler om Wolff, programnoter og andet, og alt i bogen bringes på såvel tysk som engelsk.

IMPROVISATION/GENEREL FILOSOFI, ÆSTETIK, MUSIKTEORI OG MUSIKANALYSE - KATEGORI G3

Ikke så få improvisatorer skriver artikler om musikken og dens betydning. Og interessen for at skrive er i det hele taget ikke begrænset til de akademiske cirkler. Det ser ud til, at den skabende omgang med den meget foranderlige lyd fremprovokerer en interesse for æstetik og for filosofisk beskrivelse af den helhed og sammenhæng, man kan opleve midt i denne. (30)

De æstetiske og filosofiske opfattelser kan udmærket knytte sig til klassiske begreber, som fx. med Caroll (1996)'s interesse for det cykliske. Toncitch (1970) sætter de muligheder, den fra komponistens side ikke i alle detaljer fastlagte musik giver for tilhøreren ind i en større filosofihistorisk sammenhæng - at den åbne, skabende proces nu bliver mere tilgængelig at opleve for musiker og tilhører ses som en direkte tilføjelse til den liste af muligheder for at belyse sjælstilstande, Aristoteles opererede med! (31)

Nyere tankegods der er mere specifikt for det moderne dukker også op, som fx. Shoup (1996)'s personlige betragtning over hvordan "virkeligheden" kan anskues forenklet og naivt eller mere komplekst. Aktuelle kaos-teorier i naturvidenskaben har også sat sine spor (Bratlyn (1988) og Lee (1992)), omend i ret almene overvejelser. Overvejelserne hos Nunn (1992) kan ses som handlende om at definere krydsningspunktet mellem musikeren og musikken, en dialektisk brainstorm-metode der skal indkredse det som arbejdes med og som giver dynamik. Gulda (1971) angriber skriftkulturen i musikken. Prèvost (1975, 1994, 1995) kunne måske med fare for overforenkling betegnes som radikal eksistentialist. Fra ham stammer et helt personligt præget bogværk (1995) som ikke er biografisk og anekdotisk præget, men netop omhandler filosoferen omkring musikken.

Et filosofisk område af særlig aktuel betydning kunne være etikken. Inspireret af taoismen beskrev Cardew (1971) en række individuelle dyder, som den improviserede musik både kræver af og fremelsker hos udøveren. Det er egenskaber, som har med personlig modenhed at gøre - lige fra "Integrety" til "Acceptance of Death". Kösterke (1996) sætter anarkiet op som en utopi for frie former for samvær og samarvejde. Her beskrives, som også hos Cardew, tolerance og evne til at se ud over sig selv som vigtigt. Sociale dyder som at tage medansvar og at bidrage aktivt til helheden kommer imidlertid til. Nævnes her kan også, som Wilson (1998;G5) gør opmærksom på i forbindelse med grupperne Nuova Consonanza og AMM, at musikere kan have normer for ting, der bør undgås, såsom at spille elementer fra kendt musik. Og i sammenhæng med etik og moral bør også nævnes spørgsmålet om ophavsretafgifter, hvor det har ophidset mange musikere, at komponisten kan indkassere afgift for musik, hvori musikeren har en afgørende skabende andel. Globokar demonstrerede imod det ved at kalde sig "Anonym" på en pladeindspilning med Stockhausen -musik, Smith (1973;G2.1) efterlyser en praktisk løsning - og Hambræus (1997;G5) anviser en enkel sådan, idet man jo kan anmelde et værk (eller for den sags skyld et arrangement heraf) med flere autorer og således dele.

De "sociale dyder" kan også betragtes i en større samfundsmæssig sammenhæng. Ny musik kan forekomme isoleret fra det store musikpublikum. Man kan betragte det som en relevant udfordring at henvende sig til bredere kredse, jvf. igen Andréani (1972;H4). Det kan også gøres gældende, at det ikke er ligegyldigt for hvilket budskab der kommer frem, om musikernes samarbejdsform er tvungen og autoritær eller om de giver et smittende eksempel på inspireret menneskeligt samarbejde. Faktum er imidlertid, at megen musik, rytmisk som klassisk, stadig fremføres under lige så autoritære ledelsesformer som på Papa Haydns tid og at dette ofte anses for helt uproblematisk - uagtet, at den vestlige kultur på så mange punkter ellers de sidste århundreder har akcepteret personlig frihed og teamwork. Kedsomhed hos musikeren er et muligt udslag heraf (Globokar 1976 s. 107), stress et andet. Keller (1973) tydeliggør samarbejdets rolle for publikum med henvisning til Brechts "Lehrstück"-opfattelse. Globokar (1971;G2.1) diskuterer problemet, idet han sætter det i forhold til en anden opfattelse, han ser som udbredt, nemlig at musikken, som det synes, skal lyde imødekommende og ikke stille for store udfordringer - s. 62:

En tilknytning til et begreb der er kendt inden for musikvidenskaben giver Ratte (1996) med at betragte improvisation som "informel musik" i Adornosk forstand. Og en musikteoretisk stadig fremadvisende betragtning er der hos Keller (1973), der i forbindelse med Brecht-betragtningen betragter en fortløbende citerings- og bearbejdningsproces. Improviseret musik kan i særlig grad ses som dialoger mellem forskellige udtryksmåder - der er jo her ikke tale blot om sider af en samlet forestilling, som én komponist har gjort sig, men om en kompleks sammensætning af forskellige "dialekter" eller endda forskellige sprog som kan have helt forskellige logikker. Forskellige modeller for samarbejdet diskuteres i Stanyek (1999;G3). Evan Parker, som er arrangøren af den festival Stanyek diskuterer, har præget begrebet "multi-mindedness" om denne improvisationens dialogiske og sammensatte karakter. (32)

Væsentlige overvejelser vedrørende analysemetoder giver Johnson-Laird (1991) og Lewis (1996;G5), som angriber den misforståelse, at improvisation afvikles på en måde, der kan sammenlignes med en udenadslært fremførelse af en komposition. Denne fejlopfattelse kaldes prægnant for "motivteorien". (33)

Generativ grammatik betragtes detaljeret hos førstnævnte som en mere adækvat forståelsesramme, idet musikken kan ses som noget man frembringer ligesom dagligsproget - cf. Small (1984).

Til den konkrete analyse af improviserede forløb giver Lutz (1999;G3) værktøjer, der medtænker de medvirkendes forskellige, mulige roller over for hinanden og deres skiften, jvf. de psykologisk prægede erkendelser hos Sarath og Noll, se nedenfor. Noll indfører også musik-nære kategorier i sin typologi af "punktuelle", "kontinuerlige", "dissociative", "konventionerede" klangflader samt "hvileflader", der åbner perspektiver for analysen af konkrete improvisationer. Sidst, men ikke mindst, udvider Nunn (1998) det traditionelle begreb om tema eller motiv til "Identities", hvortil er relateret transformationer og overgange mellem forskellige af disse.

Improvisation ses af mange forfattere som særligt udforskende klangparameteret, ikke-tællelige tidsproportioner og interaktion, størrelser som den traditionelle nodeskrift med sin fiksering på tonehøjder og metrik ikke har været velegnet til at håndtere - således Karkoschka (1971;G2.1); Keller (1971;G3); Dahlhaus (1979;G3); Noglik (1990;G1.1); Meyer (1994;E2); Hellhund (1995;G3).

Tidsopfattelse er et emne der ligger på grænsen til psykologien. Sarath (1996) giver begrebsrammer, der bla. tager udgangspunkt i improvisationens koncentration omkring nuet - "localized present", "overarching present" samt en "retensive-protensive" tidsopfattelse, til forskel fra kompositionens "expanding temporality". Noll (1977) behandler også vekselvirkningen mellem "retention" som er en umiddelbar beholden af det hændte i hukommelsen og "reproduktion" som foregår mere fokuseret bevidst. Se også Wünsch (1991;H3.1) som skelner mellem "passivt" og "aktivt" repertoire. (34)

IMPROVISATION/PSYKOLOGI - KATEGORI G4

Logisk nok finder vi her en del skrifter, der tager udgangspunkt i spilleprocessen. Behne (1990) stiller en enkel model op for musikerens intrapsykiske kommunikation med sig selv. Enkelheden kan ses som følgende en nødvendighed for den "kompleksitetsreduktion" i den "kognitive koordination", som Andreas (1996) taler om. Flusser (1983) peger på legeteorier af Piaget og Caillois (1971;H4) som relevante værktøjer. Hengesch (1973) betragter ligeledes legen. Hovancsek (1996) beskæftiger sig med, hvordan musikeren kan gøre den sædvanlige orden i sanseindtrykkene usikker. Hearon (1991) peger på, at den improviserede musik par excellence kan fremkalde et følelsesforløb hos musikeren eller lytteren, der er skiftende og uforudsigeligt.

I alt dette ligger en betoning af den empiriske uforudsigelighed og det frit udforskende. Derfor kunne dette område være af ganske særlig interesse for musikterapeuter som arbejder med improvisation. Betragtningerne ud fra spilleprocessen peger netop hen på de konkrete detaljer i det musikalske arbejde og perspektiverer det. De komplementerer de forskellige almene analytisk prægede teorier, der mere beskæftiger sig med de generelle rammer for menneskelig udvikling og typiske stationer undervejs.

Af flere emner kan nævnes tidsoplevelsen som også blev berørt i slutningen i sidste afsnit. Riley (1976) er en stor enquete med mange forskellige musikerudsagn. Alment stof om kreativiteteten og dens natur fremstilles af Andreas (1996) og Nachmanovitch (1990) - sidstnævnte på personlig vis i en let tilgængelig bog.

Forfatterne som er nævnt her referer til individcentreret, psykologisk tankegods. Den musikalske proces er imidlertid ofte af kollektiv natur, jvf. fx. Lutz (1999;G3) og Couldry om "group voice", se ovenfor under G2.1. Der synes således at være behov for yderligere tværfaglige sammen- og nytænkninger, hvor erfaringer fra musikken måske også kunne inspirere psykologerne.

IMPROVISATION/FORSKELLIGT - KATEGORI G5.

En del af skrifterne i denne blandingskategori kunne samles under stikordet "praksis". Atton (1988)'s enquete handler bla. om øvepraksis. Spørgsmålet i Kieseritsky og Schwabe (1995)'s enquete om hvorvidt improvisation er holdning eller håndværk bliver også for en stor del besvaret ud fra praktiske erfaringer. Forskellige skrifter hvor holdninger mere end tankesystemer er i fokus er også anbragt her, såsom van den Berg (1985) hvor Bailey stiller nærgående spørgsmål til hvad nytten er ved at komponere musik i stedet for at improvisere den. Et forsonings-modsynspunkt kan ses hos Barrett (1992;G5) og udtrykkes af Leandre i Laskin (1991;G2.1). Flere skribenter sammenligner improviseret musik med folkemusik; Eloy (1970) uddyber dette med nogle musiketnologiske betragtninger - cf. Atton (1988) og Richards (1992)

Her er ligeledes skrifter der handler om mange emner.

DIV. ANDRE SKRIFTER. KATEGORI H.

H1. GENERELLE MUSIKHISTORISKE FREMSTILLINGER MED FYLDIG BEHANDLING AF EMNER OMKRING NYE NOTATIONSFORMER OG/ELLER IMPROVISATION

Man må i almindelighed advare mod at tro, emnerne notation og improvisation uden videre dækkes ind i generelle musikhistoriebøger, selv i nyere fremstillinger der iøvrigt behandler musik i 60-erne, 70-erne og videre endnu. (35)

Tilsyneladende er den eneste udgivne bog på dansk hvor det sker, stadigvæk Maegaard (1964/71). Selvom den stopper ved 1964, er den en højst læseværdig klassiker med sine meget væsentlige og brugbare analytiske synspunkter og klare eksemplificeringer, men må naturligvis suppleres med nyere stof - Goldstein og Korgaard (1994;G1.1) kan opdatere.

Kan man læse engelsk, er man godt hjulpen med Brindle (1975/1986), der både orienterer om tendenser og giver mange gode notationseksempler. Sutherland (1994), der også er englænder, har en mere selektiv approach, men er også en væsentlig bog. Den tyske Gieseler har sin styrke i de mange notationseksempler og deres bibliografiske eftervisninger. På fransk findes også en alsidigt dækkende bog i Bosseur (1979). Cope (1971) ser endelig udviklingen ud fra miljøet i USA. (36)

I generelle musikhistoriebøger som beskæftiger sig med de store linjer kan en vis mængde generaliseringer, vilkårligheder og fortegninger af det historiske billede dog forekomme, selv i de bedre fremstillinger. Det anbefales derfor også at gå til speciallitteraturen, hvis man har mulighed derfor.

BIBLIO-, DISKOGRAFISK OG BIOGRAFISK LITTERATUR - KATEGORI H2.1, H2.1.1 OG H2.2

Kun ganske få udelukkende bibliografiske arbejder om improvisation kan anføres som heller ikke er særlig dækkende for emnet, nemlig Anonym (Egon Kraus)(1970;H2.1) som mest synes at handle om relativt ældre former for improvisationspraksis og Anonym (1973;H2.1) om div. skrifter. Møllerhøj (1980;H2.1) handler ikke om improvisation, men er en fortegnelse over Niels Viggo Bentzons værker.

Området kan dog næppe betegnes som forsømt. Af vægtige bidrag kan nævnes Dean (1992;G1.1) der er delt op i: "books and articles"; "printed musical scores"; "recordings and films" (som dog ikke har CD-mediet med) og endelig "an illustrative core collection of recorded improvised music and how to obtain it" (igen LP-er).

Levaillants (1981;G1.1) biblio- og diskografi hører også til de fyldige. Frisius (1996;G1.1) anfører en del skrifter og nogle eksempler på opførelsesmateriale. I E1, E2 samt i kategori G findes diverse stof passim.

Specielt om opførelsesmateriale må nævnes Gieseler (1975;H1) samt udstillingskatalogerne Drew m.fl (1986;E1) og Brunner m.fl (1974;E1). Hoch (1991;E2) samt Hoch (1992;E1), hvori listen over opførelsesmateriale fra den foregående publikation reproduceres sammen med forskelligt andet relevant stof, kan supplere.

De store forlags kataloger er naturligvis vigtige i denne sammenhæng, men kvaliteten af emnets behandling er overordentlig svingende. Man bør derfor læse dem med en kraftig portion skepsis og evt. følge op med forespørgsler.

Ang. diskografi (inkl. "kassettografi") er Couldry (1995;G1.1) en vægtig og detaljeret fremstilling om den nyere udvikling i England. Stoffet findes såvel i noter som i et appendix med aktuelle "Selected Recordings 1990-95" (i sidstnævnte mest CDer). Sutherland (1994;H1) har tematiske små diskografier efter de enkelte afsnit.

May (1977;H2.1) må nævnes for sine kompakte karakteristikker, som med få men relevante stikord får gjort et stort repertoire nærværende for læseren - et eksempel til efterfølgelse, både for forlag og andre!

Trods det at Bull (1987;H2.2) er udgivet i USA synes den at være det mest fintmaskede biografiske opslagsværk på området også for europæiske komponister. Den henviser til en lang række indexer, hvor det så er muligt at spore yderligere (artikel-)stof om komponisterne. De større og mere kendte opslagsværkers sommetider sparsomme udvalg af komponister suppleres herved ganske betydeligt.

MUSIKTERAPEUTISK LITTERATUR - KATEGORI H3.1

H3.1 er et udvalg af litteratur som kan antyde hvordan musikterapien bidrager til forståelsen af den musikalske improvisation.

Musikterapi kan betyde mange forskellige ting som hver knytter sig til sit musikbegreb (Becker 1996). Improviseret musik i sine friere former knytter sig til psykodynamisk orienteret musikterapi (Scheiby 1984, Holck 1985 og Jørgensen 1986). Denne kan stadig siges at bygge på de frie associationers metode, som denne retnings forfader Sigmund Freud opdagede. Musikken, ofte frembragt i fællesskab, skal være frirummet hvor klienten kan udforske sig selv og afprøve nye roller. Bruscia (1987) giver en fyldig og systematisk oversigt over improvisatoriske metoder i musikterapien.

Ganske vist kan man finde litteratur, hvor forfattere afsøger den psykodynamiske musikterapis forudsætninger i musikformernes historiske udvikling (fx. Søgaard og Sørensen (1987), Langenberg 1988, Lenz 1998 og Niedecken 1986) og sætter sig i forhold dertil. På tysk findes begrebet "improvisationsbevægelse" brugt generelt om en musikhistorisk tendens i 60-erne og 70-erne (Kapteina 1996). Men interessen for det musikhistoriske og for et musik- eller kunstspecifikt område som æstetikken er dog fra musikterapiens side endnu beskeden - et forhold, nærværende forfatter (Bergstrøm-Nielsen 1999) og Stige (1998) betragter kritisk. Æstetik diskuteres også hos Friedmann (1996) der både nævner en synsvinkel, under hvilken den æstetiske nydelse tilsyneladende kunne betragtes reduktionistisk som behovstilfredsstillelse og samtidig holder på, at det æstetiske har sine egne love, som ikke kan reduceres til psykologi. - Even Ruud, som er en grand old man i musikterapien, beskriver gerne musikterapien i en bred kontekst, men interesserer sig kun stærkt selektivt for musikvidenskaben. Han kritiserer gerne dens forsømmelser over for at beskrive musikterapi og interessen for musikkens virkninger (Ruud 1990). Men når han nævner ordene improvisation og kultur sammen i titlen til sit nyeste bogværk, indgår improvisationpraksis i vores omgivende musikkultur ikke heri som man kunne forvente, men derimod en række socialpsykologiske aspekter (Ruud 1998). (37)

På grænsen mellem musikpædagogik og musikterapi findes øvelserne i Næss (1989) og Hegi (1993). For Kapteina (1992) fungerer pædagogiske øvelser som en igangsætning for det terapeutiske.

Ved hjælp af psykologi kan musikterapien komme ud over nogle vanskeligheder ved at beskæftige sig med den personlige erfaring, som ellers kan fremtræde som noget, der er for privat og vilkårligt til at man kan tale om det og bruge det på det teoretiske plan. Både for musikterapiens udvikling af sin egen særlige tværfaglighed og for musikterapien set udefra i en generel musikfaglig kontekst er det af særlig interesse at se på, hvordan ikke blot en psykologisk synsvinkel kan optræde som en alternativ forståelsesramme i stedet for fx. den historiske, men også på, hvordan den psykologiske synsvinkel kan kombineres og integreres med begreber der går på selve musikken.

Videnskabsteoretisk er det en udfordring at betragte de tilsyneladende helt modsatrettede synsvinkler, som den psykologiske og musikalsk orienterede betragtning kunne lede til (Bergstrøm-Nielsen 1984). Sprogteori er en mulig model for at forene betragtningerne (Bergstrøm-Nielsen (1999;H3.2); Pavlicevic 1997 og Ruud 1998).

Metoden til tolkning af musik er et nervepunkt for den musikterapeutiske tværfaglighed. En prominent forfatter er her Bruscia (Bruscia 1987 og 1994; se hertil også Stige og Østergaard (1994), Stige (1995 og 1996) samt Bergstrøm-Nielsen (1999). Se desuden stoffet om grafisk notation i H3.2. Og endnu før man "har fundet ud af" hvad musikken "betyder", (38) melder der sig et spørgsmål om musikkens grundlæggende beskrivelse og analyse (Pedersen og Scheiby 1981; Deuter 1998).

SKRIFTER RELATERET TIL UNDERVISNINGEN I INTUITIV MUSIK OG GRAFISK NOTATION PÅ AAU MV. - KATEGORI H3.2

Her findes mine egne redegørelser for indhold og metode i fagene. Bergstrøm-Nielsen (1992ffA og B) bruges i tilknytning til undervisningen i grafisk notation. 1993 er en fyldig artikel om samme emne. Jensen (1998) og Dammeyer (1998) giver eksempler på praktisk anvendelse af faget ved beskrivelse af cases. Langenbach (1998) argumenterer for den grafiske notations metodes særlige relevans i terapisammenhæng og Mahns (1998) sætter den i relief til andre metoder. Om intuitiv musik findes øvelsessamlingerne (1990ffA+B;F1.1), der henvender sig til undervisere også i en pædagogisk sammenhæng og til folk der vil i gang på egen hånd. (1999) giver en præsentation af begge fag.

ØVRIGT - DET SOM IKKE ER PÅ PAPIR. KATEGORIERNE I-K.

INDSPILNINGER. KATEGORI I

Der findes idag et ganske godt og alsidigt udvalg af improviseret musik på CD. En forudsætning herfor er miljøernes selvorganisering fra 70-erne og frem, herunder dannelse af egne pladeselskaber. I England blev sådanne i vide kredse kendt som de såkaldte "indies" dvs. independent labels. Nogle drives af enkeltpersoner med deres egen musik - det gælder i så forskellige størrelsesordener som Stockhausen Complete Edition og Blaise Siwula's label med enkeltvis kopierede CD-er. Acta, FMP, Incus, Matchless er eksempler på ældre uafhængige labels som er startet før CD-ernes tid og som udgiver musik af flere forskellige musikere og grupper, selv om Acta og Matchless drives eller hovedsagelig drives af enkeltpersoner. Det ser ud til, at de store pladeselskaber stadig holder sig tilbage over for frit improviseret musik, mens musik med forlæg som Music & Graphic.. (1988) undertiden kan snige sig ind i deres repertoire.

Den uafhængigt udgivne musik forhandles i højere grad gennem (evt. direkte) post- og mailordre end den mere mainstream-orienterede og salgbare, selv om specialbutikker findes i nogle lande. Post- og mailordre-foretagener der forhandler musik fra et stort antal labels er også groet op. (39)

Tidsskrifterne Resonance (G1.2), Hurly Burly (G1.2) og Gränslöst (G1.2) sørger/har sørget for overblikket med et stort antal grundige anmeldelser - se flere tidsskrifter i G1.2 og G1.3 samt Musings(J1.1) og The Improvisor(J1.1), der specialiserer sig i anmeldelser.

VARIABLE VÆRKER OG MUSIK SPILLET EFTER OPLÆG - KATEGORI I1

En del af de historiske værker kan findes på CD, selv om der er huller i dækningen. Mens således Stockhausens Aus den Sieben Tagen genudgives på 7 CD-er, eksisterer der muligvis kun en enkelt CD-indspilning af et stykke fra Stockhausens anden samling af musik noteret med tekst, Für Kommende Zeiten (Soundplay 99;I1). De forskellige udgivelser med musik fra New York-skolen på Hat Hut Records (The New York School 1-3 (1992/19921994;I1); Chr. Wolff. For Ruth Crawford (1994;I1); Earle Brown: Four Systems (1994;I1)) viser en nyere bestræbelse på at få dækket dette område ind.

CD-ernes overtagelse af markedet i slutningen af 80-erne henviste ganske vist LP-erne til en museumsagtig status men har også sat genudgivelser i gang. - Udgivelsessituationen for fonogrammer er anderledes end med trykte udgivelser, hvor de traditionelle forlag har for skik at satse på bestemte komponister, hvis værker derefter udgives med en vis automatik. For fonogrammers vedkommende ser holdningen ud til at være mere selektiv og eklektisk.

Ser man på CD-udgivelserne ud fra deres egne forudsætninger kan man imidlertid få eksemplificeret mange slags musik i denne kategori, og CD-mediet bringer også adskillige nye ting frem som næppe ville udkomme i trykt udgivelse - såsom fx. her Fancy Dancer (1995;I1); Fish of the Week (1996;I1); Assessments and Translations (1995;I1); "Listen, feetpackets" (1989;I1).

FRIE IMPROVISATIONER - KATEGORI I2

Næppe nogen anden musikgenre lægger op til større variation i instrumenterne end den fri improvisation. Alle slags kendte "klassiske" og "rytmiske", etniske og selvbyggede instrumenter kan bruges, hvad udvalget her også antyder.

Musikken kan lyde forholdsvis traditionelt og melodisk-harmonisk præget som i No World... (1992;I2) eller mere "lyd-præget" som på Transmutating (1993;I2). Nogle arbejder inden for eller ved grænserne af et jazzidiom, såsom 'Live'...(1993;I2) og Infinite Blueness (1996;I2). Maxwels Dämon - Nefastismaschine (1996;I2) samt For Four Rooms (1996;I2) rendyrker spillemåder med enkeltvise toner, som det kendes fra ny musik med klassisk baggrund. En spillemåde, der lægger op til megen lytning til hinanden og som i de punktuelle strukturer med korte toner giver en høj grad af bevægelighed i sammenspillet.

Musikere danner skiftende kombinationer i den fri improvisationsmusik i særlig grad. Andre musikere optræder måske også i mange sammenhænge, men det har her særlige konsekvenser for musikken. Og improvisationsmusikken stiller ingen begrænsninger på forhånd med hensyn til ensemblernes sammensætning. Wheels Within Wheels (1996;I1) og Synergetics - Phonomanie (1996;I2) sætter dette på spidsen med spektakulære møder mellem meget forskellige musikere. I Up Your Sleeve (1980;I2); Relay III - Random Play (1996;I2), European Chaos String Quintet (1993;I2), Linien (1996;I2) og Company 91 (1991;I2) er det pluralistiske en væsentlig egenskab ved musikken. Det kan både være i form af skiftende referencer til kendte stilarter i det fælles musikalske sprog eller i form af kontraster mellem musikerne og hvad der deraf følger i spilleprocessen. Pluralismen har historiske forløbere i collageagtig musik fra Ives og fremefter i den klassiske musikhistorie. Her udvikles den videre på nye betingelser - polyfonien som tidligere har været komponistens forestilling om dialog, bliver nu en i situationen reel dialog. I stedet for at "enes om et grundlag" kan musikerne arbejde med det materiale, der umiddelbart giver sig.

ELEKTRONISKE ADRESSER MV. KATEGORI J.

Internet-adresser kan ændre sig - derfor har jeg anført min egen side som indgang til en række steder, hvis adresser vil blive opdateret hvis behov. Generelt kan siges, at sider for enkelte musikere, pladeselskaber og lokale koncertarrangører er blomstret op globalt. FRIMs side er et stort og hyppigt opdateret generelt forum for skandinaviske koncerter og nyheder samt internationale links til musikere og organisationer. Ligeledes er European Free Improvisation Pages en god oversigt over bla. pladeselskaber, trods en vis generel forkærlighed for det engelske og en forvirrende opdeling af de pladeselskaber der anføres på forsiden og de, der anføres under links længere inde (de med links fra forsiden beskrives af Stubley selv). Artikler i fuldtekst kan man bla. finde hos Col Legno, Hurly Burly, Improvising Across Borders, London Musician's Collective og The Improvisor. Improvising Across Borders er en større manifestation af akademiske arbejder fra en kongres i 1999 i San Diego.

Stof om Brian Eno's Oblique Strategies (både værket selv og kommentarer findes) er anført i en særlig kategori, da det ikke har link fra min hjemmeside.

UDSTILLINGER MED NYE NOTATIONSFORMER OG DERES KATALOGER. KATEGORI K.

Udstillinger har givetvis i mange tilfælde bidraget til at bringe nye notationsformer ud til et større publikum, og de og deres kataloger repræsenterer, med den forskning og det redaktionelle og kurator-mæssige arbejde der er gået forud, en del af aktiviteten og litteraturen heromkring som ikke bør glemmes. Appendix K indeholder, foruden stof om kataloger, også en afskrift af den oplysende historiske liste over udstillinger fra Davies (1986B;E1) og en ajourføring heraf.

---

For fuldstændighedens skyld kan nævnes mediet videobånd hvor der p.t. eksisterer et begrænset antal relevante udgivelser, således "Steps Across the Border" fra Look Now!/RecRec Genossenschaft, Zürich med dokumentation omkring Fred Frith, samt nogle koncertoptagelser udsendt af Incus Records.

***

II. APPENDIX-DEL

GENERELLE FORBEMÆRKNINGER

I en del tilfælde findes flere oplysninger i forfatterens database - såsom IS-numre, sideantal, citater fra publikationerne, oplysninger om værker, der citeres, og søgninger både på fritekst og mere begrænset er mulige. Der er givet afkald på gennemført korrekthed i brug af bogstaver med akcenter mv., som ofte er brutalt udeladt. Til gengæld er navne forhåbentlig lettere at søge elektronisk - især med dette in mente.

Flydende overgange og flertydighed mht. hvor en entry hører hjemme forekommer naturligvis. Der er anført "se tillige" - henvisninger i et vist rimeligt omfang. Undersøg endelig også dem - de kan være absolut ligeså vigtige som de andre entries i en kategori.

Aalborg Universitetsbibliotek, Institutbiblioteket for Musik og Musikterapi i Aalborg samt Det Kgl. Bibliotek i København har udgjort mine primære steder for litteratursøgning. Musikvidenskabeligt Instituts bibliotek har suppleret. Et ophold i Logos Music Archives (se neden for) har været til stor nytte. Internationales Musikinstitut Darmstadt har besvaret forespørgsler pr. post. Det interne "Handarchiw" hos Universal Edition, Wien, er benyttet, ligeledes DRs diskotek.

Af online-databaser er benyttet: RILM, (40) Uncover, The Music Index 1981-92, International Index to Music Periodicals 1996-, foruden Aalborg Universitetsbiblioteks Auboline, Det Kgl. Biblioteks REX, Odense Universitetsbiblioteks ODIN og Statsbibliotekets SOL. Desuden det interne søgesystem for Danmarks Radios diskotek, DISØ.

Yderligere besøgt til orientering er: bibliotekerne på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Nordjysk Musikkonservatorium, Odense Universitetsbibliotek (beliggende på musikkonservatoriet), Det Jyske Musikkonservatorium, Esbjerg Musikkonservatorium og Æstetikbiblioteket samt Musikvidenskabeligt Instituts Bibliotek, begge i Århus.

Der er generelt kun henvist meget sparsomt til uudgivent materiale samt småtryk. Forkortelser for biblioteker er anført om det, jeg umiddelbart havde viden om - derudover er listerne i en vis begrænset grad sammenholdt med bibliotekernes kartoteker. Artikelstof fra gængse tiddsskrifter mv., fx. Melos, Neue Zeitschrift für Musik, MusikTexte, Dansk Musiktidsskrift har ofte ingen henvisninger. Henvisninger kan imidlertid være strategiske i visse tilfælde. Således angives herved muligheder for at finde sjældne skrifter. Og måske kan bibliotekernes brugere måske herved fristes til at benytte sig af værker, der umiddelbart findes på deres lokale bibliotek. At en entry ikke nævner et bestemt bibliotek bør ikke afholde nogen fra at søge i det. Se iøvrigt nogle danske biblioteks-databaser under J.

Ang. forklaring til systematikken - se skemaet i begyndelsen af denne fremstilling!

VEDR. BIBLIOTEKER (benyttede forkortelser og div. informationer)

AEST: Æstetikbiblioteket, Langelandsvej 139, 8000 Århus C, Bygning 582. Åbne hylder. Beholdning kan ses via internet - se under J1.1.

AUB: Aalborg Universitetsbibliotek, Langagervej, 9220 Aalborg Øst. Åbne hylder. Beholdning kan ses via internet - se J1.1

AUM: Institutbiblioteket for Musik og Musikterapi, Kroghstræde 6, Aalborg Universitet. Åbne hylder. Ikke offentligt udlån.

BRIT.LIBR.: British Library, London. Beholdning kan ses via internet - se J.

DKDM: Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, København. En stor del af samlingen på åbne hylder. 2000 påbegyndtes en inddatering af samlingen (først med CDer) som kan ses under REX (se Kgl. Bibl. under J).

DKDM+D: Samme, fonogram til pågældende entry eksisterer

EM: Esbjerg Musikkonservatorium. Åbne hylder. Ikke offentligt udlån.

FRBMB: Frederiksberg Musikbibliotek.

GLHB: Gladsaxe Hovedbibliotek.

HB: Hovedbiblioteket, København. Åbne hylder, ældre litteratur dog i magasiner.

IMD: Internationales Musikinstitut Darmstadt, Nieder-Ramstädter Strasse 190, D-64285 Darmstadt, tlf. +49 (0)6151 13-2416 eller +49 (0)6151 13-2417. Specialbibliotek for ny musik. Personlig adgang efter aftale. Mulighed for udlån pr. post, også internationalt.

KB: Det Kongelige Bibliotek, Kbh. Beholdning i basen REX som også er på internet, se under J.

LOGOS: Logos Music Archives, Kongostraat 35, B-9000 Gent, Belgium. Bibliotek og arkiv for eksperimenterende musik. Tidsskrifterne indexeres, så der internt kan søges på emneord mm. Indeholder også en del uudgivne musikværker.

MI: Musikvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet. Åbne hylder.

MKAR: Musikkonservatoriet, Århus. Ikke offentligt udlån. Åbne hylder. Beholdning kan ses på computer internt fra 1990, før den tid på kartotekskort.

MVAR: Håndbiblioteket. Musikvidenskabeligt Institut, Langelandsvej 139, bygning 580, 8000 Århus C.

NJMK: Nordjysk Musikkonservatorium

OUB: Odense Universitetsbibliotek. Er beliggende på Musikkonservatoriet. Kun et begrænset udvalg er på åbne hylder. Beholdning kan ses i Odin, se J.

SB: Statsbiblioteket, Århus. Offentligt udlån. Beholdning kan ses via hjemmeside - se J.

ÅB: Århus hovedbibliotek.

DR: Danmarks Radios interne bibliotek.

APPENDIX A. UDGIVNE VÆRKER OG LYTTEPARTITURER

A1. 13 UDVALGTE, REPRÆSENTATIVE VÆRKER.

BASIS FOR DENNE LISTE: en eksempelsamling til læserens orientering og antydning af emnets afgrænsning.

I A1 er kommentarerne undtagelsesvist systematisk forsynet med udvalgte litteraturhenvisninger mv.

a1/ Berio, Luciano: Sequenza III for kvindestemme. Wien (UE 13723), 1968. DKDM+D NJMK AUB MKAR IMD EM OUB KB SB.

Eksempel på detaljeret notation med alternative midler. Spatial-notation af varigheder v. afstand mellem toner på papiret - skal fornemmes, ikke tælles. Særlige tegn for særlige lyde, fx. latter, smask, sang med lukket mund, hviskende. Kan fremføres af mænd også, idet man erstatter tekstens "for a woman" med "for a man". Litt.: analyse i Landy (1991;H4); omtale i Brindle (1986;H1).

a1/ Brown, Earle: December 1952 fra "Folio". N.Y. (Associated Music Publishers, nr. AMP 96 124-3), 1961. AUB AUM OUB KB

December 1952 er et af de berømteste og mest citerede eksempler på grafisk notation. Består af tyndere og tykkere rektangler, nogle lodrette, nogle vandrette. Blev til, inspireret af Calders mobiler, Schillingers eksakte, med serialismen beslægtede musiktænkning og Jackson Pollocks action painging, sammen med overvejelser om den musikalske lyd og rummet - se den vigtige artikel Brown (1966;G3) med noter og kommentarer. Introduktionen i noden giver yderligere oplysninger. Selve notationen citeres utallige steder, ofte uden forklaringer. Litteratur udover den nævnte artikel: Skrifterne nævnt under den særlige December 1952-kategori G2.4; det særlige afsnit G2.4 om værket og dets historie; omtale i Sutherland (1994;H1); grundig omtale i Metzger (1972;H4); omtale i Bosseur (1979;H1); interpretationsforslag for klaver i Meyer-Denkmann (1998;F1.3); grundig, opklarende analyse i Müller (1994;G1); omtale i Brown (1972;H4); omtale i Karkoschka (1980;E1); en del omtale i Bailey (1992;G1.1) p.60-65; grundig omtale i Feisst (1997;G1.1) p.92-99; interview i Duffalo (1989;H4); artikel af Brown der beskriver kontekst og central placering i Browns kompositoriske udvikling (1965;E2); omtales i Stone (1980;E1) og Maur (1985;E1) som begge nævner paralleller til billedkunst; omtale i Logothetis (1972;E2).

a1/ Cage, John: Variations III. For one or any number of people performing any actions. N.Y. (Henmar Press/Ed. Peters nr. 6797), 1963. AUM MKAR OUB IMD AUB KB.

Et værk, hvor improvisation tangeres, til forskel fra de mere forudbestemmende fremgangsmåder ellers. Instruktion + transparente ark som kastes tilfældigt ud på papir og aflæses. Hele den Cage'ske præcision og koncentration om nu-et, formuleret på nænsomste vis! Omtale i Bergstrøm-Nielsen (1986;H4). Omtale i Bosseur (1979;H1, s. 64-65) (som beskriver samtlige værker i Variations-serien).

a1/ Cardew, Cornelius: Treatise (1963-67). Buffalo (Gallery Upstairs Press), 1967. Brit.Libr.

Cardews tour-de-force af en speciel form for frie grafiske notationer, der med visuelle midler søger at få betragteren til at finde sin egen fortolkning. Cardew arbejdede på opståelsestidspunktet som teknisk tegner. Omtale i Cardew (1971;E2); Trescher (2000;E2).

a1/ Detoni, Dubravko: Graphik IV für 4 bis 12 beliebige Instrumente. Spielpartitur (Graphik). London/N.Y. (Schott), 1972. Del af serie: Schott Workshop nr. 8. AUB OUB KB

22 blade med grafik - varieret, klart og suggestivt. En god repræsentant for denne slags grafik. Litt.: en anmeldelse i Simonsen (1972/73;E2) med 4 af de grafiske blade citeret.

a1/ Feldman, Morton: Projection I for cello solo. New York (Peters), 1950/51. AUB IMD KB.

Banebrydende værk, hvor Feldman for første gang deler toneområdet op i 3 registre. Cit. og kommenteres hos Brindle (1986;H1) s. 60-61 samt hos Sutherland (1994;H1) s. 140f. En analyse hos DeLio (1996;H4).

a1/ Haubenstock-Ramati, Roman: Mobile für Shakespeare. For stemme og 6 instrumenter (1959). UE, 1961. MKAR IMD KB AUB.

En af Haubenstock-Ramatis første "mobiler" med relativt fastlagte dele, der kan vælges i fri rækkefølge. Omtales og citeres i Brindle (1987;H1), s. 75-77; cit. i Brunner mfl. (1974;E1); cit. i Drew (1986;E1); cit. i Meyer (1994;E2). Citeres ligeledes i Karkoschka (1966;E1) med en fyldig omtale.

a1/ Ichiyanagi, Toshi: Sapporo. N.Y (Ed. Peters), 1963. OUB AUM AUB KB.

Anvender et enkelt tegnsystem med lige linjer, skrå linjer og prikker for hhv. fastholdt tone, glidende tone og kort lyd. Desuden tegn for enkle handlinger (såson at se eller lytte uden at spille). Alle melodiinstrumenter og stemmer kan bruges. Omtales i Metzger (1972;E2).

a1/ Logothetis, Anesthis: Grafische Notationen. München (Edition Modern - ny adr.: Rhodter Strasse 26, D-76185 Karlsruhe), 1961. AUM AUB KB IMD OUB.

Særlige signaturer og spændende visuel udformning. Litt.: Logothetis (1973;E2); Logothetis (1990;E2); Zenz (1994;E2); Read (1988;E2).

a1/ Stockhausen, Karlheinz: Aus den Sieben Tagen. Wien (Universal Edition UE 14790. Fransk udgave: UE14790F), 1968. AUB KB SB IMD OUB.

Tekstnoteret musik. Den sidste udgave har også engelske tekster. Fransk udgave findes separat. Forskellige meditative approacher og opfordrer alligevel til den spillendes udmøntning af konkrete detaljer. Litt.: se under den særlige kategori G2.2. For en alternativ udgave af stykkerne, se under A2.2.

a1/ Stockhausen, Karlheinz: Für kommende Zeiten. 17 Texte für Intuitive Musik. Kürten (Stockhausen-Verlag), 1970. AUB SB (dog ej udlån) IMD OUB KB.

Tekstnoteret musik. Denne samling har teksterne tillige på engelsk og fransk. Nye, sindrige strukturer. Litt.: se under kategorien G2.2.

a1/ Wolff, Christian: Edges. New York (Edition Peters nr. 66315), 1969 (cop). AUM AUB IMD KB

Oplæg med tegn, der repræsenterer forskellige lyde og lyd-kvaliteter. En fortolkningsmulighed er at se se dem som påvirkninger af forskellig styrke i det musikalske rum for den enkelte, der spiller. En engelsk improvisationsgruppe er opkaldt efter dette stykke. Litt.: se Sutherland (1994;H1) s. 144-46 for en generel introduktion til Wolff og s. 212 samt Wilson (1999:G1.1) s. 80-82. Det fuldstændige opførelsesmateriale fra den trykte udgivelse citeres i Feisst (1997;G1) s. 65-66.

a1/ Wolff, Christian: Edges. New York (Edition Peters nr. 66315), 1969 (cop). AUM AUB IMD

Oplæg med tegn, der repræsenterer forskellige lyde og lyd-kvaliteter. En fortolkningsmulighed er at se se dem som påvirkninger af forskellig styrke i det musikalske rum for den enkelte, der spiller. En engelsk improvisationsgruppe er opkaldt efter dette stykke. Litt.: se Sutherland (1994;H1) s. 144-46 for en generel introduktion til Wolff og s. 212 samt Wilson (1999:G1.1) s. 80-82. God omtale af stykket i sin kompositoriske kontekst ved Wolff selv i Daske (1984;G2.5). Det fuldstændige opførelsesmateriale fra den trykte udgivelse citeres i Feisst (1997;G1) s. 65-66.

a1/ Wolff, Christian: Burdocks for one or more orchestras; any number of players; any instruments or sound sources (but there are places which require specific pitches to be played). New York (Edition Peters nr. 66313), 1971. AUM KB IMD.

En mangfoldig samling af helt forskellige stykker, der kan kombineres. Litt.: se Sutherland (1994;H1) s. 144-46 for en generel introduktion til Wolff samt Wilson (1999;G1.1) s. 80-82.

A2. DIV. RELEVANTE KOMPONISTER OG VÆRKER

A2.1

NOGLE RELEVANTE SELVSTÆNDIGT UDGIVNE KOMPONISTER (DANSKE OG UDENLANDSKE). EN CHECKLISTE.

BASIS FOR DENNE LISTE:

1) Div. indsamlede oplysninger og materialer fra ca. 1971 til dato.

2) En række opslagsbøger: Gieseler (1975;H1); Brindle (1986;H1); Sutherland (1994;H1); Drew mfl. (1986;E1); Welsch (1995;H4); Vinton (1974;H2.2); Sadie (1980;H2.2); Morton m.fl. (1992;H2.2); Gaster (1980;H2.2); Anonym (1985(ca.)ff(1998;H2.1.1); Anonym (1973);H2.1.1

MULIGE VIDERE SKRIDT TIL UDVIDELSE:

1) Gennemgang af et endnu større antal relevante forlags kataloger. Personlige besøg/forskningsophold på udvalgte forlag udover det foretagne hos Universal Edition, så som Edition Modern, Schott mv. Samme, hos udvalgte specialister/på udvalgte biblioteker.

For at være "selvstændigt udgiven" regnes her kun kun med enkelt-udgivelser i eget navn, ikke optagelse i samlinger. Listen er gjort så fyldig som muligt. Sandsynligvis har den en rimelig dækning af de kendteste navne, mens en del andre ikke er fanget ind. Nationalitet og årstal er søgt anført. Listen er udskrevet af en database hos forf. som i mange tilfælde indeholder flere oplysninger, fx. værknavne og kilder der citerer. - Nogle kendte navne som der kan være en særlig chance for at finde på biblioteker, er fremhævet med fed skrift.

Ashley, Robert (USA; 1930)

Andriessen, Louis (NL; 1939)

Bark, Jan and Rabe, Folke (S; 1934 + 1935)

Becker, Günther (D; 1924)

Becker, Irene (DK; 1951)

Bedford, David (UK; 1937)

Berberian, Cathy (UK; 1925-83)

Bergstrøm-Nielsen, Carl (DK; 1951)

Berio, Luciano (I; 1925-2003)

Borup-Jørgensen, Axel (DK; 1924)

Boucourechliev, André (BULG/F; 1925)

Braun, Gerhard (D; 1932)

Brecht, George (USA; 1925)

Brouwer, Leo (CUBA; 1939)

Brown, Earle (USA; 1926-2002)

Brün, Herbert (D/USA; 1918)

Buonomo, A.

Bussotti, Sylvano (I; 1931)

Cage, John (USA; 1912-1992)

Cardew, Cornelius (UK; 1936-1981)

Childs, Barney ( ; 1926-2000)

Ciuciura, Leon (P; 1930)

Coleman, Randolph (USA; 1937)

Colding-Jørgensen, Henrik (DK; 1944)

Detoni, Dubravko (KROATIEN; 1937)

Davidsson, Elias (Palestine/Iceland;1941)

Dittrich, Paul-Heinz (D; 1930)

Donatoni, Franco (I; 1927)

Eisma, Will (INDONESIA; 1929)

Engelmann, Hans Ulrich (D; 1921)

Englert, Giuseppe (I; 1927)

Eno, Brian (UK/USA; 1943)

Feldman, Morton (USA; 1925-1987)

Ferrari, Luc (F; 1939-2005)

Fink, Siegfried (; 1928)

Fulkerson, James (USA; 1945)

Furrer, Franz (CH; 1929)

Gehlhaar, Rolf (D; 1943)

Globokar, Vinko (F; 1934)

Gorecki, Henryk M. (P; 1933)

Grahn, Ulf (S; 1942)

Gubaidulina, Sofia (RUSSIAN; 1931)

Haubenstock-Ramati, Roman (P/AU; 1919-1994)

Hekster, Walter (NL; 1937)

Hegaard, Lars (DK; 1937)

Heller, Barbera (D; 1936)

Hellermann, William (USA; 1939)

Henry, Otto (USA; 1933)

Henze, Hans Werner (D; 1926)

Hespos, Hans-Joachim (D; 1938)

Hoch, Peter (D; 1937)

Holliger, Heinz (CH; 1939)

Huber, Klaus (CH; 1924)

Huber, Nicolaus A. (D; 1939)

Ichiyanagi, Toshi (JAP; 1933)

Ishii, Maki (JAP; 1936)

Johnston, Ben (S; 1926)

Jolas, Betsy (F; 1926)

Kagel, Mauricio (ARG/D; 1931)

Karkoschka, Erhard (D; 1923)

Kelemen, Milko (YUG; 1924)

Komorous, Rudolf (CHECZ/CAN; 1931)

Kopelent, Marek (CHECH; 1932)

Kotonski, Wlodzimierz (P; 1925)

Kupkovic, Ladislav (SLOVAKIA; 1936)

Lachenmann, Helmut (D; 1935)

Lanza, Alcides (ARG; 1929)

Leeuw, Ton de (NL; 1926)

Lekfeldt, Jørgen (DK; 1948)

Levine, Jeffrey L. (USA; 1942)

Lidholm, Ingvar (S; 1921)

Logothetis, Anestis (BULG/GR/AU; 1921-96)

Lonberg-Holm, Fred (USA;196x)

Lonquich, Heinz Martin (D; 1937)

Lorentzen, Bent (DK; 1935)

Lutoslawski, Witold (P; 1912-94)

Maderna, Bruno (I; 1920)

Marmorstein, Dan (USA/DK; 1950)

McKenzie, Jack (USA; 1930)

Mellnäss, Arne (S; 1933-2002)

Miereanu, Costin (Romania; 1943)

Miroglio, Francis (F; 1924)

Mitrea-Celarianu (Romania; 1935)

Montague, Stephen (USA; 1943)

Morthensson, Jan W. (S; 1949)

Moran, Robert (USA; 1937)

Nilsson, Bo (S; 1937)

Nørgaard, Helmer (DK; 1923-98)

Offermans, Wil (; )

Oliveros, Pauline (USA; 1932)

Orton, Richard (UK; 1940)

Otte, Hans (D; 1926)

Penderecki, Krzysztof (P; 1933)

Philips, Tom (UK; 1937)

Plaetner, Jørgen (DK; 1930-2002)

Rabe, Folke (S; 1935)

Rasmussen, Henrik (DK; 1961)

Raxach, Enrique (ESP/NL; 1932)

Reams, Murray (USA;195x)

Renosto, Paolo (I; 1935)

Sandstrøm, Sven-David (S/USA; 1942)

Schafer, Robert Murray (CAN; 1933)

Scherchen, Tona (F; 1938)

Schidlowsky, Leon (CHILE; 1931)

Schmidt, Irmin (; 1937)

Schnebel, Dieter (D; 1930)

Schneider, Urs Peter (CH; 1939)

Schäffer, Boguslaw (P; 1929)

Schönbach, Dieter (D; 1930)

Serocki, Kazimierz (P; 1922)

Singleton, Elwin (USA; 1940)

Smith, Stuart Saunders (USA; 1948)

Stachowski, Marek (P; 1936)

Stahmer, Klaus Hinrich (D;1941)

Steffens, Walter (D; 1934)

Stockhausen, Karlheinz (D; 1928)

Streiff, Peter (CH; 1944)

Szalonek, Witold (P; 1927)

Søegaard, Fredrik (D; 1951)

Toft, Johan (DK; 1959)

Toncitch, Voya (Grancher, J.F.) (F; 1939)

Tremblay. Gilles (CAN; 1932-1982)

Vetter, Michael (D; 1943)

Vincze, Ivan (CHEZ/DK; 1930)

Walacinski, Adam (P; 1928)

Welin, Karl-Erik (S; 1934-ca.94)

Wolff, Chr. (USA; 1934)

Wütrich, Hans (CH; 1937)

Zonn, Paul (USA; 1938)

A2.2 NOGLE DANSKE OG UDENLANDSKE ANTOLOGIER/SERIER.

