Béla Hamvas gruppen for intuitiv musik holder

5 ÅRS JUBILÆUMSKONCERT

(please scroll to see a link to programme in English!)

onsdag den 22.november kl. 20.30 i Christianshavns beboerhus, Dronningensgade 34, 1420 Kbh. K. Der er gratis adgang.

Der spilles og uropføres musik af Stockhausen, Kászon Kovács, László B. Kovács, Vincze, Nah-Te, Plaetner, Kaszon, Kovacs, Lázár og Bergstrøm-Nielsen.

Bela Hamvas gruppen for intuitiv musik er et ensemble af profesionelle og amatører, opkaldt efter den ungarske filosof og systemkritiker og grundlagt af bratschisten Ivan Vincze.


Medvirkende (forhåbentlig): Jens Balder, Felix Becker, Béla Hirtling, Ildikó

Ungváry, Kászon Kovács, Ervin J. Lázár, Ivan E. Vincze, László B. Kovács,

Nah-te.

 

Herunder er aftrykt den fuldstændige tekst til programmet:

BÉLA HAMVAS GRUPPEN FOR INTUITIV MUSIK

(BHGIM)

 

Gruppen blev dannet i 1995 i Béla Hamvas Klub-ben (Ungarsk-Dansk-International

Venskabs og Kunstforening for Selvbefrielse og Oplysning), på initiativ af Ivan

E. Vincze, som selv er medlem af den første "Gruppen for Intuitiv Musik" i

Danmark, der blev dannet af komponisten, forfatteren og teologen Jørgen Lekfeldt

i 1974.

 

Siden har BHGIM arbejdet med værker af bl.a. Karlheinz Stockhausen, Jørgen

Lekfeldt, Ivan E. Vincze, og Carl Bergstrøm-Nielsen, samt med 'fri

improvisation'.

 

 

INTUITIV MUSIK

- tanker og bemærkninger -

 

"Intuition er en proces, hvorved et bevidsthedsindhold fremstår som en helhed,

uden at man er sig bevidst, hvorledes denne helhed er fremkommet ..."

Gyldendals Leksikon, bind 5, s.73.

 

"Ved INTUITIV MUSIK forstår jeg en improvisationsmåde, der bygger på frie

assosiationer med lyd uden faste former. Dog kan der være rammer for materiale

eller indhold, eller regler for, hvordan der spilles."

Carl Bergstrøm-Nielsen

 

"Intuitiv musik er spontan og musikalsk skaben efter forskrifter, som er

udformet som poesi, og som viser sig at rumme nøglen til fælles komposition og

udøvelse i ét. Når dette lukkes, er der tale om ny musik af stor originalitet og

skønhed, uden det mønster af faste klicheer, som ellers kan præge megen

improvisations-musik".

 

"Siden 60-erne har mange komponister og musikere arbejdet med denne form for

musik. Således fik improvisationen igen en plads i koncertmusikken. Af den tyske

komponist Karlheinz Stockhausen, som har skabt nogle af genrens mest kendte

stykker i årene fra 1968-1970, er den blevet kaldt intuitiv musik: musikerne

følger deres intuition, deres umiddelbare inspiration, i samspillet med de

andre. Musikerne bliver til "medkomponister".

Stykkerne bliver således forskellige fra gang til gang - men ved arbejdet med

dem (eller ved at høre flere forskellige opførelser af dem), opdager man

alligevel, at hvert af dem har sit eget præg."

Jørgen Lekfeldt

 

"Ud af stilheden, ud af et frit øjeblik, som ikke er under indflydelse af noget,

kan en rent intuitiv musik opstå. Dens toner er ikke fikserede. Den tekst, som

intuitiv musik spilles efter, gælder kun som forholdsregler blandt de spillende;

dog angiver den ikke, hvilke toner man skal spille, heller ikke hvornår og

hvordan. Da intuitiv musik ikke er bundet til nogen harmonilære, formlære etc.,

bærer den i sig en kæmpemæssig rigdom, som gør det muligt for den at frembringe

det uanede med akustiske midler. Den intuitive musiker er derfor ikke tekstens

fortolker, men dens konstruktør."

Ivan E. Vincze

 

 

PROGRAM

 

Karlheinz Stockhausen: VORAHNUNG - Forudanelse

Stykket er en af de '17 Texte für Intuitíve Musik' fra Für kommende Zeiten, værk nr.33. (tekstnoteret musik)

 

Kászon Kovács: MIDTPUNKT

Stykket er skrevet til Ivan Vincze's 70-års fødselsdag (tekstnoteret

musik/uropførelse)

 

jørgen pletner: '22 NOVEMBER'

 

- er fra samlingen 'Improvisationskalender Del III.' (tekstnoteret

musik/uropførelse)

 

Nah-Te: 'Hagyd, hogy elmúljon 5' 22'' - Lad det forgå' (tekstnoteret

musik/uropførelse)

 

Carl Bergström-Nielsen: '15 NOVEMBER'

 

- er fra samlingen 'Improvisationskalender Del III.' (tekstnoteret

musik/uropførelse)

 

Ivan E. Vincze: GMEOG, Duett für Viola und Violoncello (eksaktnoteret

musik/uropførelse) Inspirationskilden til GMEOG er 5 barn, som leger en

eftermiddag. GMEOG står for børnenes fornavne: Geo, Mila, Emma, Oscar og Ginko.

 

László B. Kovács: BILLEDMUSIK for lille ensemble

 

Stykket er skrevet til Ivan Vincze's 70-års fødselsdag. Der spilles efter et

billede af P.Gauguin: 'Vinhøst i Arles' (tekstnoteret musik/uropførelse)

 

Ervin J. Lázár: HEMMELIGHED

 

Se hele programmet på engelsk med tekster og et musikeksempel på http://hjem.get2net.dk/hamv.laz/Invitation.html !

 


Back to INTUITIVE index...