HVORDAN GØR MAN? - nogle eksempler på fortolkningsfriheden i praksis fra Edition Text & Graphix hos edition-s.dk af Carl Bergstrøm-Nielsen English Version Text & Graphix-kataloget findes her...

Variation af melodierne og deres enkelte dele og valg af tidspunkt, hvor de spilles, improviseres altså af den enkelte musiker. At bestemte små nodeforløb skal spilles, giver imidlertid et holdepunkt. Da noderne helst skal beherskes suverænt, lægger værket op til musikere, der er uddannet heri, men avancerede musikskoleelever mm. har også en chance.

Uddraget her fra begyndelsen viser nogle "klasssiske" grafiske elementer: punkter (korte enkelttoner), linjer (udholdte toner) og noget, der bliver til flader. Op/ned for tonehøjder og venstre-højre-læsning for forløbet bibeholdes, selvom noderne er afskaffet. "Bjerglandskabet" er mere flertydigt - man kunne spille enten stigende og brat faldende figurere af forskellig størrelse eller man kunne spille efter sit indtryk af det - luftige, vidtstrakte klange eller hvad det nu kunne blive til.

"Partituret" med de mange større og mindre episoder blev uropført af en gruppe af større børn, idet de forskellige teksturer blev fordelt på forskellige grupper og en dirigent viste, hvornår de skulle starte og slutte. En grundig instuderingsproces gik forud, hvor hver enkelt slags grafisk element blev studeret for sig og i ro og mag øvet og udviklet - til det formål er der 9 ark med "rendyrkninger". Uden dirigent har jeg selv været med til at spille det i Intuitiv Musikgruppe - vi aftalte nogle få steder, hvor der skulle gives signaler fra bestemte.

Værket består altså af elementer, som er almene og enkle nok til ikke at give instrument-tekniske problemer med elevgrupper. Disse skal blot kunne fastholdes i et disciplineret instuderingsforløb og en gennemspilning. Det indeholder imidlertid også rigeligt med kompleksitet til at matche den "voksne" nye musik.

Såvidt jeg ser, kan det opfattes i to retninger. Den ene går på, at begrænsningen skærer igennem, så lydbilledet bliver overskueligt. Deltagerne kan så bedre høre hvad der sker og reagere musikalsk på hinanden. De har også et holdepunkt i det lille univers af 4 toner, hvis muligheder de så måske kan udforske des friere. - En lidt anden fortolkning som vel mere er oplagt for professionelle kunne gå ud på at lade de 4 toner stå stadig klarere og tydeligere i det lydbillede, der dannes, som en monumental arkitektur, eller en anden afskygning af det suggestivt minimalistiske.

Men den anden fortolkningsretning er at lade sig provokere og irritere af begrænsningen og vilkårligheden - hvorfor netop 4 toner og hvorfor kun toner og ikke andre slags klange? Her ville jeg selv anstrenge mig for at gøre tonerne meget forskellige i registre, styrke osv. og derved tiltvinge mig bevægelsesfrihed. Kampen hermed kunne bringe nye provokationer og inspirationer. Det er jo heller ikke engang sikkert, alle i et ensemble ville fortolke oplægget ens.