BASIS FOR DENNE LISTE: Div. indsamlede oplysninger og materialer siden 1971.

MULIGE VIDERE SKRIDT TIL UDVIDELSE: Samme som for A2.1.

Se tillige Brown (1961;A1); Detoni (1972;A1); Logothetis (1961;A1); Stockhausen (1968;A1, 1970;A1); Wolff (1971;A1), Oliveros (1974;f1.1). Se tillige de pædagogiske serier i F3.

a2.2/ : Soundings. Santa Fe (Soundings Press), AUB(incomplete) IMD(incomplete).

Serie med noder og artikler. På AUB haves vol. 10-16; 16 er fra 1990.

a2.2/ : Verbal Anthology. London (Experimental Music Catalogue), 1972. KB.

Bidrag af Ashley, Bryars, Gebbett, Hobbs, Shrapnel. Findes genoptrykt i skrivende stund (www.experimentalmusic.co.uk)

a2.2/ (Raes, Godfried-Willem, ed.): Logos Anthology. London (Experimental Music Catalogue/Gavin Bryars), 1973 (u.å.). LOGOS BRIT.MIC.

Lille antologi med spilleoplæg og et manifest, hvor det bla. hedder: "Logos was founded in Ghent 1968 by its actual leader. Although the members have changed very much, the artistic manifesto remained rather constant: no longer authoritarian scores nor relations between the members, no 'professionalism', no fixed composer-poerformer rules...trying to link politics to music, emancipation of real creativity (=negation+action), process-music instead of musical products". Logos er siden vokset til en institution med flere heltidsmedarbejdere, regelmæssige koncerter, bibliotek og arkiv.

a2.2/ Anonym: Schott Workshop. Werkreihe für junge Ensembles mit neuen Musizierformen. (Schott),

Forlagsserie. Mindst 16 udgivelser. I en fortegnelse trykt bag på WKS 16 er de opdelt i "VOKAL" (Eckert, Alex; Fauth, Ulrich St; Regner, Hermann),"INSTRUMENTAL" (Fink, Siegfried; Lisken, Gerd; Regner, Hermann; Pongracz, Zoltan; Rudzinski, Zbgniew) og endelig "MUSIKALISCHE GRAPHIK" (Detoni, Dubravko; Stroe, Aurel). Tildels til pædagogisk brug.

a2.2/ Bergstrøm-Nielsen: From the Danish Seasons. 20 improvisational pieces for ensemble ad lib. or solo. København (Samfundet), 1999. IMD.

Anmeldelse ved Schwabe (1999;G2.1).

a2.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Lydlandkort 1978-82 (Joker-Spil; Udstrålinger; Frankfurt(M) Hauptbahnhof Acht Uhr Zehn. Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1978-82.

a2.2/ Brecht, George: Water Yam (1960-62). N.Y.(Fluxus)/N.Y.(Fluxus)/London (Experimental Music Catalogue), 1963/1966/197x.

3 udgaver af Fluxus-klassikeren, en samling af "scores for music, events, dance...". Den første omfattede ca. 70 kort, den næste 100. Kilde: Nyman (1976;A2.2), hvor en række af disse oplæg citeres. Det sker også i Young (1970;A2.2).

a2.2/ Bosseur, Jean Yves: Le temps de le prendre. Paris (Editions Kimé), 1997.

a2.2/ Cage, John (ed.): Notations. New York (Something Else Press), 1969. DKDM AEST IMD KB.

Mange exx. på notationer, såvel traditionelle som utraditionelle, sidstnævnte bl.m.a. af Andersen, Eric (I Have Confidence In You); Andriessen, Louis; Babbitt, Milton; Bayle, Francois; la Cioppo, Georg; Castillo, Graciela; Chiarr, Giuseppe; Christiansen, Henning; Clementi, Aldo; Donatoni, Franco; Feldman, Morton (The King of Denmark for slagtøj); Haubenstock-Ramati, Roman (Mobile für Shakespeare in extenso); Hunt, Jerry E.; Kasemats, Udo; Kelemen, Milko; af Klintberg, Bengt; Logothetis, Anestis; Maginis jr., William R.; Mellnäss, Arne; Meyer-Denkmann, Gertrud; Oliveros, Pauline; Otte, Hans; Hyatt, Sydney Wallace.

a2.2/ Cardew (ed.): Scratch Music. MIT Press (MIT 239 Music), 1974.SB HB.

"Draft Constitution", samling af scratch music samt "activities". Navngivne bidrag af: David Ahern; Greg Bright; Cornelius and Stella Cardew; Michael Chant; Carole Finer; Roger Frampton; Lou Gare; Phil Gebbett; Bryn Harris; Christopher Hobbs; David and Diane Jackman; Christopher May; Tim Mitchell; John Nash; Michael Parsons; Tom Phillips; Howard Skempton; Catherine Williams.

a2.2/ Cardew (ed.) (Scratch Orchestra): Nature Study Notes. Improvisation Rites 1969. London, 1971. AUB.

"Improvistion rites" af medlemmer af The Scratch Orchestra. Tekster med oplæg og spilleanvisninger, lige fra konkrete spil med regler til filosofiske paradokser.

a2.2/ Christiansen, Henning: Modeller. Første serie op. 33 (1964--> 1967). København (Engstrøm og Sødring), 1968. KB.

Samling med 21 stykker. Oftest bruges noder, enkelte yderligere grafiske elementer. Visuelt apellerende med et "arkitektonisk", blokvist og enkelt præg. En del stykker har et fastlagt forløb, enkelte lægger op til fri fortolkning. Har også været solgt på postkort.

a2.2/ Emborg, Harald (ed.): Korsang i Danmark II, WH. Kbh. (WH), 1972. NJMK EM.

Rummer Bent Lorentzen: Fædrelandssang (fri grafik og opførelsesanvisninger); Helmer Nørgård: Hvor lys og skygge mødes, sitrer det blødt (fri kanon); Axel Borup-Jørgensen: Fire lydmønstre for talekor.

a2.2/ Eno, Brian og Schmidt, Peter: Oblique Strategies. Over One Hundred Worthwhile Dilemmas. Cop. 1975. Third, again slightly revised edition, 1979.

Æske med kort som fx. kan trækkes mens man spiller. Indeholder ideer til handlinger eller principper til at overveje - fx: "Only one element of its kind" eller "Balance the consistency principle with the inconsistency principle". Stadig populær blandt musikere, hvad en del internetsider om og med dette værk vidner om - se J1.1.

a2.2/ Johnson, Roger (ed.): Scores. An anthology of New Music. USA (Macmillan Publishing Co., Inc.), 1981. LOGOS.

Fra redaktørens forord: "This book is an anthology of recent musical compositions selected for their musical interest, artistic quality, and accessibility to performance...Most of the pieces included can be termed "avant-garde" or "experimental", insofar as these words still have meaning." Bidrag af Goode, Daniel; Oliveros, Pauling; Weber, Carole; Lockwood, Annea; Barnett, Bonnie Maria; Parsons, Michael; Hellermann, William; Jones, David; Hayman, Richard; Lucier, Alvin; Maue, Kenneth; Nurock, Kirk; Ashley, Robert; Wolff, Chr.; Weber, Carloe; Benary, Barbera; Browne, Richmond; Cisneros, J.George; New Verbal Workshop (Marder, Herbert and Norma); Rosenberg, Jim; Sullivan, Timothy; Curran, Alvin; Tenney, James; Riley, Dennis; Monk, Meredith; Costa, Noel G. Da; Palestine, Charlemagne; la Barbera, Joan; Beckley, Bill; Goldstein, Malcom; Haimsohn, Jana; Glass, Philip; Reich, Steve; Nyman, Michael; Goode, Daniel; Budd, Harold; Thomas, Carter; Anderson, Beth; London, Edwin; Johnson, Tom; Brown, Marion; Crumb, Georges; Tucker, Tui St. George; Higgins, Dick; Borishansky, Elliot; Luening, Otto; Fox, Jim; Parsons, Michael; Capro, Charles; Cacioppo, George; Corner, Philip; Jones, David; Childs, Barney; Rzewski, Frederic; Taylor, Brian; Levine, Jeffrey; Troxell, Jerry; McCarty, Frank; Anderson, T.J; Gibson, Jon; Koblitz, David; Browne, Richmond; Albright, William; de la Vega, Aurelio; Brown, Earle; Lockwood, Annea; Mumma, Gordan; Cage, John; Anderson, Laurie; Michaelson, Carl; Johnston, Ben; Lentz, Daniel; Johnson, Roger; Schafer, R. Murray; Riley, Terry; Cardew, Cornelius; Roussakis, Nicolas; Pepe, Carmine; Berger, Karl H.; Peaslee, Richard; Mayer, Stephen; Rama, D.B.; Smith, Stuarth; Salzman, Eric; Wishart, Trevor; Cope, David; Schwartz, Elliot; Austin, Larry; Knowles, Alison; Dean, Laura; Winsor, Phil; Coleman, Randolph. Adskillige værker med improvisation og anderledes notation heriblandt.

a2.2/ Nyman, Michael: "George Brecht", Studio International, nov./dec., 1976. OUB.

Interview + citerer en række stykker fra Brecht (1963ff;A2.2).

a2.2/ Offermans, Wil: Improvisationskalender. 52 Improvisationen. Frankfurt (Zimmermann ZM 31950), 1996.

Forløbsplaner, fri mus. grafik, tegninger af ting til at associere fra. Kort opførelsesanvisning på 6 sprog.

a2.2/ Parsons, Michael (ed): Twenty-Five Years from Scratch. London (London Musician's Collective - Unit B1, Lafone House, 11-13 Leathermarket Street, London SE1 3HN - fax: 0171-403-1880), 1994.

Stort program for jubilæumskoncert, der genoptrykker tekster og spilleoplæg vedr. The Scratch Orchestra. Af tekster bla. "Draft Constitution" som initiativtageren Cardew lod offentliggøre som startskud (if. en informeret kilde) og medlemmernes kommentarer 25 år efter; af spilleoplæg bla. et udsnit fra "Nature Study Notes" (s.12f, u.kildeangivelse - se tillige hele udgivelsen: Cardew (1971:A2.2)); Cardew: The Great Learning, Par. 7 for kor; tekstnoterede stykker af Cristopher Hobbs; Wolff: Burdocks, uddrag (se tillige Wolff (1971;A1)). Noget af materialet også optrykt i Parsons (1994;G2.1).

a2.2/ Plaetner, Jørgen og Carl Bergstrøm-Nielsen, Carl: improvisationskalender I-III. Kbh. (Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik), 1996. AUB AUM OUB.

366 improvisationsstykker i A5-format, et for hver dag i året. Mange arter og musikalske emner. Med forord og introduktioner.

a2.2/ Scratch Orchestra, The: Scratch Anthology of compositions. distr. by Experimental Music Catalogue, London, 1971. LOGOS.

Bidrag af: Ashley, Biel, Brecht, Brett, Bright, Cardew, Chant, Curran, Dadson, Finer, Gebbett, Harris, Hobbs, Jackman, May, Parsons, Reason, Robbins, Rzewski, Shrapnel, Skempton, White, Williams, Wolff.

a2.2/ Stockhausen, Karlheinz: "Texts about the recordings / Texte zu den Aufnahmen", Stockhausen Complete Editon, booklet with CD 14A-G. Köln (DuMont), 1993. AUB OUB.

Indføringstekster, bla. dem fra de tidligere pladeomslag. Citerer 12 af stykkerne fra Aus den sieben Tagen og er derved næsten en gen-udgivelse heraf. Teksthæftet kan valgfrit leveres på engelsk eller tysk. - Ang. originaludgaven af Aus den sieben Tagen og af Für kommende Zeiten, se A1.

a2.2/ Vetter, Michael: Pianissimo. Improvisieren am Klavier. Eine Rezeptsammlung. Zürich/Mainz (Atlantis Musikbuch-Verlag), 1996. AUB.

Stor samling stykker/øvelser. Med CD, hvor forfatteren spiller nogle af dem. Anm. ved Schwabe (1997;H4).

a2.2/ Wolff, Christian: Prose Collection. Frog Peak Music, Box 1052, Lebanon, NH, USA (tel/fax (603) 448-8837, 1968, nyudgivelse ca. 1994. AUB.

4 af stykkerne er også trykt i Johnson (1981;A2.2). Hele samlingen er genoptrykt i Gronemeyer mfl. (1998;G2.5).

a2.2/ Young, LaMonte og Mac Low, Jackson: An Anthology. USA, Heiner Friedrich (First ed. cop. 1963), sec. ed., 1970.

Fluxus-antologi. Bidrag af Brecht, Bremer, Brown, Byrd, Cage, Degener, de Maria, Flynt, Ono, Higgins, Ichiyanagi, Dennis, Dong, Ray Johnson, Mac Low, Maxfield, Safro, Forti, Paik, Riley, Rot, Waring, Emmett Williams, Wolff, Monte Young. George Maciunas designer.

A3. SELVSTÆNDIGT UDGIVNE DANSKE VÆRKER.

Kun komponister med enkelt-udgivelser i eget navn er medtaget her.

BASIS FOR DENNE LISTE:

1) Undersøgelse hos Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik 1996f. Forespørgsel hos Edition Egtved 1999.

2) div. indsamlede oplysninger og materialer siden 1971.

Se tillige Christiansen (1968;A2.2), Hansen (1988;A4) og Pedersen (1995;F3).

a3/ Becker, Irene: Adventure no.7 (1993). Kbh. (Samf. til Udg. af Dansk Musik), 1997.

a3/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: se tillige under Plaetner, Jørgen,

a3/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Quadrivium for klaver. Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1972.

a3/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Joker-Spil m.m. (tillige Gruppe-spil, Udstrålinger, Mimesis II, Sø-Spil, Tekstmusik VI, Ild-Musik, Postkort-Musik). Eget forlag, 1972-80. NJMK.

a3/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Mimesis I for blæserkvintet. Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1974.

a3/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Tekstmusik. Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1975-91.

a3/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Postkort-kompositioner (8 forskellige) for ensembler ad lib. Kbh. (Samfundet til Udg., af Dansk Musik), 1976-80. NJMK AUB EM.

a3/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Grafiske Modeller for ensembler ad lib. Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1992. NJMK AUM AUB.

a3/ Bertelsen, Michael: The Seven. For a man's singing voice and a piano played with woolen gloves. Kbh. (Dan Fog/Samfundet... 3. Serie, nr. 243), 1973. DKDM.

a3/ Colding-Jørgensen, Henrik: Museik (1979). Kbh (Samfundet til Udg. af DanskMusik), 1995. NJMK AUM AUB.

I farver.

a3/ Emborg, Harald Bjerg og Høffding, Finn (ed.): Korsang i Danmark II, WH. Kbh. (WH), 1972. NJMK AUB OUB.

Værker relevante i denne sammenhæng: Lorentzen, Bent: Fædrelandssang (en grafisk collage). Nørgaard, Helmer: Når lys og skygge mødes (kanon for kor-grupper der udvikler sig med ubestemte tempoforskelle). Borup-Jørgensen, Axel: 4 lydmønstre for talekor.

a3/ Jørgensen, Erik: Kvintet for 2 klaverer, 2 slagtøjsgrupper og kontrabas. Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1966. DKDM+D.

a3/ Jørgensen, Erik: Notturno for orkester. Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1973. DKDM.

a3/ Lekfeldt, Jørgen: Arua for 3 melodiinstrumenter (1977). Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1995. NJMK AUM AUB.

a3/ Lekfeldt, Jørgen: Auditio for melodiinstrumenter (1979). Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1995. NJMK AUM AUB.

a3/ Lekfeldt, Jørgen: Mantra-Spiral for melodiinstrumenter (1975). Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1995. NJMK AUM AUB.

a3/ Lorentzen, Bent: Intersection for orgel. Kbh. (WH 4207), 1970. DKDM+D EM SB.

a3/ Lorentzen, Bent: Granite for cello, 1971. NJMK.

a3/ Lorentzen, Bent: Five easy pieces (klaver). Kbh. (WH 4250), 1973. DKDM EM OUB SB.

a3/ Lorentzen, Bent: Puncta for orgel. Kbh. (WH 4244), 1973. DKDM+D NJMK EM OUB SB.

a3/ Lorentzen, Bent: Syncretism for clar trb vcl pft. Kbh. (WH) cop, 1973. NJMK EM OUB SB.

a3/ Lorentzen, Bent: Groppo for orgel. Kbh. (WH 4295), 1975. DKDM+D NJMK EM.

a3/ Lorentzen, Bent: Triplex for orgel. Kbh. (WH4254), 1975. DKDM+D EM OUB SB.

a3/ Lorentzen, Bent: Colori for klaver, 1978. NJMK.

a3/ Nørgaard, Helmer: Lydens/tonens skabelse (for skoleklasse) (ca. 1970). Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1995. NJMK AUM AUB.

a3/ Nørgaard, Helmer: Præludium-Recitativ-Arier (for skoleklasse) (ca. 1970). Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1995. NJMK AUM AUB.

a3/ Plaetner, Jørgen: Summer Pieces for klaver (1976). Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1995. DKDM NJMK AUM AUB.

a3/ Plaetner, Jørgen: Winter Music for ensemble ad lib (1994). Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1995. DKDM NJMK AUM AUB.

a3/ Rasmussen, Henrik: Spillerum (Playing Spaces) (1992-96). Kbh. (Samfundet til Udg. af Dansk Musik), 1997.

a3/ Søegaard, Fredrik: Position horisontal / Position vertikal (Position horizontal / Position vertical) (1997). Kbh. (Samfundet), 1999.

Se indspilning: The Soegaard Ensemble. Chronox (1998;I1).

a3/ Toft, Johan: Stykke for publikum og ensemble (1995). Kbh. (Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik), 1997.

a3/ Vincze, Ivan: Tekster til intuitiv musik (Texte für Intuitive Musik/Texts for intuitive music) (1994), 1997. Kbh (Samfundet).

A4 LYTTEPARTITURER (BÅDE UDENLANDSKE OG DANSKE) (KOMMENTERET).

BASIS FOR DENNE LISTE: div. indsamlede oplysninger og materialer siden 1971.

a4/ Borum, Helena; Daussel, Tinne; Pedersen, Birte Litrup; Svane, Henrik: Jørgen Plaetner: Nocturne for Flute and Tape. Aural Score. Wilhelm Hansen, 1975. AUB.

Lyttepartitur i farver med indledende tekster, bla. om fremgangsmåden i lyttepartituret.

a4/ Busotti: se under: Pousseur, Henri,

a4/ Hansen, Finn Egeland: Ny musik i skolen. Teksthæfte, plancher med grafiske partiturer, kassettebånd. DR, bestill.nr: 66-85 10 00 (lærerhæfte); 66-85 10 19 (kassettebånd); 66-85 10 27 (plancher), 1985.

Indeholder 4 lyttepartiturer til elektronisk musik, beregnet til at spille sammen med af børn. Udsolgt, men stoffet dækkes ind af Hansen (1988;A4).

a4/ Hansen, Finn Egeland: Båndtropering. Strategier for ny musik i skoleundervisningen. Herning (Folkeskolens Musiklærerforening. Dansk Sang B-serien (Gudenåvej 162, 7400 Herning, 07 12 94 52), 1988. NJMK AUB AUM OUB SB.

Samling af lyttepartiturer til elektronisk musik af mange forskellige danske komponister og pædagoger (Borum, Stefan.; Frandsen, John.; Frounberg, Ivar; Fuzzy; Hansen, Finn Egeland; Knudsen, Kenneth; Lorentzen, Bent; Pedersen, Gunner Møller; Siegel, Wayne; Ungvary, Thomas; Werner, Sven Erik; Wium, Per. Musikstykkerne er beregnet til at spille sammen med af børn. Brugerne kan foretage tilføjelser i partiturerne.

a4/ Ottem, Bernt Johan: Lytteboka. Ill. og lay-out: Rune Hansen. Norsk Musikforlag, cop, 1971.

Bla. oversigtlige lyttepartiturer til symfonisk musik af Brahms og Beethoven.

a4/ Pousseur, Henri: Electre. Représentation graphique réalisée par Sylvano Busotti.... Wien (Universal Edition UE 13843 LW), 1968. KB.

Lyttepartitur til elektronmusik. Den anvendte tekst medtaget og indarbejdet i mange slags udtryksfulde strukturer.

a4/ Stockhausen, Karlheinz: Studie II, elektronmusik. Wien (UE), 1956. DKDM+D IMD KB OUB.

En ofte citeret klassiker. Meget eksakt gengivelse af lydene i det elektroniske værk, der samtidig bliver meget geometrisk-anskuelig.

a4/ Stockhausen, Karlheinz: Kontakte für elektronische Klänge, Klavier und Schlagzeug (1960). Aufführungspartitur. London (UE 14246) cop, 1966. NJMK AUB IMD KB OUB.

Lyttepartiturer er en del af noden, beregnet til at følge med i. Har tids- og afsnitsangivelser, enkle signaturer for forskellige lydstrukturer m.v.

a4/ Wehinger, Rainer: Ligeti: Artikulation. Hörpartitur. Mainz (Schott), 1970. DKDM IMD EM KB AUB OUB.

Flot analytisk lyttepartitur i farver til Ligetis korte elektronmusik-stykke. Omtale i Dobson (1973;E2).

APPENDIX B. IN EXTENSO OFFENTLIGGJORTE, MEN UUDGIVNE VÆRKER OG LYTTEPARTITURER

B1. IMPROVISATIONSOPLÆG LAVET AF AAU-STUDERENDE:

BASIS FOR DENNE LISTE: egen forfatter- og kursusholdervirksomhed.

b1/ Baggesen, Sine: "Spire" - "I blomst" - "Vissen" ("Sprout" - "In flower" - "Withered") i: Bergstrøm-Nielsen (1999a+b;H3.2).

b1/ Bergholt, Dorte: Fiske-stimer. I: Jønch-clausen (1994;H4), 1994.

b1/ Ed, Agneta: En formssag. I: Bergstrøm-Nielsen (1992,1995;E2 samt 1991;H3.1)

b1/ Errebo, Henriette G.: "Håbløshed - Død - Forvandling" ("Hopelessness" - "Death" - "Transformation") i: Bergstrøm-NIelsen (1999a+b;H3.2),

b1/ Nielsen, Frank Ehlers: Uden titel. I: Bergstrøm-Nielsen, Carl (1988/89;H3.1),

b1/ Vestergaard, Elise: The big Bang. I. Bergstrøm-Nielsen, Carl (1991;H3.1),

B2. DIV. VÆRKER OFFENTLIGGJORT I DANMARK:

BASIS FOR DENNE LISTE: diverse indsamlede oplysninger og materialer siden 1971.

b2/ Anonym: Bentzon, Niels Viggo: postkort-komposition i: Anonym: "Plancheudstilling på Centralbiblioteket", Lokalavisen Viborgbladet, 12/11, 1993.

Se tillige Bentzon (1992;D1).

b2/ Eriksen, Carsten Bo: Die Atonism (impromptu pour piano) (1998) i: Dansk Musik Tidsskrift nr. 5, 1997/98.

b2/ Toft, Johan: Lunefulde Forår (1995). I: Johan Toft: "Grafisk notation, intuitiv & minimal musik", Dansk Sang vol. 48,6, juni, 1996/97.

b2/ Töth, Dezider; Bjertnes, Odd; Ericsson, Mikael; Klapper, Martin; Steklík, Jan - Valoch, Jiri; Adamus, Karel; Christiansen, Henning: Div. spilleoplæg mv. i: Fabricius mfl. (1986;E2),

B3. DIV. UDENLANDSKE VÆRKER:

BASIS FOR DENNE LISTE: referencer til nogle i teksten nævnte eksempler.

b3/ Brown, Earle: Folio II/I (1970), Folio II/II (1991), Folio II/III (1993). Ledsagehæfte til CD Earle Brown: Four Systemshat ART CD 6147 (Hat Hut Records, CH-4106 Therwil, Schweiz), 1994. AUB (i best. pr. 8/10 96).

Indeholder Four Systems fra 1954 samt Folio II. A collection of graphic and concept pieces (1970, 1991, 1993). Se Brown...(1994;I).

b3/ Brown, Earle: Folio II, "1980", Folio II, "1991" (Samme som "Folio II/II" på CD-en Four Systems), "For Ann (u.å. - 70-93?). Ledsagehæfte til CD The New York School vol. 3 hat ART CD (Hat Hut Records, CH-4106 Therwil, Schweiz), 1995. DR 2279016.

Indeholder samt Folio II. A collection of graphic and concept pieces (1970, 1991, 1993).

b3/ Keller, Max E.: Psychogramm (1971) i: Bergstrøm-Nielsen (1988;H3.1, 1990ffa+b;F1.1, 1992;F1.1),

b3/ Keller, Max E.: Stück für Improvisatoren (1971) i: Kumpf (1981;H4),

B4. LYTTEPARTITURER (DANSKE):

BASIS FOR DENNE LISTE: egen forfattervirksomhed. Diverse indsamlede oplysninger siden 1971.

Se tillige: Bergstrøm-Nielsen, Carl i: Bergstrøm-Nielsen (1993;E4),(1988;H3.2), (1999;H3.2)

Se tillige: Dammeyer Fønsbo, Charlotte i: Bergstrøm-Nielsen (1999;H3.2a+b)

Se tillige: Lindvang, Charlotte i: Bergstrøm-Nielsen (1999;H3.2a+b)

Se tillige: Pedersen, Jane (AAU-stud.)I: Bergstrøm-Nielsen (1992;E2), (1995;E2), (1988/89;H3.2), (1991;H3.2), (1993;H3.2).

b4/ Lorentzen, Bent:: Lyttepartiturer til elektronmusik "Visions" (1978) samt "Cloud-Drift" (1973) på omslag til LP: Bent Lorentzen Electronic Music. Point records PLP 5072 (Samf. til Udg. af Dansk Musik), 1987.

b4/ Ørvad, Hanne: Lyttepartitur til "Cascademusik", ""Cascade"-musikken er nu komponeret færdig", Frederiksborg Amts Avis. 16/11 1995, 1995.

APPENDIX C. CITATVIS OFFENTLIGGJORTE, UUDGIVNE VÆRKER OG LYTTEPARTITURER

C1 DANSKE/UDG. I DANMARK:

BASIS FOR DENNE LISTE: egen forfattervirksomhed. Diverse indsamlede oplysninger siden 1971.

c1/ Grønberg, Kim; Bjertnes, Odd; Chiari, Giuseppe: Citater fra div.improvisationsoplæg i: Fabricius m.fl.(1986;H4).

c1/ Jeppesen, Niels; Mortensen, Karin; Ochsner, Hanne-Mette: Citater fra div. improvisationsoplæg i: Bergstrøm-Nielsen (1988/89;H3.2).

c1/ Winther-Rasmussen, Anne; Munk-Madsen, Niseema Marie; Bang Sørensen, Tine; Høgsbro, Thorkil; Paulsen, Sonja; Mæng, Anne; Jespersen, Birgitte: Citater fra div. lyttepartiturer (grafiske notationer) i: Bergstrøm-Nielsen (1992;H3.2) og (1993;H3.2).

C2 UDENLANDSKE:

BASIS FOR DENNE LISTE: En liste, der blot skal give referencer til de i teksten nævnte eksempler.

Se tillige Gieseler (1975;H1) samt passim i E1 og E2.

c2/ Braxton, Anthony: Composition Notes Vol. A-E. Lebanon, NH, USA (Frog Peak Music - bestilling: frogpeak@sover.net), 1988.

c2/ Braxton, Anthony: Uddrag fra notation i Lock, Graham: artikel i ledsagehæfte til CD Composition 98 (1981). CD HatHut HatArt CD 6062, 1990. DR disk 2225406.

Giver ét eksempel på notation hos Braxton: grafik voxer ud fra nodesats.

APPENDIX D. UUDGIVNE VÆRKER OG LYTTEPARTITURER

D1 DIVERSE - DANSKE OG UDENLANDSKE:

BASIS FOR DENNE LISTE: En liste, der blot skal give referencer til de i teksten nævnte eksempler.

Se tillige lyttepartiturer hos Dammeyer Fønsbo (1998;H3.2) og Jensen (1998;H3.2).

d1/ Bentzon, Niels Viggo: Uden titel (Postkort-komposition). Privattryk (Dansk Komponistforening), 1992. AUB AUM.

En model, man kan variere frit over, if. komponistens udsagn til undertegnede.

d1/ Beresford, Steve: Fish of the Week. Kopier af uddrag af MS, eget arkiv, 1993.

d1/ Burn, Chris: div. oplæg til musik på CD Cultural Baggage. MS (Chris Burn), 1990.

d1/ Colding-Jørgensen, Henrik: Image. Privattryk (Dansk Komponistforening), 1992. AUM AUB.

1992-udgaven på postkort var ikke til salg. Senere kopi i A4-format hos Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik.

d1/ Fuzzy: Tre grafiske stykker. Privattryk (Dansk Komponistforening), 1992. AUM AUB.

d1/ Gefors, Hans: Samlingsark for sammenspil. Fotokopieret undervisningsmateriale, 1975.

d1/ Gefors, Hans: Sammenspel i Hostebro. Fotokopieret undervisningsmateriale, 1976.

d1/ Gefors, Hans: WORK SHOP WORK (Diskantark + Basark). Fotokopieret undervisningsmateriale, 1983.

d1/ Lekfeldt, Jørgen: Post factum 1. Privattryk (Dansk Komponistforening), 1992. AUM AUB.

d1/ Nørgård, Per: Orpheus. Basisark I. 1975. MS/fotokopier, brugt i "Orpheus-spillegruppen",

Se også Nørgårds artikel om erfaringen med denne musik i Nørgård (1977:G2.1).

d1/ Plaetner, Jørgen: Dette er ikke nødvendigvis et kort stykke. Privattryk (Dansk Komponistforening), 1992. AUM AUB.

d1/ Zorn, John: Cobra (1984), annotated by Steve Beresford. Kopier af uddrag af MS, eget arkiv, 1986.

D2 ET KOMMENTERET UDVALG AF UUDGIVNE KOMPOSITIONER AF NIELS VIGGO BENTZON, SOM KAN STILLES TIL RÅDIGHED AF EDITION WILHELM HANSEN:

BASIS FOR DENNE LISTE: gennemsyn af udvalgte værker foretaget 1992 på grundlag af Møllerhøj (1980;H2.1) samt fotokopieret tilføjelse ved Edition Wilhelm Hansen.

MULIGE VIDERE SKRIDT TIL UDVIDELSE: gennemsyn af yderligere værker på grundlag af nævnte skrifter samt forespørgsel om deres evt. opdatering.

Bentzon, Niels Viggo: Kemiske Madrigaler op. 185. For blandet dobbeltkor a capella. MS (Ed. Wilhelm Hansen), 1965.

Meget original verbal og grafisk opskrift for instudering og opførelse - en perle af Bentzonsk fantasifuldhed og et humoristisk-koncentreret tidsbillede fra "de vilde 60-ere"! Man vælger nogle traditionelle madrigaler, "nedbryder" dem improviseret til ukendelighed gennem flere prøver og ny-ordner materialet med inspiration fra de grafiske billeder (som tager udgangspunkt i kemiske formler for div. euforiserende stoffer m.v.) og hjælp fra en dirigent. Citat fra komponistens forord: "MADRIGALERNES UDFØRELSESPRAKSIS. Hvis man tænker sig rent lydmæssigt at ville skabe en ækvivalens til begrebet formel - i kemisk eller matematisk betydning - må bestræbelserne gå ud på at kunne give udtryk for en art "baglæns tænkt" nedskruning af et imaginært "færdigt" resultat...".

Bentzon, Niels Viggo: Montmartrekoncert op. 179. MS (Ed. Wilhelm Hansen), 1965.

Skitse-agtig, til eget brug. Komponistens anmærkning på titelblad: "Klaveret noteret med "grafisk notation"".

Bentzon, Niels Viggo: Mycelie (Mykologisk suite for orgel) op. 186. MS (Ed. Wilhelm Hansen), 1965.

Til Finn Reiff. - Svampe-inspirerede grafiske notationer på nodelinjer, konkrete opførelsesanvisninger til hver sats.

Bentzon, Niels Viggo: Pan on defensive (an open-air sketch) op. 238. MS (Ed. Wilhelm Hansen), 1965.

For fløjte og to andre instrumenter. Aleatoriske elementer, der skal koordineres med en flytten sig frem og tilbage mellem forskellige stole.

Bentzon, Niels Viggo: Vinduesmusik - Klasseværelsesmusik - På gaden op. 262. MS (Ed. Wilhelm Hansen), 1970?.

Til Christianshavns Gymnasium. Traditionelt noterede kor- og orkestersatser med forskellige afvekslende elementer, verbalt og billedligt beskrevne. Fx. foreskrives brug af rasleinstrumenter og råben af navnet "Nebukadneser" fra vinduerne ned i skolegården - som rumligt skal snævres ind og vides ud, en "råbevifte".

APPENDIX E. NOTATION

BASIS FOR DENNE LISTE: Div. indsamlede oplysninger og materialer siden 1971. Gennemgang af adskillige bibliografier i artikler og bøger. Tidsskrifthold af bla. Musics, Dansk Musiktidsskrift, MusikTexte, Resonance, Gränslöst. - Forskningsophold i Logos Archives, Gent, sommer 1997.

E1 GENERELLE OG STØRRE FREMSTILLINGER

Se tillige Scribing Sound Collection (J1.1) og dele af Wilson (1999;G1.1); Brindle (1986;H1); Cage (1969;A2.2).

e1/ Brunner, Armin; Muggler, Fritz (ed): Das Schriftbild der Musik. Ausstellung in Helmhaus Zürich 19. Mai bis 22. Juni. 1974. LOGOS.

Udstillingskatalog. Lister over det udstillede - opdeling i Hauptgruppen: "1. Aussereuropäische Notationen"; "2.Frühe europäische Notationen"; "3. Traditionelle Notation"; "4. Traditionelle Notation mit Erweiterungen"; "5. Mischformen", herunder særligt tillige: "Mobile"; "6. Grafische Notationen"; "7. Verbalnotation". Desuden "Sondergruppen": "1. Elektronische Musik"; "2. Computermusik"; "3.Pädagogische Notationen"; "4. Kagel/Stockhausen"; "5. Schweizer Komponisten". Citerer bla. anderledes noteret musik af Brown, Stockhausen, Haubenstock-Ramati, Kagel, Furrer, Penderecki, Ligeti, Busotti, Moran, Klaus Huber, Cage (4'33" in extenso). Gode bibliografiske oplysninger.

e1/ Cole, Hugo: Sounds and sign. Aspects of musical notation. London/NY/Toronto (Oxf. Univ. Press), 1974. DKDM.

Historiske og nyere former diskuteres. Exx. bla. af Stockhausen, Kagel, Haubenstock-Ramati, Moran, Wolff, Cardew.

e1/ Cope, David: New Music Notation. Dubuque, Iowa (Kendall/Hunt Publ. Company), 1976. KB.

Gennemgår notationssymboler i kategorierne "pitch", "rhythm", "dynamics", "articulation" samt "timbre (woodwinds, brass, percussion, harp, piano, strings, vocal, electronic)." Indeholder en bemærkelsesværdig "annotated bibliography" med såvel engelske som tyske skrifter, som bla. giver udblik til forskellige instrument-specifikke skrifter. Selv om forfatteren er den samme som skrev Cope (1971;H1) synes han desværre ikke at have noget tilovers for radikale bestræbelser på innovation, som det kan ses af hans kommentarer til Thomas (1965:E1) ("this volume exemplifies confusion in contemporary music notation rather than solving it", p.117) og til Cage (1960;A2.2) ("A rather useless (but often curios)..collection", p. 116).

e1/ Dahlhaus, Carl: art. i Thomas, Ernst (ed.): Notation neuer Musik. Carl Dahlhaus - György Ligeti - Roman Haubenstock-Ramati - Mauricio Kagel - Earle Brown - Siegfried Palm - Aloys Kontarsky - Christoph Caskel. Mainz (Schott), 1965. Del af serie: Darmstädter Beiträge zur neuen Musik IX.IMD.

Mange exx. tages op og kritiseres.

e1/ Davies, Hugh: "Musical Notation - Old and New", EYE MUSIC. The Graphic Art of New Musical Notation, udstillingskatalog. St. Albans (Arts Council of Great Britain), 1986A. Brit. Libr. LOGOS.

Historisk gennemgang, mange konkrete eksempler med illustrationer.

e1/ Davies, Hugh: "Bibliography - Selected List of Previous Exhibitions of Musical Notation - Catalogue", EYE MUSIC. The Graphic Art of New Musical Notation, udstilingskatalog. St. Albans (Arts Council of Great Britain), 1986B. Brit. Libr. LOGOS.

Værdifuldt bibliografisk og historisk stof.

e1/ Drew, Joanna; Harrison, Mich; Davies, Hugh et al. (ed.): Eye Music. The Graphic Art of New Musical Notation., 1986. Brit.Libr LOGOS.

Udstillingskatalog. Med liste over udstillede værker, bibliografi og en liste over tidligere udstillinger af musik-notationer. Kataloget indeholder også Davies (1986A+B;E1) og Griffiths (1986;E1).

e1/ Gieseler, Walter: "Zur Semiotik graphischer Notation", Melos 1, 1978.

Påviser, hvordan flertydig form (storform indetermineret, dele determinerede) og variabel form (storform determineret, dele indeterminerede) findes i det utraditionelt noterede repertoire. Citerer Franz Furrer-Münch (div. værker, 1975-76), Louis Andriessen (Paintings, 1965), Dieter Schnebel (MO-NO, Musik zum Lesen, 1969) og Boguslaw Schäffer (2 utwory...").

e1/ Hambræus, Bent: Om Notskrifter. Paleografi - tradition - fornyelse. Stockholm (Nordiska Musikförlaget), 1970. DKDM EM MKAR KB.

Afsnittet "Behöver vi nya noteringar?" citerer notationer af Penderecki (Threnos), Cerha (Spiegel II), Ligeti (Volumina), Stockhausen (Mixtur), Bussotti (Piano piece for David Tudor 4), Logothetis (Mäandros), Cage (Fontana Mix), Ichiyanagi (klaverstykke), Morthensson (Some of These...) og Kagel (fotografisk notation cit. fra tidsskriftet Magnum) foruden oscillogrammer og diskuterer forskellige typer.

e1/ Hoch, Peter: Komposition - musikalische Graphik - Freie Improvisation in einem erweiterten Begreifen von Musik. MS(Fotokopieret), 1992.

Div. betragtninger - inddelinger af forskellige slags oplæg - lister over steder med undervisningsaktivitet samt udstillinger af anderledes notationer - bibliografi bla. over spillemateriale (årstal havde gjort denne endnu bedre, selvom forlagsnumre anføres).

e1/ Karkoschka, Erhard: Das Schriftbild der neuen Musik. Bestandaufnahme neuer Notationssymbole. Anleitung zu deren Deutung, Realisation und Kritik. Celle (Ed. Moeck Nr. 4010), 1966. DKDM NJMK MKAR OUB AEST EM KB IMD SB AUB.

Stort katalog over fornyelser i nodeskriften. Nok den kendteste bog om nye notationer: i 1999 eksisterer oversættelser til engelsk (Karkoschka 1972;E1) og japansk, og en kinesisk er på vej. En stor og fyldigt kommenteret del med eksempler, "Beispiele aus instrumentaler und vokaler Musik". Nok den vigtigste generelle fremstilling, selvom så væsentlige ting som verbal notation og Stockhausens plus-minus-notation ikke er med - den blev skrevet før disse gjorde sig gældende. Til gengæld "fortaber den sig" i forhold til denne fremstillings interesseområde i nogen grad i grænseområdet til den traditionelle skrift. Følgende værker behandles imidlertid i deres helhed i "Beispiele...": Berio (Circles), Brown (November 1952 og December 1952 fra Folio), Bussotti (Fragmentations; Mit einem gewissen sprechenden Ausdruck; Siciliano), Cage (592 Seconds for a string player; Solo for Voice; Imaginary Landscape no.5; Cartridge Music), Engelmann (Cadenza op. 23), Evangelisti (Aleatorio); Hashagen (Cymbalon), Haubenstock-Ramati (Credentials; Mobile für Shakespeare - in extenso), Kagel (Transición II; Sonant; Improvisation Ajoutée), Karkoschka (Desiderato Dei), Kayn (Galaxis), Koering (Musique pour une passion), Kriwet (Texttheater; Sehtexte), Helms (Fa:m Ahniesgwow), Kupkovic (...für Bassklarinette allein), Lachenmann (Introversion I), Ligeti (Volumina; Aventures; Atmosphères), Logothetis (Odysee; Cycloide I, II II und I+II+III fra "Grafische Notationen"), Lutoslawski (Jeux Venetiens), Moran (Four Visions 2 og 3 - in extenso), Oliveros (Sound Patterns; Tropismen), Otte (Alpha-Omega), Penderecki (Miniaturen III; Anaklasis; Flourescences; Dimensionen der Zeit und der Stille, Pousseur (Charactères; Mobile), Raxach (Estrofas), Riedl (Stück für Schlagzeug; Geschwindigkeit), Schäffer (Imago Musicae; Azione a due; Tertium Datur; Extreme), Schnebel (Concert sans Orchestre; Glossolalie), Serocki (Segmenti), Stockhausen (Zyklus; Refrain; Momente), van Vlijmen (Mythos).

e1/ Karkoschka, Erhard: Notation in New Musik. London/New York, 1972. SB.

Engelsk udgave af "Das Schriftbild..." (se denne). Japansk udgave Tokyo (ZEN-ON) 1978. I 1999 er en kinesisk udgave under forberedelse.

e1/ Karkoschka, Erhard: "Notation wohin?" Melos/NZ 3, 1975.

Diskussion af nogle nye måder at notere orkestermusik på.

e1/ Karkoschka, Erhard: "Notation wohin?" (Schluss), Melos/NZ 4, 1975.

Citerer egne værker inkl. et hvortil også et lyttepartitur er udarbejdet, samt læsemusik af Josef Anton Riedl.

e1/ Kontarsky, Aloys: "Notationen für Klavier", i: Thomas, Ernst (ed.): Notation neuer Musik. Carl Dahlhaus - György Ligeti - Roman Haubenstock-Ramati - Mauricio Kagel - Earle Brown - Siegfried Palm - Aloys Kontarsky - Christoph Caskel. Mainz (Schott), 1965. Del af serie: Darmstädter Beiträge zur neuen Musik IX. MKAR.

Fortæller bla. om en studerende, der insisterede på at spille "December 1952" af Brown efter sit eget hovede og mener, at dette var i overensstemmelse med såvel Browns opførelse i Darmstadt som hans trykte anvisninger, selv om hans egen fortolkning, som han også beskriver, ville være meget anderledes og præsentere sig som en traditionelt skreven version.

e1/ Kowal, Roman: "New Jazz and some problems of its notation", jazzforschung/jazz research 3/4, 180-193. Wien (UE), 1971/72. KB.

En artikel om notation som er bemærkelsesværdig ved sin empiriske og opklarende approach - en synsvinkel der burde være almindeligt udbredt, men som stadig synes at kunne drukne i polemik og overfladiskhed selv hos ansete akademikere. Forf. beskriver exx. på brug af "precise notation", "frame notation", "graphic suggestions", "verbal suggestions" samt "improvisation with notation" og opstiller et overskueligt skema (s. 185) der illustrerer hvad disse forskellige metoder kan og ikke kan. "Precise notation" er således god til "duration" og "tempo". "Frame notation" er god til "register, pitch, mode", "duration", "metro-rhythmic progress" og "dynamics". "Graphic suggestions" kan bruges til såvel "tone color, instruments", "register, pitch, mode", "duration", "metro-rhythmic progress", "dynamics" og "character - mood of expression". Verbal notation kan bruges til samtlige nævnte foruden til beskrivelse af "articulation", og de nævnte notationsformer dækker et stigende antal af de områder, forfatteren undersøger. Alle de nævnte områder er illustrerede med konkrete eksempler i tabellen. Et eksempel til efterfølgelse!

e1/ Logothetis, Anestis: Zeichen als Aggregatzustand der Musik. Wien-München (Verlag Jugend und Volk; Jugend und Volk 6087-3), 1974. Del af serie: Edition Literaturproduzenten.

Logothetis præsenterer her, som det også sker i artikler og nodeudgivelser (se under E2), sit notationssystem af tegn for tonehøjder, "associative tegn" (for dynamik, klangfarve mv.) og "aktionssignaler" (linjer, punkter mv. som skal overføres til bevægelse på instrumentet). Denne lille bog indeholder imidlertid nogle flere dele. Den indledes med et historisk tilbageblik på notationens udvikling. Herunder anføres nogle originale tanker: at tertsernes indtog som en meget benyttet samklang trods deres teoretisk fastslåede status som "ufuldkomne konsonanser" beroede på, at de tog sig godt ud visuelt i femlinjesystemet. En anden iagttagelse går på, at man med flerlinjesystemet praktiserede en form for koordinatsystem mange hundrede år før dette dukkede op i Descartes' analytiske geometri i 1600-tallet. Den ny musik er dels et derivat af skriftens traditionelle "Schnittpunktshaftigkeit", dels indeholder den elementer, fx. støjlyde, der ikke kan noteres på denne måde. - Om skriftens grundlæggende rolle siges (p.6): musikken bliver "festgehalten, reproduzierbar, aber auch komponierbar... wir können sie analysieren, manipulieren und sie in unserem Entwicklungsprozess einbeziehen. Und.. einem Dritten mitteilen". Den sidste del af bogen er helliget en gennemgang af egne anderledes noterede værker siden 1959, med og uden tidslinje, nogle også bestående af ord der er arrangeret grafisk.

e1/ Maur, Karin von (ed): Vom Klang der Bilder. Die Musik in der Kunst des 20.Jahrhunderts. München (Prestel Verlag), 1985. AUM.

Stort billedatlas om musik som tema i billedkunst, billedkunst med inspiration i musik og om notation.

e1/ Motte, Helga de la: Musik und Bildende Kunst. Laaber-Verlag, 1990.

Bog der fremfører den tese at tid og rum er blevet relative begreber i den moderne virkelighed! Mange gode illustrationer fra nye notationsformer og fra billedkunst.

e1/ Risatti, Howard: New Music Vocabulary. A Guide to Notational Signs for Contemporary Music. Urbana/Chicago/London (University ofIllinois Press), 1975. DKDM AUB MKAR KB.

Katalog over fornyelser i nodeskriften, dog mest set som tilføjelser til og revisioner af den traditionelle skrift.

e1/ Roschitz, Karlheinz: "Zur Notation neuer Musik", Österreichische Musikzeitschrift Jg. 22 Heft 4,, 1967. MI.

Nævner klangens store rolle i ny musik som vigtig forudsætning for nye notationer. Idé og notation bør passe bedst muligt sammen. Trækker på Karkoschka (1966;E1). Citerer fra Haubenstock-Ramati (Credentials; Mobile für Shakespeare), Berio (Circles), Moran (Four Visions, 2+3, notationer og signaturforklaring in extenso), Otte, Hans (Tropismen, 1960), Logothetis (Odyssee; Meandros), Friedrich Cerha (Enjambements).

e1/ Schaeffer, Boguslaw: Introduction to composition. Krakow (PMW), 1976. AUB.

Med stor eksempelsamling, heraf en del utraditionelle notationer. Et fyldigt udvalg af Schaeffer selv.

e1/ Stone, Kurt: "Notation", i: Vinton: Dictionary of Thwentieth-Century Music, 1974.

e1/ Stone, Kurt: Music Notation in the Twentieth Century. A practical guidebook. N.Y/London (Norton), cop., 1980. KB.

Redegør for standardisering af div. tegn ud fra "Index of New Musical Notation" i et 4-årigt kollektivt projekt, som blev fulgt af en international konference i Gent, Belgien, 1974, hvor standarder blev vedtaget.

e1/ Tesarowicz, Szczepan: Charakterystyka i pròba systematyki nowoczesnes notacji muzycznej w kontekscie przemian we wspOtczesnyck technikach wykonawszych. Krakow (Akademia Muzyczna w Krakowie wydziat kompozycji, dyrygentury i teorii muzyki. Praca Dyploma, vejleder: A. Walacinski). Manuskript, 1993.

Omfattende opsamling af notationsformer med særlig vægt på polsk musik. Kapitlerne inddeles efter mus. parametre samt efter instrumentgrupper. Bibliografi.

e1/ Thomas, Ernst (ed.): Notation neuer Musik. Carl Dahlhaus - György Ligeti - Roman Haubenstock-Ramati - Mauricio Kagel - Earle Brown - Siegfried Palm - Aloys Kontarsky - Christoph Caskel. Mainz (Schott), 1965. Del af serie: Darmstädter Beiträge zur neuen Musik IX.MKAR EM AEST.

Se tillige Dahlhaus (1965;E1); Brown (1965;E2); Kontarsky (1965;E2).

E2 ENKELTE EMNER

Se tillige Hagvet (1988;H4); Kolleritsch (1971/72;G5); Pritchett (1996;H4).

e2/ (Div.): Nutida Musik årg. 32, nr. 3,. Sveriges Riksradio, 1988/89.

Tema-nummer om grafisk notation.

e2/ Ahlin, Sven: "Att vilja förstå - om musikens förhållande till skriften", gränslöst 4, 1997.

Omtale af Valkare (1997;E2). I skemaet fig. 2 hedder det at det auditiva "har primat/har receptions- och kognitionsmekanismer med reciprok belöning" - skriften "har potential att a) gå utöver tid och rum b) skapa makt c) bevara och ackumulera information" - s.35.

e2/ Anonym (ed.): Logothetis-Zyklus. Konzerte zur Logothetis-Ausstellung vom 20.3.97 - 20.4.97 im Kunstmuseum Winterthur, Museumstr. 52, 1997.

Programartikler af Matthias Henke (bla. en ændret og kortere version af Henke (1996;E2)), Christoph Jäggin og Max E. Keller. Illustrationer, Kurzbiographie, Kleine Werkauswahl.

e2/ Behrmann, David: "What Indeterminate Notation Determines", Perspectives of New Music 3/2, s.58. Tillige i: Boretz + Benjamin: Perspectives on notation and performance NY 1976 (The Perspectives of new music series), 1964/65. KB.

Diskuterer principperne i Chr. Wolff: Duet II for horn og klaver - jvf. artiklens titel. Til forskel fra den gnidrede originaludgave anfører artiklen et uddrag af en rentegnet version. Durations I og Projection IV af Feldman undersøges også. 1976-udgaven bærer årstallet 1965.

e2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Grafisk notation i ny dansk musik", i: Composer's Biennale 1992, programbog. Kbh. (Dansk Komponistforening), 1992. AUM.

Historisk rids af komponisters anvendelse af anderledes notationsformer i Danmark. Med illustrationer og engelsk resumé.

e2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Materiale fra plancheudstiling "Grafisk notation i ny dansk musik". Mappe med tekster og illustrationer (MS), 1992. AUM.

Indeholder det komplette materiale til plancheudstillingen samt engelske oversættelser. AUMs ex. er kopi efter de originale kopier. Udstillingen giver et andet og flottere indtryk end bogen - kan lånes gratis mod transportomk. hos Musikinformationscentret, Kbh.

e2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Grafisk notation i ny dansk musik", Gymnasiemusik 2, s. 34-43, april, 1995.

Historisk rids af komponisters anvendelse af anderledes notationsformer i Danmark. Med illustrationer (engelsk resumé kun i Composer's Biennale-udgaven, Bergstrøm-Nielsen (1992;E2)).

e2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Sprog som musikalsk notation. En undersøgelse af verbal notation og dens forudsætninger med særligt henblik på Stockhausens Aus den Sieben Tagen og Für kommende Zeiten", Col Legno nr.1, 1998. MKAR.

Col Legno: se J1.1. Artiklen behandler sprogbrug som supplement til noderne fra barokken og frem; Fluxus og Scratch Orchestra; den engelske Verbal Anthology ((Hobbs);A2.2); Stockhausens brug af verbal notation før tekst-samlingerne; detaljerede analyser af de to samlinger. Der konkluderes bla. om forskellige grader af fastlæggelse i Stockhausens samlinger, der betegnes som "fastlægge" - "omridse" - "antyde" og "fremkalde" og om, hvordan verbal notation i nuyere musik især bruges til at beskrive generelle karakteristika, rammer, udgangspunkter samt evt. specifikke spilleregler (der kan være betingede af hvis-så-typen og derved have en højere grad af kompleksitet end noderne) - snarere end til at beskrive følger af enkeltelementer, som noderne gør

e2/ Biget, Michelle (ed.): Les Cahiers du CIREM (Centre International de Recherches en Esthétique Musicale). Temanummer "Musique et aleatoire(s)" vol. 18-19, dec., 1990.

Artikelsamling om brug af tilfældighed og improvisation i komponeret musik. Et forord causerer om forskellige synsvinkler på tilfældet som illusion eller skabende element, i lighed med 70-ernes debat - det behandlede repertoire af Brown (December 52) og Stockhausen (Klavierstück XI) er ligeledes retrospektivt. Begrebet aleatorik bruges her på forvirrende fransk vis som synonymt med indetermination. Se Guacerro (1990;H4); Castanet (1990;G2.4); Cisternino (1990;G2.4).

e2/ Brown, Earle: "Notation und Ausführung neuer Musik", i: Notation neuer Musik. Carl Dahlhaus - György Ligeti - Roman Haubenstock-Ramati - Mauricio Kagel - Earle Brown - Siegfried Palm - Aloys Kontarsky - Christoph Caskel. Mainz (Schott), 1965. Del af serie: Darmstädter Beiträge zur neuen Musik IX.MKAR.

Om ideerne bag Browns arbejde med nye notationer, et arbejde han ser som udsprunget af en for den nye musik central "poetisk nødvendighed". Der kastes tilbageblik i musikhistorien, hvor metrik og entydige tonehøjder if. Brown først efter ca. 1600 blev eneherskende. Anvendelsen af flertydig notation udsprang bla. af den vanskelige situation for opførelser af komplekst noteret musik i USA (for lidt prøvetid) og fremstod som en løsning af dette praktiske problem samtidig med, at det var en mere direkte måde at arbejde med "tids- og klangpartikler" på. Træk fra Browns baggrund i musikstudier opridses. Ligeledes beskrives inspirationer fra Schillinger (systemtænkning vedr. de musikalske parametre cf. serialismen), Calder (mobiler - ideen om et objekt der dog stadig er i forandring) og Pollock (action painting og Pollocks store respekt for maleprocessen). Sammenfatning af indholdet i teseform sidst i artiklen.

e2/ Cardew, C: "Notation - Interpretation, etc.", Tempo 58 (1961), s. 21-33, DKDM IMD.

Samling af notater om notation. Der citeres fra egne værker: Octet 1959, February 1959, February 1960, Third Orchestral Piece 1960, samt fra For Six Players af Chr. Wolff og Two Pianos (1957) af Morton Feldman. De mange overvejelser vidner om Cardews intense beskæftigelse med notation ud fra en "funktionalistisk" opfattelse (s.29): notationen er en selvstændig størrelse, ikke en afbildning af lyden, og den skal stimulere den udøvende til at træffe en række selvstændige afgørelser. Der anføres bla. nogle exx. på relative størrelser fra klaverstykket Febr. 59: næste tone følger når dynamikken er nået til et angivent niveau; "long" eller "loud" kan anføres alene. - February 1960 er iøvrigt aftrykt i Thomas (1966;E1).

e2/ Cardew, Cornelius: Treatise Handbook. Ed. Peters; Hinrichsen Ed., 1971. AUB SB.

e2/ Cardew, Cornelius: "Wiggly Lines and Wobbly Music", Studio International,, nov/dec, 1976.

Kritisk artikel om grafisk notation af en tidligere fremtrædende repræsentant herfor.

e2/ Castanet, Pierre-Albert (ed.): Les cahiers du CIREM (Centre international de recherches en esthetique musicale), temanummer: "Musique et aleatoire(s)", numero 18-19,. Rouen, 1990(dec.)-1991(mars).

Div. artikler, der strejfer/omhandler musik med plads til improvisation og anderledes notationer, bla. Castanet (1990;G2.4), Cisternino (1990;G2.4), Guaccero (1990;G5) samt Brouwer (1990;G5). I et forord karakteriseres stadier i diskussionen herom siden 50-erne: "jugement sous le chock de la libération graphique" (60-erne) - "analyse encore naive, confrontée à la révolution technique et électroqcoustique, et à l'émancipation des moeurs musicales" (70-erne, bla. Brouwerxx) og 80-ernes "opinion plus libérée qui semble avoir tout assimilé des libertés artistiques".

e2/ Charles, Daniel (ed.): musique en jeu, temanummer: "notations/graphismes", nov., 1973. IMD.

Teoretiske bidrag af Charles, Daniel; Dorflès, Gillo; Laloum, Claude; Marie, Jean-Étienne; Miereanu, Costin; Nattiez, Jean-Jacques; Risset, Jean-Claude; Stockhausen, Karlheinz.

e2/ Christiansen,Henning: "Visuel musik", Museet for Samtidskunst, nyhedsblad, nr.3, 1991.

Går ind for at inddrage det visuelle i musikalsk skaben. "Lyd og billede smelter mere og mere sammen, dog er selveste MUSIKALITETEN blevet tilbage, som et alment emnneskeligt fænomen" (s.5).

e2/ Dobson, Elaine: The music of György Ligeti from 1958 to 1968: Form, notation and the concept of illusion. (MA Thesis, Univ. of Queensland), 1973. AUB.

Afsn. "Notation II - Graphic systems" (s. 114-152) gennemgår Volumina og omtaler Articulation samt lyttepartituret Wehinger (1970;A4). S. 137 hedder det, med et påfølgende citat fra Ligeti i Thomas (1960;E1) - : "Is new notation a means of communication or an end in itself? Ligeti believes it can be both at the same time depending on the context in which one considers it. He makes the anology: 'traffic lights are symbols of command and an illuminated advertisement is a method of communication which conveys a meaning. Traffic lights and illuminated signs moreover also produce, when seen together, the pattern of lights of a big city's street: a poetic complex is experienced if one allows the significance of the individual light-signs to recede from one's consciousness'".

e2/ Eggleston, Suzanne: Anmeldelse: Music Notation News: The Journal of the Music Notation Modernization Association, i: NOTES. Journal of the American Music Librarian Ass. dec., 1994.

Det i titlen nævnte tidsskrift startede i 1986 og udgives på anm.tidspunktet i Kirksville, MD, USA. I 1992 havde foreningen medlemmer i 17 lande. Det der refereres af indholdet drejer sig om revision og reform af den traditionelle notation.

e2/ Gottstein, Björn: "Versuch einer Analyse der notationellen Krise", MusikTexte 76/77, Dezember, 1998.

Forfatteren beskriver tre tendenser som svar på "notationens krise": 1) "Verabsolutierung des Visuellen" (fx. Kagel: Translation - Rotation, 1960); 2) Ästhetisierung notationeller Unzulänglichkeiten (fx. Leon Schidlowsky: DADAYamasONG, <1980 eller før; se Karkoschka (1980;E2)>)" og 3) "eine strikte Funktionalisierung (fx. tabulaturer)".

e2/ Gratzer, Wolfgang: "John Cage und Morton Feldman", Archiw für Musikwissenschaft 53:4, 1996. KB.

Først blev Cage inspireret af Feldmans grafiske notation, idet den heroisk gav afkald på kontrol over hver en tone. Senere: "Feldman...entschied sich vergleichsweise früh, den Weg graphischer Notation wieder zu verlassen...Er war, so stellte Feldman 1982 noch einmal klar "an der Befreiung des Klangs und nicht des Aufführenden interessiert"" (p.345).

e2/ Griffiths, Paul: "Sound-Code-Image", EYE MUSIC. The Graphic Art of New Musical Notation, udstillingskatalog. St. Albans (Arts Council of Great Britain), 1986. BRIT.LIBR.

Filosofisk, historisk gennemgang af alternative notationer, set som udtryk for en moderne flertydighed i musikkens sprog. Mange illustrationer.

e2/ Gringer, Peter: Die Kunst des Rhythmus. Professionelles Know-How in Theorie und Praxis. Mit einem Beitrag von Michael Küttner. Mainz (Schott, Bestell.nr ED 7868), cop, 1993.

Rytmemønstre anskueliggøres flot med stjerne-figurer. Et specialtilfælde af, hvad nærværende forfatter ellers forstår ved grafisk notation: at afbilde eller anskueliggøre forløb og helheder.

e2/ Guaccerro, Domenico: "L'Aléa", du son au signe graphique", Les Cahiers du CIREM (Centre International de Recherches en Esthétique Musicale). Temanummer "Musique et aleatoire(s)" vol. 18-19, dec., 1990.

Artikel fra 1961 om ubestemthedsgrader i komponeret musik. Betragter friheden i udførelsen som en humanistisk og etisk efterstræbelsesværdig dimension.

e2/ Harrison, Judith L.: Score reading and retention of twentieth-century compositions: effects of conventional notation, graphic notation and improvisation on aural perception (diss.). Grensboro, 1980. AUB.

Empirisk studie. Musik af Gunther Schuller, Carlos Chávez og Paul Hindemith blev præsenteret til skoleelever dels med alm. notation, dels med en "koordinatsystemsagtig" notation. Bla. til at kunne følge musikken med stod de forskellige notationsformer lige.

e2/ Haubenstock-Ramati, Roman: "Notation - material and form", Perspectives of New Music Fall-Winter, 1965. KB.

Overvejelser om komposition, improvisation og notation. Det hedder bla. at "form can only be invented; material can only be discovered" (s. 41 - kursiv i orig.).

e2/ Henke, Matthias: "Der eigenwillige Weg. Das dodekaphone Frühwerk von Anestis Logothetis", Positionen 27, p.23-26, 1996.

Div. biografisk og om hans tidlige musik.

e2/ Henke, Matthias: "Die entfesselten Klänge. Logothetis' Weg zur graphischen Notation", Positionen 28, p.41-44, 1996.

Om L's grafisk noterede værker og deres baggrund.

e2/ Hoch, Peter (ed.): Bild und Musik. Musik und Bild. Ergebnisse eines Seminars. Schriftenreihe "Aus der Arbeit der Bundesakademie" Band 12,. Hohner-Musikverlag, 7218 Trossingen, Bestell-Nr. 7-075-072, 1991.

Div. artikler. Bibliografisk stof om udgivne notationer.

e2/ Karkoschka, Erhard: "Eine Hörpartitur elektronischer Musik", Melos 11, 1971.

Grundig diskussion af kriterier for lyttepartiturer. Information om udviklingen op til Wehingers udgivne partitur over Ligetis Articulation <se Wehinger (1970;A4)>. Egne arbejder citeres.

e2/ Karkoschka, Erhard: "Leon Schidlowsky's "DADAYAmasONG". Eine musikalische Graphik und ihre Interpretation. I Göllner, Theodor (ed.): Notenschrift und Aufführung. Symposium zur Jahrestagung der Gesellschaft für Musikforschung 1977 in München. Tutzing (Hans SchneiderVerlag), 1980. Del af serie: Münchner Veröffentlichungen zur Musikgeschichte Bd. 30.

Forf. skitserer en klassifikation af grafiske notationer efter hvor eksakte eller ubestemte de er. Earle Browns December 1952 placeres som vidtgående ubestemt, hvad der skyldes den måde, det fremstod på i Darmstadt 1964 for forfatteren (if. Karkoschka (2000;H4). Det i titlen nævnte værk, som er citeret in extenso, gennemgås detaljeret. Instruktiv og forklarende artikel, bortset fra nævnte forbehold.

e2/ Knessl, Lothar: "Roman Haubenstock-Ramati's Freedom from restriction. A biographical sketch - notes on the works". World New Music Magazine 4, 1994.

"The graphics are not designated to be interpreted totally ad libitum, responsibility is not delegated, but so much is doled out to the player as is nescessary for him to be active in a complex group of relationships - an academy of listening! - not primitive and instinctive smog of improvisation".

e2/ Knessl, Lothar: "Töne des Abschieds. Roman Haubenstock-Ramati - ein Porträt". MusikTexte 54, 1994.

Bla. karakteristik af mobilerne.

e2/ Logothetis, Anestis: ""Karmadharmadrama" in graphischer Notation", Österreichische Musikzeitung 27:10, Oktober, 1972.

Forf. mener, at brug af grafiske elementer som notation i 1958 endnu blev anvendt "höchstens als Improvisationsstimulanz" og nævner Browns December 1952 som eksempel - Brown if. Logothetis "liess den Interpreten danach improvisieren, also praktisch spielen, was ihm beliebte". I modsætning hertil ønsker L. at skabe et "polymorft værk", der ikke blot sætter improvisation igang, men som angiver konkrete felter af muligheder - fx. kan eksakt tonehøjde i L's notation fortolkes rytmisk og i nogen grad dynamisk frit.

e2/ Logothetis, Anestis: "Über die Darstellung des Klanges im Schriftbild (Einführung mit Spielanweisungen)" i: Impulse für Spielmusikgruppen. Wien (UE 20034), 1973. Del af serie: Rote Reihe 34.LOGOS.

Med indledende tekst af komponisten. Heri redegør han for sine ideer med en konsekvent grafisk notation, der muliggør en anden og i udførelsen mere "polymorf" musik end den, den trad. notation er indrettet til og som samtidig undgår vilkårligheds-problemet ved opfordringer til improvisation. En anbefalelsesværdig artikel til introduktion af Logothetis' tanker om notation.

e2/ Logothetis, Anestis: "Klangcharakterschrift. Zu meinem Werk" (1990) MusikTexte 53, März, 1994.

Kommenterer eget notationssystem. Med eksempler.

e2/ Meyer, Thomas: "Ich verneine nicht, dass ich ein Lyriker bin. Roman Haubenstock-Ramati im Gespräch". MusikTexte 54, 1994.

Haubenstock-Ramati fortæller bla. om ideen bag mobilerne: befrielsen af musikken fra det entydigt lineære og de tællelige rytmer.

e2/ MT: "Roman Haubenstock-Ramati" (nekrolog), MusikTexte 53, März, 1994.

e2/ Otte, Hans: "Neue Notationen und ihre Folgen", Melos s. 76f,, 1961.

Portræt på et tidligt tidspunkt af traditionel og radikal komponist-holdning til notation. Udtrykker håb om "ein ganz neues, lebendiges Verhältnis zwischen Interpret und Komponist". Citerer "Décisions" af Haubenstock-Ramati.

e2/ Pooler, Frank et al.: New Choral Notation (A Handbook). New York (Walton Music Corp), 1971. DKDM.

e2/ Pritchett, James: The Music of John Cage. Cambridge (Cambr. Univ. Press), 1996. KB.

Se afsn. "New notations", p. 109-125. Variations III omtales senere i bogen, p.148-49, 150, 155.

e2/ Rainer, Oskar: Musikalische Graphik. Wien, 1925. Del af serie: Lehrbücherei Bd. 40.

Fortæller detaljeret om eksperimenter med at spille efter billeder på et meget tidligt tidspunkt og diskuterer forholdet mellem billede og musik. Bogen har inspireret Logothetis til at gå igang med grafisk notation, if. Kurzbiographie i Anonym (1997;E2).

e2/ Read, Gardner: Omtale af Logothetis: Grafische Notationen, Notes vol. 25:1, sept., 1988.

Anmeldelse af Logothetis (A1;1961). Indeholder gode, grundige beskrivelser af materialet og dets symboler. Forf. mener sig ud af stand til at vurdere stykkets "musical substance" - men måske skal man forstå "substance" anderledes her end traditionelt! Alligevel masser af god beskrivelse - og, kuriøst nok, så nævnes det at musikerens indsats i sidste ende bestemmer, så en opførelse, som forf. efterlyser til afklaring, ville måske ikke løse det principielle problem. Se skrifterne af Logothetis selv om ideen om en "polymorf" musik.

e2/ Roggenkamp, Peter: Schriftbild und Interpretation un neuer Klaviermusik. Wien (UE 30207), 1996.

Bla. et mindre afsnit om grafisk notation.

e2/ Runswick, Daryl: RIG notation. Manus, 1996.

Manual som forklarer Runswicks notationssystem. Forfatteren siger herom: "RIG is a notation suitable for all situations where strict prescriptive accuracy is not appropriate: situations ranging from floating textures ('mobiles') through passages with set events to be performed within an elastic time-scale, or semi-randomised, all the way through to completely improvised music. It is designed to be fully integrated into conventional notation, so that composers who wish to loosen their control of various parameters from time to time can do so...". Indeholder også en lille artikel "Notes for improvisors" som opfordrer til systematisk indøvelse af elementer og til kun at beholde det, der efterfølgende melder sig spontant: "PRACTISE your phrases, LINK and VARY them, LET GO what you forget". Runswick underviser i komposition ved Trinity College i London.

e2/ Simonsen, Fjeld (senere: Fjeld, Anker): Anmeldelse af Detoni: Graphik IV, Dansk Musiktidsskrift 2 s. 54, oktober, 1972.

Introduktion og disussion af indholdet; 4 af de grafiske blade citeres.

e2/ Trescher, Margret: "Cornelius Cardews "Treatise" und die Gruppe AMM", MusikTexte 86/87, November, 2000.

Velgørende grundig gennemgang af Cardew (1969;A1). Analytiske betragtninger og perspektiveringer, og med samme grundighed gennemgås improvisationsgruppen AMM's opståen og grundlag. Artiklen er omarbejdet fra et kapitel i diplomarbejdet "Die Hinwendung zur Improvisation bei Franco Evangelisti und Cornelius Cardew in den sechziger Jahren", Hildesheim (Universität, Fachbereich Kulturwissenschaften und Ästhetische Kommunikation) 1997.

e2/ Valkare, Gunnar: Det audiologiske fältet. Om musikkens förhållande til skriften och den unge Bo Nilssons strategier. Göteborg, 1997. Del af serie: Skrifter från Avdelingen för Musikvetenskap, Muskkhögakolan i Göteborg, nr. 49.AUB.

"Feltet" er rummet mellem de to poler: det auditive og skriften. Forholdet mellem dem undersøges musikhistorisk. Mere referat under Ahlin (1997;E2).

e2/ Werner, Sven Erik: "Musikkens skrift og tale" i Samfundet til udgivelse af dansk musik 1871-1971. Kbh., 1971.

Den moderne problematisering af forholdet mellem skrift og tale

i musikken diskuteres filosofisk med reference til Derrida. Tankegangen synes at være, at skriftligheden fra og med Mozart og Beethoven, ved bla. tematisk dualisme i sonateformen, repræsenterer en "kritisk tænksomhed" overfor det umiddelbare. Forholdet mellem tale og skrift bliver dialektisk og ikke mere blot to sider af samme sag.

e2/ Zenz, Katrin: "Skulpturen. Anestis Logothetis gestorben", MusikTexte 53, März, 1994.

Omtale af notationssystemet hos Logothetis; litteraturhenvisninger til skrifter af ham selv herom.

E3. "BENT LORENTZEN-DEBATTEN" 1987-88

e3a/ Lorentzen, Bent: "Orgelmusik I", Dansk Musiktidsskrift, 1986/87.

Bent Lorentzen fortæller om en nyudgivelse i traditionel notation af sin oprindeligt grafisk noterede orgelmusik. Det er sket efter praktiske erfaringer som viser at musikere kan have vanskeligt ved at forholde sig hertil.

e3b/ Hansen, Jens Bruno: "I anledning af Bent Lorentzens Organ Music I", Organist-bladet 5, maj, 1988.

Principiel kritik af Lorentzens revision, der forlader den grafiske notation. Hansen finder, at den grafiske notation apellerer mere direkte til musikeren og dennes medskabende indsats, og revisionen gør dermed ende på den åbenhedens poetik, som var den oprindelige impuls.

e3c/ Vad, Knud: "En kommentar til Jens Bruno Hansens artikel om Bent Lorentzens orgelværker", Organist-Bladet nr. 6, juni. Dansk Organist- og Kantorsamfund, 1988.

Organisten, der har uropført adskillige af de omtalte orgelværker og samarbejdet med Bent Lorentzen omkring tilblivelsen af en del af dem protesterer mod revisionen. Han finder tværtimod at den grafiske notation er imødekommende for musikeren og synes, at den reviderede version indsnævrer interpretationsmulighederne urimeligt.

e3d/ Lorentzen, Bent: "De uskrevne spilleregler. Grafisk noteret musik", Nutida Musik 3, 1988/89.

Bent Lorentzen bøjer sig for kritikken og lader de grafiske versioner af de omdiskuterede orgelværker være fortsat gældende. Samtidig gør han dog opmærksom på det problem, at der til opførelsespraksis også hører uskrevne regler som i en større historisk sammenhæng kan forsvinde i glemsel, hvor en manglende baggrundsviden kan medføre at musikeren går helt fejl af værket. Cf. Hoffmann (1979;G5); Lockhead (1994;G5).

e3e/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Det antiautoritære kan ikke være én mulighed blandt mange, siger Prometheus", Nutida Musik 3, 1988/89.

Betragtning ud fra det, titlen siger.

APPENDIX F. MUSIKPÆDAGOGISKE ØVELSESSAMLINGER, SKRIFTER OG VÆRKER

BASIS FOR DENNE LISTE: Div. indsamlede oplysninger og materialer siden 1971. Gennemgang af adskillige bibliografier i artikler og bøger. Tidsskrifthold af bla. Musics, Dansk Musiktidsskrift, MusikTexte, Resonance, Gränslöst. - Forskningsophold i Logos Archives, Gent, sommer 1997.

F1.1. ØVELSESSAMLINGER OG RELATEREDE SKRIFTER

Se tillige Hansen (1988;A4); Hegi (1993;H3.1); Næss (1989;H3.1); Oliveros (1971;A2.2); Vetter (1996;A2.2); Friedemann(F1.2); Meyer-Denkmann (F1.3); Bailey (1992;G1.1) p. 118-122; Runswick (1996;E2); Nunn (1998;G3).

f1.1/ Ausländer, Peter: "Vokalimprovisation", ringgespräch für gruppenimprovisation LXIV, märz, 1998.

For voksne. Diverse gode øvelser.

f1.1/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Intuitiv musik - en mini-håndbog. Målgruppe "unge og voksne". Manus, 1990ffa. OUB AUM KB.

Håndbog for folk der ønsker at spille eller undervise i frit improviseret musik. Med overvejelser om hvordan man kan starte med forskellige typer grupper, en samling af udvalgte øvelser, kapitler om træning af musikalsk opmærksomhed, parametre i den musikalske lyd, improvisationsmusikkens historie og en bibliografi.

f1.1/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Intuitive Music - a Mini-Handbook. Photo-copied, 1990ffb. OUB AUM KB.

Engelsk version af Bergstrøm-Nielsen (1990ff;F1.1).

f1.1/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Intuitive Music - a Mini-Handbook". Logos-Blad (Belgium) 3, 4 + 5,, 1992.

Engelsk version af Bergstrøm-Nielsen (1990ffa;F1.1).

f1.1/ Bradlyn, Mark: "Figure, ground and field. Gesture and texture. A gestalt strategy for group improvisation. The Improvisor IX, autumn, 1991.

Øvelser.

f1.1/ Dean, Roger T. with assistance from Ashley C. Brown: Creative Improvisation: Jazz, Contemporary Music and Beyond. How to develop techniques of improvisation for any musical context. Milton Keynes(UK)/Bristol(USA) (Open University Press), 1989.

Praktiske øvelser, især med tonehøjde-bunden musik, men også i eksperimenterende sammenhæng. Afsnit om "Timbres and textures for improvising" - "Combining and responding" - "Improvising within twentieth-century compositions" og "Texts and visual stimuli for improvising" (bla. med en diskussion af hvordan Stockhausens Setz die Segel... kan fortolkes).

Bogen afsluttes med en række personlige spørgsmål man kan stille sig, fx. "Why improvise anyway...", "Personal character in improvising", "Universal constrains in improvising", hver for sig forsynet med såvel kritiske som indforståede citater, hvorom det rammende hedder, at "these issues are not ones for which unique and logically defensible solutions can presently emerge. They are rather tempting dishes for you to taste at all times" (p. 116).

f1.1/ Dennis, Brian: Experimental Music in Schools. Towards a New World of Sound. Slough, UK (Oxford University Press), 1970.

Praktisk håndbog i at lave kompositioner i skoleklasser til fælles realisation - notation, instrumenter mm.

f1.1/ Djill, Tom: "Deep listening retreat with Pauline Oliveros", The Improvisor XI, 1996.

For voksne. Bla. information om øvelser.

f1.1/ Globokar, Vinko: Individuum-Collectivum Vol. 1-3. San Domenico di Fiesole/Firenze (Quaderni di BeQuadro) / Saarbrücken (Pfau), 1986 / u.å.[1995]. AUM.

For unge og voksne. Nogle øvelser forudsætter nok bekendthed med at spille ny musik. Bindene har temaer: øvelser ud fra de musikalske parametre, ud fra samarbejde, ud fra gensidig afhængighed. Meget smukt grafisk illustreret. Tekst på fransk og italiensk i den italienske udgave, på tysk og fransk i den tyske. Den italienske udgave må frit kopieres (mundtlig kommunikation, Luzern 1990).

f1.1/ Hansen, Ivan (ed.): Per Nørgård: Trommebogen/Drumbook. Øvelser og værker for slagtøjsgrupper/Exercises and Works for Percussion Groups. Ringsted (Wilhelm Hansen), 1999.

Vedlagt CD. Systematisk opstillet stof der bygger på musikalsk sats med uendelighedsrækker. De forskellige stemmer spejler hinanden i forskellige proportioner, hvilket giver mulighed for den udøvende at passe sig ind på sit eget tekniske niveau. Det er interessant at bemærke, hvordan denne "uendeligheds"-prægede satstænkning bryder med faste roller for de udøvende ligesom det er tilfældet i meget andet her omhandlet repertoire, men på andre præmisser. I andre tilfælde er der således lyd som en almen og åben størrelse der står centralt, her en sats, omend med en særlig fraktal-agtig struktur. Fra Per Nørgårds forord: "mange tempolag...man vokser altså ind i det hurtige og svære...Et af formålene med uendelighedsspillet er at nedbryde barrierer mellem musikinteresserede børn og voksne, amatører og professionelle for at man sammen, på lige fod kan glæde sig over hinandens forskelle. Hengivent og koncentreret.".

f1.1/ Karkoschka, Erhard: Kollektives Improvisieren /Collective Improvisation, cop. Darmstadt (Tonos Editions), 1973.

På såvel tysk som engelsk. Forf. lægger stor vægt på den intellektuelle virksomhed omkring musikudøvelsen, analyse og beslutninger.

f1.1/ Lorentzen, Bent: Lydformning. Kordramatik. Kbh (WH), 1971, 1982. DKDM NJMK EM OUB SB AUB.

For børn og unge. Remser for talekor, grafiske stykker mm. En klassiker, der er blevet genoptrykt i revideret udgave.

f1.1/ Lorentzen, Bent: New Choral Dramatics. New York (Walton Music Corp.), 1973.

English edition of Lorentzen (1971,1982;F1.1) For børn og unge. Remser for talekor, grafiske stykker mm.

f1.1/ Lorentzen, Bent og Dupont, Karin: Familien Blok (blokfløjteskole), 1962. NJMK SB.

f1.1/ Lyhne, Henning: Lydværkstedet. Musik og rytme med selvskabte instrumenter. København (Høst og Søn), 1979. AUB.

Målgruppe børn og unge. Grundig beskrivelse af mange slags instrumenter og hvordan de fremstilles. Afsnittet "spillemåder" indeholder forskellige gode ideer til udgangspunkter for frit sammenspil i stikordsform.

f1.1/ Morrow, Charlie: "At synge. Opskrifter og kommentarer (1976)". Dansk Musiktidsskrift 2, 1984/85.

Sang- og åndedræts-øvelser.

f1.1/ Oliveros, Pauline: Sonic Meditations (1971). Baltimore (Smith Publications), 1974. AUB.

Klassiker i meditativ og improviseret musikpraksis. Fra forlagskatalogets beskrivelse: "a collection of verbally notated meditations that may be enjoyed by anyone in a variety of ways: read as poetry, performed alone, or performed for an audience". Blandt andet spiller det at danne sig forestillinger, også om mulige lyde, en rolle. Man koncentrerer sig ofte om én slags lyd eller langsom gradvis forandring. Nogle øvelser indebærer at man kontakter hinanden, i andre er man blot i samme rum. Omtale i Wolff (1987;G3); grundig omtale og karakteristik af alle stykkerne i Gunden (1983;G2.1). En stemningsrapport ved Yarden (1981;G2.1).

f1.1/ Paynter, John: Lytt på nytt (1972). Oslo (Norsk Musikforlag A/S), 1974. SB.

Målgruppe skolebørn. Om ny musik som baggrund, øvelser, ideer. Mens "Sound and Silence" nok er mere kendt, så er det imidlertid her, man finder adskillige eksempler på enkle, praktiske notationer.

f1.1/ Philipp, Günter: "Gedanken zum Improvisationsunterricht heute", Musik und Gesellschaft (DDR) vol. 35, Nov., 1985. MI.

Div. betragtninger om erfaringer med og virkninger af arbejde med improvisation i skolen.

f1.1/ Porter, Randy: "A case for improvisation to be an integral part of music curriculum", The Improvisor XI, 1996.

Målgruppe voksne musikstuderende. Beskriver øvelser.

f1.1/ Schaarschmidt, Helmut: Die instrumentale Gruppenimprovisation. Modelle für Unterricht und Freizeit. Regensburg (Bosse), 1981. AUB.

For unge. Ret traditionelt musiksyn, men fin systematisk samling.

f1.1/ Schafer, R. Murray: Schöpferisches Musizieren (1965). Wien (UE 20035), 1971. Del af serie: Rote Reihe 35.

Målgruppe vistnok skolealder. Bog med diskussioner og øvelser.

f1.1/ Schwabe, Matthias: Musik spielend erfinden. Improvisieren in der Gruppe für Anfänger und Fortgeschrittene. Kassel etc.(Bärenreiter), 1992.

Stor samling improvisationsøvelser og -spil. Kapitlernes undertitler angiver systematikken heri: "Kommunikationsspiele auf Trommeln und anderen Instrumenten" - "Erfahrungen mit Klängen und Geräuschen" - "Assoziative und andere improvisatorische Gestaltungsaufgaben" - "Improvisationsspiele für fortgeschrittene Gruppen" - "Erfahrungen mit der Stimme" - "Einstieg in metrisches Erfinden" - "Metrische Improvisationen für fortgeschrittene Gruppen". Forfatteren tager lege med regler som grundlag, fx. gættespil; ofte indgår bevægelse. Et afsluttende kapitel, "Sieben Themen über Improvisation" indeholder desuden indsigtsfulde pædagogiske betragtninger - bla. med jordnære betragtninger med jævnføringer til naturlyde, sprogmelodi og til bevægelse som alment udtryksmiddel i den frit improviserede, klangprægede musik over for mulige indvendinger som bunder i mere traditionelle forventninger. Her også betragtninger om hvordan spillene kan præsenteres for deltagerne. Forf. praktiserer en legende, men samtidig også "rendyrkende" holdning - "es geht nicht mehr um irgendeinen interessanten Klang, somdern darum, dass dieser in Dauer, Lautstärke, Akzentuierung, Farbe und rhythmischer Qualität zielgerichtet ist", hedder det s. 50 om øvelserne i kap. III.

f1.1/ Spahlinger, Mathias: Vorschläge. Konzepte zur Ver(über)flüssigung des Komponisten. Wien (UE) no. 20070, 1993. Del af serie: Rote Reihe.

28 verbalt udformede oplæg (kun et enkelt har tillige noder), detaljeret og samtidig kompakt beskrevne, udgivet i 90-erne af den sydtyske kompositionsprofessor Matthias Spahlinger, egnet for unge og voksne (har tilsyneladende if. dedikationen været brugt på et gymnasium). Undertitlen angiver præcist hans sigte, som det fremlægges nærmere i forurdet: de skal give ideer og udfordre og ikke være 'færdselsregler som skal følges strengt' men kunne reflekteres over, ændres og modsiges hen ad vejen.

Spahlinger er optaget af musikalsk materiale og spillesituationer. Materialet defineres fx. ud fra parametre, som varigheder, dynamik, tempo - eller nærmere definerede 'irreversible' hændelser, fx. ud fra hverdagslyde eller regelmæssig pulsering. - Spillesituationen kan præges af uafhængighed mellem de medvirkende, af at gunstige indsatstidspunkter skal afventes eller kan have form af et spil med regler. Enkelte "koncept"-stykker hvor de medvirkende ikke kan høre hinandens lyde forekommer også. Omtale i Wilson (1999;G1.1).

f1.1/ Stevens, John et.al.: Search and reflect. A music workshop handbook. London (Community Music), 1985.

For unge og voksne. Puls- og rytmeøvelser; improvisationsøvelser. Skrevet til og anvendes af Community Music, en organisation for musikundervisning baseret på frivilligt arbejde i London. Forf. fortæller om hvordan han kom ind på pædagogisk praksis gennem sit koncertpublikum og om sin metode i Bailey (1992;G1.1) p.118-122.

f1.1/ Vetter, Michael: Il flauto dolce ed acerbo. Cellen (Moeck), 1974. OUB.

f1.1/ Vetter, Michael: Hör-Spiele. Materialien zu freier musikalischer Verwendung. Bd. 1-5. Wien (UE 30 388, 30 389...), 1977.

Ingen fastlæggelse på målgrupper - øvelserne kan gøres lette eller svære efter ønske. 2 bind. Bind I indeholder enkle og dog varierede grafiske grundmodeller i 3 kapitler: "2 linjer" - "3 linjer" og "pauser". Anvisninger til deres brug på tysk, engelsk og fransk.

f1.1/ Vetter, Michael: Blokflötenschule. Lehrgang. Wien (UE 207730+31), 1983. Del af serie: Wiener Instrumentalschulen.DKDM NJMK.

f1.1/ Vetter, Michael: Litteraturhefte 1-4 für F-Blockflöten. Wien (UE 20732), 1983. DKDM NJMK(også C-Blockfl).

f1.1/ Vetter, Michael: Blokflötenschule. Ergänzungsband. Wien (UE 207730+31), 1983(?). DKDM NJMK.

f1.1/ Wittich, Werner: "Zur Didaktik der freien Improvisation", Musik und Bildung 5. s.242-46, 1973.

Om arbejde med kreativ lyd i skoleklasser med billedserier som igangsættende faktor.

f1.1/ Paynter, John; Aston, Peter: Sound and Silence. Classroom projects in creative music. Cambridge University Press, 1970. OUB AEST SB.

For skolebørn. Fyldig bog med mange øvelser og ideer. Oversat til tysk, italiensk og japansk, dele heraf til svensk, hollandsk og portugisisk.

f1.1/ Paynter, John: Sound and Structure. Cambridge University Press, 1992. OUB AUB.

For skolebørn. Med kassettebånd.

F1.2 LILLI FRIEDEMANN

Se tillige Stumme (1973;G2.1),

f1.2/ Friedemann, Lilli: "Gemeinsames Improvisieren in einer Instrumentalgruppe", i: Junge Musik, S. 127, 1955.

f1.2/ Friedemann, Lilli: "Gebundene und freie Improvisation mit Instrumentalgruppen", Musica-Practica, S. 82,, 1962.

f1.2/ Friedemann, Lilli: "Gemeinsame Improvisation auf Instrumenten" i: Musik im Unterricht (A), S.101, 1962.

f1.2/ Friedemann, Lilli: Gemeinsame Improvisation auf Instrumenten: Mit ausführlichen Spielregeln: Ein praktischer Beitrag zur Musiklehre. Kassel/Basel/Paris/London/N.Y., 1964. OUB.

f1.2/ Friedemann, Lilli: "Gemeinsame Improvisation - ein Studium generale der Musik?" i: Musica-Practica, S.13, 1965.

f1.2/ Friedemann, Lilli: "Instrumentalunterricht und Gruppenmusizieren", in: Musik im Unterricht (A), S.334, S. 373,, 1967.

f1.2/ Friedemann, Lilli: Improvisieren zu Weihnachtsliedern/Für Gruppen von Sängern und Spielern aller Instrumente einschl. Orffschlagwerk/Mit einer allgem. Anleitung zu improvisierter Liedbegleitung. Kassel/Basel/Paris/London/N.Y., 1968.

f1.2/ Friedemann, Lilli: "Musikalische Bewusstseinsbildung ohne Noten" I: Musik und Bildung, S. 500,. Mainz, 1969.

f1.2/ Friedemann, Lilli: Kollektivimprovisation als Studium und Gestaltung Neuer Musik. Wien, 1969. KB.

f1.2/ Friedemann, Lilli: "Thesen zur Gruppenimprovisation - Kreatives Musizieren und Team-Musik in seiner gesellschaftlichen Funktion. I: Neue Musikzeitung 2, S.16", 1971.

f1.2/ Friedemann, Lilli: Einstiege in neue Klangbereiche durch Improvisation. Wien, 1972. KB.

f1.2/ Friedemann, Lilli: Spiel mit Klängen und Tönen, ein musikalischer Entwicklungslehrgang für Vorschulkinder und Schulanfänger. Wolfenbüttel, 1972.

f1.2/ Friedemann, Lilli: "Begegnungen mit der Gruppenimprovisation", i Stumme, Wolfgang (ed.): Über Improvisation. Mit Beiträgen von Elly Basic, Zagreb - Cesar Bresgen, Salzburg - Rainer Glen Buschmann, Dortmund - Lilli Friedemann, Hamburg - Hans Haselböck, Wien - Erhard Karkoschka, Stuttgart - Alfred Koerppen, Hannover - Günther Noll, Bonn - Wolfgang Stumme, Essen. Mainz (Schott), 1973. Del af serie: Bausteine für Musikerziehung und Musikpflege B21.OUB.

Se omtale af artiklen under Stumme (1973;G2.1).

f1.2/ Friedemann, Lilli: Trommeln-Tanzen-Tönen: 33 Spiele für grosse und kleine. Wien (UE), 1983. Del af serie: Rote Reihe 69.KB.

F1.3 GERTRUD MEYER-DENKMANN

f1.3/ Meyer-Denkmann: Experiments in Sound. New Directions in Musical Education for Young Children. Wien (UE 26923),

Engelsk udgave af Meyer-Denkmann (1970;F1.3).

f1.3/ Meyer-Denkmann, Gertrud: "Zur Methodik der Musikerziehung im Bereich der neuen Musik". I: Musik im Unterricht (A), S. 364, S. 401, 1966.

f1.3/ Meyer-Denkmann, Gertrud: "Musikalische Früherziehung in der Sicht neuen psychologischen und musikalischen Denkens". I: Musik und Bildung, S.16, 1970.

f1.3/ Meyer-Denkmann, Gertrud: "Suche nach einer neuen "pädagogischen Musik". I: Neue Musikzeitung S.1, Frbr./März, 1970.

f1.3/ Meyer-Denkmann, Gertrud: Klangexperimente und Gestaltungsversuche im Kindesalter. Wien (Univ.Ed.), 1970. Del af serie: Rote Reihe 11. KB AUB OUB.

Målgruppe børnehavealder. Meget kreativ med mange gode ideer og samtidig godt styr på tingene. Med farveillustationer og grammofonplade (haves dog ikke AUB).

f1.3/ Meyer-Denkmann, Gertrud: "Kreative Spielräume" I: Neue Musikzeitung, S. 16,, 1970/71.

f1.3/ Meyer-Denkmann, Gertrud: Struktur und Praxis neuer Musik im Unterricht. Experiment und Methode. Wien, 1972. KB.

f1.3/ Meyer-Denkmann, Gertrud: Cassettenrecorderspiele und Tonbandproduktionen. Modelle und Projekte für den Unterricht. Regensburg, 1984.

f1.3/ Meyer-Denkmann, Gertrud: "Klangexperimente und Improvisationspraktiken. Einige kritische Anmerkungen", Musik und Unterricht 39, 1996. KB.

En af de mest indflydelsesrie tyske pædagoger gør status. Historiske årsager til en aktuel situation med mindre interesse for en eksperimenterende og improvisationspræget musikuddannelse betragtes. Den Meyer-Denkmann'ske pædagogiks grundlag i en udviklende vekselvirkning mellem "Hör, Seh-, Bewegungs- und Tastbereich" (p.32) betones. En musikalsk nyorientering der kreativt udnytter nutidens tekniske og mediemæssige muligheder anbefales.

f1.3/ Meyer-Denkmann, Gertrud: Körper - Gesten - Klänge. Improvisation, Interpretation und Komposition Neuer Musik am Klavier. Saarbrücken (PFAU-Verlag - Postfach 102314, D-66023 Saarbrücken), 1998. AUB.

En alternativ klaverskole og idébog for pianister som tager udgangspunkt i bevægelsen og brug af forskellige clusterformer mm. Kan bruges på mange niveauer og give inspiration selv til drevne pianister. Interpretationsforslag til musik især, men ikke udelukkende fra 50'erne og frem - af Cowell, Brown (December 1952), Stockhausen, Ustwolskaja, Cage, Kagel - desuden improvisationsforslag ud fra musik af mange yderligere komponister, blandt meget andet grafisk noteret musik af Barbera Heller og et særskilt afsnit om Weberns variationer op. 27. Et særligt kapitel behandler fluxus og klaveret. Mange notationseksempler både i bogen og i et anhang med løsblade. En anmeldelse hos Reich (1999;H4).

F2. DIV. SKRIFTER

f2/ Ford, Charles C.: "Free collective improvisation in higher education", British Journal of Music Education 12, 103-112, 1995.

God beskrivelse af undervisningspraksis i universitetskurser ved Thames Valley University. Eksempler på spilleoplæg fra studerende anføres in extenso. Forf. har udviklet en særlig evalueringspraksis, hvor de studerendes skriftlige kommentarer, ikke selve musikfremførelsen, bedømmes. Faget er for alle studerende på begynderniveau og legitimerer sig som sigtende på udvikling af personlige kommunikationsfærdigheder og samarbejdsevner. Forf. diskuterer desuden det klassiske paradox, som ligger i at friheden er frihed til at følge sit engagement på en opgaves præmisser.

f2/ Oliveros, Pauline: Software for people. Selected writings, 1963-80. Baltimore (Smith Publications), 1984.

Bla. om mandalaen brugt som en organiserende form som alternativ til trad. notation (s. 232f). Detaljeret kommentering af eget impr. oplæg "Teach yourself To Fly", en meditativ øvelse fra Oliveros (1974;F1.1) (s. 149f.).

f2/ Prevost, Eddie (ed.): The educative potential of improvised music. A report on the forum held at the Oval House, London on November 16th 1982, 1983 (Association of Improvising Musicians).

f2/ Reimers, Lennart (ed.): Kreativ musikundervisning. Stockholm (Edition Reimers AB), 1977.

God antologi om mange pædagoger (bla. Paynter, Murray Schafer, Friedemann, Meyer-Denkmann), giver overblik og smagsprøver.

f2/ Ritzel, Fred: "Dieser freche Blödsinn wird seit Jahren in den Schulen geduldet. Über Improvisation in der Musikpädagogik" i: Brinkmann, Reinhold(ed.): Improvisation und neue Musik. Acht Kongressreferate. Mainz (Schott), 1979. Del af serie: Veröff des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt, Bd. 20.AUB IMD.

Improvisation set i lyset af musikpædagogikkens historie, perioder gennemgås.

f2/ Runswick, Daryl: "Notes for improvisors", i: RIG notation. Manus, 1996.

Opfordrer til systematisk indøvelse af elementer men til kun at beholde det, der efterfølgende melder sig spontant: "PRACTISE your phrases, LINK and VARY them, LET GO go what you forget". Runswick underviser i komposition ved Trinity College i London.

f2/ Schaarschmidt, Helmut: Improvisation. Streitschrift für eine handlungsorientierte Methode der Musikerfahrung. Deinstedt (Kompost-Verlag), 1991.

Argumenter for improvisation i musikundervisningen og diskussion af metodiske, indlæringsmæssige grundlag.

f2/ Schwabe, Matthias: ""Du bist doch kein Klavierlehrer!". Improvisation im Klavierunterricht mit Kindern", ringgespräch über gruppenimprovisation LVII, Juni, 1993.

Improvisationsøvelser til klaverundervisning med børn.

f2/ Schwan, Alexander: Bidrag til art. "Improvisation" ("VI.5. Neue improvisatorische und improvisationsdpädagogische Ansätze seit den 1970er Jahren") i Die Musik in Geschichte und Gegenwart (Finscher, Ludwig ed.), Zweite, neubearbeitete Ausgabe. Kassel etc. (Bärenreiter + Metzler), 1996. HB AUB OUB.

Om den eksperimenterende-forskende musikpædagogik. Disk. af muligheder i interaktive MIDI/computer-systemer.

f2/ Schweizer, Klaus: "Grafische Musik für Spielmusikgruppen", Melos 2, 1971.

f2/ Skytte, Birthe (ed.): Rapport om Paynter-projektet. Et samarbejde mellem skolernes musikundervisning og et symfoniorkester, 1987.

f2/ Wijk, Jan-Inge: Ariadnes Tråd - om sammenhænge i uddannelsen af musikere. MS, (Det fynske Musikkonservatorium), 1994.

Omtale af div. historiske kilder. Diskussion af, hvad improvisation kunne bevirke i konservatoriesammenhæng.

F3. PÆDAGOGISKE VÆRKER, SAMLINGER HERAF OG SERIER

Se tillige Anonym (Schott Workshop;A2.2); Toft(1996;B2); Oliveros (1974;F1.1).

f3/ : Röda Serien,

Svensk pædagogisk forlagsserie. Nogle udgivelser er fælles med den tyske Rote Reihe (se denne).

f3/ : Music for Young Players. Wien (UE), 1970ff ca.

Pædagogisk serie. Nogle udgivelser er fælles med den tyske Rote Reihe (se denne). Nogle pædagogiske værker er kortfattede, som "sheet music".

f3/ Bakke, Ruth mfl: Åpent hav. Nordisk samtidsmusik for klaverelever på begynderstadiet. Oslo (Norsk Musikforlag), 1983?.

Enkelte anderledes noterede stykker.

f3/ Blasl, Franz og Stricz, Eric (ed.): Rote Reihe. (Universal Edition), 1970ff, ca.

Stor pædagogisk forlagsserie med både enkelte værker, ofte meget udarbejdede, og hele bøger.

f3/ Bojé, Harald: Klavierschule. 1: für Anfänger mit einem Anhang von Hans Kann. Graphik: Michael Vetter und Ingeborg Vaas. 2: Klavierschule fåur Fortgeschrittene. 3: Lehrerheft. Wine (UE 20701 - 20702 - 20703), 1982. Del af serie: Wiener Instrumentalshulen.

f3/ Braun, Gerhard: Querflöten-Schule. Wien (UE), 1983. Del af serie: Wiener Instrumentalschulen.

f3/ Böchle, Roland (ed.) - Böchle, Roland; Frisius, Rudolf; Günther, Ulrich (Beratung und Mitarbeit): Wiener Instrumentalschulen,

Se de enkelte entries: Bojé, Siegert, Mathez, Braun. Ihvertfald de 3 førstnævnte integrerer anderledes notation i fremstillingen.

f3/ Karkoschka, Erhard: Komponiere Selbst! Ein Baukasten aus Klang- Zeit, Raum- und Bewegungselementen. UE 20032, 1972. Del af serie: Rote Reihe nr. 32.LOGOS.

f3/ Mathez, Jean-Pierre: Trompetenschule 1-3. Wien (UE 20601, 20602, 20603 (Deutsch)/ UE 20611, 20612, 20613 (English) / UE 20621 - 20622 - 20623 (Francais), 1976. Del af serie: Wiener Instrumentalschulen.SB.

f3/ Pedersen, Gunner Møller: Sammen. Edition Egtved, 1995.

Pædgogisk værk for 4 grupper med sten/glas/træ/metal.

f3/ Siegert, Hans Chr.: Violinschule. Wien (UE 20661 - 20662 - 20663), 1986. Del af serie: Wiener Instrumentalschulen.

Udgaver på engelsk, tysk, fransk. Fra Vorwort S.3: "Der Schüler soll nicht nur lernen, notierte Musik zu lesen und abzuspielen, sondern auch selbsterfundene Musik zu notieren. Deshalb werden Notationsformen (z.B. graphische Notation) verwendet, die der Schüler lesen und schreiben kann, bevor er alle Einzelheiten der traditionellen Notenschrift kennt".

APPENDIX G. DIV. SKRIFTER OM IMPROVISATIONSMUSIK.

BASIS FOR DENNE LISTE: Div. indsamlede oplysninger og materialer siden 1971. Gennemgang af adskillige bibliografier i artikler og bøger. Tidsskrifthold af bla. Musics, Dansk Musiktidsskrift, MusikTexte, Resonance, Gränslöst. - Forskningsophold i Logos Archives, Gent, sommer 1997. Udvalget af komponister som har deres egen kategori er begrænset til Stockhausen, Zorn Brown og Wolff, som alle er fremtrædende repræsentanter for kompositionsformer med plads til improvisation.

MULIGE VIDERE SKRIDT TIL UDVIDELSE:

Personlige besøg/forskningsophold hos udvalgte specialister/på udvalgte biblioteker/forlag.

G1.1 OVERSIGTSMÆSSIGE OG GENERELT HISTORISKE SKRIFTER.

g1.1/ Bailey, Derek: Improvisation. Its Nature and practice in Music. Dorchester (The Brit. Libr. Nat. Sound Arch.), 1992. AUM AUB OUB SB.

God belysning af improvisationen i mange forskellige musikformer - indisk musik, barok, jazz, rock, ny kompositionsmusik, fri improvisation (bla. Baileys egne grupper, Joseph Holbrooke og Spontaneous Music Ensemble, samt Alterations, AMM og festivalen Company Week). Udmærkede diskussioner af improvisationens væsen, også i fri improvisation. God dokumentation med interviews af mange forskellige slags musikere - og en helt usædvanlig gennemarbejdet og læseværdig sammenstilling af interviewbaseret materiale. Bailey har, som han selv siger i forordet, bestræbt sig på at lade det karakteristiske stå frem i de forskellige musikformer. Desuden giver afsnit om generelle temaer som bla. publikum, improvisation i komponeret musik, solospil (form diskuteres i et indskud heri) og pædagogisk praksis prægnante sammenstillinger og kommentarer. Et begrebspar fra bogen som er blevet alment kendt er "idiomatisk/ikke-idiomatisk" musik - mens den idiomatiske musiker identificerer sig med idiomet, fx. "at spille jazz", søger den ikke-idiomatisk orienterede musiker netop mod friheden hinsides sådanne idiomer. En anden skelnen, der tager noget karakteristisk hos musikere på kornet, er mellem "instrumentalist/anti-instrumentalist" - mens instrumentalisten ser instrumentet som sin bedste ven, søger anti-instrumentalisten mod uafhængighed fra den traditionelle bundethed til et bestemt instrument. Bogen er rimelig læselig og tilgængelig. Der findes også udgaver på tysk (Improvisation. Kunst ohne Werk), hollandsk, fransk, italiensk og japansk. - Resume af Baileys tankegange i Søegaard og Sørensen (1987;H4).

g1.1/ Belgrad, Daniel: The Culture of Spontaneity. Improvisation and the arts in postwar America. London/Chicago (The University of Chicago Press), 1998.

Kan supplere Hamm (1975;G1.1) - ganske vist er forfatterens eksempler ang. musik af ældre dato end Hamms (!), men be-boppen medtages her, forudsætninger som surrealisme, eksistentialisme og Jungs psykologi nævnes, og gestaltterapiens samfundskritiske rolle og betydning som inspirator i kunstverdenen betragtes.

g1.1/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Improvisation i kompositionsmusikken efter 1945". Dansk Musiktidsskrift 1,, 1975.

Notations-eksempler diskuteres. Mit syn på det historiske er blevet mindre begrænset til det europæiske siden

g1.1/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Improvisation i kompositionsmusikken efter 2. verdenskrig. MS (konferens-afløsningsopgave), 1976.

Om baggrund i nye form-og værkbegreber. Psykologisk ekskurs om kreativitetsbegrebet. Historisk ekskurs med referat af Ferand. Sammenlignende betragtninger med andre, samtidige musiktraditioner. Systematisk betragtning af en række variable værker/improvisationsoplæg. Analyser af frie improvisationer. Bibliografi.

g1.1/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Improvisation - nu og før", Dansk Musiktidsskrift 6, s. 230-233, 1994/95. AUB NJMK.

Historiske betragtninger om improvisationsmusikkens udvikling især siden 70-erne.

g1.1/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Ny musik og improvisation", Musica Nova forår 95, programbog. København, 1995. (Se grøn mappe i AUM).

Betragtninger om at lytte til improviseret musik, om ny musik og dens notation, om improvisationsgrupper samt æstetik og filosofi. Se tilige rettelsesblad i efterårets programbog, samme år.

g1.1/ Couldry, Nick: Turning the musical table. Improvisation in Britain 1965-1990. Basingstoke, Hampshire, 1995. Del af serie: Rubberneck nr. 19.

Historiske og systematiske betragtninger. Sidstnævnte handler bla. om hvad forf. kalder "parallel voices" contra "group voice" - fremgangsmåderne. Den første lader hvert instrument følge sin egen individuelle linje, som kan være virtuost præget. Den sidstnævnte er kollektivt præget - "As gestures succeed or overlap each other, the aim is to achieve a completely natural flow WITHOUT relying on one or more players appearing to drive it forward individually" (p.9). En spillemåde, der er karakteristisk for en del engelsk improviseret musik og som har en klar parallel til den "punktuelle" kunstmusik fra 50-erne, tilsyneladende uden at man kan finde direkte påvirkninger. "Virtuosity" er et andet tema - forfatteren opregner hertil a) extended techniques; b) anti-virtuoso approach (fx. brug af legetøj som udelukker sofistikeret spil); c) discoveries (fx. John Russell som gnubber guitaren med en våd finger); d) invention of new instruments. Et gammelt aspekt ved musik, som netop synes at spille en rolle i improvisationsmusikken i nye iklædninger.

Der sluttes af med betragtninger om kompositionens krise, det undertiden intrikate forhold mellem komposition og improvisation og i"improvisation's virtues" som nedbrydende den hierakiske facon. Bogen går i sine diskussioner grundigt ind på en lang række konkrete indspilninger og er en uvurderlig kilde til diskografisk stof. Den bringer også interessante ideer frem af generel vigtighed, selvom righoldigheden af forfatterens associationer undertiden synes at være større end konsistensen i behandlingen af de valgte temaer.

g1.1/ Dean, Roger T.: New Structures in Jazz and Improvised Music since 1960. Melksham, Wilks (Open University Press), 1992. AUB OUB.

Betragtninger af flere slags improvisationsformer inkl. komposition for improvisation, nye instrumentteknikker og et udvalg af optagelser.

Afsnittet med den noget forvirrende og ikke nærmere forklarede overskrift "Extra-musical symbols and instructions for improvisation" har information om og betragtninger af bla. "instructional scores", hvor verbal beskrivelse if. forfatteren spiller en vigtig rolle. Det hedder: "The composer's ability to influence improvisation went beyond that in notated composition, since they could in principle interact with the improvising process and its procedures instead of simply providing musical material for improvisation" (p.74). Kategorien "instructional scores" kan ses som et interessant forsøg på at differentiere. Men at forf. indordner såvel Oliveros (1974;F1.1) som Stockhausen (1968;A1) under dem, som specificerer resultater mere end processerne der leder hertil, forekommer uforståeligt; ligeledes savnes dokumentation for den tese, at "instructional scores" er blevet almindeligere siden 1975 - i Dean (1989;F1.1) som forf. henviser til, er samtlige exx. fra før 1975 (!).

Forf. er både engageret og vidende og kommer med sit praktiske kendskab til emnet både vidt omkring og nær på mange ting, men skarpe iagttagelser og tanker kan veksle uformidlet med løse påstande og spring i diskussionerne der gør dem usammenhængende, trods den erklærede hensigt (p.vi) om at være en "systematic analysis (perhaps the first) of changes in the nature and structure of improvised music between 1960 and around 1985". Forfatteren står stærkere med at beskrive detaljer end udviklinger og generelle sammenhænge, er i højere grad praktiker end teoretiker - cf. Dean (1989;F1.1).

Bogen indeholder tildels meget righoldige referencelister: 157 bøger og artikler, 16 noder, 139 optagelser og film.

g1.1/ Fell, Simon H.: "Report on the Composition of Improvised Music No. 4", Rubberneck 28, 1999?.

Indeholder en væsentlig diskussion af krav til komposition for improviserende musikere. Fell opstiller her en skelnen mellem "invasive" og "non-invasive". Om "invasive" hedder det: "by this I mean a scheme or structure which requires the musicians to divide their attention between improvising and some other activity (watching the conductor, reading music, throwing sponges around(!) etc)." Sidstnævnte karakteriseres således: "my definition of non-invasive would be those methods which seek to define very general principles, such as who might play when, a very general description of the type of material to be explored (either verbal or notated) or an indication of the mood/atmosphere which the piece might seek to generate (without specific musical instructions). The essential point of non-invasive structures is that the musicians should feel sufficiently unencumbered that they can improvise sensitively, creatively and effectively." Part 1,2,3 var tidligere publiceret i Rubberneck nr. 15, 17 og 24.

g1.1/ Feisst, Sabine: Der Begriff 'Improvisation' in der neuen Musik (Diss., Berlin, Freie Universität 1995). Sinzig (Studio, Verlag Schewe), 1997. Del af serie: Berliner Musik Studien 14.SB IMD AUB.

Bogen for dem, der seriøst søger information om improvisationens rolle i ny musik med klassisk baggrund! Mens generelle musikhistoriebøger tvinges til generaliseringer og stærk selektivitet, giver denne specialfremstilling sammenhængende information on en repræsentativ række komponister og værker, med et væld af omtaler af selve værkerne og dertil knyttede tekster. Værkomtalerne ledsages af nyttige illustrationer.

Et indledende afsnit, "Die Heterogenität des Begriffs Improvisation bei Cage, Boulez und Stockhausen" viser straks, hvor forskelligt begrebet improvisation kan opfates - og hvordan Cage og Boulez der ellers er kendte som modstandere af improvisation, i bestemte værker alligevel har arbejdet hermed og selv brugt betegnelsen. Improvisationsgrupper nævnes også her. Det omtales tillige, hvordan begreberne aleatorik og åben form af nogle forfattere er set som udtryk for en tendens, som begrebet improvisation også har del i.

Dette er undertiden blevet misforstået derhen, at begreberne (inkl. indetermination) står for noget nær det samme. I virkeligheden kan de meget vel også stå i modsætning til hinanden, de er opstået i forskellige kontekster og beskriver forskellige metoder og holdninger.

Efter afsnittet "Improvisation, Komposition und Werk" der refererer teoretiske diskussioner omkring værkbegrebet, følger det vigtige "Begriff und Sache der Improvisation im Kontext" på 148 sider. Det har fyldige underafsnit om: "Indetermination", "Aleatorik", "Offene Form", "Experimentelle Musik" samt "Minimale, meditative und intuitive Musik" - musikhistoriske nøglebegreber, hvorfra konkrete manifestationer sammen med evt. erklærede holdninger hos komponisterne belyser improvisationsbegrebet og improvisationspraksis i den ny musik. Man kan sige, at improvisationsbegrebet kun sjældent bruges af komponisterne uden forbehold når talen er om værker og deres udførelse, men der er på stærkt differentierede måder tale om frihed i udførelsen.

I bogens righoldige eksempelmateriale citeres spilleoplæg af Cage, Feldman, Wolff (bla. Edges in extenso med alle forklaringer), Boulez, Lutoslawski, Evangelisti, Brown, Andre Boucourechliev, Haubenstock-Ramati, Cardew, Rzewski, Alvin Curran, Rzewski, Rich. Teitelbaum, Alvin Lucier, La Monte Young, Terry Riley, Oliveros, Stockhausen og Gunther Schuller.

Endelig indeholder bogen også en fyldig bogliste bla. med en række skrifter som ikke er nævnt i denne afhandling. En særlig specialitet er forekomsten af italienske kilder foruden engelske og tyske. En særlig liste over forfatterens telefonsamtaler med og breve fra autorer viser 22 entries.

Anmeldelse i Scheib (2000;H4).

g1.1/ Ferand, Ernst: Die Improvisation in der Musik. Eine entwicklungsgeschichtliche und psychologische Untersuchung, 1938. KB OUB SB.

Ferand gennemgår grundigt improvisationens rolle i vestlig klasisk musik, herunder meget stof der ikke er særlig alment kendt.

g1.1/ Ferand, Ernst: Die improvisation in Beispielen aus 9 Jahrhunderten abendländischer Musik. Köln, 1956. OUB.

Eksempelsamling.

g1.1/ Ferand, Ernst: "Improvisation", Die Musik in Geschichte und Gegenwart (Lexikon), 1957. DKDM NJMK AEST MKAR KB.

Ferand gennemgår detaljeret improvisationens rolle i vestlig klasisk musik og diskuterer den teoretisk.

g1.1/ Frisius, Rudolf: Bidrag til art. "Improvisation" (bla. om improv. og improv.pæd. i 1900-tallet) i Die Musik in Geschichte und Gegenwart (Finscher, Ludwig ed.), Zweite, neubearbeitete Ausgabe. Kassel etc. (Bärenreiter + Metzler), 1996. HB AUB OUB MKAR MVAR KB.

Godt referat af udviklingen, især i sammenhæng med udvikling af notationsformer.

g1.1/ Goldstein, Halina og Korgaard, Peter: Improvisation og frigørelse i det 20. århundredes kunstmusik og jazz. Projektopgave, Århus Universitet, 1994. AUM AUB.

Historiske gennemgange af improvisation i kunstmusik og jazz samt "det 3.felt". Kap. "improvisationsfænomener" behandler bla. forskellige former for rammer og fri improvisation i forskellige genrer. God og klar terminologi - således deles der inden for kunstmusik op i (forfatternes egne benævnelser) "komposition med fleksibel formdannelse", "komposition med enkelte fleksible parametre", "proceskomposition" (kompositionen er regel-beskrivende) og "idé-komposition" (en overordnet idé beskrives) - alle eksemplificerede. Termen "fritstående improvisation" er også værd at lægge mærke til. God sammenfatning tilsidst.

g1.1/ Hamm, Charles E.: "Changing Patterns in Society and Music: The U.S. since World War II", Hamm, Charles; Nettl, Bruno; Byrnside, R. (ed.): Contemporary Music and Music Cultures. Englewood Cliffs, N.J., 1975.

Giver vigtig historisk information om non-konformitet som en modstrømning til den officielle kultur i USA der indebar individualisme, "to do one's own thing" og kritik af den herskende fremskridtstro. John Cage og Ornette Colemans free jazz nævnes som eksempler.

g1.1/ Hansen, Finn Egeland: Forelæsning om improvisation historisk set, Nordjysk Musikkonservatorium 21/3, 1996.

g1.1/ Irgens-Møller, Christer: "Improvisational music in Denmark", The 1st Festival of Scandinavian Improvisation Copenhagen 1995 (ed. Poulsen, Hasse), 1995. T LOGOS AUB.

g1.1/ Jost, Ekkehard: Europas Jazz 1960-80. Frankfurt/M (Fischer Taschenbuch), 1987. AUB KB.

God opslagsbog med lange artikler om en lang række vigtige figurer i den improviserede musiks historie især med baggrund i jazzen - i Tyskland, Storbritannien, Holland og Frankrig.

g1.1/ Landolt, Patrik: "Ein Blick in die "Fichen". Die Schweizer Szene im Jahr des Jubiläums", Landolt, Patrik; Wyss, Ruedi (ed.): Die lachenden Aussenseiter. Musikerinnen und Musiker zwischen Jazz, Rock und neuer Musik. Die 80er und 90er Jahre. Ein Buch der Wochenzeitung (WOZ) im Rotpunktverlag. Zürich (Rotpunktverlag), 1993.

Se desuden Landolt (1993;G1.1).

g1.1/ Landolt, Patrik; Wyss, Ruedi (ed.): Die lachenden Aussenseiter. Musikerinnen und Musiker zwischen Jazz, Rock und neuer Musik. Die 80er und 90er Jahre. Ein Buch der Wochenzeitung (WOZ) im Rotpunktverlag. Zürich (Rotpunktverlag), 1993.

En samling af artikler fra de schweiziske tidsskrifter Wochenzeitung og Taktloszeitung (udg. i forb.m. en årlig musikfestival).

De fleste artikler er interviewbaserede og omhandler: Fred Frith; David Moss; Eugene Chadbourne; Stephan Wittwer; Diamanda Galas; Derek Beilay; Peter Brötzmann; Willem Breuker und sein kollektiv; AMM; Barry Guy; Günter "Baby" Sommer; Irene Schweizers Quintett "Taktlos"; Heiner Goebbels; Karen Borca; Cecil Taylor; Ornette Coleman; Marilyn Crispell; Diedre Murray + Elliot Sharp; John Zorn; Maggie Nicols + Irene Schweizer; Shelley Hirsch; Joelle Leandre; Co Streiff; Lindsay Cooper.

Div. artikler af Peter Kraut; Heiner Goebbels; Bert Noglik; Patrik Landolt; Werner Lüdi; Rosmarie A. Meier; Lindsay Cooper.

En særlig specialitet er en serie portrætfotos af høj kvalitet ved Leonard Mühlheim af Han Bennik, Derek Bailey, Steve Beresford, Alterations mfl.

Desuden en fortegnelse over Taktlos-festivaller 1984-93 - samt små diskografier. Disse er ofte af lidt ældre dato i forhold til bogens udgivelsesår. Ud over de allerede nævnte, som der er interviewstof om, omhandler de imidlertid følgende navne: Conrad Bauer; Johannes Bauer; Steve Beresford; Anthony Braxton; Rüdiger Carl; Tom Cora; Lol Coxhill; Jacques Demierre; Dietmer Diesner; Pierre Favre; Mich Gerber; God; Barry Guy; Wädi Gysi; Shelley Hirsch; Fred van Hove; Sven-Åke Johansson; Hans Koch; Peter Kowald; Steve Lacy; George Lewis; Paul Leves; Werner Lüdi; Rene Lussier; Radu Malfatti; Chr. Marclay; Misha Mengelberg; Phil Minton; Lawrence Butch Morris; Larry Ochs; Evan Parker; William Parker; Barre Phillips; Eddie Prevost; Hans Reiche; Jon Rose; Keith Rowe; Paul Rutherford; Alexander von Schlippenbach; Martin Schütz; Louis Sclavis; Alan Tomlinson; Phil Wachsman; Trevor Watts; Stephan Wittwer.

g1.1/ Levaillant, Denis: L'Improvisation Musicale. Biarritz, Editions Jean-Claude Lattès, 1981. Del af serie: Musiques et Musiciens.LOGOS.

Interview med en lang række musikere. Bl.m.a. omtale af New Phonic Art og interview med Vinko Globokar, hvori erfaringer med "Correspondances" (1969) omtales - omtales tilsyneladende ikke direkte i andre kilder, men vigtig for forståelse af Globokars holdninger. For Globokar demonstrerede erfaringen hermed, at musikere kan have en stærk trang til selv at sætte præmisserne for improvisationen og at komponisten kan komme til kort i forsøg på at vækkr improvisationen til live inden for et værk. Globokar komponerede ingen improvisations-åbne værker herefter, men praktiserede fri improvisation og udgav improvisationsøvelser.

Bogen indeholder desuden et vigtigt afsnit om parametrenes ligeberettigelse i frit improviseret musik, bla. med begrebet "un fait sonore brut", det "musikalske råfænomen" som den egentlige genstand for den serielle tanke, der med et udvidet begrebsapparat befriede musiktænkningen fra kun at foregå i tonehøjdernes og varighedernes få og konventionelt inddelte dimensioner.

g1.1/ Millroth, Thomas: "Sweden", The 1st Festival of Scandinavian Improvisation Copenhagen 1995 (ed. Poulsen, Hasse), 1995. T LOGOS AUB.

g1.1/ Müller, Hermann-Christoph: Zur Theorie und Praxis indeterminierter Musik. Aufführungspraxis zwischen Experiment und Improvisation. Regensburg (Gustav Bosse Verlag), 1994. Del af serie: Kölner Beiträge zur Musikforschung (Niemöller, Klaus Wolfgang ed.) Band 179.SB IMD AUB.

Forf. påviser, hvordan emnet opførelsespraksis i indetermineret musik i tidligere litteratur ikke har fået en tilstrækkelig grundig behandling (Boehmer, Nyman). Improvisation omtales bla. som en praksis der både kan ses som innovativ (jvf. ricercare mv. tidligere i musikhistorien og Franco Evangelistis syn) og som regressiv (Boulez). Kollektivimprovisation omtales særligt; dens forudsætningsløshed er blevet bedømt som hhv. svaghed (mangel på referencer) og styrke (mulighed for re-organisation af musikken). Desuden omtales gruppers sammensætning, brug af grafisk notation og verbal notation. For begge de to sidste gælder, at såvel "regulative" som "suggestive" arter findes. Bogen fremlægger analyser af Cage: Variations I - Wolff: In Between Pieces for Three Players - Stockhausen: Prozession - Earle Brown: Folio. December 1952. Analyserne er detaljerede og flerleddede og inkluderer special-afsnit med særlige notationsanalyser og transskriptioner. Set ud fra opførelsespraksis er Cage-opførelser karakteristiske ved de udøvendes isolation i forhold til hinanden, noget der netop skal garantere klangens frigørelse, men som også kan betragtes som en svaghed. Wolff karakteriseres heroverfor, ikke overraskende, ved sin betoning af det kommunikative - imidlertid præciseret derhen at anticiperingen af de andres reaktioner spiller en særlig rolle for at kunne udføre kompositionen, noget der kan ses som strategisk grundlæggende for kommunikation. Om Stockhausens Prozession konkluderes at den lægger op til en improvisation af klanglige processer, som forholder sig til improvisationens nærliggende organiske karakter hvor en række øjeblikke går kontinuerligt over i hinanden. Browns December 1952 bliver detaljeret og karakteriseret gennem betragtning af dets forudsætninger og systematiske kompositionsmåde og gennem referat af opførelsesanvisningen og betragtning af de åbne rammer for fortolkningen. Et alsidigt stykke som if. forfatteren kan føre både til en udarbejdelse a la Cage og til improvisatoriske udfoldelser, der præges stærkt af musikerne. - Afsluttende siges, at det er inadækvat kun at se indetermineret musik ud fra kompositionsmetode eller ud fra receptionen. Kun når opførelsespraksis medtages bliver det klart at der er tale om at interpretationen overlapper det område, der også er kompositionens. (Kuriøst nok kom ideen til arbejdet af lyst til at betragte musikken fra en lytters synsvinkel, som det nævnes i forordet!) Hermed lægges op til en ny praksis, hvor musikkens eksistens i højere grad er bundet til personerne, som det også kommer til udtryk i composer-performer grupper. - (En kritisk note om analysen af December 1952 med Gruppen for Intuitiv Musik hvor jeg selv spillede med: der har ikke været tale om direkte verbale aftaler i gruppen, som forfatteren mener. Transskriptionen giver et forgrovet billede bla. af den faktiske rytmiske og tonale kompleksitet). - Anmeldelse i Scheib (2000;H4).

g1.1/ Noglik, Bert: "Aktuelle Aspekte der Identität von Jazz und "improvisierter Musik" in Europa: differenziertes Selbstverständnis und Internationalisierung", Jazzforschung/Jazz research 19, 1987. KB.

Kan ses som forløber for Noglik (1990;G1.1). Om den improviserede musiks emancipation fra jazzen og en situation med relativt "jazznære" og "jazzfjerne" musikformer. Forf. antyder, at et tilsvarende afsæt fra rockmusikken er sket, tydeligst i England hvor rockmusikken har stærkest fodfæste.

g1.1/ Noglik, Bert: "Improvisation als kulturelle Herausforderung. Zu Spielhaltungen, Specifika der Rezeption und zur sozialen Relevanz frei improvisierter Musik", i Fähndrich, Walter (ed.): Improvisation. 10 Beiträge (Beretning fra int. kongres om fri improvisation og improvisation som holdning, Luzern 1990). Winterthur (Amadeus Verlag), 1990. AUB OUB.

Vigtig artikel, der efterviser den europæiske og engelske jazzmusiks betydning for improvisationsmusikken og ridser nogle umiddelbare, væsentlige historiske forudsætninger op. Desuden diskuteres bla. spørgsmål om selvfremstilling hos musikeren, lyttekvaliteter og modsætningen mellem at have og at være - med referencer godt rundt omkring til div. musikercitater.

Artiklen er skrevet på grundlag af et foredrag holdt ved kongressen. Mundtligt blev ved den lejlighed fremført den djærve og godt sammenfattende tese, at det "klangforskende" i improviseret musik stammer fra den komponerede ny musik, det "interaktive" fra jazzen.

g1.1/ Noglik, Bert: Klangspuren (1990). Frankfurt (Fischer Sachbuch), 1992. KB AUM AUB.

Bla. kap. "Selbstfindung und Öffnung. Von der Suche nach einer europäischen Identität improvisierter Musik", "Ströme unter der Oberfläche. Vom Fortwirken der musikalischen Moderne in der europäischen Improvisationsmusik" og "Horizontverschiebungen. Über die Bewegung der Begriffe und die Prozesse des Hörens". - Anm. ved Tozzi (2000;H4).

g1.1/ Noglik, Bert: "Selbstfindung und Öffnung. Improvisierte Musik in Europa", Landolt, Patrik og Wyss, Ruedi (ed.): Die lachenden Aussenseiter. Musikerinnen und Musiker zwischen Jazz, Rock und neuer Musik. Die 80er und 90er Jahre. Ein Buch der Wochenzeitung (WOZ) im Rotpunktverlag. Zürich (Rotpunktverlag), 1993.

Forsøg på overblik over den frit improviserede musiks forhold til jazz, rock og folkemusikalske traditioner.

g1.1/ Poulsen, Hasse: "Dette er ny musik", Dansk Musik Tidsskrift 6, 1997/98.

Om improviseret musik som fornyende, over for en generel stivnen inden for ny musik. I improvisationsmusikken fastholdes en nutidig, kompleks situation, hvor det er en konstant udfordring at levendegøre musikkens elementer over for skiftende situationer, i en kollektiv sammenhæng og over for publikum. Der inddrages et mere varieret instrumentarium; kropslig og tankemæssig musik mødes mere; værkbegrebet ophæves i praksis idet den enkelte manifestation tydeligere bliver "nedslag i en proces", og komponistens ensidigt ledende rolle erstattes af samarbejde. - Den indvending nogle har fremført imod improvisationsmusikken, at den mangler formmæssig variation, imødegås med at form kun er et element blandt mange og med, at formmæssig variation som alt andet også kan opøves af musikeren.

g1.1/ Stendahl, Bjørn: "From a good memory to freebag. Improvisation in Norway", The 1st Festival of Scandinavian Improvisation Copenhagen 1995 (ed. Poulsen, Hasse), 1995. T LOGOS AUB.

g1.1/ Wallenius, Jarmo: "Finnish improvised Music", The 1st Festival of Scandinavian Improvisation Copenhagen 1995 (ed. Poulsen, Hasse), 1995. LOGOS AUB.

g1.1/ Wilson, Peter Niklas: Hear & Now. Hofheim (Wolke Verlag), 1999. AUB.

Indeholder en del med tematiske essays og en del med interview og portrætter. Den tematiske del belyser den improviserede musiks opførelsespraksis fra en række væsentlige vinkler. Åbne notationer behandles således i både kapitel 6 (om improvisation og billedkunst) og 7 ("Sprach-Spiele: improvisatorische Regelsysteme", Wolff, Zorn og dirigeret improvisation). Rundt om i bogen er (anonymt) aftrykt mange eksempler på (især u-publicerede) grafiske oplæg. Instrumentale og elektroniske teknikker behandles også. Begrebet "heuristisk dialog", om den improviserede musiks væsen, diskuteres videre ud fra Eddie Prèvost. Essayet Wilson (1998;G5) genoptrykkes. - Interview- og portræt-delen handler om Derek Bailey (2 interviews), Evan Parker, AMM (Keith Rowe), Tony Oxley, Alexander von Schlippenbach, Misha Mengelberg; Paul Bley, Malcom Goldstein, Joe+Mat Maneri, Bob Ostertag, Ernst Reijseger, Werner Dafeldecker, Uli Fussenegger og Burkhard Stangl.

Anmeldelse i Scheib (2000;H4).

G1.2 TIDSSKRIFTER, SPECIALISEREDE

Se tillige Thomas (1998;H2.1).

g1.2/ The improvisor. Vol I-XI, -1996. AUB.

Amerikansk tidsskrift med artikler (også ikke-interviews!) og anmeldelser. Er siden 1996 fortsat elektronisk, omend foreløbig mest med anmeldelser og kalender - se J1.1.

g1.2/ Rubberneck, 1985-2000.

Tidsskrift, engelsk, udg. i Basingstoke, Hampshire. Udkommer 2 gange årligt. Artiklerne er især interview-baserede. Fra april 2000 fortsat i sin helhed på internet: www.btinternet.com/~rubberneck/

g1.2/ Ringgespräch über Gruppenimprovisation, 1964-. AUB.

Udgives af foreningen Ring für Gruppenimprovisation, som historisk startede som en kreds omkring pædagogen Lilli Friedemann. Tidsskriftet kom tidligere 1-2 gange om året, nu 1 gang og har begrænsede ressourcer, men kommer godt omkring mange emner med artikler, anmeldelser mm.

g1.2/ Musics, 1975-1980. LOGOS BRIT.LIBR.

Tidsskrift omkring London Musician's Collective. Meddelelser, anmeldelser, koncertkalendere, artikler der bla. afspejler miljø- og kontekst-interessen. Ialt udkom 23 numre. Væsentligt tids-dokument.

g1.2/ Resonance. Published by London Musician's Collective. Fra vol. 5 med CD, 1992-. BRIT.LIBR LOGOS.

Tidsskrift for improviseret og eksperimenterende musik. Udkommer ca. 1 gang årligt.

g1.2/ Improjazz, 1993-.

Fransk, if. Peter Stubley's hjemmeside (se appendix J) med vægt især på improviseret musik. Udkommer 10 gange årligt.

g1.2/ Gränslöst. Magasin för samtida musik, 1995-2000.

Svensk tidsskrift generelt om ny musik - improvisationsmusik behandles grundigt. Udkom 4 gange årligt. Meget fyldig afdeling med cd-anmeldelser.

g1.2/ Hurly Burly, 1997-2001.

Spansk tidsskrift udg. af CEDI (Centro de Encuentro para el Desarollo de la Improvisacion / Center of Encounter for the Development of Improvisation). Fra nr. 5 to-sproget - indholdet også på engelsk. Fra nr. 4 med CD. Til 1998 er meget stof taget fra det engelske Resonance. Fra 1999 spiller CD-anmeldelser en stigende rolle. Fra nr. 17, 2001 kun på internet: http://hurlyburly.cjb.net/

G1.3 TIDSSKRIFTER, MERE GENERELLE

Denne kategori lader sig efter sagens natur ikke skarpt afgrænse.

Se tillige Landolt (1993;G2.1) om Wochenzeitung og Taktloszeitung; Thomas (1998;H2.1).

g1.3/ Avant, 1997-.

Engelsk. Undertitel: Jazz, improvised and contemporary classical music.

g1.3/ : Cadence. The Review of jazz & blues: creative improvised music, 1974-.

Udgives månedligt. Bringer interviews og anmeldelser af bøger og CDer. Distribuerer også og anmelder en del af disse. Kataloget sorteres forskelligt i de forskellige udgaver. www.cadencebuilding.com.

g1.3/ : Jazzlive, 1983-.

Østrigsk. Undertitel: musikalische Grenzüberschreitungen. Udgives adskillige gange om året. Mange anmeldelser, også af improviseret musik. Internet: www.onstage.at/jazzlive.

g1.3/ Neue Zeitschrift für Musik, 1834-.

Dette etablerede tyske tidsskrift, grundlagt af Robert Schumann, begyndte i 1999 at omtale improviseret musik i artikler og anmeldelser, i sammenhæng med at Peter Niklas Wilson optrådte i spalterne.

g1.3/ CODA Magazine, 1958-. AUB.

Canadisk. Kalder sig "The Journal of Jazz and Improvised Music since 1958". Udkommer 6 gange omåret. Hjemmeside: http://mars.ark.com/~codawest/ - E-mail: codawest@mars.ark.com. Regelmæssige CD-anmeldelser, samlet under temaer. Improviseret musik er en forholdsvis lille del af tidsskriftets interessefelt.

g1.3/ Microphone, 1972.

Nævnes af Small (1996;H4). Nævnes i Toop (1993;G1.2) som havende 7 numre mellem februar og september, udg. af Nigel Rollings, som organ for The Musician's Co-op, en gruppering af jazzmusikere der forudgik London Musician's Collective. Bailey (1992;G1.1) citerer fra en artikel.

g1.3/ The Wire, 1982-.

Stort og kendt engelsk tidsskrift. Udkommer månedligt. Undertitel if. en reklame fra 2001: Adventures in Modern Music. En tidligere undertitel: Jazz, improvised music and....

g1.3/ Signal to noise. The journal of improvised & experimental music, 1997.

4 numre årligt.

G2.1 DOKUMENTATION, RAPPORT OG DISKUSSION OM BESTEMTE IMPROVISATORER, GRUPPER, VÆRKER, BEGIVENHEDER, TENDENSER

Se tillige Nyman (a2.2); Raes (1973;A2.2); Wilson (G3); Gulda (1971;G3); Dahlhaus (1973;G3 og 1979;G3).

g2.1/ musique en jeu. Temanummer "sur l'improvisation, le concert", mars, 1972.

Se tillige herfra Globokar(1972;G1.2) og Andréani (1972;G4).

g2.1/ Anonym: "Minutes of LMC General Meeting 6. October", 1981.

Vidner om bestræbelser for yderligere bredt samarbejde med flere slags musik mm. for at bevare spillestedet i Gloucester Avenue (som fandtes til 1987 eller senere). Fra London Musician's Collective's hjemmeside - se kategori J1.1.

g2.1/ Asplund, Christian: Frederic Rzewski and Spontaneous Political Music", Perspectives of New Music 33:1-2 (Winter - Summer), 1995.

Kommentarer bla. til det tekstnoterede stykke Spacecraft (1967 - kan fås gennem forlaget Adesso, se Steinauer mfl.(1995;H1.2.1)) - der ses som en model for kollektiv handlen og i konteksten af Rzewski's politiske musiksyn.

g2.1/ Bachmann, Claus-Henning: "Theorie und Praxis improvisierter Musik. Über ein musikalisches Phänomen der Gegenwart", Neue Zeitschrift für Musik 10, 1971.

Bl.a. om aktuelle tendenser hos Nuova Consonanza, Globokar, Cardew + Rzewski. Tillige aftrykt i Musik und Bildung 5, 1973.

g2.1/ Bell, Clive: "The LMC. An Overdue Review", 3. April, 1987.

Om LMC's grundlæggelse og begivenheder på eget koncertsted gennem tiderne. Fra London Musician's Collective's hjemmeside, se J1.1.

g2.1/ Bell, Clive (ed.): LMC...the first 25 years. Resonance 8:2 + 9:1 (double issue, with double CD), temanummer om London Musicians' Collective, 2000. LOGOS BRIT.LIBR.

LMC har afholdt flere tusinde koncerter, udgivet tidsskrifter og involveret størstedelen af miljøet for improviseret musik i London - som det største af sin slags. I dette nummer lægges så mange og så fyldige brikker til en beskrivelse af dets historie, at det giver et historisk billede i antydninger, gennem "Gloucester Avenue"-perioden 1977-1988, "mellemperioden" inden 1992, og endelig tiden derefter, hvor en reorganisering skete og store arrangementer fandt sted.

Clive Bell "A brief history of the LMC" følger udviklingen fra starten fra forløberen "Musicians' Cooperative" (fra 1971, forbindelse med Little Theatre Club). LMC's eget koncertlokale inspirerede til mange koncerter, selvom det var primitivt og aldrig fik et toilet installeret. 1975-80 blev tidsskriftet Musics udgivet (se G1.2), internt i længere tid tillige et nyhedsbrev, og fra 1977 og ti år frem organiseredes gennemsnitligt 200 koncerter om året. Da lejemålet for koncertlokalet ophørte i 1988, blev koncerterne spredt rundt i byen. I 1992 blev deltids-administratorerne Ed Baxter og Phil England ansat og man oprettede et kontor. En mere formel foreningsstruktur blev indført. Samme år startede tidsskriftet Resonance (se G1.2), og det var også her at markante begivenheder med deltagelse af mange unge musikere fandt sted, omsider med bevågenhed fra medierne - bla. den første af de årlige festivaler med internationale gæster.

David Toop: The Rag Tag Army: Bla. om LMCs brogede medlemsskare og betagtningr over det manglende medietække tidligere.

Richard Scott: "Like birds or physichs or thinking": om perioden 1988-92, hvor Scott var administrator.

Paul Burwell: "Platonic Ideals": om LMCs start og demokratiske ide.

Steve Beresford/Peter Cusack: "Youthful vigour": Om den historiske kontekst ved LMCs start. Ros og ris af den nuværende organisation.

Richard Sanderson: "And then there's the music": bla. replik til kritikere af det forhold, at det nyere LMC ikke har givet et dagligt spillested høj prioritet.

Maggie Nicols:"In our different rhythms together": bla. om den åbne, ugentlige improvisations-workshop The Gathering, som fortsat eksisterer og som opstod som mod-initiativ til LMCs prestige-koncertbegivenhed "Fiume" i 1992.

Desuden div. yderligere artikler af medlemmer. Bla. i enqueten "My favourite LMC moment" gives mange personlige, humoristiske, oplysende og karakteriserende glimt fra koncertbegivenheder gennem tiderne.

g2.1/ Bisset, John: Invitation til komponister til at skrive for London Electric Guitar Orchestra, 1997.

Nævner, at "L.E.G.O. has its roots in the ideas and attitude of the Scratch Orchestra, the workshops of Fred Frith and John Zorn's games". Stiftelsesår ukendt, men en "debut CD" forelå i 1998. Brik til dok. af nyere udvikling.

g2.1/ Biswurm, Roland HH: "Anarcho-Kunst und gepflegter Chic. Festivals der improvisierten Musik", Neue Zeitschrift für Musik. Tema-nummer om improvisation. No. 4, Juli/August, 1999.

Om (jazz-)festivaler i Salzburg, Ulrichsburg, Nickelsfdorf, Wien, Berlin, Lyon, Paris, Assier, Maiac, Elmau (nahe Garmisch), Füssen, Ruvo di Puglia, Uzeste, Clusone, Willisau (CH), Tampere (SF).

g2.1/ Breuer, Robert: "Lukas Foss improvisiert", s.8, Melos, 1961.

Om værket Time Cycle.

g2.1/ Burde, Wolfgang: Anm. af Free Improvisation, DGG 2740 105, Melos/NZ 3,, 1975.

Dokumenterer i sit ordvalg hvorledes fornemmelsen af umiddelbar sensation og aktualitet ved improvisation i ny musik-sammenhæng er på retur: "späten musikalischen Blüten des einst verhätschelten und nun allmählich in die Vergessenheit absinkenden Kindes "Ensemble-Improvisation"....

g2.1/ Cardew (ed): Scratch Music. MIT Press (MIT 239 Music), 1974. AUB.

"Draft Constitution", Cardews indledende design af orkesteret med sine forskellige for en stor del improvisationsprægede genrer, som skulle blive virkeliggjort i stor skala de følgende år. Desuden samling af Scratch Music (spilleforlæg til fælles indledningsmusik, hvor hver spillede efter sit og alle skulle akkompagnere alle) samt "activities", korte udsagn der rækker fra klare spilleanvisninger til filosofiske paradokser.

g2.1/ Carlsson, Leif (ed.): "Varför improviserar du?", Gränslöst 2, juni, 1999.

Udvalg af indlæg holdt ved seminar under Fylkingens improvisationsdagar, marts 1999. Tekst-uddrag af Johannes Bergmark og Dror Feiler.

g2.1/ Childs, Barney og Hobbs, Cristopher (ed.): Forum: improvisation. Perspectives of New Music 21, s. 26-111, 1982-83.

Interviews med og tekster af: Austin, Larry <om improvisationsmusik i Davis, Calif.>; AMM (Prevost, Eddie og Rowe, Keith); Bailey, Derek (om Company Week); Golea, Vinny; Kaplan, Lee; Schwarz, Elliott; Solomon, Larry; Goldstein, Malcom; Silber, John; Williams, Davey <en surrealistisk tekst>; Oliveros, Pauline <en tekst til oplæsning, evt. med musikalsk respons>. Det hedder desuden (p.26): "...the remaining interviews will appear in subsequent issues of this journal".

g2.1/ Corbett, John: Extended Play. Sounding off from John Cage to Dr. Funkenstein. Durham, North Carolina (Duke University Press), 1994.

Har if. omslagsnote "emphasis on African, American and European improvisors". Bl.m.a. omtales Sainkho Namtchylak, Barry Guy, Sun Ra, og der bringes interviews med bl.a. Derek Bailey, Anthony Braxton, John Cage, Steve Beresford, Evan Parker. Oplysninger om og betragtninger omkring London Musicians Collective, der i kraft af sin pluralisme historisk sammenlignes med Fluxus-bevægelsen trods forskellighed. En betragtning der virker vildledende - se også David Toops bemærkninger herom i (1993;G2.1) om Fluxus' afmattede karakter i begyndelsen af halvfjerdserne, hvor det var andre engelske fænomener som førte videre i improvisationsmusikken.

g2.1/ Drees, Stefan: "Reflexionen, Analysen, Stellungnahmen. Vinko Globokars Texte im Pfau-Verlag", MusikTexte 79, 1999.

Bla. gennemgang af bogens indhold (Globokar (1994;G2.1)) og nogle bemærkninger om, hvor Globokars artikler er trykt.

g2.1/ Evangelisti, Franco: "Komponisten improvisieren als Kollektiv", Melos 3, 1966.

Om Gruppe Nuopva Consonanza, bestående af komponister. E. ser improvisationen som den logiske måde at komme videre på, som en musikform hvor det åbne og flertydige kommer til sin ret og befris fra modsigelser i kompositionens "åbne form".

g2.1/ Florey, Wolfgang: "Improvisation und Komposition im Kollektiv", Österreichische Musikzeitung 35:10, Oktober, 1980.

Om gruppen Hinz & Kunst som opstod på Hamburg Musikhochschule i 1969. Forskellige projekter med improvisaion og kollektiv komposition beskrives. Som en principiel overvejelse herom hedder det, at kollektiv komposition er både "effektiver und praktischer" - men det gælder også, at "nicht nur aus praktischen Erwägungen heraus ist das Arbeiten in der Gruppe notwendig, wir verbinden mit dieser Arbeitsweise auch die Hoffnung, dass sich etwas von dieser Gemeinschaftlichkeit auf unserer Produkt überträgt und sich mitteilt" (p.537).

g2.1/ Globokar, Vinko: Laboratorium. Texte zur Musik 1967-1997. Saarbrücken (Pfau), 1998. Part of a series: Quellentexte zur Musik des 20. Jahrhunderts. 450 sider.

Komposition må udvides if. forf., så den udøvende kommer mere aktivt med. - Detaljeret gennemgang af kontinuum af reaktionsmåder: fra imitation til at gøre det modsatte/noget andet. Denne første udgave af artiklen er ene om at have nodeeksempler, der illustrerer tekstens omtale af forskellige reaktionsmåder. - Også udgivet på tysk, se Globokar (1971;G2.1).

g2.1/ Globokar, Vinko: "Vom Reagieren", Melos 2, 1971.

Komposition må udvides if. forf., så den udøvende kommer mere aktivt med. - Detaljeret gennemgang af kontinuum af reaktionsmåder: fra imitation til at gøre det modsatte/noget andet. - Også udgivet på fransk med nodeeksempler, se Globokar (1970:G2.1).

g2.1/ Globokar, Vinko: "Man improvisiert... Bitte, improvisieren Sie!..komm, lasst uns improvisieren", Melos 2, 1972.

Om eksistensen af mange motivationer for at improvisere og 2 slags grupper: den ene ser resultatet som biprodukt, den anden forfølger det æstetiske. Om mulige konflikter komponist/musiker på dette område. Karakteristisk for musikken er at den er stilpluralistisk, og makroformen er enkel. - Artiklen er også trykt på fransk i musique en jeu 6, 1972.

g2.1/ Globokar, Vinko: "Der kreative Interpret", MELOS/NZ 2,, 1976.

G. betragter bla. den etiske nødvendighed i komponeret musik i at give musikerne en mere fri og aktiv rolle og advarer mod en række forskellige problemer.

g2.1/ Globokar, Vinko: "Reflexionen über Improvisation" i: Brinkmann, Reinhold (ed.): Improvisation und neue Musik. Acht Kongressreferate Mainz (Schott), 1979. Del af serie: Veröff des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt, Bd. 20.AUB IMD KB.

Div. betragtninger - afsnitsoverskrifter: "Was heisst Impr. im Bereich der Musik?" - "Wozu dem Phänomen Improvisation auf den Grund gehen wollen" - "Die Improvisation in der abendländischen Kunstmusik" - "Die Improvisation um 1968" - "Improvisieren heute" - "Der Zuhörer" - "Improvisation als pädagogisches Mittel" - "Die Kodes der Improvisation" - "Die freie Improvisation" "Die kontrollierte Improvisation".

g2.1/ Globokar, Vinko: "Reflexions sur l'improvisation: le point de vue d'un practicien" (1978), Analyse Musical 14:1, jan., 1989.

Fransk oversættelse af Globokar (1979;G2.1) (RILM giver navn på oversætter, teksten tilsyneladende ikke den originale franske). Dette nævnes ikke i tidsskriftet; derimod eftervisning af en italiensk udgave af artiklen: Musica Realita nr. 6, dec. 1980 og en mexikansk: Panta nr. 2. Yderligere nævnes at artiklen i dens forskellige oversættelser er en forkortet udgave af en uudgiven fransk tekst skrevet i 1978.

g2.1/ Globokar, Vinko: "In den Strudeln des Jazz und der neuen Musik", Neue Zeitschrift für Musik 154:5, Sept., 1993. KB.

Div. almene betragtninger og tilbageblik. Bla. nævnes at det eksperimenterende fortsætter i undergrunden trods konservatisme og institutionalisering. Måske antyder følgende slutord, at G. er blevet mildere stemt over for mulighederne i at forbinde komposition og improvisation: "Komposition, freie Improvisation und alle dazwischen liegenden Ausdrucksformen mischen sich...Sie berühren und beeinflussen sich gegenseitig. Aber wehe dem, der sie sich aneignen möchte, um sie in sein eigenes Werk zu integrieren! Er würde als Tourist verkleidet mit einem Tropenhut auf den Kopf erscheinen. Kunst ist, wie eine Gesellschaft übrigens auch, erst dann gesund, wenn sie Unterschiede ohne weiteres akzeptiert"." (p.13).

g2.1/ Globokar, Vinko: Einatmen - Ausatmen. Fulda (Wolke), 1994.

Kap. 3, 4 og tildels kap. "Vinko Globokar im Gespräch..." behandler improvisation og forholdet mellem improvisation og komposition. Historiske og musikkulturelle betragtninger jvf. tidligere artikler; improvisation som en forskende aktivitet, musikeren især gør for sin egen skyld. Globokar har ganske vist spillet med gruppen New Phonic Art 1969 - ca. 1979 ved hundredevis af koncerter - der fortælles glimt herfra. Trods den også tidligere udtrykte skepsis over for at "inddrage" improvisation i kompositioner bliver ideen om at lade musikerne reagere på andres spil i forskellige grader af kontrast, som blev fremlagt i artiklen (Globokar;G2.1) detaljeret omtalt. Se omtale af bogen i Drees (1999;G2.1).

g2.1/ Goldstein, Malcom: Tema omkring Malcom Goldstein - MusikTexte 28/29, marts, 1989.

g2.1/ Gunden, Heidi von: The music of Pauline Oliveros. Metuchen, NJ/London (The Scarecrow Press), 1983. KB.

Se afsnittene "Improvisation" og "The sonic meditations". Sidstnævnte omhandler bla. Oliveros' teori om "sonic awareness" og giver p. 108ff bla. en oversigt over samtlige af stykkerne med kortfattede karakteristikker, analytiske bemærkninger om samlingen og nøjere gennemgange af udvalgte stykker. Indeholder også en værkliste, der viser improvisationens betydning for Oliveros.

g2.1/ Hoch, Peter: Komposition - musikalische Graphik - Freie Improvisation in einem erweiterten Begreifen von Musik. MS, 1992.

Div. betragtninger - inddelinger af forskellige slags oplæg - lister over steder med undervisningsaktivitet samt udstillinger af anderledes notationer.

g2.1/ Hodginson, Tim: "Sampling, Power and Real Collisions", i: Resonance. Published by London Musician's Collective (1992-), vol.5, nr.1, 1996.

Diskussion af samplingens rolle: befrielse til et nyt fællesskab uden grænser? Er elektroniske instrumenter uegnede i improvisation?.

g2.1/ Hodginson, Tim (ed): Structure and Freedom. Tema-nummer, Resonance 6,1, 1997.

"...to map the common territory between improvisation and composition" er sigtet, if. redaktørens forord. Informerer om/bidrag af Iancu Dumitrescu, Butch Morris, Heiner Goebbels, John Zorn, Simon H. Fell, Charles Hayward, Tim Hodginson, Phil England, Richard Barrett, Chris Burn, John Butcher, John Bissett, George Lewis, Francis Silkstone.

g2.1/ Hoffmann, Niels Frédéric: "Improvisationslehren" Improvisation und neue Musik. Acht Kongressreferate Mainz (Schott), 1979. Del af serie: Veröff des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt, Bd. 20.AUB IMD.

Historiske betragtninger. Et konkret ex. på, hvordan et grafisk billede kan fortolkes forskelligt i forskellige stilarter.

g2.1/ Hult, Harald; Gustafsson, Mats; Jarvis, Edward (ed.): Sounds. Teksthæfte til LP "Sounds. Contemporary Swedish Music". Blue Tower Records, BLTLP 01/02, 1990.

g2.1/ Jost, Ekkehard: Free Jazz. Graz, 1974. Del af serie: Beiträge zur Jazzforschung; 4.IMD KB OUB SB.

Giver gode beskrivelser af arbejdsmåder hos Coleman, Mingus, Taylor, Ayler - hvordan samarbejde mellem komponist og musikere bliver vigtigt, uden at det dog har den karakter af absolut nyhed som i miljøet omkring komponeret ny musik. Signalement af "New Black Musik-bevægelsen", som begyndte tidligt - Colemans LP "Free" udkom i 1960.

g2.1/ Jost, Ekkehard: "Grenzgänger. Komposition und Improvisation im Niemandsland zwischen Jazz und neuer Musik", i: Musik zwischen E und U (Ekkehard Jost ed.). Mainz (Schott), 1984. Del af serie: Veröff des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt, Bd. 25.AUB KB.

Forskellige former for udveksling mellem jazz og ny musik betragtes systematisk.

g2.1/ Karkoschka, Erhard: "Aspekte der Gruppenimprovisation", Melos 1, 1971.

Forf. ser gruppeimprovisation som et substantielt nyt historisk fænomen. Improvisation forfølger i mange tilfælde mål uden for musikken, fx. meditation. Klang og klangprocesser samt ny tidsoplevlse er særlig karakteristisk for musikken. Herved er improvisationen nyskabende i forhold til komposition - notationen har stillet sig i vejen for udforskningen af disse områder. Engelsk oversættelse på min egen hjemmeside (J1.1).

g2.1/ Karkoschka, Erhard: "Improvisation. Überlegungen ende der siebziger Jahre" i Brinkmann, Reinhold (ed.): Improvisation und neue Musik. Acht Kongressreferate. Mainz (Schott), 1979. Del af serie: Veröff des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt, Bd. 20.AUB IMD KB.

Betragter systematisk forskellige motivationer for at improvisere og arter af spilleoplæg. Diskuterer kriterier for bedømmelse af improvisationer og foreslår (s. 102) (specifikt for improvisation) 1) vellykkede formuleringer og reaktioner; 2) (denne og følgende fælles for improvisation og komposition) rytmisk mangfoldighed, kolorit ("Farbigkeit"), flerlagethed, instrumentalteknisk niveau mm. 3) udtrykskraft og originalitet. Ser improvisation som førende til andre klanglige resultater end komposition gør, til forskel fra tidligere perioder (s.100).

g2.1/ König, Wolfgang: Vinko Globokar: Komposition und Improvisation. Wiesbaden (Breitkopf und Härtel), 1977. KB.

Denne forfatter påstår, Globokar ikke dyrker fri improvisation mere - en påstand, Globokar energisk imødegik over for undertegnede i Luzern 1990 og som litteraturen da også tydeligt modbeviser!

g2.1/ Lake, Steve: "Steve Beresford talks to Steve Lake", Musics 14, 1977.

Interview med Steve B, om hans arbejdsmåde og syn på diverse.

g2.1/ Laskin, David L.L. (ed.): Ear Magazine vol. 15 no. 9. Temanummer om improvisation februar, 1991.

Bla. Zorn (1991;G2.3); korte portrætter af en række improvisatorer (bla. Jin Hi Kim), artikler om Takehisa Kosugi og Joelle Leandre (interview med Sharon Kanan). I sidstnævnte understreger Leandre sin opfattelse af improvisation som det der lever i øjeblikket og fremhæver værdien deraf i forhold til færdige produkter, ligesom livet er et netværk af begivenheder; ligeledes ser hun ud fra denne opfattelse komposition som værende ikke principielt forskellig fra improvisation. "We must remain in the process of doing, not in the goal of being done. I am against the concept of a "work"" (p.37) - "I believe in the ephemeral. My own musical style is my life, as represented by the encounters I've had, the collaborations in which I've been involved" (p.38). Desuden en kort artikel om AACM, Chicago (Association for the Advancment of Creative Musicians) i anledning af dens 25 års jubilæum.

g2.1/ Leigh, Rich.: "Letter to the editor",Resonance 2,2, 1994.

Yderligere bemærkninger i forlængelse af Toop (1993;G2.1).

g2.1/ Lichtenhahn, Ernst: "Neue geniale Wendungen: Die musikalische Improvisation un 1800" i Fähndrich, Walter (ed.): Improvisation. 10 Beiträge (Beretning fra den int. kongres om fri improvisation og improvisation som holdning, Luzern 1990). Winterthur (Amadeus Verlag), 1990. AUB OUB.

Om historiske begreber om den musikalske frihed og deres forandringer, forudsætninger for det moderne begreb om "fortolkning" af musik.

g2.1/ Lockett, N.: "Ceo of free music", Ear Magazine 15.april, 1990.

Om Company Week og Baileys egen arbejdsmåde.

g2.1/ Lukoszevieze, Anton: "Different strokes. Philip Corner talks to Anton Lukoszevieze", Resonance vol. 7 no. 1, 1999.

Bla. om notation og det ønskelige i at lade den udøvende have ansvar for detajler og aspekter, der kan være problematiske at notere. "I always hoped that what I did was evocative more than prescriptive...When I had to play some of the early John Cage prepared piano pieces, he told you the exact diameter of the bolt, how far from the bridge of the dampers the bolt should be...(s.13)...if you played it in concert you could be sure that you never got what they got when experimenting at home! I think that was one of the conditions that led me to leave it open.. and to let each performer find their own way to realise them" (s.14).

g2.1/ Meier, Rosmarie A.; Landolt, Patrik: "Zwischen Konstruktion und freier Improvisation. Barry Guy", Die lachenden Aussenseiter. Musikerinnen und Musiker zwischen Jazz, Rock und neuer Musik. Die 80er und 90er Jahre. Ein Buch der Wochenzeitung (WOZ) im Rotpunktverlag. Zürich (Rotpunktverlag), 1993.

Guy er kendt for at arbejde med store grupper og kompositioner, der giver plads til improvisation. Han fortæller her om hvordan musikernes reaktion fik ham til at slå ind på at give mere frihed i kompositionerne og om sin musikalske udvikling, Little Theatre Club, Paul Rutherford mfl. og London Jazz Composer's Orchestra.

g2.1/ Motte, Diether de la: "Improvisation in der neuen Musik"i Brinkmann, Reinhold (ed.): Improvisation und neue Musik. Acht Kongressreferate Mainz (Schott), 1979. Del af serie: Veröff des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt, Bd. 20.AUB IMD KB.

Gennemgår, hvordan variabilitet inddrages i kompositioner: Stockhausen: Klavierstücke I-IV (1954) (nævnes dog som ex. på kompliceret, trad. notation); Bernd Alois Zimmermann: Intercommunicazione (1967); Aribert Reimann: Rondes (1967); Ligeti: Volumina (1966); Stockhausen: Klavierstück XI (1957); Boguslaw Schäffer: Musica per pianoforte (1958); Bernd Alois Zimmermann: tempus loquendi (1963); Earle Brown: Modules 1 + 2 (1968); Stockhausen: Mixtur (1964); Cardew: Solo with accompaniment (1967); Vinko Globokar: La Ronde (1972); Erhard Karkoschka: Komponiere selbst (1972); Hans Werner Henze: Elegie für junge Liebende (1959/61); Lutoslawski: Venetianische Spiele (Jeux Venetiens) (1961); Friedrich Goldmann: Sinfonie (1972); Klaus Huber: Tenebrae (1966/67); Zygmunt Krauze: Orchesterstück II (1970); Leon Schidlowsky: Koloth (1972); Dieter Schnebel: Konzert ohne Orchester (1970); Kagel: Prima Vista (1964); Diether de la Motte: concerto avventuroso (1974); Helmut W. Erdmann: Begrüssung eines eintreffenden Publikums (u.å.).

g2.1/ Munthe, Chr.: "Fri improvisationsmusik i Sverige/Free Improvised Music in Sweden", Hult, Harald; Gustafsson, Mats; Jarvis, Edward (ed.): Sounds. Teksthæfte til LP "Sounds. Contemporary Swedish Music". Blue Tower Records, BLTLP 01/02, 1990.

Tager som sit hovedemne det interessante og usædvanlige spørgsmål op om at karakterisere nationale og regionale "skoler" af frit improviseret musik, idet der også tegnes et portræt af Sveriges improvisationsmusik. "In contrast to the established fine arts, the Swedish free improvised music har nothing that even looks like a continous documentation and a permanent scene", hedder det p.6. En tilstand, der lykkeligvis må siges at have ændret sig i skrivende stund!

g2.1/ Munthe, Christian: "Improvisationen är en musikalsk metod som följer egna lagar", Orkester Journalen (S) 5, 1990.

Interviews. Nævnes af forf. i Munthe (1992:G3).

g2.1/ Møller, Helle: Cornelius Cardews Musik. Æstetik, notation og interpretation i værker fra 1958 til 70. Speciale. MS, Århus (Musikvid. Institut), 1990.

Vigtige informationer om the Scratch Orchestra. Beskriver orkesterets særlige improvisationsgenrer: scratch music efter individuelle forlæg, hvor alle skulle akkompagnere alle (brugtes til indledning); improvisation rites, hvor alle fulgte én regel; compositions (fx. relevante stykker af Cage, Wolff, Stockhausen) og popular classics (ofte et kort uddrag af kendt musik, som udførtes som en art amatørmusik-sport).

g2.1/ Nørgård, Per: "Om at åbne for sig selv og lukke for det fremmede - og at lukke for sig selv for at åbne for det fremmede", bladet (Gruppen for Alternativ Musik), Kbh., nov. 1977. KB.

Nørgårds beskrivelser og reflektioner over sin egen gruppe-improvisationspraksis.

g2.1/ Oesch, Hans: "Zwischen Komposition und Improvisation" i: Die Musik der sechziger Jahre, s.39-52. Mainz, 1971. NJMK.

Med eksempler.

g2.1/ Oswald, John: "To be discussed, an interview with Peter Cusack", Musicworks 10, winter, 1980.

Disk. af tidsskrifts-ideer og Musician's Collectives ved slutningen af bladet Musics. Cf. Ritchie (1993;G2.1).

g2.1/ Parsons, Michael: "Scratch Orchestra 25th Anniversary" i: Resonance. Published by London Musician's Collective. vol.3, nr. 1, winter, 1994.

Generelt om Scratch Orchestra. Aftrykker bla. Cardew's "Draft Constitution" og eksempler på "Improvisation Rites" fra Nature Study Notes (1969).

g2.1/ Pfleiderer, Martin: Klangnavigationen mit und ohne Kompass. Freie Improvisation in grösseren Ensembles", Neue Zeitschrift für Musik. Tema-nummer om improvisation. No. 4, Juli/August, 1999.

Om historiske ensembler: London Jazz Composer's Orchestra (Barry Guy), Berlin Contemporary Jazz Orchestra (Schlippenbach), Globe Unity Orchestra (Schlippenbach) samt om King Übü Örchestrü og om Chris Burn's Ensemble (dannet 1984).

g2.1/ Prevost, Eddie: Omslagsnoter til "LIVE", MRCD 01/01, 1993.

Inkluderer genoptryk af gammel programnote fra 1978, der manifest-agtigt talte om den kollektive improvisation som en revolution i musikken og som dedicerede musikken til frihedsbevægelser rundt om i verden og diskuterer aktualiteten heraf.

g2.1/ Ritchie, Michael: "Improvisation: Why? Where? & How Much?" i: Resonance. Published by London Musician's Collective vol. 1, nr. 2, summer, 1993.

Argumenterer for bredde i arter af koncerter i LMC og angriber tidligere tiders angivelige indforståethed. Artiklen har et internt præg men viser som et historisk dokument, at der er foregået et ombrud i LMC og musiklivet omkring den improviserede musik i London. Se imidlertid Toop (1993;G2.1). Cf. Oswald (1980;G2.1).

g2.1/ Rutherford, Paul: Telefonsamtale, 4/5, 2000.

Rutherford mener ikke, han hørte europæisk klassisk avantgarde i Köln 1958/59 under sit ophold der i Royal Air Force, først senere.

g2.1/ Schwabe, Matthias: "Carl Bergstrøm-Nielsen: From the Danish Seasons" i: Ringgespräch über Gruppenimprovisation, März, 2000.

Anmeldelse af Bergstrøm-Nielsen (1999;A2.2).

g2.1/ Smith, Bill: Note til CD Bailey/Stevens/Watts: Dynamics of the Impromptu, Entropy Stereo ESR 004, 1998.

Giver detaljer om hvordan Watts, Stevens and Paul Rutherford mødtes ved et længere ophold hos Royal Air Force i Köln 1958/59. Her hørte de amerikansk jazz i tysk radio og ved koncerter. Det tyske musikmiljø med dets oplagte muligheder for påvirkning fra den punktuelle avantgardemusik også ud over Webern (den da aktuelle musik af Stockhausen, Pousseur mfl.) gjorde sig tilsyneladende ikke gældende - se Rutherford (2000;G2.1) og Watts (2002;G2.1).

g2.1/ Smith, Leo: Notes (8 pieces). Source: a new world music; creative music Publ. by Leo Smith, 1973. Reprint: (Corbett and Dempsey), Chicago 2015. LOGOS.

Beskriver improvisation som en del af sort musikkultur, bla. hvordan den diskrimineres. Betoner bla. at improviseret musik er en fælles foreteelse også i tilsyneladende solistiske former. Kommenterer opbygning i egne stykker. Denne bog fremhæves af Bailey (1992;G1.1), sammenholdt med Cardews "Towards an ethic of improvisation" (1971;G3), som et vigtigt dokument om holdninger til improviseret musik.

g2.1/ Stubley, Peter: "The Internet and free improvisation", The Improvisor XI,, 1996.

Samme artikel som i Resonance.

g2.1/ Stubley, Peter: "European free improvisation on the Internet", i: Resonance. Published by London Musician's Collective vol.4, nr.1, summer, 1996?.

Om Stubley's website, som samler oplysninger generelt om musikere, pladeselskaber - se J1.1.

g2.1/ Stumme, Wolfgang (ed.): Über Improvisation. Mit Beiträgen von Elly Basic, Zagreb - Cesar Bresgen, Salzburg - Rainer Glen Buschmann, Dortmund - Lilli Friedemann, Hamburg - Hans Haselböck, Wien - Erhard Karkoschka, Stuttgart - Alfred Koerppen, Hannover - Günther Noll, Bonn - Wolfgang Stumme, Essen. Mainz (Schott), 1973. Del af serie: Bausteine für Musikerziehung und Musikpflege B21.OUB.

Div. artikler, der bla. vidner om den da umiddelbare historiske nyhed af improvisation som tendens i ny musik. Fænomenet ses som del af en omfattende bevægelse, der revolutionært vender op og ned på traditionens kendte begreber. Således hos Alfred Koerppen: "Volkommenheit ist für den Apologeten der offenen Form 'geglättete Oberfläche' und 'schöner Schein'. Meisterschaft bedeutet ihn: zu früh fertig sein.../Hier Partei zu ergreifen, ist für den Komponisten der Gegenwart notwendig geworden" (s.21). Hos Rainer Glen Buschmann hedder det "Bei Lösung von tonaler und metrischer Bindung hängt das Ergebnis nahezu vollständig vom Ohr des improvisierenden Musikers ab" (s.41) - den individuelle frihed til frigørelse fra tidligere normer ses som havende umiddelbar revolutionær kraft, som en virkeliggørelse af utopi. Lilli Friedemann taler i kontrast hertil i "Begegnungen mit der Gruppenimprovisation" om vigtigheden i at nå ud over det umiddelbare begynderstadie. Bla. nævnes den faldgrube at overbetone verbale diskussioner af det gruppedynamiske aspekt: "Man glaubt die Musik in dieser Funktion d u r c h s c h a u e n und nützbar machen zu können" (s.67). Stumme bemærker alment, at "Der Gruppenimprovisation drohen zwei Gefahren: eine Art Wildwuchs und substantielle Unergiebigkeit auf der einen Seite, zum anderen die Verschulung differenzierter freiheitlicher Prozesse" - igen en formulering der synes at afspejle den umiddelbare nyhed (s.85). Erhard Karkoschka's "Komposition - Improvisation" er quasi en kortere udgave af (1971;G2.1).

g2.1/ Toop, David: "Letter to the editors", Resonance 2,1, 1993.

Et øjenvidne præciserer en lang række historiske detaljer omkring London Musician's Collective (over for artikler af John Corbett og Michael Ritchie). The Musician's Co-op, en gruppering af jazzmusikere som forudgik London Musician's Collective og havde tilknytning til tidsskriftet Microphone, nævnes.

g2.1/ Toop, David and Cusack, Peter: "The Music/Context Seminar. LMC, August 2nd", Musics 20, Dec., 1978.

Referat af diskussion i tilknytning til David Toop's Music/Context Festival. Bla. bemærkninger af Steve Beresford om en grundlæggende pluralistisk tilstand i improviseret musik: konflikter er ikke afgjort en gang for alle men bør ses som den del af musikkens proces.

g2.1/ Ulman, Erik: "Grenzüberschreitendes Improvisieren. Das Symposium "Improvising Across Borders" in San Diego", MusikTexte 79, 1999.

Se tillige Improvising Across Borders;J1.

g2.1/ Wagner, Christoph: "Heimliche Liebe? Über die Beziehungen zwischen freiem Jazz und neuer Musik", Neue Zeitschrift für Musik 154:5, Sept., 1993. KB.

Enquete om forholdet til ny musik hos en række improvisatorer: Bailey, Derek; Ochs, Larry; Hallett, Sylvia; Klucevsek, Guy; Coxhill, Lol; Butcher, John; Collins, Nicolas, Hauser, Fritz; Rothenberg, Ned; Hemingway, Gerry; Bergman, Borah; Leandre, Joelle.

g2.1/ Watts, Trevor: Mail-korrespondance med Trevor Watts, maj 2002.

Der var ingen direkte forbindelse til komponeret avantgardemusik under opholdet i Köln med John Stevens og Paul Rutherford i 1958. Den punktuelle spillemåde udviklede sig først i 1966, som det skete i Spontaneous Music Ensemble. Et fremadvisende eksempel er "End to a beginning" fra LPen Challenge, 1966-67, genudgivet som Emanem CD 4053 i 2002. John Stevens' inspiration fra Webern var en vigtig faktor.

g2.1/ Whitehead, Kevin: New Dutch Swing. NY (Billboard Books), 1998.

Præsenterer en stor mængde rå data om improviserende musikere i Holland siden 60-erne. Fremstillingen er baseret på mere end 50 interviewede personer. If. omslagsnoterne sporer forfatteren udviklingen af bla. "conducted improvisation" og "game pieces" og "the birth of the European free jazz scene in the 1960's". Detaljefikseretheden gør det imidlertid svært for læseren at følge disse påstande. Men et detaljeret index (med en omfattende tilhørende errata-liste) gør bogen egnet som opslagsbog.

g2.1/ Wilson, Peter Niklas: "Die wiedergefundene Freiheit. Der Pianist Herbert Henck als Interpret und Improvisator", Neue Zeitschrift für Musik 149:2, Febr., 1988. KB.

Artiklen rummer 2 siders omtale, baseret på udtalelser fra Henck, om hans forhold til improvisation. Henck har udgivet en række improvisationer på LP/CD og har baggrund i klassisk avantgarde.

g2.1/ Wilson, Peter Niklas: "Die "englische Krankheit", und was man von ihr lernen kann. Gedanken über Fortschritt und Tradition in der improvisierten Musik", Petersen, Peter; Rösing, Helmut (hrsg.): 50 Jahre Musikwissenschaftliches Institut in Hamburg. Bestandaufnahme - aktuelle Forschung - Ausblick, p.127-137. Frankfurt am Main (Peter Lang), 1999.

Indledende karakteristik af den improviserede musik som et felt med kontrasterende opfattelser og former for praksis, henvendt til musikvidenskabsfolk. Om den "punktuelle" spillemåde i improviseret musik og dens udspring hos John Stevens og Evan Parker mfl. i 1967. Grundig eftervisning af citater fra forskellige musikere om Anton Webern og hans betydning for dem. Grundige beskrivelser af en række indspilninger fra denne tid.

g2.1/ Yarden, Nona: "A Meditation", Perspectives of New Music XIX 451-59, Spring-Summer, 1981.

Stemningsrapport fra session med Pauline Oliveros omkring stof fra Oliveros (1974;F1.1).

G2.2 STOCKHAUSEN

Se tillige Stockhausen (1993;A2.2); Sutherland (1994;H1) p.214ff; Couldry (1995;G1) p.27+29; Bailey (1992;G1.1) p.79-80; Deliege (1971;G5); Lenz (1998;H3.1); Søegaard og Sørensen (1987; H3.1).

g2.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Festlegen, Umreissen, Andeuten, Hervorrufen. Analytisches zu den Textkompositionen Stockhausens", MusikTexte 72, nov., 1997. OUB.

Analyse af kompositionerne i Aus den sieben Tagen og Für kommende Zeiten.

g2.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl; Lekfeldt, Jørgen; Maack, Lene; Vincze, Ivan: "Stockhausen privat", Dansk Musiktidsskrift 4,, 1982/83.

Refererer samtaler med Stockhausen om intuitiv musik mm.

g2.2/ Bojé, Harald: "Aus den sieben Tagen. Textinterpretationen", Feedback Papers 16, August, 1978.

12 af stykkerne fra Aus den Sieben Tagen bliver indgående undersøgt med henblik på deres praktiske fortolkning. Bojé var medlem af Stockhausen-gruppen som 1968-70 turnerede med intuitiv musik.

g2.2/ Brinkmann, Reinhold: "Hören und Denken. Thesen zur "intuitiven" Musik", Neue Zeitschrift für Musik Nr.9, Sept., 1974.

I marxismens navn luftes en absolut allergi mod alt, hvad der er ikke-rationelt og mod meditation.

g2.2/ Davies, Hugh: "Stockhausen's Intuitive Music", Musics 1, april/may, 1975. LOGOS BRIT.LIBR.

Almen introduktion til Aus den sieben Tagen.

g2.2/ Hopp, Winrich: Kurzwellen von Karlheinz Stockhausen. Konzeption und musikalische Poiesis. Mainz (Schott), 1998. Del af serie: Kölner Schriften zur neuen Musik (Fritsch, Johs; Kämper, Dietrich ed.), Band 6.

Giver detaljeret gennemgang og grundig analyse på ialt 451 sider af værket Kurzwellen. Se den udførlige anmeldelse i Lekfeldt (2000;G2.2).

g2.2/ Krellmann, Hanspeter: "Stockhausens Plädoyer für Intuition - ein Interview", The World of Music 2, 1970. KB.

Simultant på tysk, engelsk og fransk. Stammer fra avisen Die Welt, 1969. En anden engelsk oversættelse findes i Nevill (1989;G2.2).

g2.2/ Kurtz, Michael: "Aus den sieben Tagen (1968-70)", Stockhausen. Eine Biographie. Kassel (Bärenreiter), 1988.

Biografisk og opførelses-historisk stof omkring nævnte samling.

g2.2/ Lekfeldt, Jørgen: Afsn. "Aus den sieben Tagen: den personlige oplevelse, meditation og kreativitet", i: Sölle og Stockhausen - musikkens teologi og teologiens musik, s. 147-155. Viborg (Schønberg), Dänemark, 1991. NJMK AUB FRBMB KB OUB.

Beskriver musikkens biografiske baggrund, yoga-inspirationen og den åbent, verbalt noterede musik som en opfordring til skabende virksomhed. Bogen indeholder iøvrigt bla. et grundigt portræt af æstetiske principper i Stockhausens musik.

g2.2/ Lekfeldt, Jørgen: Anmeldelse af Hopp: Kurzwellen von Karlheinz Stockhausen..., Dansk Musik Tidsskrift nr. 2, sept., 2000/01.

Anmeldelse af Hopp (1998;G2.2).

g2.2/ Maconie, Robin: "Aus den sieben Tagen" + "Für Kommende Zeiten", The Works of Karlheinz Stockhausen, p.250-261. London, 1976. KB OUB.

Der findes også en 2. udgave fra 1990.

g2.2/ Maconie, Robin (ed.): "Intuitive music", Stockhausen on Music. Lectures and interviews compiled by Robin Maconie. London/NY (Marion Boyars Publishers), 1991. AUM.

Fra et foredrag i London 1971. Stockhausen fortæller om erfaringer med værkerne i plus-minus-notation forud for Aus den Sieben Tagen og gennemgår værker fra denne samling (Richtige Dauern; Unbegrentzt; Verbindung; ES) med kommentarer og beretninger fra erfaringerne med at spille dem. God introduktionstekst.

g2.2/ Maconie, Robin: "Intuitive music", Stockhausen on Music. Lectures and interviews compiled by Robin Maconie. London/NY (Marion Boyars Publishers), 1991. AUM.

Fra et foredrag i London 1971.

g2.2/ Müller, Hermann-Christoph: "plus minus gleich. Karlheinz Stockhausens "Prozession", MusikTexte 67/68, Januar, 1997. OUB.

Indføring i værket og plus-minus-notationen.

g2.2/ Nevill, Tim (ed.): "Intuitive Musik", s.35-44, Towards a Cosmic Music, selected and translated by Tim Nevill. Longmead, Shaftesbury, Dorset (Element Books Ltd.), 1989. AUM.

Indeholder forskelligt stof om intuitiv musik: en alternativ oversættelse af interviewet som også findes i Krellmann (1970:G2.2), afskrift fra en samtale i Kürten 1973 og Litany samt Arrival på engelsk fra Aus den Sieben Tagen og en oversættelse af det meste af programnoten Stockhausen (1971B;G2.2).

g2.2/ Stockhausen, Karlheinz: "Adieu für Wolfgang Sebastian Meyer", Texte III. Köln (DuMont), 1971A. OUB.

Stockhausen omtaler her sine anfægtelser fra 1966, hvor han dels inspireret af malerkunst, dels provokeret af et dødsfald gjorde sig tanker om den traditionelle, i detaljer udarbejdede kompositionsmådes omstændelighed. Adieu var et kompositorisk svar herpå, hvor nogle elementer er noteret verbalt og antydende.

g2.2/ Stockhausen, Karlheinz: "Aus den sieben Tagen", Texte III. Köln (DuMont), 1971B. OUB.

Programnote. En nyere version i Stockhausen (1993A;G2.2)

g2.2/ Stockhausen, Karlheinz: "Aus den sieben Tagen. 15 Kompositionen, Mai 1968", Texte IV, S. 108-129. Köln (DuMont), 1978. AUB KB OUB.

Indføringstekster, bla. dem fra pladeomslagene. En nyere version i Stockhausen (1993A;G2.2).

g2.2/ Stockhausen, Karlheinz: "Fragen und Antworten zur intuitiven Musik", Texte IV, s. 130-144. Köln (DuMont), 1978. AUB KB OUB.

Vigtig tekst om intuitiv musik. Om kliché-friheden og intuitionen. Engelsk version, se Stockhausen (1993B;G2.2).

g2.2/ Stockhausen, Karlheinz: "Texts about the recordings / Texte zu den Aufnahmen", Stockhausen Complete Editon, booklet with CD 14A-G. Köln (DuMont), 1993A. AUB OUB.

Indeholder generelle og specielle programnoter (noget er suppleret i forhold til tidligere udgaver) samt Stockhausen (1993B;G2.2). Fås med engelsk eller tysk tekst.

g2.2/ Stockhausen, Karlheinz: "Questions and answers to intuitive music", i: Stockhausen Complete Editon, booklet with CD 14A-G. Köln (DuMont), 1993B. AUB OUB.

Nedskrevet diskussion efter et foredrag af Stockhausen. Vigtig tekst om intuitionen og kliche-friheden.

G2.3 ZORN

Se tillige Wilson (1999;G1.1) p. 80-85; Wilson (1999B;G3); Bailey (1992;G1.1) p.75-78,

g2.3/ Beresford, Steve: "John Zorn interviewed", i: Resonance. Published by London Musician's Collective vol.3, nr. 2, summer, 1994.

Bla. om syn på improvisation/komposition.

g2.3/ Huesmann, Günther: "John Zorn. Über die Verfügbarkeit der Töne" i Ohnesorg, Faanz Xaver: Die Befreiung der Musik. Eine Einführung in die Musik des 20. Jahrhunderts. Köln (Gustav Lübbe Verlag), 1994. DR.

S. 323f omtales game pieces.

g2.3/ Lange, Art: Art. i ledsagehæfte til (1991;I1),

Citerer fra Cobra; diskuterer historisk kontekst.

g2.3/ Lange, Art: "Der Architekt der Spiele. Gespräch mit John Zorn über seine musikalischen Regelsysteme", Neue Zeitschrift für Musik 2, 1991.

Diskuterer forskellige Game Pieces og deres udvikling (der er mindst 7) mv. Citerer fra tegnforklaringen til Cobra. Væsentligt skrift om Game Pieces.

g2.3/ Mandel, Howard: "Howard Mandel interview John Zorn", EAR Magazine Vol. II no. 2, oct., 1986. LOGOS.

Bla. om game pieces, den idé at helt forskellige musikere skulle kunne deltage, deres forskelligheder og deres udvikling.

g2.3/ Mandel, Howard: "Guerilla Strategist: John Zorn interviewed by Howard Mandel", Resonance vol. 6 nr. 1, 1997.

Ændret version af artiklen fra EAR magazine 1986.

g2.3/ Solothurnmann, Jürg: "Trickfilmmusik" (1986), Landolt, Patrik; Wyss Ruedi (ed.): Die lachenden Aussenseiter. Musikerinnen und Musiker zwischen Jazz, Rock und neuer Musik. Die 80er und 90er Jahre. Ein Buch der Wochenzeitung (WOZ) im Rotpunktverlag. Zürich (Rotpunktverlag), 1993.

Zorn beskriver Game Pieces: "Meine Stücke sind als eine Serie von Rollen geschrieben, als eine Serie von Strukturen und Beziehungen zwischen Musikern...Mein Interesse als Komponist ist es, im Abstrakten mit diesen Rollen umzugehen" (p.251).

g2.3/ Watrous, Peter: omslagsnoter til John Zorn: Cobra. 2 LP-sæt, hatART 2034, 1986.

Om forudsætninger for "game pieces" i computer-"war games" og introduktion til dem.

g2.3/ Zorn, John: "Zorn on Zorn (as told to Art Lange, August 1990)", annonce i Ear Magazine vol. 15 nr. 9, febr, 1991.

Om "working with blocks" og "using genre", bla. i Cobra.

G2.4 BROWN: DECEMBER 1952

Se tillige skrifterne nævnt under Brown (1961;A1).

g2.4/ Bosseur, Jean Yves: "Earle Brown. Interview with Jean Yves Bossueur" Les Lettres Nouvelles, October November, 1966.

g2.4/ Brown, Earle: "Notes, thoughts and assorted material from notebook; 1952 to 1953; relevant to "Folio" pieces such as "Synergy" and 'December, :1952", Young, Lamonte og Mac Low, Jackson: An Anthology. USA, Heiner Friedrich (First ed. cop. 1963), sec. ed., 1970.

Gengiver de notater, som er udgivet i faksimile i Brown (1961;A1) sammen med Synergy ("Nov.' 52") og December 1952. Nogle af noterne er gengivet i Brown (1966;G2.1).

g2.4/ Brown, Earle: "Notes on some works: 1952-1971", Contemporary Music Newsletter Vol. VI number 1, January-February, 1972.

December 52 blev opført på New York University i 1971. Artiklen betoner såvel aspektet af "mobility" som improvisation: "the musicians are improvising the sound materials relative to the very simple graphic implications of the score and certain rehearsed signals between the conductor and the musicians. The conductor is "forming" the improvisation. Rather than a performed composition one hears a composed performance. All of the performers are the composers of this collaborative music-making" (p.1).

g2.4/ Castanet, Pierre: "Earle Brown et la tendance aleatoire des annees 50 aux USA (Introduction à l'analyse de December 52)", i: Les Cahiers du CIREM (Centre International de Recherches en Esthétique Musicale). Temanummer "Musique et aleatoire(s)" vol. 18-19, dec., 1990.

God detaljeret gennemgang med illustrationer af en række indeterminerede værker fra New York-skolen. December 1952 kommenteres også, dog uden præcise henvisninger for benyttede citater. Der citeres ellers Wolff: For pianist; For 1,2 or 3 peiple; Feldman: Projection 4; Brown: 4 systems; Synergy II; November 1952; Twenty-Five Pages - samt ill. af Mondrian og Calder.

g2.4/ Cisternino, Nicola: "Earle Brown, "December 52". L'ensemble graphique", i: Les Cahiers du CIREM (Centre International de Recherches en Esthétique Musicale). Temanummer "Musique et aleatoire(s)" vol. 18-19, dec., 1990.

Fremlægger resultater af en visuel analyse af det grafiske billede med baggrund i en opfattelse af punkt og linje som arketyper af typen "grapho/sonore" (p.37) og i Paul Klees teori. Analysen forholder sig ikke til hvordan værket blev konstrueret eller foretager nogen direkte reference til Browns tekster. Den synes at være spekulativt baseret og begrænse sig til én mulig måde at læse grafikken på. Forfatteren læser en korsformet struktur ind og ser elementer som forholdende sig til hinanden i forestillede roterende bevægelser.

g2.4/ Ryan, Dave: "Y a-t-il une "ecole new-yorkaise" ? Entretien avec Earle Brown", Dissonance - La Nouvelle Revue Musicale Suisse nr. 52, mai, 1997.

Om de tidlige indeterminerede værker, bla. det meget citerede Dec. '52 -: "Do you know how December was made? It was produced by using random sampling tables of numbers. I wanted to activate only three parameters - relative frequency, relative loudness, relative duration" (her citeret fra originalt engelsk manus).

g2.4/ Rötter, G.: "Interview mit dem Komponisten Earle Brown", i: Zeitschrift für Musikpädagogik vol. 36, 1986.

Bla. om erfaringer med Schillingers musik-didaktiske system. Detaljerede kommentarer til kritik af opførelsen i Darmstadt 1965 af December 52. Om inspirationer fra Calder.

G2.5 IMPROVISATION/WOLFF

Se tillige værkerne af Wolff: (1969;A1), (1971;A1), (1968;A2.2).

Hele værker citeret i: Johnson (1981;A2.2), Parsons (1994;A2.2), Scratch Orchestra (1971;A2.2).

Vigtige skrifter: Behrmann (1964/65;E2), Feisst (1997;G1.1), Müller (1994;G1.1), Wilson (1999;G1.1), DeLio (1984;G3), Wolff (1987;G3), Bosseur (1979;H1), Sutherland (1994;H1), Landy (1991;H4).

Tillige omtale/citeret i: Cole (1974;E1), Cardew (1961;E2), Paynter (1992;F1.1), Møller (1990;F2.1), Castanet (1990;G2.4), Kühn (1984;G5), Prevost (ed.)(1984;G5).

g2.5/ Daske, Martin: "eine welt, die anders orientiert wäre". Interview med Christian Wolff, MusikTexte 4, April, 1984.

Giver et godt overblik over Wolffs produktion til da med hans egne ord, bla. fyldig omtale af "For 1, 2 or 3 people" og af Edges (Wolff 1969;A1).

g2.5/ Gronemeyer, Gisela; Oehlschlägel, Reinhard (hrsg.): Christian Wolff. Cues. Writings and Conversations / Hinweise. Schriften und Gespräche. Köln, 1998. Del af serie: Edition MusikTexte 005.

Bogværk på 544 sider som indeholder et større antal artikler omkring Wolffs musik, artikler om andres musik, aftryk af Prose Collection (1968;G2.2) og et yderligere tekststykke, Instrumentalist(s) - Singer(s) (1997), m.v - uundværligt til et nærmere studium af Wolff.

g2.5/ Wolff, Chr: "Open to whom and to what", Interface 16/3 p.133-141, 1987. KB.

Overvejelser om åbenhed som en af lytteren oplevet kvalitet i musik. Forskellige betydninger af begrebet betragtes. Tre eksempler beskrives nærmere: Luigi Nono: strygekvartet "Fragmente-Stille, An Diotima"; Pauline Oliveros: "Teach Yourself to Fly" fra "Sonic Meditations" og Wolffs egne "Bowery Preludes" (1985-86).

G3 GENEREL FILOSOFI, ÆSTETIK, MUSIKTEORI OG MUSIKANALYSE

Se tillige Laskin (1991;G2.1).

g3/ Alperson, Philip: "On musical improvisation", The Journal of Aesthetics and Art Criticism, fall, 1984.

Omhandler bla. at man bør skelne mellem improvisation som aktivitet og resultater deraf.

g3/ Bradlyn, Mark J.: "Chaos Theory and Group Improvisation. The Improvisor VIII, winter, 1988-89.

Klassisk og moderne videnskabsopfattelse opridses, herunder begreber fra kaosteori, bla. "sensitive dependence on initial conditions" (s. 16). Kaosteorien udtrykker akcept af det komplekse, modsat den klassiske videnskabs opfattelse af naturen som kaotisk på en fjendtlig måde.

g3/ Brown, Earle: Artikel på engelsk i Darmstädter Beiträge X (Form in der neuen Musik) (s. 57-69). Mainz (Schott), 1966. OUB MKAR KB SB AEST IMD EM.

Væsentlig artikel om flertydigheden og frigørelsen i ny musik: ang. notation, kollektiv skabelse, musikken som en kompleks proces, rum-fornemmelse. Kommenterer stykkerne fra Folio.

g3/ Brownell, John: "Analytical models of jazz improvisation", Jazzforschung/Jazz Research 26, 1994.

Gennemgang af "reduktionistiske" og "processuale" analytiske synsvinkler på jazz-improvisation. Med velmente hensigter er en del jazzsoloer transskriberet, men musikken kan her blive betragtet naivt som adlydende de samme kriterier for opbygningen som komponeret musik. "Den "processuale" synsvinkel foretrækkes som den mest indsigts-givende i improvisationen, og arbejder foretaget herudfra med inspiration i litteraturteori og strukturel lingvistik (bla. generativ grammatik) betragtes kritisk.

g3/ Cardew, Cornelius: "Towards an ethic of improvisation", i: Treatise Handbook. Ed. Peters; Hinrichsen Ed., 1971. AUB SB.

Væsentlig artikel.

g3/ Caroll, Doug: "Sound is round and so is music", The Improvisor XI, 1996.

Betragtninger om musik og det cykliske.

g3/ Dahlhaus, Carl: "Komposition und Improvisation", Musik und Bildung 5, maj. s. 225-228, 1973.

Bl.a. om dialektikken i "skinnet af det spontane". Afkølende og problematiserende betragtninger over for betragtningen af improvisation som revolutionerende praksis - skrevet under heftig aktuel debat. Dahlhaus, synes, formen bliver tilfældig og amorf, og konkluderer bla. at improvisation er sjældent form- og strukturskabende, men bidrager især med differentiering af detaljer.

g3/ Dahlhaus, Carl: "Was heisst Improvisation" i: Brinkmann, Reinhold (ed.): Improvisation und neue Musik. Acht Kongressreferate Mainz (Schott), 1979. Del af serie: Veröff des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt, Bd. 20.AUB IMD.

Dahlhaus betegner her improvisationen som fokuseret på dynamik og klangfarve, de historisk "periphere Toneigenschaften". Disse nævnte parametre forbinder han med expressiv gestik (s.14), dog ser han også en historisk væsentlig rolle i støjlydendes frigørelse (s.18).

g3/ DeLio, Thomas: Circumscribing the Open Universe. Lanhan/NY/London (University Press of America)), 1984. AUB.

Bla. analyser af Cage: Variations II (1961), Feldman: Durations III #3 (cop. 1967), Chr. Wolff: For 1 2 or 3 people (1964).

g3/ DeLio, Thomas (ed.): The Music of Morton Feldman. Westport, Conn./London (Green wood Press), 1996. AUB.

Indeholder en udførlig analyse af Projection I for cello. Værket er det første med sin art af notation. Den består i en kasseagtig opdeling af toneområdet i 3 registre, hvor toner kan vælges ad lib. samt nogle flere symboler. Analysen viser, hvordan nye differentieringsmuligheder opstår, idet den traditionelle fokusering på tonehøjder forlades.

g3/ DeMaria, Michael Brant: "Improvisation, Attitude and the Self". The Improvisor IX, autumn, 1991.

Filosofiske overvejelser ud fra Merleau-Ponty og Sartre - musikken opleves i en "prereflective awareness" (s.28).

g3/ Denly, Jim: "Improvisation: The entanglement of awareness and physicality", Resonance 1, 1992.

Om den fri improvisations specifikke træk og betydningen af interaktionen med instrumentet. "Composition is frozen improvisation" said Igor Stravinsky and in response Pauline Oliveros calls improvisation "speeded up composition" hedder det (p.10) - en opfattelse forfatteren ser kritisk på, ligesom han gør med den antagelse, at kroppen agerer, fordi den får besked fra hovedet på, hvad den skal gøre. Istedet antager forfatteren, at kroppen har en mere selvstændig, kreativ rolle. Cf. den "instrumental impulse" som Bailey (1992;G1.1) kommenterer hos Curt Sachs (fra The Wellsprings of Music, London 1944) som ikke er noget melodisk, men "an agile movement of the hands which seems to be under the control of a brain centre totally different from that which inspires vocal melody" (Bailey p. 97).

g3/ Eno, Brian: "Generating and organising Variety in the Arts, Studio International, nov./dec., 1976. OUB.

Analytiske betragtninger over Cardew: The Great Learning #7", som kan ses i sin helhed i Parsons (1994;A2.2) og Nyman (1974;H4). En kommenteret udgave af samme artikel i Eno (1999;H4).

g3/ Eno, Brian: "The Great Learning", A Year -with swollen Appendices. London (Faber and Faber), 1999.

Analytiske betragtninger over Cardew: The Great Learning #7", som kan ses i sin helhed i Parsons (1994;A2.2) og Nyman (1974;H4). Optryk med kommentar, tidligere publiceret som Eno (1976;G3).

g3/ Fritsch, Johannes G.: "Improvisation und Extase", Improvisation - Performance - Szene, Vier Seminarbeiträge und ein Seminarbericht. Hrsg. von Barbera Barthelmes und Johannes Fritsch. Mainz etc. (Schott), 1997. Del af serie: Veröff. des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt Band 37.

Sætter improvisationsfænomenet helt generelt i relation til begreber fra Levi-Strauss: "Improvisation als Prozess entzieht sich der Verdinglicung weit mehr als jedes komponierte Werk. Jeder Versuch, das Phänomen in den Griff zu bekommen, ist mit methodischen Schwierigkeiten behaftet, die denen der Ethnologen oder Psychiater, die soziale und individuelle Prozesse zu beschreiben suchen, in nichts nachstehen. Der Diskurs dieser Methode heisst bei Levi-Strauss "bricolage" gleich Bastelei. Der Bastler findet in seiner Umgebung Werkzeuge vor, die nicht unbedingt für das Vorhaben, für das er sie jetzt verwendet, entworfen wurden. Das Gegenbild zum Bastler ist der Ingenieur, der das Ganze seines Diskurses, seine Sprache und Syntax, selbst erzeugt. Die Analogie des Ingenieurs zum Komponisten, des Bastlers zum improvisierenden Musiker ist evident. Der improvisierende Musiker spielt." (p.21).

g3/ Goldstein, Malcom: Sounding the Full Circle. Concerning musical Improvisation and other related matters. (Sheffield), 1988.

Refleksioner omkring improvisation som skabende aktivitet. Mange gode betragtninger og spørgsmål til eftertanke.

g3/ Gulda, Friedrich: "Befreiung durch Improvisation /Liberation through Improvisation/Libération par improvisation", The World of Music. Quarterly journal of the International Music Council (UNESCO) in ass. with the Int. Institute for Comparative Music Studies and Documentation, Berlin 13:3. Mainz (Schott), 1971. IMD KB.

Handler ikke specielt om fri improvisation men fremfører radikale synspunkter. En kendt klassisk pianist går i rette med den vestlige skriftkultur i musikken, der ses som ensidigt tjenende de højere samfundsklasser, som rationalistisk, etnocentrisk og som fremkaldende en ukreativ situation både for musikelever og for musikere.

g3/ Hellhund, Herbert: "Konzept und spontaner Prozess - Zu einigen Strukturprinzipien improvisierter Avantgardemusik", Becker, Peter; Edler, Arnfried; Schneider, Beate (ed.): Zwischen Wissenschaft und Kunst. Mainz (Schott), 1995.

Forf. betragter klang og interaktion som mere bestemmende for musikkens gestik og som mindre kodificerede end de materialeelementer, som bestemmer stilarter. Artiklen har tillige været trykt i Darmstädter Jazzforum '89 - Beiträge zur Jazzforschung, hrg. von Jost, Ekkehard, Hofheim (Wolke) 1990.

g3/ Hodginson, Tim: "Improvised music and siberian Shamanism" i: Musicworks 66 (temanummer: aspects of improvisation). Toronto, fall 1996. LOGOS.

Om erfaringer med at forberede sig på at spille med ro og tavshed. Reflektioner efter møde med shamaner. Med fransk resumé.

g3/ Hyder, Ken: "Under the Influence", manus., 1996.

Betragtninger omkring det at musikere lærer af forbilleder. Forfatteren har afholdt workhops, hvor man arbejdede konkret med forholdet til sådanne forbilleder.

g3/ Johnson-Laird, Philip N.: "Jazz improvisation - A theory at the computational level" i: Representing musical structure (ed.: Howell, Peter; West, Robert; Cross, Ian), s. 291-325. Salisbury (Academic Press), 1991.

Diskuterer den skabende proces i moderne jazzimprovisation fra en synsvinkel af kognitiv psykologi med fokus på de formelle logiske ("computational") strukturer. Det fremføres, at the "motif theory", hvorefter der blot er tale om kombination af et antal udenadslærte elementer, ikke stemmer med virkeligheden (se tillige Lewis (1996;G3)). Den ville lægge op til den form for usammenhængende sprogbrug, der ville resultere hvis en parlør var det eneste holdepunkt i et fremmed sprog. Sprogkompetence må imidlertid forklares i lyset af, at visse underliggende regler er lært og anvendes. Forf. betragter forskellige typer af grammatik, simple som avancerede typer som stiller forskellige krav til brugerens "working memory". Disses formelle strukturer eksemplicficeres og prædikater herfra for grammatik-typer introduceres (restricted("weak")/unrestricted ("powerful") - regular/context-free (som er "recursive"). Der betragtes musikalske exx. fra harmonik og baslinjer. Afsluttende diskuteres den kreative proces i lyset af algoritmekategorierne "neo-Darwinian" (tilfældighedernes spil), "Neo-Lamarcian" (processen informeres af kriterier fremgået af det tidligere) og "multi-stage" (processen indeholder vekselvirkning mellem fremadskriden og kritisk selv-betragtning).

g3/ Keller, Max E.: "Improvisation und Engagement", Melos 4, 1973.

Vigtig teoretisk artikel om improvisation og frigørelse. Improvisation kan betyde frigørelse både for de der spiller og de der lytter/ser på, jvf. "Lehrstück"-opfattelsen i Bertolt Brechts teater-teori. Det er karakteristisk for musikken, at støjlyde behandles differentieret og at der sker en proces hvor citerede gestus bearbejdes i de spillendes reaktioner på hinanden. Improvisation og komposition bør ses i et kontinuum - skriftlige oplæg og spontant spil kan med fordel vekselvirke i den spillendes virkeliggørelse af frihed.

g3/ Kösterke, Doris: "Neue Musik. Gebote der Anarchie. Spielweisen frei improvisierter Musik". Radiomanuskript, ca., 1996.

Interview, gennemgange af optagelser og teser om anarkiet: 1) Du sollst dich für das Ganze mitverantwortlich fühlen. 2)...die Gradwanderung zwischen kompromisslosem Individualismus und konturlosem Opportunismus.. meistern. 3) Du sollst dich nicht darauf verlassen, dass Menschen und Zustände so bleiben wie sie sind... 4) du sollst dich nicht hinter Wertmassstäben verschanzen. Diskussion bla. af formbegreber i forb.m. improviseret musik, hvor et platonisk inspireret formbegreb sættes op imod det "hegelske", bestemt af "gentagelse, variation og kontrast".

g3/ Lee, David: "Notes Towards a Unified Theory of Chaos and Improvisation or: the autonomy of tiny things", Musicworks 54, autumn, 1992. LOGOS.

Jævnfører betragtningen af improviseret musik med kaosteori frem for enkle talforhold og geometri. Et tænkt eksempel anføres i detaljer, om de mulige baggrunde for blot en enkelt tone, der spilles i en improvisation.

g3/ Lewis, George E.: "Improvised Music after 1950: Afrological and Eurological Perspectives" Black Music Research Journal 16:1, 91-122, 1996.

Forf. sætter de 2 traditioner i kontrast til hinanden. Bla. lægger den "eurologiske" tradition vægt på nuets frihed og (ofte) på at distancere sig fra det subjektive, mens den "afrologiske" lægger mere vægt på tradition og ser musikken som en "telling your own story" (p.117).

"Motiv-teorien" kritiseres, dvs. den almene antagelse, at improvisation (især i jazz) består i en reproduktion af det allerede kendte - bla. har Cage, Stockhausen og Dahlhaus kritiseret dette formentlige forhold hos andre, idet de to førstnævnte har søgt kreative løsninger herpå. Der refereres til et arbejde af Philip Johnson-Laird (se Johnson-Laird (1991;G5). Det fremføres, at alt jo næppe kan være reproduktion eftersom nogen må have opfundet de motiver der reproduceres; at analyse af improvisationer viser mange fraser der kun forekommer én gang; og endelig, at for meget i givet fald skulle læres udenad til at det ville være praktisk. Der peges på generativ grammatik som en alternativ forståelsesramme.

g3/ Lutz, Martin: Indblik i den frie ensemble-improvisation. Den frit skabende improvisatoriske proces i en gruppe belyst udfra forskelligt anlagte vinkler. Ms, specialeafhandling, 1999. AUB.

Efter et historisk tilbageblik foretager forfatteren 5 konkrete analyser af indspillet improvisationspræget musik - Stockhausens "Richtige Dauern" med Stockhausen-ensemblet - en indspilning med Ensemble für Intuitive Musik Weimar - "Eary" med Eddie Prèvost Band, en optagelse fra en fri improvisation af den engelske Alterations samt "Dette er ikke et kort stykke" af Jørgen Plaetner ved et ensemble med forfatteren selv. Alle eksempler medfølger på en CD. - Eksemplerne undersøges systematisk for forekomster af "Kommunikation I, II og III" - I er konkret musikalsk dialog, II er fælles reaktion på en individuel idé, III er underforstået kommunikation, der kommer til udtryk ved enighed om fx. udtryk, dynamik, rollefordeling. Disse kategorier viser sig som et interessant værktøj til at karakterisere forskellige slags fri improvisation. II kan yderligere nuanceres i at individuelle ideer bevidst præsenteres for gruppen, eller at der individuelt gives slip med en muligvis uforudseelig spontan reaktion fra de andre til følge. - Netop den tætte svingen og samvirken mellem underforstået koncensus og frie asociationer der forplanter sig kollektivt, isprængt bevidste, mere formaliserede former for dialogisk aktivitet synes at karakterisere den frihed i improviseret musik, der alligevel antager forskellige karakteristiske former, og den fremlagte analysemodel tillader at man yder den individuelle musik retfærdighed med en nuanceret betragtning.

Iagttagelserne sammenfattes hen ad vejen i teseagtige formuleringer om mange relevante aspekter - æstetiske, psykologiske, analytiske. Et klassisk problem om hvad der er spontant i musikken belyses fx. således: "Jo friere tilgang og udgangspunkt, desto mere naturlig falder spontanitet og innovation sammen som par og arbejder sammen. / Jo mindre fri tilgang og udgangspunkt, desto mere fjerner spontanitet sig fra innovation, og begreberne arbejder mod hinanden" (p.123). - En væsentlig bog, der kan danne grundlag for meget godt opklarende analytisk arbejde.

g3/ Munthe, Christian: "Vad är frio improvisation ?", Nutida Musik nr. 2, 1992A.

Elaborerer over den tese, at fri improvisation er en arbejdsmåde, ikke en musikgenre der lyder genkendeligt. Den fri improvisation kan gøre brug af idiomer, men musikerne træffer ikke bindende valg. "Enskilda idiom betraktas inte längere som föruttsättninger för musikmakeriet, utan som verktyg vilka i värja ögonblick kan användes eller inte användas" (p.13). Artiklen tager afsæt i interviews, foretaget af forfatteren - se yderligere Munthe (1990;G2.1). Det redaktionelt anbragte citat over artiklen (at viljen til at eksperimentere angiveligt er central for frit improviseret musik) er misvisende og formulerer netop naivt den opfattelse, som hovedsigtet med artiklen er at angribe!! Denne artikel findes tillige på engelsk (se link til European Free Improvisation Pages fra min egen hjemmeside).

g3/ Munthe, Christian: "What is free improvisation?", 1992B.

Se Munthe (1992A;G3). Denne engelske udgave findes på internettet: European Free Improvisation Pages (link fra min egen hjemmeside).

g3/ Munthe, Christian: "Fri improviserad musik - en möjlig omöjlighet?", i: gränslöst. Magasin för samtida musik, sept, 1996.

Fremfører, at fri improvisation ikke lyder på en bestemt måde, sådan som medieverdenen ellers forudsætter at stilarter kan identificeres. Fra denne logiske betragtning går forfatteren videre: der er tale om en relativisme mht. stilelementer (min formulering), ikke om avantgardisme. Indvendes kunne, at en sådan relativisme måske er relativt avantgardistisk!

g3/ Noll, Dietrich J.: Zur Improvisation im deutschen Freejazz. Untersuchungen zur Ästhetik frei improvisierter Klangflächen. Hamburg (Verlag der Musikalienhandlung Karl Dieter Wagner), 1977. Del af serie: Schriftenreihe zur Musik, Bd. 11. KB.

Meget væsentlig bog der gennem stringent analytisk metode erkender nogle ofte optrædende træk ved det musikalske sprog i improviseret musik og skitserer generelt nyttige analytisk-psykologiske begreber.

I tæt tilknytning til intensivt analyserede exx. af Gunter Hampel og Albert Mangelsdorff udvikler forfateren nogle analytiske begreber til beskrivelse af klangflader i free jazz.

Begreber der knytter sig til gentagelse og tidsopfattelse diskuteres (s. 91f). I tilknytning til Husserl præciseres den "punktuelle repetition" som et retentionsfænomen (s.97). Dette vil sige, at den repetition af små elementer som udgør en klangflade opfattes som hørende sammen for perceptionen på umiddelbar vis, som en udvidelse af nu-et bagud (kan ses som en, evt. udvidet, korttidshukommelse) - til forskel fra "reproduktion", hvor noget bevidst bliver erindret fra det, der opfattes som fortid. Dette sidste er karakteristisk for motivisk gentagelse. Mens forventning knytter sig til reproduktionen i dens forskellige former som umiddelbar gentagelse (reiteration), imitation og variation, virker retentionen derimod mere som skabende en umiddelbar sammenhæng. Allerede det at et motiv opfattes som en enhed er jo et retentionalt fænomen. Og i en række musikalske fænomener blandes de to principper (jvf. skemaet s. 99). Retentionens forhold til den fysiske tid er et interessant felt for videre studier.

Klangflader er imidlertid typisk rendyrket retentionale. Deres tæthed kan forstås såvel tidsligt (hvor traditionelle rytmiske forhold oplæses) som mht. "rummet" af tonehøjder (hvori traditionelle harmoniske forhold opløses). Ofte fremtræder parametre som sammenkoblede, således hurtigt tempo plus høje registre plus kraftig dynamik plus løsnen fra tonale bindinger og disse begrebers modsætninger og mellemgrader.

Klangfladerne deles ind i typer, såsom "punktuel flade", "kontinuerlig flade" (hvor lyden ikke kan skilles ad i partikler), "dissociativ flade" (hvor stemmerne er selvstændige og ikke koordinerede), "konventioneret flade" (som præges af bevidst eller ubevidst stilcitat) og "hvileflade". Hvileflade og dissociativ flade er ikke blot beskrivende termer, men angiver tillige psykologiske og sociale funktioner i sammenspillet.

"Pulse" betegner i jazzteorien de uregelmæssige tidsforhold til forskel fra når et "beat" er tilstede (s.121). Og man kan tillige med Dahlhaus knytte an til begreberne "distancemelodik" og "distancerytmik", der betegner at alene de konkrete intervaller og tidsafstande er relevante (s. 139f).

Et grafisk-tekstligt oplæg af Gunter Hampel citeres in extenso (s.129).

Anmeldelse: Zimmerschied (1978;H4).

g3/ Nunn, Tom: "Improvisation with Experimental Musical Instruments", Experimental Musical instruments 8, sept., 1992.

Definerer, at god improvisation er at finde "the edge", hvor energien er tilstede. Ofte omkring modsætninger, fx. "begynder/mester" forstået som have kontrol over/ikke have kontrol - desuden fx: tone/støj, harmonisk/teksturpræget, tæt/tynd, hurtig/langsom osv.

g3/ Nunn, Tom (1998): Wisdom of the Impulse. On The Nature of Musical Free Improvisation. (Eget forlag). Bestilles fra Tom Nunn, 3016 25th Street, San Francisco, CA 94110, USA. Pris 40$.

En af de sjældne, større behandlinger af improviseret musik ud fra en musikanalytisk synsvinkel. Forudgået af et kapitel som giver en oversigt over historiske udviklinger der førte frem til fri improvisation, præsenterer forfatteren en systematisk, deskriptiv terminologi til beskrivelse af musikken. Ifølge denne karakteriseres musikken ved klingende "Identities", såvel kollektive som individuelle, som formes af impulser og som undergår forandringer på karakteristiske måder. Blandt disse måder er "identification" og "continuity" processer (som handler om at etablere og opretholde "Identities"), "Transitions" (overgange), af hvilke syv slags diskuteret: "Sudden/unexpected segue" (pludselig/uventet følge), "Pseudo cadential segue"(pseudo kadencemæssig følge), "Climactic segue"(klimax følge), "Feature overlap" (træk overlapper), "Feature change"(et træk forandrer sig), "Fragmentation" og "Internal Cadence"(kadence inden i forløbet) tillige "Relational functions" (Relations funktioner) som ud over traditionelle roller såsom fx. "solo/accompaniment" (solo/akkompagnement) også kan bestå i en polyfon "sound mass" (lydmasse) og rollen som "catalyst" (katalysator). Selvom musikken er uafhængig af stilarter kan den referere til eksisterende stilarter på en flydende og kompleks måde, og den er i høj grad følsom over for den umiddelbare kontekst. Både "Perception (Continuity Flow)" (perception fortløbende strøm) og "Cumulative Flow Perception" (kumulativ perception af strømmen) og "Impression (categorical impression / critical impression) (indtryk, bestående af både "kategorisk indtryk" og "kritisk indtryk") influerer lytterens oplevelse.

En række yderligere kapitler af mindre videnskabeligt gennemsystematiseret karakter følger. Bla. handler de om de trusler det støjende moderne lyd landskab udsætter lytningen for, om en model for reaktionsprocesser i fri improvisation, om diverse praktiske spørgsmål (bla. øvepraksis; brug af instrumenter/stemme; koncerter versus studieoptagelser, om anmeldelser (på basis af en række eksempler) og om det sprog og de grundbegreber de anvende. Et kapitel undersøger måder, improvisationsundervisning gribes an på af 9 forskellige lærere; et andet kapitel (placeret under appendices) præsenterer resultater fra en enquete blandt musikere. Endnu et andet appendix indeholder improvisationsøvelser tilrettelagt af forfatterem, såvel til solo som til ensemblebrug. De føjer en praktisk dimension til det teoretiske begrebsapparat som er bogens hovedanliggende.

g3/ Pignon, Paul: "Langt från jämvikt", i: Nutida Musik. Temanummer om improvisation, nr. 2, 1992. KB.

Betragtninger omkring termodynamiske begreber som beskrivende de kreative processer i improviseret musik.

g3/ Prevost, Eddie: "The View from Hear", Musics 2, June/July, 1975. LOGOS.

Den kendte slagtøjsspiller fra AMM, Eddie Prévost, ytrer sig her generelt. Han sætter den fri improvisation i forbindelse med den nyere fysiks påpegning af, at der ikke findes en fast virkelighed men forskellige, relative opfattelser. Alment socialt paralleliseres med behovet for hurtige varer, hurtige afgørelser mv. Improvisationen muliggør altså et seriøst forhold til øjeblikket, der ikke beror på tvang til effektivitet eller på adspredelse.

g3/ Prevost, Eddie: "Other windows, other places" i: Resonance. Published by London Musician's Collective vol. 2 nr. 2, summer, 1994.

Uddrag af tidlig version af bogen No Sound is Innocent: "Improvised music...upsets notions of music as leisure and.. something to be consumed because it fixes on the unrelenting 'now' and is a means of self-realisation...".

g3/ Prevost, Edwin: No Sound is Innocent. AMM and the practice of self-invention. Meta-musical narratives. Essays. Matching Tye, Essex (Copula/Matchless), 1995. AUB.

Læseren kommer med på en lang rejse i personlige tanker og reflektioner ud fra forfatterens mangeårige virksomhed i gruppen AMM omkring den frit improviserede musik. Mange gode musiker-nære formuleringer - fx: "Speaking and acting in response to another human being is the very essence of human existence. Yet culturally preferred forms accrete, hardening into conventions.... By contrast the meta-musical engagement.. is.. a constant process of re-definition..." (s.80). Bibliografi omkring gruppen AMM.

g3/ Ratté, Michel: "Réinterpréter l'improvisation musicale: L'improvisation comme forme" i: Musicworks 66 (temanummer: aspects of improvisation), fall. Toronto, 1996. LOGOS.

Forspil til kommende bog. Forf. vil beskrive improvisation som æstetisk form, betoner bla. "irrevocabilité" og knytter an til Adornos begreb om "informel musik".

g3/ Ratté, Michel: "Improvisation as Form", Resonance 6,1, 1997.

Kortere version af Ratté (1996;G3) og på engelsk.

g3/ Sarath, Ed: "A new look at improvisation", Journal of Music Theory 40:1, spring, 1996.

Forf. karakteriserer komposition og improvisation med dominans af forskellige tidsopfattelser. "Inner-directed" (også "vertical") er relevant for improvisation, der tager udgangspunkt i nuet. Det oplevede nu, "localized present" støttes af et intuitivt overblik, en "overarching present" (et "allestedstilstedeværende nu"). Komposition kan derimod foregå i en opbyggende proces der kan tilrettelægges ad libitum. Således har den en dertil hørende tidsopfattelse, med "cumulative" og "reversible" kvaliteter. Den kaldes generelt for "expanding temporality". En tredje tidsopfattelse, "retensive-protensive", kan i begge disse tilfælde supplere. Den repræsenterer en umiddelbar fornemmelse for fortid, nutid og fremtid. I "ekstemporerende komposition" ["extemporaneous composition"], dvs. det at skabe musik på stedet i forud givne former, er denne form den fremherskende.

I "cognitive event cycles" under improvisationen sker der en bevægelse mellem indadrettet og udadrettet [inward/outward] aktivitet. Spontane ideer og begivenheder relateret til nuet opstår i den indadrettede fase, ideernes nærmere udarbejdelse hører til den udadrettede fase. Jo mindre forudsigelig den musikalske sammenhæng er og sandsynligheder således "neutraliseres", jo flere af disse "event cycles" forekommer pr. tidsenhed og jo større er musikkens "interactive and inventive capacity".

Forf. diskuterer endvidere betydningen af udvidet bevidsthed - "heightened consciousness" og ændret selvopfattelse og objektperception heri - personen oplever sig umiddelbart som en del af et større hele. Forskellige improvisationsformer betragtes særskilt. En lang række meget anskuelige grafiske eksempler illusterer principperne og begreberne.

Kapitel- og afsnits- overskrifterne er: I. Temporal directionality in improvisation and composition processes. /Expanding temporality/Inner-directed temporality/Retensive-protensive temporality - II. Inner-directed temporality: the key to spontaneity. /Deconstructing temporal bonds/Cognitive event cycles/Self-reference and transcendence/Heigthened consciousness in discontinous operation/ - III. Improvisation within pre-established formats: jazz and beyond /Deconstruction within referent-based improvisation/The cyclical nature of the referent/ - IV. Solo (unaccompanied) improvisation /Extemporaneous composing in discontinous formats/Extemporaneous composition in continous formats/ - V. Closing thoughts: toward a systems view of the improvisation process.

g3/ Shoup,Wally: "An opinionated Treatise on "Doing it Right" The Improvisor XI, 1996.

Om personlige erfaringer med mikroskop-billeder som inspiration. Som noget, der fører ud af forenklede opfattelser af virkeligheden og til en mere kompleks verden.

g3/ Small, Christopher: "No Meanings Without Rules". Improvisation. History, Directions, Practise. "The proceedings of the forum held af the Institute of Contemporary Arts, London on March 31st 1984". London (AIM, Association of Improvising Musicians), 1984. LOGOS.

Improvisation sammenlignes med samtale. Begge praktiseres uden at man bevidst følger formelle regler men dog på baggrund af indøvelse af kulturelt anerkendte elementer; begge har til formål "to explore, to affirm, to celebrate one's identity, to say, 'this is who I really am', and 'These are the people among whom I really belong'" (s.1).

g3/ Smith, LaDonna: "The Moment as Teacher", The Improvisor XI,, 1996.

Personlig fortale for improvisationen af væsentlig amerikansk musiker og improvisator - "taking over of the ownership of one's soul".

g3/ Stanyek, Jason: "Articulating Intercultural Free Improvisation: Evan Parker's Synergetics Project", Resonance 7,2, 1999.

Tager udgangspunkt i omtale af en CD-udgivelse fra 1996 med Evan Parker mfl. En række væsentlige reflektioner om improviseret musik som genre og dens terminologi, let omarbejdet version fra præs. ved det int. symposium Improv. Across Borders, San Diego Univ. april 1999. Med en række gode referencer til udtalelser fra musikere uddybes den erkendelse, at improviseret musik ikke er et fast idiom, men mere en mødestrategi. For Bailey spiller neutrale lyde en vigtig rolle "which 'don't bring a lot of associations'; what he is after is the 'dehumanization of overhumanized sounds'" (s.45). I Parker-projektet fører musikerne deres særpræg mere markeret frem, som det synes. Musikernes individuelle særpræg og historier eksisterer videre og indgår individuelle forbindelser. Evan Parker siger herom, at "There is a kind of tension to be maintained between total heterogenity (where there is no cheese and pickle sandwich) and total homogenization where all identity markers are flattened out and we arrive at a kind of filtered 'new age - world music' pap. (Like a cheese and picle sandwich in the blender" (s.46). - Om Parkers musikopfattelse, se tillige Wilson (1999;G1.1).

g3/ Toncitch, Voya (Grancher, Jean-Francois): "Intuition - nouvel Elément d'une Nouvelle Musique". Schweizerische Musikzeitung (Revue Musicale Suisse), no 2. Zürich, 1970. KB.

Ny musik betragtes ud fra klassiske æstetiske opfattelser. If. Aristoteles imiterer musik menneskelige sjælstilstande. Den 'aleatoriske' musik overlader en del af skabelsesprocessen til den udøvende og udvider således musikkens repertoire af sjælstilstande, idet den skabende intuition i højere grad bevares også i musikkens fremførelse, en tankegang der udvikles i tilknytning til Bergson. Hegels opfattelse af kunstens manifestationer som relative i forhold til den skabende fantasi ses at ligge på linje hermed, selvom Hegel ikke hyldede Aristoteles. Flerhed (pluralité) i forholdet komponist-interpret og i musikkulturen ses som to sider af samme sag. Forf. er pianist og komponist.

g3/ Williams, Davey: "Notes. Toward a militancy for improvisation", Ear Magazine July/Aug., 1984.

Personlige betragtninger af væsentlig amerikansk musiker og organisator om improvisation som model for et friere liv; et ritual som opøver tillid og opdyrker ubevidst materiale.

g3/ Wilson, Peter Niklas: "Multi-mindedness und Transidiomatik", Neue Zeitschrift für Musik. Tema-nummer om improvisation. No. 4, Juli/August, 1999A.

Giver exx. på, hvordan improvisation og komposition blandes. Komponisten Nono lod violinisten Gidon Kremer improvisere for at få materiale til en komposition. Kremer blev tilstået særlige friheder i udførelsen. Scelsi improviserede angiveligt sine kompositioner frem. Miles Davis redigerede detindspillede materiale fra "Bitches' Brew". En række musikere sampler og viderebearbejder improviseret materiale. Tilknytning til Evan Parker's begreb 'multi-mindedness' - han har brugt det omkring improvisation. Dette begreb betegner en vigtig egenskab ved den improviserede musik og forstås som et "mere probat" kriterium istedet for a hæfte sig ved at noget ikke er nedskrevet - det forhindrer jo ikke at det kan være fastlagt - omvendt kan nedskrevne ting også være flertydige (NY-skolen). Afsluttende bemærkninger om pluralismen som muligt nutidigt grundvilkår for musikalsk udtryk: subjektet tager stilling til forskellige givne udtryksformer, snarere end det finder et enhedsmæssigt sprog. Om Parkers musikopfattelse, se tillige Stanyek (1999;G3).

g3/ Wilson, Peter Niklas: "Von der Romantik des Jetzt - und ihre Grenzen. Aspekte des Formdenkens in improvisierter Musik", Sanio, Sabine + Scheib, Christian (ed.): Form - Luxus, Kalkül und Abstinenz: Fragen, Thesen und Beiträge zu Erscheinungsweisen aktueller Musik. Saarbrücken (Pfau Verlag), 1999B. IMD.

Om den udbredte filosofi i improviseret musik der koncentrerer sig om øjeblikket og afviser planer til fordel for at lade form opstå i processen. Om regelsystemer hos Zorn (grundigt behandlet), Braxton og i dirigeret improvisation som bestræbelser på at kommme ud over den typiske facon, der bevidst eller ubevidst kan indfinde sig. Om det arrangerede og komponerede element i CD-udgivelser med eller på grundlag af improviseret musik.

Overvejelser om åbenhed som en af lytteren oplevet kvalitet i musik. Forskellige betydninger af begrebet betragtes. Tre eksempler beskrives nærmere: Luigi Nono: strygekvartet "Fragmente-Stille, An Diotima"; Pauline Oliveros: "Teach Yourself to Fly" fra "Sonic Meditations" og Wolffs egne "Bowery Preludes" (1985-86).

G4 PSYKOLOGI

Se tillige Sarath (1996;G3); Noll (1977;G3); Toncitch (1970;G3); Shoup (1996;G3); Belgrad (1998;G1.1); Wünsch (1991;H3.1).

g4/ Andreas, Reinhard: Bidrag til art. "Improvisation" (VII. Musikpsychologie) i Die Musik in Geschichte und Gegenwart (Finscher, Ludwig ed.), Zweite, neubearbeitete Ausgabe. Kassel etc. (Bärenreiter + Metzler), 1996. HB AUB OUB MKAR MVAR.

Om kreativitetens originalitetsniveauer. "Handlingsteoretisk" model af musikerens mentale proces diskuteres, hvori "kognitiv koordination" er central i en fluktuation af opmærksomheden mellem kontekstbetingelser, dispositioner, handlingsplanlægning, motorisk koordination og udførelse af den igangværende operation. Bl.a. en form for indre skitse hos musikeren bevirker en "kompleksitetsreduktion" af opgaven med alt dette.

g4/ Batel, Günther: "Free Jazz als intensive Form soziomusikalischer Kommunikation", Neue Zeitschrift für Musik Heft 6, Nov-Dez., 1978.

Gode grafiske illustrationer om, hvordan harmoniskema og solo er i fokus for tilhøreren i traditionel og moderne jazz, interaktionen mellem ligeberettigede musikere i fri jazz.

g4/ Behne, Ernst: i: Fähndrich, Walter (ed.): Improvisation. 10 Beiträge (beretning fra den int. kongres om fri improvisation og improvisation som holdning, Luzern 1990). Winterthur (Amadeus Verlag), 1990. AUB OUB.

Fremlægger bla. en model over den formodede intrapsykiske aktivitet hos musikeren under improviseret spil, hvor der løbende sammenlignes og tages hurtige beslutninger. Betragtninger om at være publikum - risikoen ved improviseret spil er "skrevet med småt" på koncertbilletten og udgør en tiltrækning.

g4/ Flusser, Elisabeth: Approche du Jeu Musical. Mémoire pour le diplome de musicien-animateur, Chalon/Saone, 1983. MS.

Sætter legeteorier i relation til ny musik - disse tillader både en betragtning af menneskets udvikling og betragtninger af, på hvilke måder tilfældighed og prøven sig frem spiller en rolle i legen og hvilke behov det kan tjene. Piagets teorier om legens udvikling er alment kendte. En anden teoretiker der i denne sammenhæng kunne være endnu væsentligere, er Caillois, der skelner mellem konkurrencespil (fx. sport), tilfældighedsspil (fx. kortspil), efterligningsspil og risikospil (fx. hasardspil; virtuositet i musikken). Flusser henviser til Caillois (1971;H4). Hun omtaler desuden musik af CBN.

g4/ Gould, Glenn: "The psychology of improvisation", The Glenn Gould Reader, ed. and w. an introd. by Jim Page,. Toronto, Ontario (Lester & Orpen Dennys Ltd), cop., 1984.

Gould fortæller en historie om, hvordan nogen engang sendte et tachistisk vrøvledigt til den am. præsident Truman, der "produktivt misforstod det" i inspirerende retning. S. 257: "this is the age of the debatable motive, of concern with whether and to what degree our thoughts and our works derive from a conscious industry or result from concealed and unacknowledged desires".

g4/ Hearon, Jim: "Emotion in improvisation", The Improvisor IX, autumn, 1991.

Sammenligner det konventionaliserede følelsesudtryk i fastlagt musik med den flertydige og omskiftelige situation i frit improviseret musik - "The emotional content of this music is also indeterminate and improvisatory" (s.21).

g4/ Hengesch, Georges: "Gruppenimprovisation", Musik und Bildung 5, 1973.

Teoretiske betragtninger - sammenligninger ang. form og oplevelseskvaliteter med komponeret musik, betragtning om kommunikation som spil.

g4/ Hovancsek, Mike: "Cognitive disruption Theory", The Improvisor XI, 1996.

Interessant perceptionspsykologisk betragtning. Forf. ser musikken som bringende produktiv forstyrrelse ind i opfattelsen af faste størrelser i omverdenen. Musiker-nære teknikker anvises!

g4/ Nachmanovitch, Stephen: Free Play. Improvisation in Life and Art. N.Y. (Jeremy P. Tarcher/Putnam, a member of Penguin Putnam Inc.), 1990. AUB.

Om kreativiteten og dens faser: "The sources - The Work - Obstacles and Openings - The fruits", beskrevet af en improviserende violinist. Gode forklaringer.

g4/ Nunn, Tom: "A theoretical framework for free improvisation", The Improvisor XI, 1996.

Kommunikationsmodel. Bla. om "contextualization/projection" i et "dissociative flow".

g4/ Riley, Peter: "What happens to time-awareness during improvisation? One Question Postal Multi-interview", Musics 10, nov., 1976.

Ialt 30 bidrag, korte som lange, som belyser emnet godt og viser hvor forskelligt det kan opfattes af forskellige improvisatorer. Bla. bidrag af Phillip Wachsmann, Poul Lovens, Evan Parker, John Russell, Lou Gare, Poul Rutherford, Peter Cusack, Steve Beresford.

G5 FORSKELLIGT

Se tillige Lewis (1996;G3),

g5/ Temanr. Improvisation, Musik und Bildung 5, 1973.

Div. bidrag samt bibliografi over "Improvisation - Kreativität II".

g5/ Musik und Gesellschaft (DDR) vol. 35, Nov., 1985. MI.

Div. artikler af Chr. Kaden (det ikke-skriftlige er flere ting - advarsel mod falsk modsætning improvisation/komposition), Hermann Keller (personlige betragtninger), Günther Philipp (se Philipp (1985;F1.1).

g5/ Neue Zeitschrift für Musik. Tema-nummer om improvisation. No. 4, Juli/August, 1999.

Artikler, notitser og anmeldelser omkring temaet. Se Wilson (1999;G3); Meyer (1999;G2.1); Pfleiderer (1999;G5); Biswurm (1999;G2.1); Müller (1999;H2.1); Wilson (1999;H2.1).

g5/ Andersson, Magnus (ed.): Nutida Musik. Temanummer om improvisation, nr. 2, 1992. KB.

Div. artikler om og relateret til improvisation, bla. Gustafsson (1992;H2.1), Barrett (1992;G3) og Pignon (1992;G5).

g5/ Arom, S; Delalande, F; Ganvert F (ed.): Temanummer, "Les formes de l'improvisation", Analyse Musicale 14:1, jan., 1989.

Indeholder Globokar (1989;G2.1) på det franske originalsprog og Boucourechliev (1989;G5) samt diverse om improvisation hos organister, etnisk, historisk og pædagogisk. Indeholder ingen analyser af improvisationer - og et indledende forord hævder den i denne kontekst noget mistænkelige begrundelse herfor, at det heller ikke er så relevant, man burde snarere finde de bagvedliggende regler. Indholdsfortegnelse også på engelsk med abstracts. - Det næstfølgende nummer (1989:2) skulle angiveligt fortsætte om improvisation i jazz og i vestlig klassisk musik, men indeholder kun læserbrevet Mesnage (1989;G5).

g5/ Atton, C.F.: "Some answers to some questions about improvised music", The Improvisor VIII, Winter, 1988-89.

Gennemgang og diskussion af enquete-svar om den instrumentale tekniks rolle, hvordan man øver sig, og om hvorvidt engelsk improviseret musik har en særlig identitet. Sammenligning med folkemusik.

g5/ Atton, Christopher F.: "Improvised Musik: some answers to some questions", Contact. A journal of contemporary musik vol. 33, autumn, 1988. LOGOS.

Gennemgang og diskussion af enquete-svar om den instrumentale tekniks

rolle, hvordan man øver sig, og om hvorvidt engelsk improviseret

musik har en særlig identitet. Sammenligning med folkemusik.

g5/ Barkin, Elaine: "Workshops in Improvisation in Bali", The Improvisor XI, 1996.

Beskriver erfaringer med at undervise balinesere i fri improvisation af vores slags - bla. stillede kursisterne adskillige grundlæggende spørgsmål til, hvordan man bærer sig ad.

g5/ Barrett, Richard: "Beröring som blir till ljud", i: Nutida Musik. Temanummer om improvisation, nr. 2, 1992. KB.

"Pædagogiske betragtninger" rettet til kompositionens kritikere der forklarer kompositionens processuelle og arbejdsdelings-mæssige aspekter i relation til egen virksomhed.

g5/ Benitez, Joaquim M.: "Collective improvisation in contemporary Western art music", Tokumaro, Yosihiko; Yamaguti, Osamu (ed.): The Oral and the literate in music. Tokyo (Academia Music Ltd.), 1986. AUB.

Div. betragtninger - bla. om at indetermination er en kompositorisk metode som derfor bør ses som forskellig fra improvisation - der ref. til Deliege (1971;G5). Uden særlig argumentation anføres, at improvisation i ideel forstand kun kan findes, hvor der er en oral, ikke skriftlig tradition. Improvisationsgruppernes praksis ses som en etnomusikologisk set særlig praksis: ikke-skriftlig og dog ikke hørende til en tradition, da hver gruppe skaber sit eget sprog. Selv Stockhausens improvisationsstykker lyder meget forskelligt med andre grupper end hans egen, påstår forf. - Div. kommentarer til typer af improv.grupper.

g5/ Berg, Erik van den: "Derek Bailey, Extemporisations of a Dutch-phile", Key Notes 22, 2, 1985. LOGOS.

Interview med Derek Bailey - bla. om komposition set med kritisk undren af en improvisator: "To me it represents a somewhat eccentric way of dealing with what is basically an unruly activity - playing music. The oddity, as it strikes me, is that you are making use of a very unsuitable technique for the material it is applied to..." (s.34).

g5/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Intuitiv musik. Det skaber nogle spændinger - og det giver samtidig mulighed for at udløse de spændinger", DO*RE*MI 5 (Musikvid. Institut, Kbh.), april, 1990. MI.

Præsentation af intuitiv musik - særpræg, mit eget forhold dertil, hvordan komme igang, hvad det kan udvikle sig henimod, historiske og teoretiske bemærkninger, bl.a. om parameteranalysen. I en konklusion hedder det "ned med stive hierakier, op med ligeberettigelsen af de musikalske parametre".

g5/ Biesenbänder, Volker: "Anders üben, anders hören, anders bewegen. Vom improvisierenden Umgang mit Musik", ringgespräch über gruppenimprovisation LXI, Nov., 1995.

Beskriver det improvisatoriske som en holdning også over for udførelsen af komponeret musik: "Echte Improvisation ist vielleicht nur ein anderes Wort für Bewusstheit..." (s.5). Forfatteren har et ben solidt plantet i hver lejr.

g5/ Boucourechliev, André: "La musique aleatoire: une apellation incontrolee", Analyse Musicale 14:1, jan., 1989.

Div. om tilfældet og om div. aleatorisk og indetermineret musik. Forf., som er komponist, mener at formålet med åbne former på nuværende tidspunkt er at komponere det dermed, som ikke kan lade sig gøre med fastlagt nodeskrift samt at modvirke komponistens retoriske klicheer. Med andre ord ser han den kommunikative åbenhed som uaktuel, og improvisation i musikkens udførelse eller anderledes notationer berøres egentlig ikke i denne artikel.

g5/ Brinkmann, Reinhold (ed.): Improvisation und neue Musik. Acht Kongressreferate Mainz (Schott), 1979. Del af serie: Veröff des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt, Bd. 20.AUB IMD KB.

Bidrag af Dahlhaus, Globokar, la Motte, Jost, Ritzel, Karkoschka, Fritsch, Hoffmann. Se tillige anmeldelse under: Engelhardt (1981;G5) samt nogle af de enkelte forfattere.

g5/ Deliege. C.: "Indetermination et improvisation", International Review of the Aesthetics and Sociology of Music, 2 (2), 1971.

"L'indétermination est un état du langage et/ou de la forme, l'improvisation est un type de pratique musicale", erklærer forf. i artiklens begyndelse (p.155). Det sidste ses som en klar følge af det første i nyere musik.

Improvisation betragtes i den tidligere musikhistorie.

En række værker kommenteres - heriblandt Stockhausens værker i plus-minus-notation samt Aus den Sieben Tagen. Sidstnævnte ses som repræsenterende et maximum af åbenhed og spørgsmål omkring værkidentitet mv. diskuteres. Forf. er klar over at seriel tankegang videreføres i plus-minus-værkerne men har ikke øje for videreførelsen i Aus den Sieben Tagen. Litanei herfra citeres og kommenteres, men ellers har man ikke indtryk af, at forfatteren kender til værkernes konkrete tekster - samlingen behandles som en abstrakt størrelse og med reference til en bestemt opførelse. Omkring amerikansk musik diskuteres især holdninger hos Feldman som reflekterende en særlig amerikansk, myte-skabende tankegang. Fri improvisation forbindes med ideen om at opløse kunst i liv (som forfatteren afviser som naiv) og med en pluralistisk praksis der stiller heterogene elementer over for hinanden, som kan føres tilbage til citatpraksis hos Charles Ives, Mahler, Berio, Stockhausen mfl.

g5/ Div.: Temanr. Improvisation, Musik und Kommunikation, Heft 1, 1978. Lilienthal/Bremen, ERES Edition, 1978. AUB.

Knill og Klüppelholtz bla. som bidragydere.

g5/ Durant, Alan: "Improvisation - Arguments After The Fact". Improvisation. History, Directions, Practise. "The proceedings of the forum held af the Institute of Contemporary Arts, London on March 31st 1984". London (AIM, Association of Improvising Musicians), 1984. LOGOS.

Forskellige sproglige og historiske betydninger af "improvisation" analyseres. Forfatteren efterlyser mere konkret beskrivelse af genren og hvordan den lyder hos musikerne. S. 8: "How relationships are created and explored in improvisation in the specific form of being mediated through, and created relative to, musical conventions, styles and connotations" (s.11), fremføres det bla.

g5/ Eloy, Jean-Claude: Improvisation: Refuge, Utopia or Necessity?, The World of Music 3, 1970. KB.

Simultant på engelsk, tysk og fransk. Om forskellen mellem improvisation og tilfældighed, interessant etnologisk betragtning med baggrund i Bruno Nettl om at folkemusikkens tilbagegang og mediernes fremmarch har givet plads for et skred fra en nedskreven til en mere mundtlig musikkultur, som avantgarde-improvisationen søger. Parallellen tydeliggøres yderligere af tendenser til nedbrydning af grænser mellem genrer og mellem professionel kunstner og tilhører, samt af interessen for selvbyggede instrumenter. "The majority of the avantgarde movements which practise spontaneity and oral methods do nothing other than assimilate and adopt, admittedly in multiplying them, those reflexes and behaviours which have at all times most aptly characterized the life of the folklores" - p. 15. Overraskende nok slutter artiklen med en nærmest injurierende brandtale imod påstået kommerciel overfladiskhed i musikermiljøerne - Stockhausens Prozession er det eneste konkrete eksempel der behandles og roses for sin gøren materialet definerbart. Tidstypisk er forfatterens maxime om, at ny musik definerer sig negativt som a-tonal og a-metrisk - hvorimod en vis konsencus synes at bygges op senere omkring klangens og interaktionens særlige betydning i improviseret musik - cf. allerede Karkoschka (1971;G2.1); Keller (1971;G3); Dahlhaus (1979;G3); endvidere Noglik (1990;G1.1); Hellhund (1995;G3).

g5/ Engelhardt, Jürgen: "Institut für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt: Improvisation und neue Musik. Acht kongresreferate. Hrsg. von Reinhold Brinkmann" (anmeldelse), Neue Zeitschrift für Musik, s. 83,, 1981.

Kritisk anmeldelse.

g5/ Feiler, Dror: "Improviserad musik", i: Nutida Musik 74:2, p.22, 1989/81. KB.

Notits om improvisationsgruppen Lokomotiv Konkrets øvepraksis. Man træner brugen af parametre som tonehøjder, dynamik, klangfarve mv.

g5/ Fähndrich, Walter: "Einige Gedanken zur freien musikalischen Improvisation" i: Neue Musik - Quo Vadis?. 17 Perspektiven (ed. Diether de la Motte) (zum 40. Geburtstag des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt). Mainz (Schott), 1988.

Almene betragtninger. Improvisation er kommunikation mellem lige deltagere. Styrker opmærksomhed, beredskab for det ukendte, selvtillid, selvstændig tænkning.

g5/ Fähndrich, Walter (ed): Improvisation. 10 Beiträge. Winterthur (Amadeus Verlag), 1990. AUB OUB AUB.

Bla. relevante bidrag fra Ernst Behne (1990;G4), Ernst Lichtenhahn (1990;G2.1) og Bert Noglik (1990;G1.1) om improvisationens psykologi og historie. Fra den internat. kongres om fri improvisation og improvisation som holdning, Luzern 1990.

g5/ Fähndrich, Walter (ed): Improvisation II. Mit Originalbeiträgen von Peter Widmer, Christian Kaden, Dorothea Baumann, Eero Tarasti, Bert Noglik, Kjell Keller, Stasa Bader, Ernst Lichtenhagn, Artur Sinom, Kenneth Zuckerman, Joachim Latacz, Konrad Volk. Winterthur (Amadeus), 1994.

Div. musiketnologiske artikler samt artikler om andre emner, der kan bringes i relation til improviseret musik.

g5/ Fähndrich, Walter (ed.): Improvisation III. Mit Beiträgen von Rudolf Frisius, Hans-Christian Schmidt, Max Wechsler, Francois Grosjean, Oswald Wiener, Maria Luise Schulten, Heiner Goebbels, Hans Harder, Thomas Meyer, Penny Boyes Bräm, Thüring Bräm. Winterthur (Amadeus), 1998.

Tema for bogen er betydningen af klicheer/stereotyper i musikken. Trods denne improvisationsrelevante indfaldsvinkel forholder bidragyderne sig kun sporadisk til improviseret musik efter 1945. Istedet behandles filmmusik, tilgrænsende andre fagområder mv. - Anmeldelse: Wilson (1999;H4).

g5/ Hambræus, Bengt: Twentieth Century Performance Practise. Memories and reflections. Uppsala (Royal Swedish Academy of Music), 1997. Del af serie: Publications issued by The Royal Swedish Academy of Music No.86.KB.

Forf. diskuterer s. 177ff spørgsmålet om opførelsesrettigheder når der er tale om kollektiv skabelse af musikken og anviser den enkle, af ham selv afprøvede løsning, at anmelde et kollektivt værk med alle navnene. David Tudor's Five Piano Pieces for David Tudor mm. diskuteres. Der citeres værker af Johnsson, Bengt Emil; Hambræus; Bussotti (Piano Piece...nr. 4).

g5/ Hedin, Staffan: "Med Lokomotiv Konkret til Stalingad", i: Nutida Musik 74:2, p.22, 1989/81. KB.

Diverse omkring improvisationsgruppen.

g5/ Hoffmann, Niels Fréderic: "Improvisationslehren" i: Brinkmann, Reinhold (ed.): Improvisation und neue Musik. Acht Kongressreferate Mainz (Schott), 1979. Del af serie: Veröff des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt, Bd. 20.AUB IMD.

Diskuterer s. 135-36 tilsidst avantgarde-musikpædagogik ud fra Meyer-Denkmann. Argumenterer, at da en åben notation ud fra sig selv også kunne fortolkes på traditionelle præmisser, må den frie udformning ske på baggrund af et stilistisk kendskab. Cf. Lorentzen (1988/89;E3d); Lockhead (1994;G5).

g5/ Jost, Ekkehard: "Über Jazzimprovisation" i: Brinkmann, Reinhold (ed.): Improvisation und neue Musik. Acht Kongressreferate Mainz (Schott), 1979. Del af serie: Veröff des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt, Bd. 20.AUB IMD.

Mener bla., at improvisation i jazz er mere solo-rettet og selv-udtrykkende.

g5/ Jørgensen, Kristoffer: "Kollektiv fri improvisation", Rytmenyt, nov.. Rytmisk Musikkonservatorium, Kbh., 1997.

Diskuterer "KFI" og arter af oplæg. Citerer CBN samt et oplæg fra egen sammenhæng. "En af de ting som er så spændende ved genren er, at den har så mange forskellige udtryk. Det er vel en af de genrer, hvor man har størst mulighed for at udtrykke sig personligt. /.. hvilket bringer os til et andet vigtigt aspekt ved KFI. Man kan bruge den til at bevidstgøre sig om - og udvikle sit eget musikalske sprog".

g5/ Jörgensmann, Theo; Weyer, Rolf-Dieter: Kleine Ethik der Improvisation. Essen (Neue Organisation Musik), 1991.

Handler ikke om etik i betydningen "den rette handlen". Derimod om div. iagttagelser om den improviserede musiks væsen ud fra praksis. Den engagerer musikeren personligt i form af nærvær i øjeblikket, af reaktioner på det foregående øjeblik og af udvikling af en personlig facon. Desuden er der et samspil med det forud givne. Bestemte former for materiale, form og klang definerer ikke primært denne musik men derimod (s.15) "Gleichgewicht, Geschwindigkeit und Bewegungsrichtung".

g5/ Kieseritzky, Herwig von og Schwabe, Matthias: "Fragebogen: Improvisation - Haltung oder Handwerk?" ringgespräch über gruppenimprovisation LXI, Nov., 1995.

Bidrag af Carl Bergstrøm-Nielsen, Gerd Lisken, Gesine Mielitz, Malou Bangerter, Günter Heinz, Werner Seitz, Eiko Yamada.

g5/ Kolleritsch, Otto: "Neue Musik und Improvisation", jazzforschung/jazz research 3/4, 172-179. Wien (UE), 1971/72. KB.

Gengiver den historie om fortolkning af Earle Browns "December 1952" som Kontarsky (1965;E2) fortæller, dog uden at nævne stykkets navn. - Artiklen er iøvrigt en kritisk gennemgang af de da aktuelle tendenser omkring improvisation, stillet over for begrebet komposition.

g5/ Kumpf, Hans: Postserielle Musik und Free Jazz. Wechselwirkungen und Parallelen. Berichte, Analysen, Werkstattsgespräche. Rohdorf (rohdorfer musikverlag rmv 702), 1981. AUB.

Betragtninger om genrernes særlige egenskaber og vekselvirkninger. Afsnit om "Verbalpartituren" og "Grafik". En række anderledes notationer citeres, af bla. Hans-Joachim Hespos, Max E. Keller, Herbert Joos, Alexander von Schlippenbach, Manfred Schoof. En række afsnit om forskellige ny musik-komponisters forhold til jazz. "Sun" af Alexander von Schlippenbach beskrives nærmere i afsnittet "Globe Unity Orchestra".

g5/ Kühn, Clemens (ed.): Improvisation. Temanummer, Musica 38:1, Jan/Febr, 1984. KB.

Div. bidrag af Trojahn, Manfred; Zimmermann, Walter; Schleuning, Peter; Möllers, Christian; Burbat, Wolf; Heinemann, Rudolf; Simon, Arthur. Forskellige synsvinkler, improvisation i ny musik - historisk - liturgisk - etnologisk.

g5/ Kösterke, Doris: ringgespräch über gruppenimprovisation, April, 1997.

Om inspiration fra improviseret musik, div. betragtninger.

g5/ Lisken, Gerd: "Freie Improvisation - ein Traum?", ringgespräch über gruppenimprovisation, April, 1997.

Fri improvisation er idealet, selvom det kan være svært at realisere uden dominans mv. Jo flere og jo stærkere homogene faktorer i en gruppe ("Improvisationserfahrung, instrumentales oder vokales können, kultureller Hintergrund, Intention", s.27) - jo bedre kan man blot spille uden diskussion bagefter.

g5/ Lockhead, Judy: "Performance Practise in the Indeterminate Works of John Cage", Performance Practise Review 7, issue 2, Fall, 1994.

Forf. siger, at der findes uskrevne stilistiske regler omkring Cage's indeterminerede værker, jvf. en udtalelse af Cage om at frihed kun er meningsfuld for individer som har den rette disciplin. Pianisten David Tudor har været betydningsfuld for denne musik. Forf. præsenterer en liste over udvalgte indspilninger (Variations I - III + Fontana Mix) og konstaterer at længderne er vidt forskellige. Desuden præsenteres en rudimentær analyse af en indspilning af Variations II og det påstås, at lydene heri er karakteristisk for det pågældende repertoire. Cf. Hoffmann (1979;G5) og Lorentzen (1988/89;E3d).

g5/ Mesnage, Marcel: "Improvisation sur le theme du mumero 14", Analyse Musicale 15, Avril, 1989.

Kritiserer bla. manglen på generelle referencer i artiklerne, herunder til Levaillant (1981;G1.1).

g5/ Moodie, Lee: "Is there such a thing as Women's improvisation?" i: Resonance. Published by London Musician's Collective vol. 3, nr. 2, summer, 1995.

Bla. diskussion af det evt. terapeutiske ved improviseret musik og af det særlige ved improviseret musik.

g5/ Napolitano, Ernesto; Tonietti, Tito: "Il concerto e morto (note sull' improvvisazione)", Nuove Rivista Musicale Italiana vol. 8 p. 394-99, 1974. KB.

Div. betragtninger - Stockhausens opførelser af Aus den Sieben Tagen, Globokar og gruppen Nuova Consonanza nævnes bla. Et skema placerer improvisationen som formidler mellem akademisme og spontanitet samt mellem form og det irrationale.

g5/ Noglik, Bert: "Musikalische Improvisation als Aktion in Zeit und Raum", i Fähndrich, Walter (ed.): Improvisation II. Mit Originalbeiträgen von Peter Widmer, Christian Kaden, Dorothea Baumann, Eero Tarasti, Bert Noglik, Kjell Keller, Stasa Bader, Ernst Lichtenhagn, Artur Sinom, Kenneth Zuckerman, Joachim Latacz, Konrad Volk. Winterthur (Amadeus), 1994.

Diverse omkring tid og rum som grundvilkår, improviseret musik arbejder ud fra, med udblik til den improviserede musiks historie.

g5/ Oliveros, Pauline: "Space is the Place. Quantenimprovisation: Die kybernetische Gegenwart", MusikTexte 80, 1999.

Betragtninger om improvisation.

g5/ Prevost, Eddie: "The aesthetic Priority of Improvisation: a Lecture", Contact. A journal of contemporary music no. 25, autumn, 1982. LOGOS.

diskuterer problemer med fri improvisation som en selvstændig musikform omgivet af andre slags kulturelle vaner.

g5/ Prevost, Eddie: "Commentary on the Proceedings", i: Improvisation. History, Directions, Practise. London (AIM, Association of Improvising Musicians), 1984. LOGOS.

En personlig opsamling af og kommentar til debatten. Prèvost mener i højere grad end Alan Durant, at fri improvisationer har fælles egenskaber. Dette kan ses som en særlig non-verbal måde at udtrykke sig kollektivt på, et "mobilt idiom" (s.11) der med vilje holder sig fra at blive til faste idiomer, men som har en fælles identitet i musikerne og publikums praktiske bekendthed med genren. Et andet aspekt der blev berørt i debatten var kompositionens langt mindre detalje-fastlæggende rolle i 1600-tallet, som kunne sammenlignes med den hos Christian Wolff (som også tog del i debatten).

g5/ Prevost, Eddie (ed.): Improvisation. History, Directions, Practise. The proceedings of the forum held af the Institute of Contemporary Arts, London on March 31st 1984. London (AIM, Association of Improvising Musicians), 1984. LOGOS.

g5/ Richards, Sam: Sonic Harvest. Towards musical democracy. Guernsey, Channel Islands (The Guernsey Press Co. Ltd.), 1992.

Selvbiografisk bog. Forf. som er komponist og musiker har interesser såvel i folkemusik som i eksperimenterende og improviseret musik. Han kan lide både det innovative i den ny musik og almenheden i folkemusikken. Bla. megen engelsaksisk eksperimenterende musik af bla. Cage, Brown, Cardew, AMM omtales hen ad vejen - bogen kan næsten tjene som en introduktion hertil.

g5/ Speicher, Martin: Note i koncert-indbydelse, MIB Bremen, 3/2, 1998.

Vidnesbyrd om fascinationen ved stadig at udforske spændingsforholdet mellem komposition og improvisation: "Das Besondere an der musikalischen Umsetzung der Erdtöne III ist nicht, dass es sich dabei um eine weitere Form der Vermischung komponierter und improvisierter Strukturen handelt,.., sondern um eine "optionale Musik", die in ungewohnter und neuer Art die Komposition improvisiert und die Improvisatoren komponiert...Das Spezifische frei improvisierter Musik als Produktionsprozess liegt u.a. in der unmittelbaren Asynchronität der Ereignisse (im Gegensatz zur exakten Berechnung der Zusammenklänge einer Komposition.)".

g5/ Trasher, Glen: Interview med Logos-Duo (MoniekDarge og Godfried-Willem Raes), (Low Life Nr. 16, Atlanta, USA), logos-blad vol. 12, nr. 12, 1990.

Logos-Duoen har eksisteret siden 1968 og er rig på indflydelse. Interviewet handler bla. om begrebet frihed i fri improvisation. For Godfried-Willem Raes består udfordringen i at bearbejde grænser, hvorved improvisation er mindre fri end komposition. For Moniek Darge består friheden derimod i, at man sammen med andre kan få positive overraskelser.

g5/ Wachsmann, Philipp: "Project: improvisation and rehearsal - behaviour and intervals", Musics 4, 1975.

Generelle sprogteoretiske reflektioner (kommunikationskæder på flere ledder betragtes), som også omhandler lytte-psykologi og som det synes lægger op til at prøves af i praksis idet mangfoldigheden af muligheder afprøves.

g5/ Wilson, Peter Niklas: "Wider das "tödliche Gleichmass". John Cage, der Jazz und improvisierte Musik jenseits des Jazz", MusikTexte 40/41, August, 1991.

Om John Cage's indflydelse på den improviserede musik, på trods af, at han selv ikke var interesseret heri.

g5/ Wilson, Peter Niklas: "Improvisation. 16 Stichworte zu einer flüchtigen Kunst", Lettre International 67, Frühjahr, 1998.

Kritiserer kliche-opfattelser omkring nogle gængse begreber, såsom "udtryk", "instant composing" mm. og søger at karakterisere improviseret musik ud fra forskellige stikord. Forfatteren fremfører dog selv en ret kliché-præget opfattelse af "Gelenkte Improvisation". Se imidlertid de senere skrifter Wilson (1999;G1.1) og Wilson (1999B;G3) som netop behandler dette nuanceret (uanset at artiklen genoptrykkes uforandret i (1999;G1.1) - Wilson viser sig at være sin egen bedste kritiker! I (1999;G1.1) findes endda også et kapitel om "Improvisatorische Regelsysteme"

APPENDIX H. DIV. ANDRE SKRIFTER.

H1 GENERELLE MUSIKHISTORISKE FREMSTILLINGER MED FYLDIG BEHANDLING AF EMNER OMKRING NYE NOTATIONSFORMER OG/ELLER IMPROVISATION

Se tillige Feisst (1997;G1.1);Landy (1991;H4).

h1/ Bosseur, Dominique et Jean-Yves: Revolutions Musicales. La musique contemporaine depuis 1945. Préface de Francois Aubral. Paris (Editions Le Sycomore), 1979. DR IMD.

Musikhistoriebog der også informerer fyldigt om eksperimentelle retninger, inkl. åben komposition i dens forskellige former og værker indeholdende improvisation. Kap. "vers la creation collective" gennemgår musik af Wolff (Play fra Prose Collection og For 1,2 og 3 people), beskriver nogle aspekter af Stockhausens Aus den Sieben Tagen og diskuterer komponistrollen. Verbal notation diskuteres foruden hos Wolff og Stockhausen også hos Ferrari, Bosseur selv og Pierre Mariétan, og Scratch Orchestra nævnes.

h1/ Brindle, Reginald Smith: The New Music: The Avant-garde since 1945 (1975). Oxford (Oxford University Press), 1986 (sec.ed). HB AUB AUM OUB DKDM MKAR KB IMD SB.

Giver fremragende beskrivelser af eksperimenterende musikhistoriske tendenser som er relevante i forbindelse med improvisation og nye notationer - med et væld af notationseksempler. En avanceret fremstilling, der dog er rimeligt let at læse. I afsnittet "Indeterminacy, Chance and Aleatory Music" p.60-81 betragtes angelsaksisk og centraleuropæisk musik løbende sammenlignende, og ubestemthed i tid, tonehøjde og form mv. gennemgås grundigt og systematisk. Forskellen mellem den vidtgående indetermination i angelsaksisk musik hos bla. Feldman og det mere retningsprægede (emotionelle if. Brindle) i europæisk musik trækkes således op i en konkret sammenligning. Forskellige muligheder for at notere tonehøjde og tid i omrids fremgår plastisk af exx. fra Feldman, Ligeti, Stockhausen, Berio og Bedford. Indetermination mht. form gennemgås med originalt blik for den visuelle kunsts betydning som inspiration og diskuteres i forbm. exx. af Stockhausen, Haubenstock-Ramati og Brown. Endelig omtales indetermination mht. "expression" og "material means" med et notationsex. af Paolo Renosto og yderligere exx. af Cage nævnt i teksten. Komposition der definerer et forløb i omrids omtales med Stockhausens Prozession i plus-minus-notation som ex. Denne notationsform er blevet brugt i flere andre værker senere. Brindle redegør for tegnenes betydning, og man kan med sindsro overse hans indvendinger i forhold til Prozession hvis man ønsker at forstå denne notations generelle muligheder. Indvendingerne går tilsyneladende på at det skulle være vanskeligt at imitere fra en indspilning når ikke man spiller samme instrumenter som i Stockhausens ensemble, noget der i alle tilfælde ikke gælder for de påfølgende værker i plus-minus-notation. - Afsnittet "Improvisation - Graphic Scores - Text Scores" p.81-99 fortsætter med diskussion af værker hvor frihedsgraderne bliver større. Problemer med hvordan improvisationen i praksis realiseres eller omgås diskuteres; not.exx. af Berio, Brown, Stockhausen og Englert anføres. Gruppeimprovisation, et nyt fænomen i Brindles miljø da bogen blev skrevet, kommenteres. Der følger kort exx. på notationer der anvender individuelle tegnsystemer (Donatoni, Cardew) og friere grafiske notationer der især skal stimulere til egen opfindsomhed behandles tilsidst med exx. af Smith Brindle, Brown, J.Levine, Logothetis, Buonomo, Kayn, Cage og Berberian. Stockhausen er repræsenteret her ved et udsnit fra Kontakte som indeholder et lyttepartitur. Verbalt noteret musik behandles tilsidst, repræsenteret af Stockhausen og Kagel. Sammen med Brown-ex. p.84 haves herved en lille, men brugbar, eksempelsamling vedr. denne notationsform. - Afsnittet "Notation" koncentrerer sig om hvordan komponister kan løse op for detaljefikserethed, og listen "Some New Notation Symbols" supplerer. - Sluttelig kan nævnes, at afsnittet "colour" kan have en vis, særlig relevans for improviseret musik. - Sidetal stemmer overens i gammel og ny udgave. Bogens lille størrelse har nok gjort den billig, men illustrationerne er undertiden lovlig meget nedfotograferede. Man kan imidlertid forstørre dem op igen i en kopimaskine. Bogen er oversat til japansk. - Anmeldelse: Lekfeldt (1977;H4).

h1/ Cope, David: New Directions in Music (1971), Third Printing. Dubuque, Iowa (Wm.C.Brown Company Publishers), 1972. KB.

Behandler eksperimenterende musik ud fra relevante synsvinkler, som det ses af kapiteloverskrifter som "Instrument exploration", "Multimedia", "Improvisation", "Indeterminacy", "Antimusic and return". S. 55f en diskussion af, hvordan fri grafisk notation omsættes fra billede til lyd i et af forfatterens egne projekter, om de generelle parametre rum og tid, kompleksitetens betydning for oplevelsen af parallellitet mv. Kapitlet om improvisation diskuterer veloplagt fortolkningens betydning i al musik, fx. da Beethoven skrev "ritardando". Her nævnes også nogle improvisationsgrupper: New Music Ensemble; Musica Elettronica Viva; Univ. of Illinois Chamber Players; Improvisation Chamber Ensemble (UCLA; Lukas Foss); AMM; MW2. Efter kapitlerne er der bibliografiske afsnit "Further Readings and Works". Bogen giver indblik i virksomhed hos en række amerikanske komponister der ikke kendes særligt i Europa, og et afsnit med "biographical data" tilsidst understøtter dette informations-aspekt. En særlig kuriositet er at Paul Ignace's "It is" for orkester fra 1946 er aftrykt (p.11, omtale p.10) - det består blot af en konstruktivistisk udseende, enkel tegning og synes at have rekord som den tidligste åbne notation af sin slags. Ignace var da bogen blev skrevet stadig aktiv som komponist med multimedie-præget og fluxus-agtig-agtig orientering (modtog bla. en bestilling for orkester med sikkert mere traditionel forventning) - men startede hermed altså længe før 60-ernes Fluxus. - Anmeldelse af bogen hos Möllers (1978;H4).

h1/ Gieseler, Walter: Komposition im 20. Jahrhundert. Details - Zusammenhänge. Ed. Moeck, Nr. 4015, 1975. AUB OUB IMD SB KB.

Bog med virkelig mange gode notationseksempler, enkelte også i farve. Som musikhistorisk fremstilling imidlertid problematisk, da den vigtige angelsaksiske del af udviklingen ikke betragtes på egne præmisser. Udførligt opslags- og bibliografisk stof om udgivne notationer i tilknytning til de mange eksempler. Anmeldelse: Lekfeldt (1977;H4).

h1/ Maegaard, Jan: Musikalsk modernisme. Stig Vendelkær/Wilhelm Hansen, 1964/1971. DKDM AUB MKAR NJMK MKAR EM OUB SB.

Stadigvæk den musikhistoriske fremstilling man må henvise til på dansk, når notation skal være med i billedet. Bogen fremfører trods sin alder nogle meget skarpe og generelt nyttige analytiske synsvinkler på spørgsmål om flertydighed i musikken og giver strategisk udvalgte, kommenterede notationseksempler.

h1/ Sutherland, Roger: New Perspectives in Music. London (Sun TavernFields) (Skaffes fra: Anthony, tlf. fra DK 0044 171 790 4267), 1994. AUB AUM OUB.

Nyere musikhistoriebog om eksperimenterende tendenser. Kapitlet "Graphics and indeterminacy" behandler New York-skolen (Feldman, Cage, Brown, Wolff), herunder Wolffs tidligere oversete vigtige rolle med komposition på de spillendes kommunikation. En række europæiske værker undersøges også her. Kapitlet "Improvised Music" fortsætter linjen med at undersøge improvisation ud fra kompositionsmusikkens miljø, men her omtales også væsentlige grupper som AMM, Nuova Consonanza og Musica Elettronica Viva. Stockhausens udvikling hvad angår frihed i udførelsen, inklusive plus-minus-notationen, følges frem til tekst-samlingerne Stockhausen (1968 og 1970;A1) hvor også indspilninger kommenteres. Både the Scratch Orchestra som sådan med sine særlige genrer og kompositioner af Cardew mfl. omtales i tiknytning hertil. Tilsidst i dette kap. vier forf. nogle sider til et panorama over "avantgarde/jazz fusions" som den har fundet sted i mange grupper. Kap. "Intermedia" og "Sound-sculptures and invented instruments" kan også nævnes. 16 sider med små kort-biografier af komponister samt div. biblio- og diskografiske afsnit. Anmeldelse: Lekfeldt (2000;H4).

H2.1 BIBLIOGRAFISK LITTERATUR

BASIS FOR DENNE LISTE: Her er sat anvendte værker og almene værker af særlig interesse.

Se tillige Cope (1972;H1); Cope (1976;E1); Davies (1986;E1); Drees (G2.1); Anonym (1973;H2.1); Couldry (1995;G1.1); Dean (1992;G1.1); Bull (1987;H2.2);Müller (1994;G1.1);Feisst (1997;G1.1), Landolt (1993;G2.1). Samt listen over benyttede elektroniske tidsskrifter og søgeværktøjer i "Generel forbemærkning" til appendix-delen.

h2.1/ RILM abstracts of music litterature. New York, 1967-95. OUB.

Der er søgt på emnet improvisation og foretaget opslag i diverse relevant forekommende videre specifikationer heraf. Efter 1995 er søgningen fortsat elektronisk.

h2.1/ Anonym: Internationales Musikinstitut Darmstadt. Informationszentrum für zeitgenössische Musik. Div. Kataloger. Pfungstadt (Jakob Helene KG), 1966ff.

Katalog der Abteilung Noten (1966); Noten-Katalog Nachträge (1967;1968); Katalog Bücher - Periodica (1970); Bibliothek Nachtrag (1969/70;1971/73;1974/75;1978/79).

Kan også bruges som generelt opslagsværk, der oplyser fødselsår for komponister og en del værker - nodeafdelingen er langt den største. Forlagslister anføres også.

h2.1/ Anonym: Musik und Bildung 5, 1973.

Bibliografi over "Improvisation in Musik und Musikerziehung - Kreativität II".

h2.1/ Anonym: International Directory of Contemporary Music 1996-97. Composers. NY(Contemporary Music International Information Service), 1996. MKAR.

Såvel manuskriptværker som udgivelser. Blevet til i samarbejde med det franske Bibliotheque Internationale de Musique Contemporaine.

h2.1/ Anonym: International Directory of Contemporary Music 1996-97. Instrumentation. NY(Contemporary Music International Information Service), 1996. MKAR.

Såvel manuskriptværker som udgivelser. Indeholder en kategori med "Undetermined Instrumentation".

h2.1/ Anonym (Egon Kraus): Musik und Bildung 5, 1970.

Bibliografi over "Improvisation in Musik und Musikerziehung - Kreativität". For en stor del præget af ældre skrifter før den nyere improvisationsbevægelse. Kilde til afsløring af forfatteren: Noll (1973;G2.1).

h2.1/ Gustafsson, Mats; Munthe, Christian; Strid, Raymond: "En guide till musiken", i: Nutida Musik. Temanummer om improvisation, nr. 2, 1992. KB.

Diskografisk artikel med historisk prægede kortfattede karakteristikker især af LPer. Med lister over distributører/detaljister og pladeselskaber m. adresser.

h2.1/ May, James D.: Avant-Garde choral Music. An Annotated Selected Bibliography. Metuchen, N.J. (The Scarecrow Press, Inc.), 1977. MKAR.

Udgivne værker. Bla. er "description of the avant-garde techniques and idioms used in the composition" inkluderet i hver entry - fx. "graphic notation of pitch, rhythm; ad libitum entrances, pitches; unconventional use of piano; speaking" (fra beskrivelsen af "The Evening Draws in" af George Self (Wien, UE 15423). Priser på udgivelsestidspunkt anført. "Unison choir" og "Speaking chorus" findes også som kategorier i tilgift til trad. besætninger. Med sine kompakte karakteristikker af typiske træk ved værkerne er bogen overordentlig informativ og kunne være et forbillede for fremtidige lignende arbejder.

h2.1/ Müller, Markus: "There is no place like home. Improvisation und ihre Dokumentation auf Tonträgern", Neue Zeitschrift für Musik. Tema-nummer om improvisation. No. 4, Juli/August, 1999.

Om den historiske udvikling i udgivelse af improviseret musik på plade, især set fra jazz-siden. Refererer nogle begivenheder hvor FMP vakte opmærksomhed i Tyskland: Cecil Taylor-koncerter i Berlin 1988, Schlippenbach-Trio CD-udgivelse 1990. Diverse informationer om forskellige labels, bla. deres grundlæggere og nationaliteter.

h2.1/ Møllerhøj, Klaus: Niels Viggo Bentzons Kompositioner. En fortegnelse over værkerne med opusnummer. Det Kongelige Bibliotek/Edition Wilhelm Hansen, Kbh., 1980.

Fra forlaget findes tillige en liste med opdatering i kortere form.

h2.1/ Noll, Günther: "Bibliographie zur Improvisation", i Stumme, Wolfgang (ed.): Über Improvisation. Mit Beiträgen von Elly Basic, Zagreb - Cesar Bresgen, Salzburg - Rainer Glen Buschmann, Dortmund - Lilli Friedemann, Hamburg - Hans Haselböck, Wien - Erhard Karkoschka, Stuttgart - Alfred Koerppen, Hannover - Günther Noll, Bonn - Wolfgang Stumme, Essen. Mainz (Schott), 1973. Del af serie: Bausteine für Musikerziehung und Musikpflege B21.OUB.

For en stor del præget af ældre skrifter før 1970. Indeholder dog også en del da aktuelle artikler fra en vifte af musikpædagogiske og andre tidsskrifter.

(Se desuden om selve bogen: Stumme (1973;G2.1)).

h2.1/ Thomas, Roger: "Pre-Avant. Roger Thomas offers a short, incomplete and highly prejudiced history of writing about improvised and avant-garde music in the UK (his words not ours!)", Avant. Jazz, improvised and contemporary classical music 9, autumn, 1998.

Om engelsksprogede tidsskrifter der behandler improviseret musik, fra 70-erne og frem. Impetus, Musics, Collusion, East Midlands Musician's Collectives publikationer, Contact, The Wire kommenteres. Det konkluderes, at der findes to måder at behandle musikken på, en specialiseret og en bredde-orienteret.

h2.1/ Wilson, Peter Niklas: "Sedimente des flüchtigen Klangs. Empfehlenswerte Bücher zu improvisierter Musik - eine subjektive Auswahl", Neue Zeitschrift für Musik. Tema-nummer om improvisation. No. 4, Juli/August, 1999.

Omtaler Bailey (1992;G1.1), Prevost (1995;G3), Noglik (1990;G1.1), Corbett (1994;G2.1), Wyss/Landolt (1993;G1.1) foruden bøger af Nettl/Russell og Paul Berliner mfl. Forf. ser stof om improvisation i andre kunstarter og musiketnologisk litteratur om improviseret musik som inspiration for gavnlige åbninger af diskussionen om improviseret musik i snæver forstand.

H2.1.1 FORLAGSKATALOGER

BASIS FOR DENNE LISTE: En samling af kataloger, der søger at inkludere de vigtigste og mest relevante forlag.

h2.1.1/ Anonym: John Cage. Forlagskatalog. Frankfurt/M (Edition Peters), 1962.

h2.1.1/ Anonym: Oxford Music and Books on Music. Complete list. (Oxford University Press), 1973.

h2.1.1/ Anonym: Edition Modern. Verlagskatalog/General Catalog (u.år). - Edition Modern & Tre Media. Verlagskatalog/General Catalogue 1998 - Div. løsblade mv. med Neuerscheinungen/New Publications. Modtaget 1999, 1985(ca.)ff/1998.

Alle værker anføres med varighed, og herigennem kan man "skyde sig ind" på relevante anderledes noterede og improvisationsprægede af slagsen, der kan være karakteriseret som "var.".

h2.1.1/ Anonym: Music of Our Time. Schott forlagskatalog. Mainz et al. (Schott), 1996.

En nedslående oplevelse fra et af de største forlag. Stort katalog med alfabetiske og findelt systematiske indgange. Variable besætninger er dog ikke at finde særskilt heri, og den relevante serie "Schott Workshop" og dens komponister (fx. Detoni; Hoch; noget af Regner) er tildels helt udeladte. Dette til trods for erklæringen i forordet: "in it, you'll find a comprehensive listing of the music of all our composers". Se Anonym (Schott Workshop...;A2.2). Grafiske værker af Moran, Robert, er medtaget, overtaget fra forlaget Ars Viva. Misvisende hedder det her, at "L'apres-midi du Dracoula" er for "grosses Orchester", mens den originale betegnelse lyder "for sound-producing instruments".

h2.1.1/ Anonym: Universal Edition Katalog 1999/2000. Wien, 1999.

Selv om dette er kataloget for et af de største europæiske forlag, der har udgivet musik af navne som Logothetis og Stockhausen for variable besætninger og hvor Haubenstock-Ramati endda har været ansat som redaktør, illustrerer det desværre glimrende den kaotiske tilstand, man må være forberedt på at møde på dette område. Kataloget er systematisk opdelt i besætninger. Kategorien "kammermusik i forskellig besætning" indeholder nogle, men ikke alle, af de relevante værker. Således nævnes her ikke et eneste værk af Haubenstock-Ramati, selvom andetsteds Catch für 1 oder 2 Klaviere (S.8) og Multiple VI für 2 Spieler: 1 Streich- und 1 Blechblasinstrument (S. 35) nævnes. - Til gengæld optræder bla. Stockhausens Aus den Sieben Tagen mange steder i kataloget, men på arbitrær vis: under "cembalo" men ikke under "orgel"; for soloviolin og 2 violiner, men ikke for flere end 2 violiner - osv. osv. En alfabetisk komponistfortegnelse findes, selv om den ikke er nævnt i indholdsfortegnelsen.

h2.1.1/ Anonym: 12. Gemischter Chor 1999/2000. Forlagskatalog fra Schott. Mainz et al. (Schott), 1999.

Igen ses en stedmoderlig behandling af et variabelt værk. En stikprøve viser, at Regner: Chorstudien er opført her, men som SATB, mens komponistens angivelse for studierne 1-4 lægger op til opdelinger ad lib. som også kan være efter andre kriterier. Se Anonym (Schott Workshop...;A2.2).

h2.1.1/ Anonym: *Forlagskatalog Edition Peters Frankfurt/Main. Frankfurt, 2000.

Udvalgte værker - fx. er Edges af Chr. Wolff ikke medtaget, men findes alligevel, oplyste en forespørgsel sommer 2000. En relevant afdeling med "Werke in variabler Besetzung" forefindes.

h2.1.1/ Anonym: 15. Ensemble-Musik vom Quartett zum Orchester 2000. Forlagskatalog fra Schott. Mainz et al. (Schott), 2000.

Har kategorier med "variabel besætning", som omhandler ældre musik som kan spilles af forskellige instrumenter samt musik (fx. strygekvartet) hvor besætningen ikke er variabel. Stikprøver viser, at Detoni og Hoch fra den relevante serie "Schott Workshop" er medtaget. Se Anonym (Schott Workshop...;A2.2).

h2.1.1/ Smith, Sylvia (ed.): Smith Publications - Sonic Art Editions. 1992 Catalog of Music, 1992.

Indeholder bla. anderledes noteret musik af Smith, Stuart Saunders; Brün, Herbert og Oliveros, Pauline.

h2.1.1/ Steinauer, Mathias; Wohlhauser, René (ed.): Adesso. Zeitgenössische Musik verlagsunabhängiger Komponistinnen und Komponisten. Partituren - Tonträger - aufführungsmaterial. Katalog 1999/2001, 1999.

Indeholder en afdeling med "Improvisationskonzepte/variable Besetzungen" af Flammer, Ernst H.; Glaus, Daniel; Koblenz, Babette; Mäder, Urban; Ott, Daniel; Rzewski, Frederic; Stäbler, Gerhard; Steinauer, Mathias; Stockhausen, Karlheinz; Zimmermann, Walter.Adesso, CH-6958 Cortiasca, Schweiz - email: adesso@bluewin.ch.

h2.1.1./ Matthei, Renate: Noten/Sheet Music. Komponistinnen/Women Composers 1996/97. Furore Edition 300, 1996.

Indeholder en afdeling med "Modernes Ensemble/Variable Besetzungen Modern Ensemble/Various Scorings" med div. komponister.

H2.2 BIOGRAFISK LITTERATUR

BASIS FOR DENNE LISTE: Her er sat nogle biografiske opslagsbøger som har været anvendt ved udarbejdelsen af A2.1.

h2.2/ Bull, Storm: Contemporary Composers. Metuchen, NJ & London, 1987. AUB.

Et effektivt detektiv-værktøj til søgning af eksperimentelle komponister, både europæiske og amerikanske, som har bidraget med mange data til listen A2.1 som ikke fandtes andetsteds. Det mest omfattende opslagsværk jeg har set hvad angår antal komponister. Disse identificeres med nationalitet, årstal og hvor de forekommer i benyttede indekser mv. hvorfra litteratur kan spores. En tidligere udgave findes også.

h2.2/ Cummings, David M. (ed.): The International Who's Who in Music, fifteenth ed. 1996/97. Cambridge (Int. Biographical Centre), 1996. KB.

En tidligere 1980-udgave tillige benyttet.

h2.2/ Hester, Hanns-Werner; Sparrer, Walter-Wolfgang (ed.): Komponisten der Gegenwart. München (ed. text+kritik), 1992ff. AUB OUB.

Løsblade i abonnement.

h2.2/ Morton, Brian og Collins, Pamela (ed.): Contemporary Composers. With a preface by Brian Freneyhough. London/Chicago (St. James Press), 1992. AUM AUB OUB.

Selektiv, men til gengæld med fyldige artikler også med godt bibliografisk stof.

h2.2/ Sadie, Stanley (ed.): The New Grove Dictionary of Music and Musicians. London (Macmillan Publishers Ltd.), 1980. AUM.

Af beskeden relevans i min sammenhæng, men er benyttet.

h2.2/ Vinton (ed.): Dictionary of Twentieth Century Music. London, 1974. MKAR AEST IMD OUB SB AUB.

Godt amerikansk opslagsværk med god dækning af eksperimenterende musik.

H3 MUSIKTERAPEUTISK LITTERATUR

H3.1

BASIS FOR DENNE LISTE: Et udvalg af referencer til tekstens diskussion af musikterapi og improviseret musik.

Se tillige Oliveros (1971;A2.2); Belgrad (1998;G1.1) samt kategorien G4 (Div. skrifter om improvisationsmusik/psykologi)

h3.1/ Becker, Maria: "Musikbegriff"i: Decker-Voigt, H-H; Knill, P.J.; Weymann, E. (ed.):

Lexikon Musiktherapie. Göttingen mm. (Verlag für Psychologie), 1996.

Diskuterer musikbegrebet i tilknytning til den klassiske værk-tradition og de meget forskellige opfattelser af musik som forskellige musikterapeutiske retninger har: "Verständnisweisen von Musik als Droge, Musik als magisch-mystische Kraft, als Wirkfaktor für emotionale und vegetative Prozesse, als kommunikationsmethode oder -mittel, als künstlerisches Ausdrucksmedium, als spezifische Frombildung des Seelischen, als präsentativ organisiertes Symbolsystem etc." (s. 232).

h3.1/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "En videnskabsteoretisk model af musikkens rolle i musikterapi", manus., 1984.

Om den psykologiske og den musikalske betragtnings forskellighed. Set ud fra mennesket og det psykologiske afspejler den improviserede musik den psykiske proces og opstår således tilsyneladende "af sig selv". Improvisationen udsiger noget om situationen her og nu og er således ikke gentagelig. Set ud fra musikkens medium opstår musikken imidlertid først derved, at et arbejde gøres og modstand overvindes - og improvisationen udsiger noget om principielle musikalske muligheder, der i princippet kunne genfindes.

h3.1/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Anmeldelse af Dietmut Niedecken: Einsätze. Musik og Terapi nr. 2, 1988.

Emner er bla. improvisationsmusikkens historie og forholdet mellem kultur og terapi. Max E. Keller: Psychogramm (1971) citeres in extenso.

h3.1/ Bruscia, Kenneth E.: Improvisational Models of Music Therapy. Springfield, Ill. (Charles E. Thomas), 1987. AUB.

Giver encyklopædiske, koncise gennemgange af forskellige retninger af improvisatorisk musikterapi. Fremlægger "improvisation assessment profiles", en detaljeret analysemetodik som bla. fungerer på et musikanalytisk plan ud fra musikalske parametre. Vigtigt bogværk. Se tillige Bruscia (1994;H3.1) med norsk oversættelse af delen med analysemetodik.

h3.1/ Bruscia, Kenneth E.: IAP - Improvisation Assessment Profiles. Kartlegging gjennom musikkterapeutisk improvisasjon. Oversettelse, introduksjon og kommentarer av Brynjulf Stige og Bente Østergaard. Sandane (Høgskulutdanninga på Sandane, N-6860 Sandane, Norge), 1994.

h3.1/ Deuter, Martin: "Polaritätsverhältnisse in der Improvisation". Foredrag ved 1. Europ. Symposium Improvisation Teaching within Music therapy Education,. Manus, 1998.

Polaritetsbegrebet diskuteres - at modsætninger forholder sig som dynamiske poler til hinanden. Relevant for tolkning af musik og som synspunkt for analyse af musikalske parametre set som kontinua - integrerer således psykologiske og musikalske betragtninger. En revideret version forventes udgivet i tidsskriftet Einblicke (Berufverband deutscher Musiktherapeuten) efterår 2001.

h3.1/ Friedman, Stanley M.: "Et aspekt af musikkens struktur. En studie i regressive transformationer af musikalske temaer" (1960), Nordisk Tidsskrift for musikkterapi 5,2, 1996.

Nævner spørgsmålet om æstetikkens selvstændige betydning også i musikterapeutisk samenhæng. S. 110: "voksende klarhed om, at indholdsstudier ikke alene kan danne basis for en psykoanalytisk teori om æstetik" - i konklusionen nævnes, at fornemmelse af konfliktbeherskelse opleves af jeg-et som æstetisk nydelse. En interessant "nærgående" tolkning af det æstetiske fænomen.

h3.1/ Hegi, Fritz: Improvisation und Musiktherapie. Möglichkeiten und Wirkungen von freier Musik. Paderborn (1986), 4. Aufl., 1993. AUB AUM.

Afsnit om musikkens elementer og med eksempler fra musikterapeutisk praksis. Sidste afsnit er en stor øvelsessamling, som kan bruges både til udviklingsmæssigt/terapeutisk arbejde og til træning af spillepraksis - fra de mere uskyldige til enkelte konfronterende, som nok skal bruges med forsigtighed. Der er øvelser uden lyd med åndedræt, bevægelse og energi. Øvelserne med musik kan sætte spillet igang udfra billedelige forestillinger, stafetter med andre udtryksformer, spil med regler, stemmeøvelser mmm. Bla. kategorien "former" indeholder mange originale forslag, der kan føre til et opmærksomt og nuanceret spil.

h3.1/ Holck, Ulla S.: "Intuitiv musikterapimusik" i: Vestergaard, Bodil; Pedersen,Jane; Holck, Ulla S.: Forandringens vandring. Projektrapport, AAU 1985 s. 16-20, 1985. AUM.

Musikken beskrives som her-og-nu-præget og derfor velegnet til processer, hvor psykiske symboler bearbejdes: "Når vi spiller, kan vi associere, opleve frit... I den improviserede musik er der ikke regler for, hvordan "man" udtrykker sig..jeg <kan> på én gang være i kontakt med dybere ubvevidste lag i mig selv, udtrykke mig på mit eget sprog og være i kontakt/dialog med terapeuten. Dette er nogle helt specielle egenskaber ved den improviserede, intuitive musik, som gør, at dette medie, i vores øjne, er det bedst egnede til at bearbejde symbolerne i...vigtigheden af at kunne regrediere...Specielt den intuitive musik er velegnet her, fordi den virker direkte befordrende på fantasien".

h3.1/ Jørgensen, Anne Møller: Den terapeutiske relation - set fra terapeutens side. Speciale. AAU, 1986.

S. 63: "Jeg ser.. den intuitive musik som en syntese - en samlet erkendelse i et spontant udtryk.. Jeg vil understrege, at jeg anser intuitiv musik for at være et sjældent klenodie i improvisationen. Men at netop dette i høj grad kan være et forvandlende punkt..".

h3.1/ Kapteina, Hartmut: "Über das musikpädagogische in der Musiktherapie", Ringgespräch über gruppenimprovisation LVI, Dez., 1992.

h3.1/ Kapteina, Hartmut: "Improvisationsbewegung" i: Decker-Voigt, H-H; Knill, P.J.; Weymann, E. (ed.): Lexikon Musiktherapie. Göttingen mm. (Verlag für Psychologie), 1996.

Beskriver improvisation i ny musik og i musikterapi i en klassisk musikhistorisk sammenhæng - af generelle forudsætninger i materialeudvikling og musiksynet hos Cage. Den nyere udvikling af improvisationsgrupper fra 70-erne og frem er ikke med.

h3.1/ Langenberg, Mechtild: Vom Handeln zum Be-Handeln. Darstellung besonderer Merkmale der musiktherapeutischen Behandlungssituation im Zusammenhang mit der freien Improvisation (Diss.). Stuttgart/NY (Fischer), 1988. Del af serie: Heidelberger Schriften zur Musiktherapie, 3.

Bla. diskussion af musikalske formbegreber i moderne musik og deres relevans i forhold til musikterapi.

h3.1/ Lenz, Martin; Tüpker, Rosemarie: Wege zur musiktherapeutischen Improvisation. Münster (LIT), 1998. Del af serie: Materialien zur Musiktherapie (Tüpker, Rosemarie ed.) Band 4.

Lenz: forholdet mellem ny musik (en af vejene til musikterap. improv.) og musikterapi diskuteres, med Aus den Sieben Tagen som eksempel (s. 38-41). Ideer til spilleregler for gruppe-musikterapi.

Tüpker: diskuterer i afsnittet "Konzertante Improvisation" nytten af også at spille improviseret musik til koncert for musikterapi-deltagerne og giver praktiske råd hertil.

h3.1/ Niedecken, Dietmut: Einsätze. Material und Beziehungsfigur im musikalischen Produzieren. Hamburg (VSA-Verlag), 1986. AUM AUB.

Psykologisk/musikhistorisk disputats. Emner er bla. improvisationsmusikkens historie og forholdet mellem kultur og terapi. En refererende anmeldelse ved Bergstrøm-Nielsen (1988;H3.1).

h3.1/ Næss, Tom: Lyd og vekst. Nesoddtangen (Musikkpedagogisk Forlag), 1989. AUB.

Beskriver musikterapeutisk improvisation med forskellige målgrupper. S. 87-90 gode øvelser som kan bruges til intuitiv improvisation. Anmeldelse ved Holm (1991;H4).

h3.1/ Pavlicevic Mercedes: Music Therapy in Context. Music, meaning and Relationship. London (Jessica Kingsley Publ. Ltd.), 1997.

Beskæftiger sig med den musikfilosofiske og sprogteoretiske kontekst til musikterapien. Refererer bla. til angelsaksisk sprogteori og påpeger i den forbindelse, at måden musik giver mening på ikke er givet på forhånd, men "forhandles" mellem parterne (s. 31).

h3.1/ Pedersen, Inge Nygaard og Scheiby, Benedikte Barth: Musikterapeut - Musik - Klient. Erfaringsmateriale fra den 2-årige musikterapiuddannelse i Herdecke 1978-80. Med kassettebånd. Specielt ang. musikanalyse samt grafisk notation: s. 89-101 og 155-63. Aalborg Universitetsforlag, 1981. MKAR.

Diskussion af analysemetoder over for improviseret musik, herunder Ernst Kurths metode. Et grafisk partitur over båndeksempel.

h3.1/ Ruud, Even: Musikk som kommunikasjon og samhandling. Teoretiske perspektiv på musikkterapien. Larvik (Solum Forlag), 1990.

Indeholder bla. en bred historisk oversigt over musikterapi gennem tiderne.

h3.1/ Ruud, Even: Improvisation, communication and culture. Gilsum, New Haven (Barcelona Publishers), 1998. AUM.

Samling af essays. Behandler musik og improvisationspraksis i et bredt perspektiv ud fra psykologiske og antropologiske synsvinkler.

h3.1/ Scheiby, Benedikte: Foredrag om musikterapi, Birkerød Bibliotek 24/4, MS, 1984.

Karakteriserer forskellige musikterapi-traditioner og den musikform de benytter sig af. Den psykodynamiske retning som benytter fri improvisation bliver således til en "avantgarde"-musikterapi.

h3.1/ Stige, Brynjulf: "Om Improvisational Assessment Profiles (IAP). Del I: Grunnlagsproblemer", Nordisk Tidsskrift for musikkterapi 4,2, 1995.

h3.1/ Stige, Brynjulf: "Om Improvisational Assessment Profiles (IAP). Del II: Klinisk og forskningsmessig relevans", Nordisk Tidsskrift for musikkterapi 5,1, 1996.

h3.1/ Stige, Brynjulf: Aesthetic Practises in Music Therapy. Nordic Journal of Music Therapy vol. 7, no.2, 1998.

Forfatterens resume: "The aesthetic aspects and dimensions of music therapy practise have to a surprisingly small degree been a part of the music therapy discourse. In this article I discuss some suggestions why this has been so. Also some of the statements that have been given in the literature on the relationship between music therapy, art and aesthetics will be discussed. Problems related to essentialism are illuminated. Towards the end of the article I suggest that the concepts 'polyphonic dialogue' (Bakthin) and 'aesthetic practise' (derived from Wittgenstein) might be helpful for the integration of aesthetic reflectivity into the practise and theory of music theory".

h3.1/ Stige, Brynjulf og Østergaard, Bente: "Introduktion til Kartleggning gjennom musikkterapeutisk improvisation - IAP", Musik og Terapi 21, 2, 1994.

h3.1/ Søgaard, Elise Haich og Sørensen, Torben Egelund: Musikken i centrum. Projektopgave, 5.sem, 1987.

Bla. referat af Bailey (1992;G1.1) og en behandling af Stockhausens musik, inkl. en analyse af en indspilning af "Intensitet" fra "Aus den sieben Tagen".

h3.1/ Wünsch, Christoph: "Musizieren als spontan gestaltetes Klangereignis. Zur phänomenologischen Betrachtung improvisierter Musik", Musiktherapeutische Umschau vol. 12, 1991. AUB.

Div. bemærkninger om improvisation i relation til komposition og talesprog, tidsbegreber mv. (herunder erindring og analytisk lytning) og til de spillendes repertoire af muligheder - bla. ses udvidelsen af "passivt" til "aktivt" repertoire som et potentiale. Gennemgåede begreber samles tilsidst i en grafisk model.

H3.2. SKRIFTER RELATERET TIL UNDERVISNINGEN I INTUITIV MUSIK OG GRAFISK NOTATION PÅ AAU MV.

BASIS FOR DENNE LISTE: Egen virksomhed som lærer. Nogle studerendes og kollegers arbejder.

Se tillige Bergstrøm-Nielsen (1900ffA;F1.1) og (1990ffb;F1.1).

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Om mine tolkninger af de kliniske improvisationer" og "en diskussion af undersøgelsesresultaterne..." i Lund, Grethe: Skizofreni og musik Aalborg Universitetsforlag, 1988. EM.

Præsenterer og kommenterer metode i tolkning af improviseret musik. Med eksempler, bla. en grafisk notation.

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Intuitiv musik og grafisk notation som universitetsdiscipliner. Om nogle færdighedsfag ved Musikterapistudiet på Aalborg Universitetscenter". Dansk Musiktidsskrift 6, 1988/89.

Præsenterer de to fag. Med illustrationer, bl.a. af studerendes arbejder.

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Intuitiv musik på Aalborg Universitetscenter". Levande Musikk. Nordisk Musikkterapikonferanse 1991. Sandane (Høgskulutdanninga på Sandane), 1991. AUB AUM.

Undervisning i intuitiv musik ved Musikterapiuddannelsen, Aalborg Universitet, beskrives kort med eksempler.

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Graafinen notaatio apuvälineenä musiikkiterapian improvisaatioiden kuvaamisessa ja analysoinnissa", Musiikkiterapia 3,, 1992. T.

Præsenterer grafisk notation som den laves på AUC. Illustrationer bl.a. fra studerendes arbejder og af CBN, "Edvard" fra Nordoff og Robbins: Creative Music Therapy. Kort version af artiklen i Music Therapy (1993).

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Intuitiv musik på Aalborg Universitetscenter", Musik og Terapi vol. 19 nr 2,, 1992.

Gengivelse af artiklen i den norske kongresberetning med nogle meningsforstyrrende ændringer. En af illustrationerne er udeladt, men genfindes dog på s. 27. På s. 9 øverst skulle der have stået: "Se illustrationerne", idet både "The Big Bang" og "En formssag" skulle have stået side om side. I sidstnævnte er navnet på ophavskvinden fjernet - det er Agneta Ed. - Med disse korrektioner skulle artiklen imidlertid kunne læses.

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Grafisk notation. Om metodiske øvelser i at lave lyttepartiturer. Manus, 1992ffA. OUB.

Tekstbog til brug i undervisningen i grafisk notation. Beskrivelser af metode; øvelser; bibliografi; eksempelsamling.

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Graphic Notation. Systematic Exercises for making listening scores. Photo-copied, 1992ffB. OUB.

Tekstbog til brug i undervisningen i grafisk notation. Beskrivelser af metode; øvelser; bibliografi; eksempelsamling.

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Graphic Notation as a Tool in Describing and Analysing Music Therapy Improvisations", Music Therapy. The Journal of the American Association for Music Therapy, vol. 12, nr. 1, 1993 (udg. 1995). AUM(grøn mappe).

Præsenterer grafisk notation som den laves på AUC. Illustrationer bl.a. fra studerendes arbejder og af CBN, "Edvard" fra Nordoff og Robbins: Creative Music Therapy.

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "From a Music Therapist's Diary 3/12 1996 - 2/12 1997. (Work with mentally retarded people. A Selection of graphic sketches). Manuskript, 1998.

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Intuitiv musik og grafisk notation. Om to musikrelaterede fag på musikterapistudiet og deres teoretiske baglande". Col Legno 1, 1999A.

Beskrivelser af fagene, som har eksisteret på Aalborg Universitet siden midten af firserne. I intuitiv musik trænes fri improvisation gennem bla. gruppedynamiske øvelser, opmærksomhedsøvelser og parameterøvelser. Desuden skaber de studerende selv åbne kompositioner. Faget grafisk notation træner det at skabe lyttepartiturer over en given musik. Studerendes arbejder citeres. Forfatteren diskuterer fagenes teoretiske kontekst og argumenterer for mere teoretisk opmærksomhed på musikken som det medium, musikterapien foregår i og peger bla. på sprogteori og Jakobson. Col Legno: se J1.1.

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Intuitive Music and Graphic Notation. Two Musical Training Disciplines within Music Therapy Education and their Theoretical Backgrounds" Col Legno 1,, 1999B. Del af serie: Musik Therapy Monographs from Aalborg University (DK) #1.

Engelsk udgave af Bergstrøm-Nielsen (1999A;H3.2).

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Bidrag til: Aigen, Ken og Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Dialogues on the study of "Edward", i: Nordisk Tidsskrift 8, 1, 1999C.

Grafisk notation med kommentarer.

h3.2/ Dammeyer Fønsbo, Charlotte: På tværs af grænser - et speciale om musikterapeutisk behandling af traumatiserede flygtningebørn. Speciale i musikterapi. Manus., Aalborg Universitet, 1998.

Grafiske notationer indgår i en case-analyse. Forf. anfører 2 grunde til at bruge den: dels det praktiske, at specialet skal kunne læses og forstås uden de video- og kassetteoptagelser som liger til grund. Dels, at det med grafisk notation er "muligt både at beskrive fænomenet som det fremstår i sin helhed, og samtidig at illustrere den observerendes oplevelse af et fænomen.." (s.88).

h3.2/ Jensen, Bent: Om at finde vej til et hul i muren. Terapeutisk progression i musikterapi med skizofrene, belyst ud fra patient-terapeut-relationen, analyse af den musikalske interaktion og fortolkning af modoverføring. Speciale i musikterapi. Manus., Aalborg Universitet (speciale), 1998.

Grafisk notation indgår i en større, sammensat analyse af en skizofren patients improvisationer. 4 farveplancher med udarbejdede notationer. Desuden sort/hvide afbildninger af en af terapeutens (=forfatterens) umiddelbare grafiske skitser og af patientens umiddelbare skitser af samme forløb. - Forf. afbilder musikalske detaljer med grafiske symboler og bruger samtidig notationernes billedmæssige helheder til at associere ud fra og derved uddybe reflektionsprocessen.

h3.2/ Jønch-Clausen, Mikkel: "Intuitiv musik", Prima Vista (Det Fynske Musikkons.), 1. årg. nr. 4, sept, 1994.

Beskriver kursus med cbn nov. 94. Improvisationene almene værdi for musikere betones: "Spil som var det improviseret, lyt til dig selv og andre - Det er det vi skal lære - og intuitiv musik har vist sig at være en genvej!".

h3.2/ Langenbach, Michael: "Zur körpernahen Qualität von Musik und Musiktherapie und der Angemessenheit ihrer graphischen Notation", Musiktherapeutische Umschau 19, s.17-29, 1998.

Fra forfatterens resumé (overs.v.cbn): "Musikkens kropsnære kvalitet giver et vigtigt redskab til at udtrykke præsymbolske og præverbale erfaringsmåder...Der argumenteres for at grafisk notation i musikterapi er bedst egnet blandt andre notationsformer til at indfange denne kropsnære kvalitet". CBNs aktiviteter omtales.

h3.2/ Mahns, Wolfgang: Symbolbildungen in der analytischen Kindermusiktherapie. Eine qualitative Studie über die Bedeutung der musikalischen Improvisation in der Musiktherapie mit Schulkindern. Ph.D.-afhandling. Manus., Aalborg Universitet, 1998. AUM KB.

Afsnittet "Die musiktherapeutische Improvisation als Forschungsgegenstand" er en sammenlignende diskussion af 13 analysemodeller over for improviseret musik i musikterapi. CBNs model for grafisk notation og tolkning ses som særligt orienteret mod handling og supervision. Andre ophav til behandlede modeller er Nordoff/Robbins, Alvin, Priestly, Gertrud Orff, Ruud, Bruscia, Tüpker, Colin Lee, Friis-Zimmermann, Langenberg, Niedecken og Nygaard Pedersen/Bonde.

h3.2/ Matras, Margretha (MAMA): Lyd. Weekend-rapport. Fra kursus på Kunstskolen Odsherred. Fotokopieret, 1996. AUM.

Kursus i billedarbejde med intuitiv musik/grafisk notation ved Carl Bergstrøm-Nielsen beskrives og refereres. Egne arbejder herfra vises.

H4. DIVERSE ANDRE SKRIFTER

BASIS FOR DENNE LISTE: Dette er en restkategori for diverse litteratur som der henvises til i tekstdelen eller fra de enkelte skrifter men som ikke hører til nogle af de andre steder.

h4/ Andreani, Evelyne: "Musica Viva", musique en jeu 6 (temanummer "sur l'improvisation"), marts, 1972.

Om ny musik og dens sociale isolation; betragtninger om "non-oevre" og improvisation som fornyelses-strategier og om bevidst brug af musikkens stil som den pragmatiske udvej.

h4/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: To musikalske eventyrere. Cage og Stockhausen. Århus(PubliMus), 1986. AUB AUM NJMK MKAR (legio) GLHB FRBMB.

h4/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Undersøgelser omkring eksperimentbegrebet og eksperimentets rolle i vestlig kunstmusik efter 1945. Manus., 1979. Kbh.s Universitet, specialebiblioteket (bestilles via REX).

Centraleuropæiske og angelsaksiske måder at eksperimentere med musik på gennemgås med en række eksempler, karakteristiske holdningsforskelle diskuteres og analyseres. I et konkluderende afsnit betragtes bla. nye pædagogiske og meditative funktioner af musikken.

h4/ Brouwer, Leo: "L'improvisation aléatoire", i: Les cahiers du CIREM (Centre international de recherches en esthetique musicale), temanummer: "Musique et aleatoire(s), numero 18-19,. Rouen, 1990(dec.)-1991(mars).

Forfatteren, som er en grand old man i cubansk ny musik, ser åbenheden for improvisation i ny musik på baggrund af den eksakte videnskab, som har medført en tidsånd præget af analyse/syntese, hvor inspirationen må genfindes på nye præmisser. Citerer egen musik for solo guitar.

h4/ Caillois, R.: Les Jeux et Les Hommes. Paris (Gallimard), 1971.

Om legeteori (konkurrencespil, tilfældighedsspil, efterligningsspil, risikospil). Omtales i Flusser (1983;G4) og af Mesnage (1989;G5). OUB har en tysk udgave fra 1982 (Die Spiele und die Menschen).

h4/ Dirkinck-Holmfeld, Gregers: "Løvebrølet er forstummet". Nekrolog over Niels Viggo Bentzon, Ekstra Bladet, 26. april, 2000.

h4/ Fabricius, Jesper og Rasmussen, Jesper (ed.): Pist Protta nr. 13. (Forlaget Space Poetry, 1986.

h4/ Griffiths, Paul: Modern Music and After. Directions since 1945. N.Y. (Oxford University Press), 1995.

Generel bog om kunstmusikkens musikhistorie. Omarbejdet fra første udgave 1981 og forøget. Improvisation og nye notationsformer behandles ikke grundigt som hos Brindle og Sutherland, men bogen indeholder nogle bemærkninger om improvisation så forskellige, at man kan undre sig over at de fremsættes af den samme person! I den ene (s.204f) betragtes de konkrete vanskeligheder hos musikere og publikum over for improvisation som noget nyt og fremmed. I den anden (s.249) tolkes Pauline Oliveros' holdning som manifesterende kvindelige værdier, idet hendes musik er "open to improvisation and participation", mens komponistens monopol på at være nyskabende, som placerer både musiker og publikum i en mere "modtagende" rolle, ses som en ensidig mandlig facon. - Der må iøvrigt advares mod den påstand, at Browns December 52 ikke indeholder nogen spilleanvisning, jvf. note under Brown, appendix A.

h4/ Grout, Donald Jay og Palisca, Claude V.: A History of Western Music. 5th ed. Donald Jay Grout and Claude V. Palisca. New York (W.W. Norton), 1996.

h4/ Hagtvet, Bente Eriksen: Skriftsprogs udvikling gennem leg. Gyldendal, 1988?.

Giver eksempler på eksperimenterende stadier før konventionel skrivning er indlært.

h4/ Heffley, Mike: The Music of Anthony Braxton. Westport, Conn./London (Greenwood Press), 1996. AUB.

S. 320 og 385 exx. på anderledes notationer af Braxton.

h4/ Karkoschka, Erhard: Telefonsamtale 28/6, 2000A.

h4/ Karkoschka, Erhard: Samtale i Stuttgart, 10/7, 2000B.

h4/ Landy, Leigh: What's the Matter with Today's Experimental Music? Organized Sound Too Rarely Heard. Singapore (Harwood Academic Publishers, Switzerland), 1991. AUB.

Rimelig substantiel indføring i bla. parameter-teori. Korte, koncise analyser bla. af Ligeti: 10 stykker for blæserkvintet (1969), Berio: Sequenza III og Wolff: In Between Pieces. Til den tænksomme ny musik-lytter! - Anm. ved Shere (1993;H4).

h4/ Lekfeldt, Jørgen: "Anmeldelse: To bøger om ny musik" i bladet, november 1977. KB.

Madison Music (1976) af forf. citeres in extenso m. kort kommentar. Organum af forf. (1977) citeres. - Brindle (1986;H1) og Gieseler (1975;H1) anmeldes. Fortsættelsen følger ikke, da tidsskriftet gik ind.

h4/ Lekfeldt, Jørgen: Anmeldelse af Sutherland (1994;H1), i: Dansk Musiktidsskrift 75:1, august, 2000/01.

Anmelderen sætter bogen i relief til bla. Brindle (1986;H1) der lægger vægt på analyser og nodeeksempler og den idéhistorisk-musikanalytisk prægede Maegaard (1964/71;H1). Han ser bogen som en tiltrængt kilde til information bla. om de senere årtier i 1900-tallet, fx. hvad angår den improviserede musik. Grundholdningen hos Sutherland er lytterens, hvilket dels gør bogen alment læselig, dels fremhæver lyden og klangfarven som det centrale, hvilket giver godt overblik over hele århundredet og en god balance mellem Centraleuropa og resten af verden. På den kritiske side nævnes, at den detaljemættede fremstillingsmåde også medfører trættende gentagelser og modsigelser og at informationer om sammenhørende emner spredes rundt omkring.

h4/ Lock, Graham: Ledsagehæfte til CD med Anthony Braxton: Composition 98 (1981). hatNOW Series, 1990. DR.

Omtaler det grafiskes betydning for Braxton, citerer et ex. på noder hvor grafik vokser ud.

h4/ Metzger, Heinz-Klaus: "Versuch über prärevolutionäre Musik"/"Essay on prerevolutionary music", ledsagehæfte til Music Before Revolution, EMI 1, C165-28954/7, 1972. DR IMD.

Grundig omtale bla. af af December 52 af Earle Brown med fyldige citater fra opførelsesanvisningen og med anvendelse af yderligere oplysninger som deltagende musiker og som journalist. S. 4 regnet fra artiklens start (unummerede sider): "Während der Arbeit an der Folio-Folge, und zwar in unmittelbarstem experimentellen Zusammenhang mit deren Redaktionsproblemen, hat Brown sogar einige dreidimensionale Notationsprojekte konzipiert: ein einschlägiges linearperspektivisches Modell, das offenbar von Dezember 1952 den Ausgangspunkt abgegeben hatte, findet sich in der Prefatory Notes des Albums reproduziert, ein Perfekt realisables Sphärisches - es hätte eine auf einem schwimmfähigen Ball geschriebenen Komposition werden sollen, die, auf der Wasseroberfläche einer gefüllten Schlüssel rotierend, den Interpreten kontinuerlich changierende Aspekten geboten und den Formverlauf unvorhersehbar bestimmt hätte - ist nicht zur Aufführung gekommen. Man wird...in Brown immer noch den zuverlässigsten Propheten prinzipieller Innovationen der musikalischen Notation erkennen müssen". I en note på dette sted beretter Metzger om hvordan Brown under indspilningen brød sine egne regler: partituret foreskriver at alle lydgivere kan bruges, men han var alligevel imod en ide om at realisere stykket med elektronisk lyd. Og under prøverne opfordrede han kraftigt musikerne til at reagere på hinanden og udvikle materialet videre. Dirigenten skulle påvirke musikerne med direktion i November og December 1952. Metzger bemærker hertil, at det der høres på pladen altså delvist er en revision af det udgivne stykke. - Artiklen forekommer i teksthæftet også i en engelsk version; numrene på noterne stemmer ikke overens (gr. færre oversættelser).

h4/ Morgan, Robert P.: Twentieth-Century Musik: a history of musical style in modern Europe and America. N.Y/London (Norton), 1990. Del af serie: The Norton Introduction to music history.

Gennemgår nye notationer i forbindelse med omtale af New York-skolen og "Indeterminacy in European Music".

h4/ Möllers, Christian: "David H. Cope: New Directions in Music", Melos/NZ 4:4 s.360, 1978. KB.

Anmeldelse af Cope (1972;H1).

h4/ Nyman, Michael: Experimental Music. Cage and beyond. Cambridge (Cambridge University Press), 1974 - sec ed.(with a foreword by Brian Eno) 1999. DKDM AUB HB SB KB.

Væsentlig bog om angelsaksisk eksperimenterende musik, med mange illustrationer og informationer. Også mange citater (desværre en hel del uden kildeangivelse). Forfatteren var selv en del af miljøet i London. P. 127-138 omtales Musica Elettronica Viva, improvisationsgruppen AMM og Scratch Orchestra.

h4/ Olsson, Lesley: Ledsagehæfte til MUX Trio, AufRuhr Records ART CD 004, 1996.

Kilde vedr. Documenta-udstillingen, der nævnes i K1.2.

h4/ Rasmussen, Karl Aage: "Musik i det 20. århundrede I" i Sørensen, Søren og Marschner, Bo (ed.): Gads Musikhistorie. Odense (Gad), 1990.

h4/ Reich, Wieland: "Neue Musik als taktiles und kinästhetisches Abendteuer", MusikTexte 80,, 1999.

Anmeldelse af Meyer-Denkmann (1998;F1.1).

h4/ Scheib, Christian: "Annäherung an das Utopische. Bücher zur improvisierten Musik von Sabine Feisst und Peter Niklas Wilson, MusikTexte 84, Mai 2000", 2000.

Anmeldelse af Feisst (1997;G1.1) og Wilson (1999;G1.1). Giver karakteristik af de to bøger og sætter dem i relief til hinanden.

h4/ Schwabe, Mathias: "Buchbesprechung. Michael Vetter: Pianissimo", i: ringgespräch über gruppenimprovisation, april, 1997.

Anmeldelse af Vetter (1996;A2.2). God formulering om et formål med anderledes notation: "Manchen Spielregeln ist anzumerken, dass sie auf ein sehr konkret ausgedachtes Musikstück zielen, das aber nicht in Noten fixiert ist sondern in Worten, weil der Autor, wie er schreibt, "in der Regel keine Tonfolgen festlegen will, sondern grössere musikalische Handlungszusammenhänge"".

h4/ Shere, Charles: "Book Reviews: Twentieth Century-- "What's Wrong with Today's Experimental Music? Organized Sound Too Rarely Heard" by Leigh Landy" Notes - Quarterly Journal of the Music Library association 50:2, Dec., 1993.

h4/ Toftdahl, Ole og Gunge, Bo: "Verden, musikken og danskerne. Sommerkursus 16.august - 22. august". Testrup Højskole, 1999.

Småtryk der under "Foredrag" nævner: "Per Nørgård, komponist og Ivan Hansen, musiker: "Sol og måne" - Nørgårds trommemusik. Sammenspil for begyndere og virtuoser".

h4/ Tozzi, Wolfgang: Anm. af Noglik: Klangspuren, Jazzforschung/Jazz research 23, 1991. KB.

Anmelder Noglik (1990;G1.1).

h4/ Weid, Jean-Noël von der: La musique du XXe Siècle. Avant-propos de Mauricio Kagel. Edition Revue et augmentée. Paris (Hachette/Pluriel, 43, Quai de Grenouille), 1997. Del af serie: Collection Pluriel fondée par Georges Liébet et dirigée par Pierre Wallard.AUB.

h4/ Welsch, John P.: The Music of Stuart Sanders Smith. Westport, Conn./London (Grenwood Press), 1995. Del af serie: Contributions to the Study of Music and Dance Number 38. Profiles of American Composers.AUB.

Værker af Smith (f. 1948 - periode der behandles 1970-90) heraf mange af variabel slags og med udarbejdede, alternative notationer, introduceres og kommenteres/analyseres. Nogle kræver også scenisk handling. Sætter i perspektiv med andre især, men ikke udelukkende, amerikanske komponister, bla. fra NY-skolen. Citerer bla. notationer af Brün, Cage (Th.Piece), Maciunas, Randolph Coleman. Med biblio/diskografi.

h4/ Zimmerschied, Dieter: "Dietrich J. Noll: Zur Improvisation im deutschen Free Jazz", Melos/NZ 4:6 s.559, 1978. KB.

Anmeldelse af Noll (1977;G3).

APPENDIX I. INDSPILNINGER

BASIS FOR DENNE LISTE: En eksempelsamling af CD-er. Centreret omkring materiale som findes på AUB og AUM. Suppleret med egne indkøb og opslag i DISØ (Diskotekets Søgesystem, Danmarks Radio).

Se tillige ang. diskografi mv.: Couldry (1995;G1.1); Dean (1992;G1.1); Levaillant (1981;G1.1); Sutherland (1994;H1).

I1. VARIABLE VÆRKER OG MUSIK SPILLET EFTER OPLÆG

i1/ Music & Graphic. Organ improvisation. Hommage à Cage, Haubenstock-Ramati, Ligeti, Matsuhita, Vetter. Zsigmond Szothmáry, organ (1988): CD Wergo 60119-50.

i1/ Aus den Sieben Tagen (1993): Alings, Alfred; Alsina, Carlos R.; Bojé, Harald; Jenny-Clark, Jean-Francois; Fritsch, Johannes G.; Drouet, Jean-Pierre; Gehlhaar, Rolf; Kontarsky, Alois; Portal, Michel; Globokar, Vinko; Stockhausen, Karlheinz;. CD Stockhausen Complete Edition CD 14A-G.

7 CD-er. Genudgivelse af LP-udgave optaget i 1969. Med teksthæfte, som bla. genoptrykker næsten det komplette opførelsesmateriale. Beklageligvis kan der ikke henvises til flere indspilninger, selvom sammenligninger netop her kunne være instruktive. Nogle af stykkerne er dog medtaget i flere versioner med de samme musikere

i1/ Wheels Within Wheels (1996): Bardo State Orchestra (Dvorak, Jim(tr,pocket tr,voice,whistles,perc); Hyder, Ken(drums,perc,khoomei & kargiran vocals); Mattos, Marcio(double bass,cello,electronics,perc)) & Tibetan Buddhist Monks of the Schechen Tennyid Dhargyeling Monastery, Nepal. CD Impetus IMP CD 19527.

i1/ MagnifiCathy: The many voices of Cathy Berberian (1988): Berberian: Stripsody; Cage mv.. CD WER 60054-50.

i1/ Fish of the Week (1996): Beresford, Steve. CD - SCATTER, 30 Carnavon Street, Glasgow G3 6HS, Scotland (UK) Tel/fax +44 141 353 2563. Scatter 05:CD.

Forrygende farverigt improviseret spil med bla. Beresfords pluralistiske klaverspil. Kompositionen her er et spil hvor hver sats indeholder noget fastlagt samt åbne rum for fri improvisation. De medvirkende kan til enhver tid ringe på en cykelklokke, hvorved et "random date"-system af duoer for en tid aktiveres

i1/ HUMLEBIER (1991): Bergstrøm-Nielsen, Carl. MC (Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik SUDM S004).

Elektronisk, tilstands-agtigt. Der improviseres med en sequencer, som har for-programmeret materiale

i1/ Ny dansk musik live (1982): Bergstrøm-Nielsen, Carl: Postkort-Musik (1976) (Vestjysk Kammerensemble). MC - Samfundet til udg. af dansk musik, SUDM 006.

Improvisationspræget musik spillet af et stort ensemble af klassiske musikere

i1/ Différences; Sequenza III... (1990): Berio, Luciano: Sequenza III (1968) (Cathy Berberian). CD Philips (Silver Line Classics) 426 662-2.

Vokalmusik, "stream of consciousness"

i1/ The New York School 3 (1994): Brown, Earle: Folio II flere satser flere udgaver hver; Wolff, Chr: Edges x 2; Cage, John: Variations III x 2; Feldman, Morton: Give my regards to Eigth Street (1968). CD Hat ART CD 6176.

Indeholder flere vigtige indeterminerede værker og i tilgift et ledsagehæfte med illustrationer og artikler. Ledsagehæftet har kommentarer, der viser hvor forskelligt det samme oplæg kan opfattes. John Corbett er klar over, at der i Edges er knyttet bestemte, beskrevne betydninger til de enkelte tegn men finder alligevel at beskrivelsen er "vague, still very free", og at fx. formen er overladt til de udøvende. Den medvirkende musiker Eberhard Blum finder derimod at en udførelse "hat nichts mit Improvisation zu tun...erfordert die gleiche Disziplin wie.. bei herkömmlich notierten Werken..." - og bla. formen finder han "weitgehend vorbestimmt" af komponisten - !

i1/ The New York School (1992): Brown, Earle: Folio; Cage, John: Variations; Cage, John: For prepared Piano; Wolff, Chr: For 1, 2 or 3 People. CD hat ART CD 6101 (Hat Hut Records, CH-4106 Therwil, Schweiz).

i1/ Earle Brown: Four Systems (1994): Brown, Earle: Four Systems - Brown, Earle: Folio II. A collection of graphic and concept pieces (1970, 1991, 1993). CD hat ART CD 6147 (Hat Hut Records, CH-4106 Therwil, Schweiz).

i1/ The New York School 2 (1992): Brown/Feldman/Cage/Wolff. CD hat ART CD 6146 (Hat Hut Records, CH-4106 Therwil, Schweiz).

Indeholder bla. The King of Denmark af Feldman (node findes på AUB). Teksthæfte med artikler

i1/ Mux Trio (1996): Brün, Herbert; Olsson, Leslie; Pyras; Vorfeld; Smith, Stuart S. CD AufRuhr Records ART CD 004.

Fri improvisation + værker af de medv. + Brün og Smith

i1/ Cultural Bagage (1990): Burn, Chris. CD Acta 5, Acta Records, 28 Aylmer Road, London W12 9LQ, England (Tel. +44 181 740 1349).

Improviseret spil - flere oplæg af Burns beskrives i coveret

i1/ Ausbruch der Klänge (1995): Ensemble für Intuitive Musik Weimar. CD.

Improviseret musik over de fire elementer (ild-vand-jord-luft). En usædvanlig optagelse lavet under en verdensmusik-festival i Mexico med flere tusind lyttere

i1/ "Listen, feetpackets!" (1989): Feetpackets: Collins, Charlie; Wilkinson, Alan; Walmark, Geoff; Lambert, Ross; Beck, Mike; Welch, Linda Lee. CD Discus DISC 1 CD.

Kompositioner med plads til improvisation. Teksthæfte med citater for forlæggene

i1/ Graphic Music (1997): Haubenstock-Ramati, Roman. CD hat(now)ART 101 (Hat Hut Records, 4106 Therwil, Switzerland).

Værdifuld CD med både god musik og gode grafiske nodeeksempler - 2 ting i en! Haubenstock-Ramati er en af pionererne med anderledes notation. Bla. Décisions (1959/61). Graphic composition in 16 parts for unspecified sound sources. Alone I (1965) for unspecified low instruments

i1/ Ghost Notes (1998): IST: Davies, Rhodri; Wastell, Mark; Fell, Simon H. Musik af: Bergstrøm-Nielsen, Carl; Constatinou, Stace; Durrant, Phil; Fell, Simon H.; Puw, Guto Pryderi; Wastell, Mark samt improvisationer af IST. CD BF28.

Forskellige især udarbejdede kompositioner med improvisation - samt frie improvisationer

i1/ Mats Gustafsson & NU-ensemblen: Hidros One for nine improvisers, tape and conductor. - Axel Dörner, tr; Günter Christmann trb, vcl; Per-Åke Holmlander tba, cimbasso, aluminium tube; Mats Gustafsson saxofoner, fluteophone, French flageolet, dir; Fredrik Ljungkvist saxofoner, cl; Fred Lonberg-Holm vcl; Sten Sandell pft, org; Barry Guy cb; Raymond Strid perc. Caprice CD CAP 21566, 1999.

Så at sige en jazzsymfoni uden jazz. Meget kan lyde som frit improviseret, men man kan ane komponistens hånd i udviklinger over lange stræk - og i "jazzsymfoniske" elementer som ostinater der flere gange udvikler sig mod klimax. Bookletten giver nogle små exx. på notationer.

i1/ Blue Goo Park (1992): Joëlle Léandre(double bass, voice) & Rüdiger Carl(accordion,clarinet,voice). CD Free Music Production FMP CD 52.

Musik som leger med kendte genrepræg.

i1/ Soundplay 99. Creative Music Festival in Kawamoto (1999): Koroi, Kinu: Improvisation; Okabe, Haruhiko: Improvisation - #1-2; Terauchi, Daisuke: Tenbin; Wakao, Yu: Improvisation; Nagahata, Koji + Okabe, Haruhiko: Improvisation; Stockhausen, Karlheinz: Unanimity (from For Times to Come; 2 versions); Bergstrøm-Nielsen, Carl: Individualistic Lottery. CD Mesostics MESCD 0008.

i1/ Fancy Dancer (1995): Siwula, Blaise: A graphic score inspired bu the native fancy dancers. McAdden, Bruce(flutes); Whitlarge, Leopanar (flugel horn/flutes); Keene, Richard (sop.sax/oboe&flutes); Siwula, Blaise(alto sax/coarinets/flutes/percussion); Miano, Tonino(prepared piano); Rowe, Tim(perc); Onserud, Hal(bass); Krall, Jackson(perc); Siwula, Barbera(written&spoken word). CD c/o bbrjsiwula@earthlink.net

i1/ Spiral (1996 ca.): Stockhausen, Karlheinz: Spiral (Michael Vetter). CD, Stockhausen Complete Edition.

Meget flot ny-indspilning af værk i "plus-minus-notation". Kommer ud i utrolig mange vokale udtryk

i1/ The Soegaard ensemble. Chronox (1998): Søegaard, Fredrik - bl.a.: Position: Horizontal - Position: Vertical - Position (live version). CD LEO LAB CD 040.

To versioner af det samme stykke - som igen er todelt, idet de samme elementer bruges enten efter hinanden eller samtidigt

i1/ Experimental Music from Denmark '96 (1996): The Sound of Choice Ensemble; Duo Resonante; Magieres, Olga; Vester, Kristian; Vincze, Ivan; Bergstrøm-Nielsen, Carl; Lekfeldt, Jørgen; Winther, Niels; Irgens-Møller, Christer; Olson, Vagn; Gorm, Søren; Lunding, Rasmus B; Transformer Olie; Pere O. Jørgens. CD MXPCD 0296.

Med teksthæfte med artiklen "Some experimental developments on the background of Danish "Contemporary Classical" music life" af Bergstrøm-Nielsen

i1/ Assessments and Translations (1995): Vallribera, Josep - gesto-grafia; Moore, Tony - cello. CD Matchless MRCD28.

"This recording is an interpretation of four scores with variations conceived during a collaboration between artist Josep Vallribera and myself", hedder det

i1/ Pianissimo (1997): Vetter, Michael. CD.

Ledsagende CD til samlingen af verbalt noterede stykker - Vetter (1996;A2.2)

i1/ Chr. Wolff. For Ruth Crawford (1994): Wolff, Christian: bla. Edges. CD hat ART CD 6156 HAT HUT Records Ltd, 4106 Therwil, Switzerland.

Edges (1969) er en klassisk komposition til intuitivt spil. En engelsk gruppe hylder den ved at være opkaldt efter den

i1/ John Zorn - Cobra (1991 (1985)): Zorn, John: Cobra. CD hatART CD 2-6040 (2 CD's). Genudgivelse: hatOLOGY 2-580 (2002).

Optagelser af John Zorn's kultdannende game piece Cobra. Teksthæftet giver dokumentation med både fyldigt citat fra opførelsesanvisningen og indplacering i historisk kontekst

i1/ John Zorn's Cobra Live at the Knitting Factory (1995): Zorn, John: Cobra. CD Knitting Factory Works KFW 124.

i1/ Zorn, John: Archery. TZADIK TZ 7316-4 (3 CDs).

Et game piece, udgivet i 3 versioner med fyldige noter af Zorn og dokumentation omkring tilblivelseshistorien, inklusive aftryk af det komplette skitsemateriale. Det færdige værk aftrykkes også in extenso, men så småt, at det kun kan læses, hvis det forstørres kraftigt op

I2. FRIE IMPROVISATIONER.

Se tillige Wheels within Wheels (1996;I1); Ghost Notes (1998; I1); Soundplay 99 (1999;I1); MUX Trio (1996;I1)

i2/ Relay III - Random Play (1996): Allen, Sarah; Beins, Burkhard; Bisset, John; Edwards, John; Ferrar, Suzanna; Fowler, Dave; Kallin, Ivor; Kraabel, Caroline; Moses, Lester; Nicols, Maggie; Prevost, Eddie; Wilkinson, Alan; Hayward, Charles. CD 2:13 Music CD001 (c/o John Bisset, 26 Gibson Gardens London N16 7HB).

i2/ Up your sleeve (1980): Alterations. CD (overspilning af LP !Quarz 006).

Engelsk gruppe, mestre i at lege med lyde og stilarter

i2/ European Chaos String Quintet (1993): Andrés, Susanna(vl); Boeschoten, Karel(vl); Gattiker, David(vcl); Koivukoski, Karri(vla); Schneider, Beat(vcl). CD FOR FOUR EARS CD 410 (FOR 4 EARS Records, Steinechtsweg 16, CH-4452 Itingen).

Improviseret musik af usædvanlig fremadvisende pluralistisk art. Kan lyde meget traditionelt, citere fra klassiske værker og bevæger sig alligevel inspireret og ubesværet afsted gennem forskellige universer

i2/ Infinite blueness (1996): Anker/Friis/Poulsen. CD Av-Art Records (bestilling: Av-Art, Enebærvej 5, 2400 Kbh. NV).

Frit improviseret musik, væsentlige danske navne

I2/ Dynamics of the Impromptu (1973/74) (1998): Bailey, Derek; Stevens, John; Watts, Trevor. CD Entropy Stereo ESR 004 (http://www.ews.cen.uiuc.edu/~khoury/.

Punktualistisk musik fra pionertiden i engelsk improvisationsmusik. Musikhistorisk interessante noter

i2/ Denmark's Intuitive Music Conference 1997 (1997): Bech-Nielsen, Claus; Bergstrøm-Nielsen, Carl; Hiesler, Frank; Jerg, Helene; Mogensen, René; Munk-Madsen, Nisima; Pischinger, Gerhard; Rasmussen, Henrik; Rizzi, Robert Cole; Toft, Johan; Vincze, Ivan; Wakao, Kumi. CD Av-Art DIMC 001.

Improvisationer med stor gruppe

i2/ Denmark's Intuitive Music Conference 1998. Improvisations at the Echo Tower, Växjö, Sweden (1998): Carl Bergstrøm-Nielsen, Frank Hiesler, Helene Jerg, Henrik Ehland Rasmussen, Johan Toft, Ivan Vincze, Kumi Wakao

CD Mesostics MESCD-0006.

i2/ No World (Trio) Improvisations (1992): Celli, Joseph; Kim, Jin Hi m.fl. CD O.O.DISCS #4.

i2/ Klangbilder (1994): Davies, Hugh; Hans-Karsten Raecke. CD (KLANGWERKSTATT Edition c/o Raecke, Schwanenstrasse 31, D-68259 Mannheim).

Følsom og dynamisk solo og duo-improvisationer på selvopfundne instrumenter.

i2/ For Four Rooms. Raummusik für sechs Kontrabässe (1996): Ensemble Sondarc: Wolff, Georg; Hoffmann, Heinz-Peter; Frisch, Johannes; Morgenstern, Jürgen; Hammerschmidt, Jürgen; Phillipp, Ulrich. CD For 4 Ears CD 823.

Musikken er optaget 4 steder med meget forskellig akustik

i2/ Linien (1996): European Chaos String Quintet: Gattiker, David; Boeschoten, Karel; Schneider, Beat; Andres, Susanna; Koivukoski, Karri

CD FOR FOUR EARS CD 718 (FOR 4 EARS Records, Steinechtsweg 16, CH-4452 Itingen).

Denne CD har også en trombone som spiller sammen med kvintetten. Selv hvis man foretrækker kvintetten alene er denne CD også anbefalelsesværdig, da den indeholder en skæring og lange passager med kvintetten alene, som spiller subtilt anderledes end på den første CD

i2/ Transmutating (1993): LaDonna Smith/Davey Williams. CD Trans Museq CD 001 (c/o LaDonna Smith, 1705 12th sTreet South, Birmingham, Alabama AL 35205, USA, tel/fax +1 (205) 930 0914).

Duoer og soloer med et centralt par i amerikansk improvisationsmusik

i2/ Gruppo di Improvvisazione Nuova Consonanza (1992): Mario Bertoncini; Walter Branchi; Franco Evangelisti; John Heineman; Roland Kayn; Egisto Macchi; Ennio Morricone; Giovanni Piazza; Jesus Villa Rojo; Frederic Rzewski. CD Ed. RZ 1009.

Nyudgivelse af indspilninger 1967-75

i2/ Recent Croaks (1997): Martin Klapper(amplified opjects, electronics, toys, tapes);Roger Turner (old Amati drum set, certain prcussion and toy piano). CD Acta 11.

Klapper bor i Danmark og er godt internationalt profileret med sit særlige instrumentarium af legetøj og forstærkede objekter

i2/ Solo Piano Improvisations (1996): Niels Viggo Bentzon. CD Av-Art AACD 1004.

Første CD der helliger sig NVB som improvisator. Indeholder både en lang serie med korte "Fragmenter" og længere stykker

i2/ Synergetics - Phonomanie III (1996): Parker, Evan(saxofoner); Hi Kim, Jin(komungo); Lewis, George(tronbone & computer); Lipere, Thebe(imbumbu & percussion); Mariani, Carlo(launeddas); Namchylak, Sainkho(voice); Prati, Walter(electronics); Vecchi, Marco "Bill"(electronics); Yoshizawa, Motoharu(bass & voice). CD Leo Records LR 239/40.

De arrangerede elementer i festivalen, at man har sæt som centreres om og indledes af en solist, er her henregnet til programplanlægningen, således at musikken betragtes som fri improvisation

i2/ 'Live' Eddie Prévost Band 1977 Vols 1&2 (1993 (genudgivelse fra 1977)): Prévost/Mattos/Gold/Hawkins. CD Matchless MRCD01/02.

Free jazz når den er fri

i2/ Resonance 5.1 (1996): Sainkho & Otomo Yoshide: Improvisation; Bob Ostertag & Phil Minton: Improvisation mm.. CD hørende til tidsskriftet Resonance 5,1.

Viser den nyere brug af sampling i improvisation

i2/ Maxwells Dämon - Nefastismaschine (1996): Ulrich Böttcher/Uwe Buhrdorf/Ulrich Phillipp. CD Hybrid CD 12.

Punktuelt. Mange nuancer af følsomt skiftende lyd

i2/ Company 91 vol. 1-3 (1991): Zorn/ Robert/ Buckethead/ Rogers/ Mackness/ Lovens/ Bailey/ Thomas/ Balanescu. CD Incus 17.

Optagelser fra Derek Bailey's årlige improvisationsfestival "Company Week". Bailey sætter musikere sammen i stadigt skiftende kombinationer, hvor mange møder hinanden for første gang

APPENDIX J: ELEKTRONISKE ADRESSER MV.

J1.1: DIVERSE INTERNET

Min egen hjemmeside:

Heri links bla. til:

- Improvising Across Borders (fuldtekst-papers fra konference om improvisation på San Diego University 1999). Se herom tillige Ulman (1999;G2.1).

- FRIM (vigtig begivenhedskalender for improviseret musik i Skandinavien med meget stor samling af links til musikere og organisationer, også generelt internationalt)

- London Musicians Collective (bla. vigtig begivenhedskalender for improviseret musik mv. i London)

- European Free Improvisation Pages (omfattende information om pladeselskaber, musikere mv. i England og Europa). Se herom tillige Stubley (1996 samt 1996?;G2.1)

- Musings (engelsk online publikation af CD-anmeldelser af improviseret musik med lydklip)

- The Improvisor (amerikansk; fortsættelse af tidsskriftet der indtil 1996 var i papirform)

I min egen afdeling bla. fuldtekst-artikler og månedens citat, som undertiden har aktuelle links.

Aalborg Universitetsbibliotek, AUB:

www.aub.auc.dk

Giver bla. online adgang til søgning i bibliotekets database, Auboline

Nogle vigtige tips dertil: på emneordene intuitiv musik, grafisk notation, improvisationsmusik kan man søge i fritekst og finde det, der til enhver tid haves om disse emner. - Skulle nogen ønske at søge på Bergstrøm-Nielsen, så bemærk at min far havde samme fornavn og udgav dansk litteratur.

Aalborg Universitet: www.auc.dk

Herunder bla. Institut for Musik og Musikterapi med tidsskriftet Col Legno (såvel online som abonnement).

Det Kongelige Biblioteks database Rex:

www.kb.dk/

Statsbiblioteket i Århus:

www.statsbiblioteket.dk

Odense Universitetsbiblioteks database ODIN:

www.sdu.dk/oub/

Generel adgang til at verificere, låne og bestille materiale fra samtlige danske biblioteker giver www.bibliotek.dk

British Library: www.bl.uk

Staatsbibliothek Berlin: http://www.sbb.spk-berlin.de/

Universitätsbibliotek Wien: http://ub.univie.ac.at/

Scribing Sound Collection:

www.uakron.edu/ssma/exhibit/exhibit-intro.shtml

Tekst om notations-udstillingen Scribing Sound. Gengives fuldstændigt i noten herunder. (41)

Svensk Musikinformationscenter:

http://www.mic.stim.se

J1.2: OM BRIAN ENO'S OBLIQUE STRATEGIES PÅ INTERNETTET

BASIS FOR DENNE LISTE: Internet-søgning (vhja. AltaVista) på navn.

På disse to:

www.nashville.net/~bryrock/eno/oblique.html

www.topix.com/~sean/Oblique.htm

kan man "trække kort" og læse originalteksterne.

Gregory Acker: The History of Brian Eno's Oblique Strategies (kildekritisk redegørende artikel)

www.hyperreal.org/music/artists/brian_eno/osfaq2.html

J2: CD-ROM

BASIS FOR DENNE LISTE: hvad jeg umiddelbart er kommet i berøring med.

Indeholder Collected Papers fra European Congress of Musik Therapy, Leuven 1998. Heri også Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Graphic Notation: How to Map the Landscape of Musical Improvisations", Info CD Rom II, Institut für Musiktherapie, Universität Witten/Herdecke, 1999.

Eksempler citeres og principper forklares.

APPENDIX K: UDSTILLINGER MED NYE NOTATIONSFORMER OG DERES KATALOGER

BASIS FOR DENNE LISTE: Davies (1986B;E1) samt egne tilføjelser på grundlag af det gennemgåede materiale mv.

a) Afskrift fra Davies (1986B;E1):

Organisers' names and printed catalogues (*) are given where known.

Bäcker, Inge, *Sehen um zu hören - Objekte und Konzerte zur visuellen Musik der 60-er Jahre, Düsseldorf, 1975.

Bosseur, Jean-Yves, Les Musicians, les Peintres, les Poetes et leurs Partitions. Brussels, 1976.

Bryars, Gavin & Tilbury, John, Mapping the New Music. New Arts Laboratory, London, 1969.

Busine, Laurent, *L'Oeil Musicien: les Ecritures et les Images de la Musique, Charleroi, 1985.

Haubenstock-Ramati, Roman, Musikalische Graphik, (festival), Donaueschingen, 1959.

Ogdon, Will, *John Cage: Musical Messages, University of California at San Diego, 1980.

Pinder, David, *Look! Hear? The Graphic World of New Music, Newcastle-upon-Tyne, 1972.

Regan, Michael, *Printed Scores of Karlheinz Stockhausen and John Cage, Middlesborough, n.d. (?1974).

Smith, Sylvia, Scribing Sound (I), New Music America (festival), Hartford, Conn., 1984. Se tekst herom i note til kategori J1.1.

Smith, Sylvia, Scribing Sound (II), New Music America (festival), Houston, Texas, 1986.

Contemporary Music Scores, Baltimore Museum of Art, 1973.

Drawings of Music and Dance, [Canadian tour], 1979-80.

Earworks: an Exhibition of Musical Scores and Sound Art, New York, 1983.

Ecriture musicale, Pompidou Centre, Paris, 1977.

Ecritures musicales, Festival d'Automne, Paris, 1979.

Eye Scores [touring exhibition in USA and Europe], 1976-80.

Graphic Music, Rome, 1972.

[International Conference on New Music Notation, Ghent, 1974].

Musical Scores, Milwaukee, 1976.

Music Notation, Buffalo, 1971.

Scores and Notations, Long Island City, N.Y., 1979.

Solid Scores, New York, 1979.

Sound on Paper: Musical Notation in Japan, New York, 1981.

[various other exibitions before 1975 including Berne, Bremen, Florence, New York, Palermo, Paris, Vienna, Zürich, etc.]

b) Nogle yderligere udstillinger og kataloger

Kilder: Drew m.fl. (1986;E1), Brunner mfl. (1974;E1), Olsson (1996;H4) og Hoch (1992;E1), fax fra Hugh Davies af 20/5 2000.

Anonym (ed.): Logothetis-Zyklys. Konzerte zur Logothetis-Ausstellung vom 20.3.97 - 20.4.97 im Kunstmuseum Winterthur, Museumstr. 52, 1997 (Anonym (1997;E2)).

Programartikler af Matthias Henke (bla. en ændret og kortere version af Henke (1996;E2)), Christoph Jäggin og Max E. Keller. Illustrationer, Kurzbiographie, Kleine Werkauswahl.

Bergstrøm-Nielsen, Carl: Grafisk notation i ny dansk musik. Dansk Komponistforening, Biennale 1992 (festival), København. Turneer især i Danmark de følgende år. Kan lånes gratis fra Dansk Musik Informations Center.

Das Schriftbild der Musik. Ausstellung im Helmhaus Zürich. Eine Veranstaltung der Präsidialabteilung im Rahmen der Junifestwochen 1974. Konzept Armin Brunner, Fritz Muggler. Katalog: Brunner mfl. (1974;E1)

Eye Music. The graphic art of new musical notation. Serpentine Gallery, Kensington Gardens, London W2 + turné. Katalog: Drew m.fl. (1986:E1).

Internationale Musikgraphik (katalog). Galerie Schaller, Marienstrase 3, 7000 Stuttgart 1.

Musi-graphics. ARC 2 musée d'art moderne, Paris. 17/2 - 12/4 1977. Udstillingskatalog.

Musik-graphisch: graphische Partituren, Musikbilder, neue Instrumente, Computergraphik. Musikwerkstatt, Mannheim, 1993 (?). (Folder til salg ved en udstilling af grafiske notationer, limited edition af 77 eksempler; arbejder af Fessmann, Klaus; Försch, Ferdinand, Jentsch, Wilfred; Karkoschka, Erhard; Logothetis, Anestis; Raecke, Hans-Karsten; Wehinger, Rainer).

Olson, Lesley og Smith, Sylvia: Notations 1952-1992, Documenta IX, Kassel.

Schidlowsky, Leon. Katalog: Musikalische Graphik (44s.), 1979. Staatsgalerie Stuttgart (Konrad-Adenauer-Str. 30-32, Stuttgart)

Vom Klang der Bilder. Katalog: Maur (1985;E3). Handler kun i begrænset grad om egentlige notationer.

Vom Klang der Bilder. Die Musik in der Kunst des 20. Jahrhunderts. Programmheft zu den Konzerten in der Staatsgalerie Stuttgart. Staatsgalerie Stuttgart, 1985.

***

APPENDIX L: EDDIE PRÈVOST OM ASSOCIATION OF IMPROVISING MUSICIANS

Fra: Carl Bergstroem-Nielsen (DK)

Til: Eddie Prevost

Emne: AIM and history...

Dato: 26. april 1999

Dear Eddie,

I got into touch with Chris Atton in Edinburgh who sent me copies of the AIM booklets, "History, Practise, Directions" as well as "The Educative Potential in Improvised Music". Interesting reading.

Could you tell me, please - were the discussions which were quoted in the latter directly fore-running the forming of Community Music and maybe other endeavours of that kind, as LMC workshops ?

yours, Carl Bergstroem-Nielsen

Fra: Edwin Prevost

Til: Carl Bergstrøm-Nielsen

Emne: AIM

Dato: 4. maj 1999 19:21

Dear Carl

Sorry to take so long to reply to your interesting question about AIM and other related initiatives. I have been away from home for a while. With regard to Community Music. First, I have to ask if you are talking about the workshop initiative which took John Stevens' book -Search and Reflect - as its guide. If so, then the AIM initiative was completely separate from Community Music. And, many of the improvising musicians felt excluded from the Community Music project. If we are talking about the same thing then maybe if you need an appreciation of this issue you should formulate more questions and ask a wider range of people. Although AIM was a project outside of the LMC - which at that time had run into a very low condition. Many of the key people in AIM were active in the first LMC activities and more recently in the current span of its existence. Certainly the LMC improvisation workshops that ran for a year of so in the early to mid. 90's was much more in keeping with the idea that came through AIM than the Community Music project. The LMC workshops were much more diverse in their approaches. Whereas many of the people who ran Community Music workshops were not mainstream improvisers and most have now left the scene. Some people would say that they were never part of it. This is a complicated question and has much to do with opportunism arising out of government projects that were (allegedly) intended to help create work for unemployed young people. AIM never got funds to develop any of its programmes. It was very active for about a year or so in trying to explain and promote the aesthetic of improvisation. Although I was AIM's chairman for its short existence, it may be a good idea for you to talk to other participants to get a clearer picture of what was happening.

I hope this reply helps. And, please do not worry about asking more questions of me.

Best wishes

Eddie

APPENDIX M: EN KORT LISTE OVER ANBEFALEDE SKRIFTER

for samlere, bibliotekarer, studerende som skriver opgaver og specialer mv.! Listen gengiver entries som tidligere er bragt i denne fremstilling under de enkelte kategorier, dog uden de abstraherende og kommenterende tekster.

1) STANDARDVÆRKER MV.:

a1/ Berio, Luciano: Sequenza III for kvindestemme. Wien (UE 13723), 1968. DKDM+D NJMK AUB MKAR IMD EM OUB KB SB.

a1/ Brown, Earle: December 1952 fra "Folio". N.Y. (Associated Music Publishers, nr. AMP 96 124-3), 1961. AUB AUM OUB

a1/ Cage, John: Variations III. For one or any number of people performing any actions. N.Y. (Henmar Press/Ed. Peters nr. 6797), 1963. AUM MKAR OUB IMD AUB.

a1/ Cardew, Cornelius: Treatise (1963-67). Buffalo (Gallery Upstairs Press), 1967. Brit.Libr.

a1/ Detoni, Dubravko: Graphik IV für 4 bis 12 beliebige Instrumente. Spielpartitur (Graphik). London/N.Y. (Schott), 1972. Del af serie: Schott Workshop nr. 8.AUB OUB KB

a1/ Feldman, Morton: Projection I for cello solo. New York (Peters), 1950/51. AUB IMD.

a1/ Haubenstock-Ramati, Roman: Mobile für Shakespeare. For stemme og 6 instrumenter (1959). UE, 1961. MKAR IMD KB AUB.

a1/ Ichiyanagi, Toshi: Sapporo. N.Y (Ed. Peters), 1963. OUB AUM AUB.

a1/ Logothetis, Anesthis: Grafische Notationen. München (Edition Modern - ny adr.: Rhodter Strasse 26, D-76185 Karlsruhe), 1961. AUM AUB KB IMD OUB.

a1/ Stockhausen, Karlheinz: Aus den Sieben Tagen. Wien (Universal Edition UE 14790. Fransk udgave: UE14790F), 1968. AUB KB SB IMD OUB.

a1/ Stockhausen, Karlheinz: Für kommende Zeiten. 17 Texte für Intuitive Musik. Kürten (Stockhausen-Verlag), 1970. AUB SB (dog ej udlån) IMD OUB KB.

a1/ Wolff, Christian: Edges. New York (Edition Peters nr. 66315), 1969 (cop). AUM AUB IMD

a1/ Wolff, Christian: Burdocks for one or more orchestras; any number of players; any instruments or sound sources (but there are places which require specific pitches to be played). New York (Edition Peters nr. 66313), 1971. AUM KB IMD.

a2.2/ Johnson, Roger (ed.): Scores. An anthology of New Music. USA (Macmillan Publishing Co., Inc.), 1981. LOGOS SB HB Brit.Libr..

e1/ Karkoschka, Erhard: Das Schriftbild der neuen Musik. Bestandaufnahme neuer Notationssymbole. Anleitung zu deren Deutung, Realisation und Kritik. Celle (Ed. Moeck Nr. 4010), 1966. DKDM NJMK MKAR OUB AEST EM KB IMD SB AUB.

e1/ Kowal, Roman: "New Jazz and some problems of its notation", jazzforschung/jazz research 3/4, 180-193. Wien (UE), 1971/72. KB.

g1.1/ Bailey, Derek: Improvisation. Its Nature and practice in Music. Dorchester (The Brit. Libr. Nat. Sound Arch.), 1992. AUM AUB OUB SB.

g1.1/ Couldry, Nick: Turning the musical table. Improvisation in Britain 1965-1990. Basingstoke, Hampshire, 1995. Del af serie: Rubberneck nr. 19.

g1.1/ Feisst, Sabine: Der Begriff 'Improvisation' in der neuen Musik (Diss., Berlin, Freie Universität 1995). Sinzig (Studio, Verlag Schewe), 1997. Del af serie: Berliner Musik Studien 14.SB IMD AUB.

g1.1/ Ferand, Ernst: "Improvisation", die Musik in Geschichte und Gegenwart (Lexikon), 1957. DKDM NJMK AEST MKAR.

g1.1/ Frisius, Rudolf: Bidrag til art. "Improvisation" (bla. om improv. og improv.pæd. i 1900-tallet) i Die Musik in Geschichte und Gegenwart (Finscher, Ludwig ed.), Zweite, neubearbeitete Ausgabe. Kassel etc. (Bärenreiter + Metzler), 1996. HB AUB OUB MKAR MVAR KB.

g1.1/ Müller, Hermann-Christoph: Zur Theorie und Praxis indeterminierter Musik. Aufführungspraxis zwischen Experiment und Improvisation. Regensburg (Gustav Bosse Verlag), 1994. Del af serie: Kölner Beiträge zur Musikforschung (Niemöller, Klaus Wolfgang ed.) Band 179.SB IMD AUB.

g1.1/ Noglik, Bert: "Improvisation als kulturelle Herausforderung. Zu Spielhaltungen, Specifika der Rezeption und zur sozialen Relevanz frei improvisierter Musik", i Fähndrich, Walter (ed.): Improvisation. 10 Beiträge (Beretning fra int. kongres om fri improvisation og improvisation som holdning, Luzern 1990). Winterthur (Amadeus Verlag), 1990. AUB OUB.

g3/ Brown, Earle: Artikel på engelsk i Darmstädter Beiträge X (Form in der neuen Musik) (s. 57-69). Mainz (Schott), 1966. OUB MKAR KB SB AEST IMD EM.

g3/ Noll, Dietrich J.: Zur Improvisation im deutschen Freejazz. Untersuchungen zur Ästhetik frei improvisierter Klangflächen. Hamburg (Verlag der Musikalienhandlung Karl Dieter Wagner), 1977. Del af serie: Schriftenreihe zur Musik, Bd. 11.KB.

g3/ Prevost, Edwin: No Sound is Innocent. AMM and the practice of self-invention. Meta-musical narratives. Essays. Matching Tye, Essex (Copula/Matchless), 1995. AUB.

g3/ Sarath, Ed: "A new look at improvisation", Journal of Music Theory 40:1, spring, 1996.

h1/ Brindle, Reginald Smith: The New Music: The Avant-garde since 1945 (1975). Oxford (Oxford University Press), 1986 (sec.ed). HB AUB AUM OUB DKDM MKAR KB IMD SB.

h1/ Gieseler, Walter: Komposition im 20. Jahrhundert. Details - Zusammenhänge. Ed. Moeck, Nr. 4015, 1975. AUB OUB IMD SB KB.

h1/ Maegaard, Jan: Musikalsk modernisme. Stig Vendelkær/Wilhelm Hansen, 1964/1971. DKDM AUB MKAR NJMK MKAR EM OUB SB.

h1/ Sutherland, Roger: New Perspectives in Music. London (Sun TavernFields) (Skaffes fra: Anthony, tlf. fra DK 0044 171 790 4267), 1994. AUB AUM OUB.

h2.2/ Bull, Storm: Contemporary Composers. Metuchen, NJ & London, 1987. AUB.

2) YDERLIGERE ANBEFALINGER:

a2.2/ (Hobbs, Christian): Verbal Anthology. London (Experimental Music Catalogue), 1972. KB.

a2.2/ Cage, John (ed.): Notations. New York (Something Else Press), 1969. DKDM AEST IMD KB.

a2.2/ Cardew (ed.): Scratch Music. MIT Press (MIT 239 Music), 1974.

a2.2/ Vetter, Michael: Pianissimo. Improvisieren am Klavier. Eine Rezeptsammlung. Zürich/Mainz (Atlantis Musikbuch-Verlag), 1996. AUB.

f1.1/ Oliveros, Pauline: Sonic Meditations (1971). Baltimore (Smith Publications), 1974. AUB.

f1.1/ Spahlinger, Mathias: Vorschläge. Konzepte zur Ver(über)flüssigung des Komponisten. Wien (UE) no. 20070, 1993. Del af serie: Rote Reihe.

f2/ Reimers, Lennart (ed.): Kreativ musikundervisning. Stockholm (Edition Reimers AB), 1977.

g1.1/ Jost, Ekkehard: Europas Jazz 1960-80. Frankfurt/M (Fischer Taschenbuch), 1987. AUB.

g1.1/ Wilson, Peter Niklas: Hear & Now. Hofheim (Wolke Verlag), 1999. AUB.

g2.1/ Globokar, Vinko: "Vom Reagieren", Melos 2, 1971.

g2.1/ Karkoschka, Erhard: "Aspekte der Gruppenimprovisation", Melos 1, 1971.

g2.2/ Stockhausen, Karlheinz: "Fragen und Antworten zur intuitiven Musik", Texte IV, s. 130-144. Köln (DuMont), 1978. AUB KB OUB.

g2.2/ Stockhausen, Karlheinz: "Questions and answers to intuitive music", i: Stockhausen Complete Editon, booklet with CD 14A-G. Köln (DuMont), 1993B. AUB OUB.

g5/ Brinkmann, Reinhold (ed.): Improvisation und neue Musik. Acht Kongressreferate Mainz (Schott), 1979. Del af serie: Veröff des Instituts für neue Musik und Musikerziehung Darmstadt, Bd. 20.AUB IMD KB.

3) EGNE ARBEJDER:

a2.2/ Plaetner, Jørgen og Carl Bergstrøm-Nielsen, Carl: improvisationskalender I-III. Kbh. (Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik), 1996. AUB AUM OUB.

e2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Sprog som musikalsk notation. En undersøgelse af verbal notation og dens forudsætninger med særligt henblik på Stockhausens Aus den Sieben Tagen og Für kommende Zeiten", Col Legno nr.1, 1998. MKAR.

f1.1/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Intuitiv musik - en mini-håndbog. Målgruppe "unge og voksne". Manus, 1990ffA. OUB AUM KB.

f1.1/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: Intuitive Music - a Mini-Handbook. Photo-copied, 1990ffb. OUB AUM KB.

Engelsk version af Bergstrøm-Nielsen (1990ff;F1.1).

g2.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Festlegen, Umreissen, Andeuten, Hervorrufen. Analytisches zu den Textkompositionen Stockhausens", MusikTexte 72, nov., 1997. OUB.

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Intuitiv musik og grafisk notation. Om to musikrelaterede fag på musikterapistudiet og deres teoretiske baglande". Col Legno 1, 1999A.

h3.2/ Bergstrøm-Nielsen, Carl: "Intuitive Music and Graphic Notation. Two Musical Training Disciplines within Music Therapy Education and their Theoretical Backgrounds" Col Legno 1,, 1999B. Del af serie: Musik Therapy Monographs from Aalborg University (DK) #1.

***

NOTER: